LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • Nyheder
  • Nyhedsformidling
  • Nyhedsarkiv
  • Nyheder fra 2012
  • LFS-bemærkninger til BU-udvalget: Forslag om afbureaukratisering (juni 2012)
 

Sidemenu

  • Materiale fra møde om tjenestemandspension og efterløn (november 2012)
     
  • Nej tak til forældrepasning i daginstitutionerne (november 2012)
     
  • Fik over 7 mill. kr. efter arbejdsskade (november 2012)
     
  • Regeringens lovforslag 2012-2013 - FOAs bemærkninger (oktober 2012)
     
  • FOA i kampagne for dagpengene (oktober 2012)
     
  • LFS-plakater i forbindelse med kommunal budgetlægning (oktober 2012)
     
  • FOA støtter underskriftindsamling: Vand er en menneskeret (august 2012)
     
  • Forskning skal styrke dagtilbuddene (august 2012)
     
  • LFS om: Pædagogisk Kvalitetsudvalgs anbefalinger (august 2012)
     
  • Støt fagbevægelsen og Den danske Model - Demonstration 4. august i Vejle (juli 2012)
     
  • Kritisk debat: Fagforeningen skal følge Svend Bendt! (august 2012)
     
  • BUF’s redegørelse om nepotisme (august 2012)
     
  • FOA's formand er stadig overrasket over sammenbruddet i trepartsforhandlingerne for nylig. (juli 2012)
     
  • LFS-brev til Frederiksberg: Brug penge på normeringer (juni 2012)
     
  • Ny type ledelse fik dårlige sager frem (juni 2012)
     
  • Anmeldelse af bogen: Daginstitutionsarbejde og pædagogisk faglighed (juni 2012)
     
  • Nepotisme i københavnsk børnehave (juni 2012)
     
  • Ny budgetmodel på gårdmands- og rengøringsområdet (juni 2012)
     
  • Undersøgelse: Anvendelsen af personaleressourcer på 25 fritidsinstitutioner (juni 2012)
     
  • LFS-bemærkninger til BU-udvalget: Forslag om afbureaukratisering (juni 2012)
     
  • Aftale om kommunernes økonomi 2013 (juni 2012)
     
  • Forlængelse af valgperiode i SU-organisationen i BUF (maj 2012)
     
  • DR P1: Skal børn lære mere i vuggestuen? Debatprogram med Christine Antorini og Jan Hoby (maj 2012)
     
  • Københavnske tillidsfolk: Fingrene væk fra vores helligdage (maj 2012)
     
  • LFS indspark til Pædagogisk kvalitetsudvalg (april 2012)
     
  • FOA-undersøgelse: Daginstituionernes hverdag (april 2012)
     
  • Berlingske og LFS laver rundspørgeundersøgelse (april 2012)
     
  • FOA-undersøgelse: Dagpleje og vuggestue - spørgeskemaundersøgelse - Vil du deltage (april 2012)
     
  • KFO-pressemeddelelse: Giv pengene til børnene (april 2012)
     
  • LFS tilbagekalder TRs rådgivnings- og vejledningskompetence - ved flere samtidige ansættelser (april 2012)
     
  • FOA-Ungdom støtter Tour de Future (april 2012)
     
  • Dagplejen svarer på debatindlæg: Privat dagpleje - kommunal dagpleje - forretning eller fællesskab (marts 2012)
     
  • BUF Amager aflyser møde (marts 2012)
     
  • Pensam-årsoversigter - ikke alle har fået (februar 2012)
     
  • Ud med læreplaner og indkøbsaftaler (februar 2012)
     
  • Støt de græske stålarbejdere (februar 2012)
     
  • Gode erfaringer i København med forhandling af lokale tillæg (januar 2012)
     
  • LFS: Afviser kritik af indberetning om udsatte børn (januar 2012)
     
  • Forskningsprojekt for vuggestue og dagpleje (januar 2012)
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
13.6.2012  | Almen  
  
 

LFS-bemærkninger 12.6.2012

Forslag fra oprydningsarbejdsgrupperne om afbureaukratisering

Kære medlemmer af Børne- og ungdomsudvalget

LFS vil gerne starte med at rose udvalget for at have taget initiativ til en inddragelsesproces, der handler om at frigøre ressourcer til velfærdsopgaverne ude i byens daginstitutioner: nemlig relations-arbejdets fokus på at understøtte børns potentiale.

I udviklingen af BUF og Københavns kommune som demokratiførende, er denne slags initiativer den helt rigtige vej at gå. Det understøtter den tillids- og dialogbaserede organisation og er med til at styrke organisationens social kapital, arbejdsglæde og gejst.

Bemærkninger vedr.  proces:

HSU som medindflydelse- og medbestemmende ”bindeled” på oprydningsgruppearbejdet og oprydningsarbejdsgruppeproces har virket godt.

