Debat: TRIO - og tillidsrepræsentantes tvivlsomme rolle
1. Indlæg fra TR om TRIO - og tillidsrepræsentantens tvivlsomme rolle
2. Svar fra Olaf Christensen, arbejdsmiljøsekretær i LFS
3. Svar fra Arbejdsmiljø København
1. TRIO – tillidsrepræsentantens tvivlsomme rolle
Der er vist noget, jeg har misforstået omkring TRIO-samarbejdet – samarbejdet mellem ledelse, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant.
Jeg troede, vi skulle indgå i et konstruktivt samarbejde om arbejdsmiljøet ud fra de roller, vi hver især har.
Men på et kursus i Arbejdsmiljø København for TRIO'en på min arbejdsplads, blev jeg belært anderledes, ikke mindst om min rolle som tillidsrepræsentant.
Jeg lærte (ja, det her er virkelige citater fra undervisere på kurset), at:
”TRIO skal tage ansvaret for at indrette sig efter nedskæringerne ved at sørge for et langt arbejdsliv uden sygefravær.” (Nej, jeg vil ej!)
”Vi skal tage stilling til arbejdspladsens indblanding i private forhold som for eksempel overvægt.” (Nej, igen)
”Vi skal ikke blot tage stilling til, om der er arbejdsmiljøforhold, der kan have betydning for sygefraværet, men i lige så høj grad om sygefraværet har betydning for arbejdsmiljøforholdene.” (Som tillidsrepræsentant vil jeg nu fortsat mene, at min rolle er at varetage en sygemeldt kollegas interesser. (Det er selvfølgelig vigtigt at forholde sig til trivslen hos dem, der er tilbage og overbebyrdede, men ikke ved at give køb på støtten til den sygemeldte.))
”Der er sket en drejning i det nye arbejdsmiljøbegreb – tidligere hed det ”tilpasse arbejdet til mennesket”, nu hedder det i højere grad ”tilpasse mennesket til arbejdet.”” (Er det rigtigt, og har fagbevægelsen godtaget det?)
”Der er opstået et nyt sprog i Københavns Kommune – nu taler man om at eksekvere frem for at effektivisere.” (Er det det, de kalder medindflydelse og medinddragelse?)
”Tvistmodellen er afskaffet, og TR-rollen helt forandret. Vi er ikke længere medarbejdernes forlængede arm, men arbejdsmiljøets og samarbejdets.” (Hvornår er det sket? Så er jeg ikke sikker på, jeg vil være tillidsrepræsentant).
”Vi har udsigt til mangel på arbejdskraft – derfor skal TRIO være med til at sikre nedsættelse af sygefraværet, så så mange som muligt er på arbejde.” (En ukritisk accepteret præmis, det med den fremtidige mangel på arbejdskraft, som jeg og mange andre ikke er enig i – LFS heller ikke, så vidt jeg har forstået. Og igen, det ansvar er altså for tungt for mine spinkle skuldre).
”TRIO skal sikre max produktion” og ”Vi er her ikke for at trives”. (Produktion af hvad? Er Socialforvaltningen en pølsefabrik? Og er det virkelig min rolle at sikre produktion? Jeg troede det var nok at bidrage til gode og rolige arbejdsforhold.)
Samtidig med at Københavns Kommune budgetterer med besparelser opnået gennem et lavere sygefravær, forventes vi som tillidsrepræsentanter at medvirke til at få vores kolleger til at gå syge på arbejde, sådan som jeg tolker det. Hvis det lavere sygefravær skal føre til besparelser, må det være, fordi man så kan nøjes med færre medarbejdere. Så min indsats som tillidsrepræsentant skal med andre ord lette forvaltningens bestræbelser for at fyre og skære ned.
Ja, tillidsrepræsentantrollen har virkelig ændret sig.
En stor ros til kurset: det var virkelig ærlige udmeldinger, vi fik. Det her handler om produktion, produktion og atter produktion, og vi skal ikke tro, vi er her for at trives.
Det efterlader mig bare med spørgsmålene: Hvad er LFS' rolle i TRIO? Er konstruktionen og den måde, der undervises i TRIO i Arbejdsmiljø København, noget, LFS/de faglige organisationer har haft indflydelse på eller nikket til?
2. Svar til Inger Riis Laursen fra Olaf Christensen, LFS
Jeg har snakket med Arbejdsmiljø København som har lavet et længere svar på dit indlæg. Svaret er for langt til bladet og da vi ikke ønsker at klippe i svaret så er det lagt på LFS’s hjemmeside under debat.
