LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2010erne
  • 2012
  • Blad nr. 8
  • Småt nyt
 

Sidemenu

  • Leder
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • Småt nyt
     
  • Et skridt i den rigtige retning
     
  • Tab dig - lyder et mantra
     
  • Små glade ben
     
  • En tidsrejse
     
  • Når ekstra ressourcer ikke får ekstra ressourcer
     
  • OK 2013
     
  • Nye bøger
     
  • Velfærdsledelse
     
  • Sæt fokus på kerneydelsen
     
  • Debat: Har vi frit fagforeningsvalg?
     
  • Debat: Trio - tilldsrepræsentantens tvivlsomme rolle
     
  • Der er en anden vej ud af krisen
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
3.7.2012  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Småt nyt

Glade forældre

Langt de fleste danske forældre har en positiv oplevelse af deres egne børns dagligdag. Det viser en stor undersøgelse, fra Mandag Morgen i samarbejde med TrygFonden. Undersøgelsens resultater er samlet i rapporten Børneliv – ifølge danskerne. Danske forældre er glade på deres børns vegne. Børnene trives, de har gode venner, og det er i høj grad børnenes liv og oplevelser, der dominerer snakken om middagsbordene. Både børn og forældre er glade for daginstitutioner og skoler, og de fleste børn klarer sig ifølge deres forældre bedre end gennemsnittet. Til gengæld ønsker forældrene ikke flere adfærdsvanskelige børn inkluderet i skoleklasserne. Find rapporten på mm.dk

Lillebitte lønhop

Den 1. oktober stiger lønnen hos ansatte i kommuner og regioner med lidt over 0,1 procent. Ha ha, siger du sikkert, men vær glad for at lønnen ikke sættes ned, når nu reguleringsordningen (den med parallelitet mellem det private og det offentlige arbejdsmarkedet) er gået i minus. Det skyldes de mikroskopiske lønstigninger hos de privatansatte, som ville have betydet et minus på 0,05 procent for ansatte i kommunerne. Men da overenskomst-aftalen sidste år gav en generel regulering af lønnen 1. oktober på 0,20 procent i kommunerne og dette regnes sammen, så ender det med en meget meget lille stigning på 0,1 procent.

Misbrug af løntilskud

Hver 4. af FOAs tillidsrepræsentanter oplever, at ansatte i løntilskud indgår i de normale vagtplaner. Og mere end halvdelen siger, at de aktiverede udfylder en del af det faste eller tidligere personales normale opgaver. Hver 4. tillidsrepræsentant fortæller også, at de ansatte med løntilskud bliver brugt som vikarer i forbindelse med sygdom og ferie. Og næsten halvdelen oplever, at de daglige arbejdsopgaver, som de aktiverede laver, tidligere blev udført af ordinært ansat personale.

Misbruget af lønskud kan forhindres ved at ændre dem til de private regler, nemlig fuld løn til den tilskudsansatte, betalt 50 procent af arbejdsgiveren. I det offentlige får ansatte i løntilskud ikke løn, men bliver fastholdt på den ydelse, de var på før, det vil sige dagpenge eller kontanthjælp. Og det er gratis for de offentlige arbejdsgivere at ansætte folk i løntilskud.

Antallet af personer i løntilskud er da også steget kraftigt i løbet af de sidste tre år. Inden for FOAs områder er der især sket en stigning inden for det pædagogiske område fra godt fem procent af den samlede arbejdsstyrke i 2009 til godt 11 procent i 2012.

Krisen skader ytringsfriheden

Krisen med stram økonomi, fyringsrunder og høj ledighed har gjort mange medarbejdere mere bange for at bruge deres ytringsfrihed om forhold på jobbet, viser en foreløbig opgørelse fra en større undersøgelse fra FTF. Det er folk som folkeskolelærere, pædagoger, politifolk, socialrådgivere og sygeplejersker der er blevet mere bange for at bruge deres ytringsfrihed om forhold på jobbet. Undersøgelsen omfatter 3.500 af organisationens medlemmer, og 18 procent af dem svarer, at krisen har gjort dem mere bange for at ytre sig offentligt om forhold på jobbet.