God procesbeskrivelse og organisering – positivt at arbejdsgruppen var forankret i daglig praksis vurdering og fagligt medblik fra ledere, TR, faglige organisationer, forvaltning mv. , - hvilket også er en naturlig følge af SU-bestemmelserne om inddragelse, medindflydelse og medbestemmelse i forbindelse med forslag om effektivisering/rationalisering , - så bliv ved med den type inddragelsesprocesser.

Der bør dog fremadrettet udarbejdes et sæt demokratiske principper for udpegning af repræsentanter til BUF arbejdsgrupper hvor man repræsenterer ”andre” end sig selv, - og der bør informeres om hvem der er valgt/udpeget som ledelsesrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter til arbejdsgrupperne.

En god beslutning at arbejdsgruppen blev sammensat af både daglig praksis ledelses og medarbejderrepræsentanter (ledelsesrepræsentanter, tillidsrepræsentanter, faglige organisationsrepræsentant og forvaltningsrepræsentanter).
Dette gav dynamik i arbejdsgruppeprocessen og gjorde at de enkelte konkrete forslag blev belyst fra mange vinkler – hvilket var en styrke i den dialogbaserede arbejdsgruppeproces.

Bemærkninger vedr. tidsplan:

Den aftalte tidsplan, som er besluttet efter drøftelse i HSU 25. oktober 2011 vedr. organisering og implementering af BUU beslutning 7. september 2011 om nedsættelse af oprydningsarbejdsgruppe – er skredet med 3 måneder, - vel at mærke ikke i arbejdsgruppens procesperiode, men 3 måneder i favør til forvaltningens bearbejdning og udformning af indstillingsmaterialet fra arbejdsgruppen til BUU.

Hvis arbejdsgruppen havde været givet mere procestid til endnu mere tænketankarbejde, så er spørgsmålet om antallet af afbureaukratiseringsforslag havde været større og endnu mere kvalificeret, end de samlet set 98 forslag der blev peget på fra arbejdsgrupperne.

Bemærkningen om en tidsplan der skrider, er en bekymringsbemærkning om tidsplaners betydning og konsekvens for graden af oplevet reel involvering og fair demokratisk proces, fordi der kan stilles spørgsmålstegn ved om den skredne tidsplan har været brugt til at fremme forvaltningens egen optik og eget formål. Essensen i eksemplet er en oplevet uligevægt i styrkeforholdet mellem arbejdsgruppen og forvaltningen.

Bilateral dialog:

Den bilaterale dialog med LFS har været god fordi den har givet mulighed for at belyse de konkrete forslag.

Men på trods af at der har været bilaterale og gode konstruktive dialoger med Rene Bugge, Christina Breinholt Schou og Thomas Berlin Hovmann i forbindelse med fagkontorernes og forvaltningens bearbejdning af arbejdsgruppernes forslag – og på trods af at LFS har påpeget at flere af de konkrete forslag har fået en drejning i ft. fag-kontorernes egen optik eller forforståelse af konkretiseringen og analysen af de enkelte forslag, - så er der desværre en oplevelse af at nogle af de forslag der er sorteret fra, er blevet sorteret fra uden en tilbundsgående analyse af de konkrete forslag fra arbejdsgruppen forud for BUF’s indstilling til BUU om, at der ikke arbejdes videre med det/de konkrete forslag. LFS har desværre en oplevelse af, at flere konkrete forslag der indstilles til BUU, lider af at have været underlagt en ”politiserende forvaltning”.

Et eksempel herpå kan helt konkret nævnes Bilag 1, forslag 10 ”Personalesager”. Af forvaltningens implementeringsforslag fremgår at ”Forslaget er gennemført. Der findes på nuværende tidspunkt en enkelt vejledning for personalereduktioner….”  Oprydningsarbejdsgruppen er ikke enig i at forslaget er gennemført.

Dét BUF netop ikke orienterer BUU om er, at de faglige organisationer ikke har været inddraget i drøftelserne omkring vejledningen vedr. personalereduktioner. Dette forhold har HSU påpeget, hvilket betød at der blev nedsat en arbejdsgruppe under HSU, - denne har dog aldrig været indkaldt.

LFS har ved kvartalsmøder med BUF Løn-Personale påtalt organisationens synspunkt. LFS mener at den ensidigt besluttede BUF vejledning er i strid med Københavns kommunes personalepolitik – og kan give anledning til usaglig afsked. Så længe der er ledige/vakante jobs i Københavns kommune som matcher den medarbejder der er udsat for personalereduktion, så skal medarbejderen omplaceres. Københavns Kommune er ét ansættelsesområde.

Derfor er der behov for HSU-drøftelse og forhandlinger med de faglige organisationer omkring en ny vejledning for personalereduktioner.