I dit indlæg retter du også spørgsmålene til LFS, så vil jeg forsøge at svare på de fleste af de spørgsmål der ligger i de udsagn du kommentere.
”TRIO skal tage ansvaret for at indrette sig efter nedskæringerne ved at sørge for et langt arbejdsliv uden sygefravær.”
LFS mener ikke at Trioen skal bære ansvaret for at indrette sig efter nedskæringer. Trioen bør medvirke til at påvise konsekvenserne af nedskæringer, medvirke til at bekæmpe nedskæringer men den skal også, efter eventuelle nedskæringer, medvirke til at arbejdet tilrettelægges så de ansattes arbejdsmiljø og trivsel sikres i størst mulig omfang.
”Vi skal tage stilling til arbejdspladsens indblanding i private forhold som for eksempel overvægt.”
LFS mener ikke at Trioen har til opgave at blande sig i private forhold, herunder vægt, rygning, motion og kost. Det kan være en personalepolitisk vedtagelse, men ikke en umiddelbar opgave for Trioen. Man kan dog sagtens forestille sig at flere af elementerne indgår i det pædagogiske arbejde med børn, unge og brugerne og derfor også inddrager medarbejderne når de er på arbejde.
”Der er sket en drejning i det nye arbejdsmiljøbegreb – tidligere hed det ”tilpasse arbejdet til mennesket”, nu hedder det i højere grad ”tilpasse mennesket til arbejdet".
LFS mener helt klart at vi skal arbejde for at arbejdet skal tilpasses mennesket og ikke omvendt. Det er i øvrigt også vedtaget i EU’s forebyggelsesprincipper og gælder også herhjemme, men det er da helt rigtigt at det ikke er det vi ser sker og derfor skal arbejdsmiljøarbejdet også intensiveres.
”Tvistmodellen er afskaffet, og TR-rollen helt forandret. Vi er ikke længere medarbejdernes forlængede arm, men arbejdsmiljøets og samarbejdets.”
LFS mener ikke at TR-rollen er forandret. TR’eren er sine medarbejderes repræsentant og indgår som sådan i samarbejdet i Trioen. Indholdet i arbejdet ændrer sig løbende men det grundlæggende er ikke forandret, nemlig kollegernes tillidsvalgte repræsentant.
”TRIO skal sikre max produktion”. ”Det her handler om produktion, produktion og atter produktion, og vi skal ikke tro, vi er her for at trives”.
LFS mener ikke at det er Trioens opgave at sikre ”max produktion”, men derimod samarbejde, indflydelse, arbejdsmiljø og trivsel.
LFS er ikke af den opfattelse at AMK lægger vægt på produktion og det er heller ikke kursets beskrevne indhold. Kurset er et konkret kursus om Trio-samarbejdet med fokus på fravær og fastholdelse.
Det efterlader mig bare med spørgsmålene: Hvad er LFS' rolle i TRIO? Er konstruktionen og den måde, der undervises i TRIO i Arbejdsmiljø København, noget, LFS/de faglige organisationer har haft indflydelse på eller nikket til?
LFS har siden 1992 arbejdet med at etablere og styrke Triosamarbejde da vi ser et godt Triosamarbejde som den bedste måde at sikre samarbejdet, arbejdsmiljøet, trivslen og medindflydelsen. LFS har tidligere, i samarbejde med AMK, holdt temadage om Trio-samarbejdet med fokus på samarbejde, sygefravær og forandringsprocesser. Temadage som der har været stor tilfredshed med.
AMK er en selvstændig arbejdsmiljørådgivningsenhed. LFS samarbejder meget med AMK men har ingen direkte indflydelse på AMK’s kursusudbud, men der er ingen tvivl om at AMK lytter til eventuelle bemærkninger og netop derfor har vi også diskuteret dit indlæg med AMK.
Det er i øvrigt min opfattelse at AMK’s uddybende svar på hjemmesiden er med til at give et bredt sammenhængende svar på din kritik.
Venlig hilsen
Faglig sekretær
Olaf Christensen
3. Vores kommentarer til læserbrevet - fra Arbejdsmiljø København
- Indledningsvist er det vigtigt at fremhæve, at vi har afviklet en række af disse kurser over de sidste 1½ år, og at de altovervejende tilbagemeldinger på kurserne er positive. Deltagerne er generelt meget glade/begejstrede for kurserne.
Når dette er sagt, så anerkender AMK dog samtidig fuldt ud, at denne kursist for sit vedkommende ikke har oplevet kurset som godt/brugbart, og endda også har følt sig stærkt provokeret heraf.