Ligger vågen

For mennesker, der har oplevet at blive mobbet på arbejdspladsen, er det særlig svært at finde ro om natten. En ny dansk undersøgelse baseret på opfølgende interviews med folk, der tidligere er blevet mobbet på arbejdspladsen, viser, at de hele to år efter stadig oplever søvnproblemer. Trods øget fokus på mobning, har 12,5 pct. af den arbejdende befolkning i 2010 følt sig udsat for mobning i løbet af et år. Et tal, der i 2005 lå på 10,3 pct. Det viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Madmod og madglæde

At arbejde med mad og måltider i daginstitutioner betyder ikke kun at børnene bliver mætte, det kan også være med til at sætte fokus på børnenes madmod, madglæde og helt overordnet maddannelse. Den opgave har Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune taget på sig med et inspirationsmateriale lavet i samarbejde med Københavns Madhus. En personalegruppe som ønsker at sætte spot på, hvordan det pædagogiske arbejde med mad og måltider kan spille sammen med det øvrige pædagogiske arbejde, kan hente hjælp i inspirationsmaterialet ”Madmod og arbejdsglæde – guide til handleplan i daginstitutioner”. Det handler bl.a. om et styrket tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, køkkenansvarlige og ledere.

Bøder ved arbejdsskader

Arbejdsskadestyrelsen får fra 1. juli ret til selv at give bøder til arbejds-giverne for blandt andet for sen – eller slet ingen – anmeldelse af arbejd- skader. Det vil sige virksomheder kan slippe med at acceptere en bøde direkte fra Arbejdsskadestyrelsen, uden at politi eller retsvæsen blandes ind i sagen.

Til gengæld vedtog Folketinget samtidig at fordoble bøderne fra de nuværende 2.500 kr. til 5.000 kr. ved førstegangsforseelser. Som fx at have anmeldt for sent eller slet ikke har anmeldt en medarbejders arbejdsskade. En arbejdsskade skal anmeldes inden ni dage af arbejdsgiveren.

En undersøgelse fra LO viser at næsten halvdelen af alle alvorlige arbejdsulykker ikke bliver anmeldt. Se hvad portalen arbejdsmiljoviden.dk skriver om arbejdsskader.

Privatisering uden økonomisk gevinst

Mantraet – privatisering gør velfærdsydelserne billigere – holder ikke, når det gælder de bløde velfærdsopgaver. Det er dokumenteret i en rapport fra Anvendt Kommunal Forskning (AKF). Snarere tværtimod. På dagtilbudsområdet bliver ydelserne dyrere, peger rapporten på. Den konkluderer desuden, at private leverandører ikke gør udgifterne på ældre- og handicapområdet billigere.

Tjek på synet

Mennesker med udviklingshæmning har langt oftere synshandicap eller nedsat syn end resten af befolkningen. Meget få mennesker med udviklingshæmning kan selv gøre opmærksom på et begyndende synsproblem, og det er meget svært for kontaktpersoner at opdage det. En ny pjece giver indblik i hvordan, hvornår og hvor man kan opdage og forebygge synsproblemer hos mennesker med udviklingshæmning.

Pjecen ”Regelmæssig synsundersøgelse af udviklingshæmmede” fra Videnscenter for Handicap, Hjælpe-midler og Socialpsykiatri (ViHS) i Socialstyrelsen er en vejledning til kontaktpersoner. Den kan downloades på servicestyrelsen.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Flere afslag på førtidspension

Siden 2010 har en større andel af ansøgere af førtidspension fået afslag. Især i Københavns Kommune. I 2010 fik 17 procent afslag på deres ansøgning om førtidspension, mens det i første kvartal af 2012 var 50 procent. En heftig stigning som langt overgår stigningen i afslag i landets andre kommuner. Her er antallet af afslag dog også steget, fra ni procent i 2010 til 14 procent i første kvartal af 2012.

Kommunerne fortolker modregning af udbetalt efterlønsbidrag i kontanthjælp meget snævert

I marts advarede FOA medlemmerne mod at hæve efterlønsbidraget før overgang til kontanthjælp. Erfaringen er at nogle kommuner mener at hvis efterlønsbidraget hæves før overgang til kontanthjælp, så vil efterlønsbidraget blive betragtet som formue med efterfølgende modregning. I bekendtgørelsen (nr. 228 af 6.3.2012) står:

”Kommunen ser bort fra en persons og en ægtefælles formue i form af udbetalte efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag for personer, der samtidig med, at de modtager kontanthjælp, har fået udbetalt efterlønsbidrag…”.

Det afgørende er ”samtidig med”., hvilket indebærer, at efterlønsbidrag udbetalt før overgang til kontanthjælp vil blive modregnet i kontanthjælpen efter reglerne om formue.

En meget stram fortolkning, som FOA forfølger, bl.a. er socialminister Mette Frederiksen kontaktet. Men det gode råd til medlemmer er at de skal vente med at hæve efterlønsbidraget til de er overgået til kontanthjælp.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/7628 Loadtid: 0.023 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/7628 Loadtid: 0.023 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/7628 Loadtid: 0.023 sek.
Download logo