- Det er vanskeligt at kommentere på det, som skribenten beskriver som ”citater fra kurset”. Det bliver uundgåeligt løsrevne citater, og selv om vi her vil undlade at stille spørgsmålstegn ved om et citat er korrekt gengivet, og blot anerkende, at det er det, som kursisten har hørt, - ja, så spiller den sammenhæng/kontekst, som et budskab indgår i en afgørende rolle for forståelsen heraf. Har citaterne på kurset f.eks. været beskrevet som facts, som tendenser i tiden, eller noget helt tredje?, - eller har de været ledsaget af, at underviser har sagt ”på den ene side kan man se det således”, - og på den anden side…, eller: ”nu sætter jeg det lige på spidsen”, - hvilket er nogle af de virkemidler, som vores undervisere hyppigt anvender for at kunne belyse forskellige perspektiver/synspunkter mhp at kursisterne kan få lejlighed til at reflektere over deres egne holdninger til emnerne.
- Kurserne henvender sig til TRIO´en, og der undervises på kurset i, hvad der er TRIO´ens samlede rolle/funktion i forhold til håndtering af fravær. Man går således ikke i dybden i f.t. de specifikke roller for hhv AMR, TR og leder. Læserbrevsskribenten opfatter dog tydeligvis dette anderledes, da pågældende skriver, at han/hun blev belært om sin rolle som TR.
Efter disse indledende bemærkninger vil vi i forhold til læserbrevskribentens kommentarer fremdrage flg:
En hel del af dét, som kursisten føler sig provokeret af på kurset, er udsagn omkring hvilket ansvar TRIO har, eksempelvis: Skal TRIO være med til at tage stilling til, hvorvidt og hvordan arbejdspladsen skal håndtere problemstillinger som overvægt hos medarbejdere (af andre lignende emner kunne nævnes rygning, alkohol, motion mm)
Kursisten mener ikke, at pågældende som TR skal blande sig i ”private emner” som f.eks. overvægt. Og AMK mener heller ikke, at det er TR´s rolle at sætte fokus på eller konfrontere den enkelte kollega med et problem med overvægt. Men hvis overvægten giver sig udslag i en konkret arbejdsmæssig problemstilling – eksempelvis hjemmehjælperen, der på grund af overvægt dårligt er i stand til at gå på trapper eller udviser tydelige tegn på mistrivsel, og at dette har indflydelse på, om arbejdet overhovedet kan udføres – så kan det dog være relevant for TRIO at vise en kollegial omsorg/interesse, selvom det kan være rigtig svært. Og derfor mener vi også, at TRIO har en vigtig rolle mht at forholde sig overordnet til, hvordan arbejdspladsen kan og vil tackle sammenhængen ml hensyn til den enkelte medarbejder og til arbejdets udførelse (herunder kollegagruppen, som også påvirkes, hvis en eller flere medarbejdere har svært ved at udføre sin opgave), - også selv om dette er et yderst følsomme og vanskelige emner at beskæftige sig med.
For sundhedsfremmedebatten er under alle omstændigheder på vej stærkere ind i arbejdsmiljøarbejdet, hvilket bl.a. fremgår af 2020planen og af Arbejdsmiljørådets publikation ”Sund i et godt arbejdsliv” fra 2011. I 2020planen indgår ”dialog om sundhedsfremme” som et af 19 strategiske initiativområder, og derfor anser AMK det også for væsentligt, at TRIO beskæftiger sig med de overordnede spørgsmål om sundhedsfremme på arbejdspladsen. For grænserne for hvad der er ”private emner”, og arbejdspladsen derfor ikke skal blande sig i, er ikke statiske, men ændrer sig løbende (jfr rygning, alkohol på arbejdspladsen som gode eksempler herpå).
Kursisten føler sig også provokeret af et udsagn, som beskrives som ”der er sket en drejning i det ny arbejdsmiljøbegreb……………………
Og ja, det er rigtigt, at AMK (i overensstemmelse med lovgivningen og en række andre aktører på arbejdsmiljøområdet) mener, at arbejdsmiljøbegrebet har udviklet sig igennem tiden, og at vi derfor er nødt til at forholde os til arbejdsmiljøarbejde på en anden måde i dag, end vi gjorde for bare 10-15 år siden. Arbejdsmiljø-arbejdet er i dag udvidet til at omhandle et langt større felt med nye og mere komplekse problemstillinger og sammenhænge, hvilket igen betyder, at TRIO´ens rolle også er blevet mere omfattende og mere kompleks.
Blandt andet handler det ny og udvidede arbejdsmiljøbegreb og dermed arbejdsmiljøarbejdet i dag om at aktørerne heri, dvs TRIO, både skal beskæftige sig med såvel at bidrage til trivsel samt til god løsning af kerneopgaven (god løsning af kerneopgaven er det, som på kurset bliver omtalt som at sikre ”produktionen”, så det er det, der menes, - og ikke at Socialforvaltningen er en pølsefabrik ?). Og hvor der nok tidligere var tradition for mere skarpt adskilte roller (at det var lederen, der skulle sikre ”produktion” og AMR, der skulle sikre trivsel), så er opgaven i dag i langt højere grad en opgave for hele arbejdsmiljøorganisationen.
En række nyere undersøgelser viser jo i øvrigt også, at der ikke er en modsætning mellem dét at være en effektiv arbejdsplads med højt fokus på produktion (= kerneopgave) samt at være en arbejdsplads med god trivsel, - men tværtimod at disse forhold hænger sammen og gensidigt betinger hinanden. Så den gode arbejdsplads med høj trivsel er også den effektive arbejdsplads og vice versa. Og derfor er begge dele, trivsel og effektiv løsning af kerneopgaven vigtigt for TRIO´en at beskæftige sig med, da det hænger uløseligt sammen og ikke er hinandens modsætning (hvilket man får indtryk af, at kursisten oplever det som værende).
Det en derfor en forudsætning for at enhver arbejdsplads´ eksistens og overlevelse, at der er vedvarende fokus på løsning af kerneopgaven (produktionen) - og det er derfor også i dette lys, at citatet ”vi er her ikke for at trives” skal forstås (måske bliver meningen med dette mere forståeligt, hvis citatet ”oversættes” til at: ”trivsel og kerneopgave kan ikke forstås uafhængigt at hinanden på en arbejdsplads, og derfor kan vi ikke nøjes med kun at tale om trivslen, men er nødt til at kigge på trivsel og kerneopgave som uløseligt forbundne”).
Så AMK holdning er helt klart, at trivsel på arbejdspladsen er yderst vigtigt, - men vores pointe er blot, at tingene hænger sammen, i og med god trivsel og god løsning af kerneopgaven gensidigt betinger hinanden.
Det er heller ikke AMK´s holdning, at det gælder om at tilpasse mennesket til arbejdet (hvilket er den betydning, som det virker som om kursisten får ud af citatet). Her bakker vi selvfølgelig helt op om og anerkender den gældende lovgivning på feltet, som handler om at man skal tilpasse arbejdet, så skadelige påvirkninger undgås. Men derfor kan og vil det stadig være nødvendigt for TRIO at diskutere, hvor grænserne går i forhold til at kunne tilpasse arbejdet til den enkelte medarbejder vs at drage hensyn til kollegagruppe, med samtidig
opmærksomhed på at arbejdspladsen skal kunne udføre sine kerneopgaver.
Og så endelig, - AMK mener selvfølgelig ikke at tvistmodellen er afskaffet, hvilket den jo ikke er - budskabet er blot (igen), at det gode arbejdsmiljøarbejde handler om at have blik for helheden på arbejdspladsen, dvs både om være med til at sikre trivsel samt have opmærksomhed på løsning af kerneopgaven. Derfor handler det også om at få skabt betingelserne for et godt samarbejde og gensidig forståelse for hinandens opgave A og B-side imellem. Og vores budskab er, at dette helhedssyn er vigtigt at tage ind i TRIOen, samt i de enkelte roller som leder, TR som AMR.
Men selvfølgelig kan og vil der indimellem opstå situationer, hvor parterne (dvs A og B-side) ikke fuldt ud kan nå hinanden, og hvor TR´s opgave er at tale medarbejdernes interesser. Det skal bare helst være mere undtagelsen end reglen, hvis det handler om at sikre trivsel og god opgaveløsning på arbejdspladsen. Og det mener vi jo at det gør…..!
Afslutningsvis vil vi sige, kursister selvfølgelig har lov til at være uenig i de holdninger, vi lægger frem, og som vi har forsøgt at redegøre for i det forestående, - det tror vi noget af dette handler om, og det er sådan set o.k. Men det virker samtidig også som om, at kursisten på nogle af de nævnte punkter ikke har fået fat i, hvad det var vi gerne ville sige med disse budskaber, og derfor blot er blevet provokeret. Og det tager vi naturligvis alvorligt. Vi vil fremover være endnu mere opmærksom på denne kommunikationsrisiko og overveje, hvordan vi kan minimere risikoen for at budskaberne høres anderledes end de er tænkt, vel vidende, at det aldrig helt vil kunne sikres, da kommunikation og formidling jo som bekendt er en svær ting.