Et andet konkret forslag er Forslag 8 i Bilag 3  ”Afskaffelse af lukkedage”. Af forvaltningens implementeringsforslag fremgår at: ”Der arbejdes ikke videre med forslaget. Udgifterne til at afskaffe alle syv lukkedage på 0-9 års institutionerne vil være 46,9 millioner” . Arbejdsgruppen har ikke set dette regnestykke – og det har heller ikke været muligt for LFS i de bilaterale drøftelser at få indsigt i beregningen og beregningsmetoden. Der stilles tvivl ved hvordan BUF er nået frem til prisen for de 7 lukkedage er 46,9 millioner kr.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at ønsket om afskaffelse af alle lukkedage var et massivt og entydigt forslag fra arbejdsgruppen fra de kommunale institutioner.

Derfor vil en BUU afvisning af forslaget også være en afvisning af et principielt forslag fra daglig praksis, hvor ønsket er at klyngerne / institutionerne internt aftaler åbningstider på tværs af klyngens enheder i samarbejde med forældrebestyrelser/forældreråd og samarbejdsorganisationen i klyngen – ud fra princippet om at klyngen ”holder åben” og at ferie-, fridage mv. aftaler vi selv.

BUF’s argumentation for ikke at arbejde videre med Forslag nr. 9 i Bilag 3: ”Afskaf 3-års sprogvurderingen” er meget tynd.

BUF’s argument for at afvise forslaget er at ”bortfalder 3-årssprogvurderingerne øges risikoen for at børn med behov for en målrettet sprogindsats overses/identificeres langt senere eventuelt i forbindelse med skolestart”.  Denne form for argumentation er i sin kerne en mistillidserklæring til den pædagogiske faglighed og pædagogisk dømmekraft. Det er også uden hold i en forskningsmæssig kontekst! Det virker useriøst at BUU skal præsenteres for den slags usaglig skræmmeargumentation, - og som mere ligner indslag fra en populistisk valgkamp.

Et tredje eksempel på den politiserende forvaltning er Bilag 3, Forslag nr. 4: ”Kommunaliser alle daginstitutioner i Københavns Kommune”. Forvaltningen konkluderer at ”Der arbejdes ikke videre med forslaget”. Argumentet for afvisning af forslaget er ”mangfoldighed” og ”forsyningsforpligtelse”.

Forvaltningen forholder sig ikke til arbejdsgruppens argumentation om at kommunale institutioner er den ”bedste, billigste, demokratiske og velfærdsmæssigt mest forsvarlige måde, at sikre alle børn, unge og brugeres chancelighed og give lige, gode, trygge livs- og udviklingsmuligheder.”

LFS mener at der bør arbejdes videre med forslaget, ved f.eks. at inddrage analyser og erfaringer fra Norge og Sverige hvor selvejende institutioner og private institutioner er i markant fremdrift, og hvor der tilsvarende sker en udhuling i offentlige velfærdsopgaver. Selvejende institutioner, er det nye private!

LFS foreslår derfor at BUU beslutter at forslaget flyttes til Bilag 2,- Forslag der skal undersøges nærmere.

Bilag 3, Forslag nr. 7: ”Afskaffelse af pædagogiske læreplaner” bør flyttes til Bilag 2 : Forslag der undersøges nærmere. Denne bemærkning på baggrund af at forvaltningen vil undersøge om der i institutionerne er interesse for at søge dispensation til et forsøg med mundtlig evaluering. Ergo er forslaget ikke 100% afvist.

Til de rigtig positive bemærkninger hører at 68 forslag indstilles til BUU beslutning, og at 7 forslag undersøges nærmere. Det er 68+7 positive skridt i den rigtige afbureaukratiseringsretning. Sikring af enklere og bedre processer, bortfald af bureaukratiske opgaver og dokumentationskrav der ikke giver mening – vil medvirke til større ledelsesmæssigt råderum og pædagogisk autonomi - og dermed betyde mere tid til velfærdsledelse, fagligt demokratisk medblik og øget kvalitet i ”kerneydelsen”.

LFS er yderst positive for at det tværgående forslag 61 ”Sikre en demokratisering og gennemsigtighed af Koncernservice ydelser til skoler og institutioner” gennemføres – men LFS foreslår at implementeringen fremrykkes fra fase 3 (som er ved udgangen af 2014)

LFS er yderest positive for at det tværgående forslag 65 ” Bedre og smidigere indkøbsaftaler” forslag gennemført, og LFS bemærker at det positive i, at det skal afdækkes hvordan de selvejende institutioner indgår i indkøbsordningen.

Som det er nu er der nogle ulige forpligtelser til indkøb via den kommunale indkøbsordning, idet de selvejende institutioner er undtaget for forpligtelsen, på trods af at budgettets pladspris er den samme. Dvs. at såfremt de selvejende kan handle billigere udenfor indkøbsordningen, så kan de selvejende institutioner uden modregning i budgettet bruge provenuet til den selvejende institutions drift, løn og pædagogisk praksis. Dette er ikke fair og lige vilkår for udmøntning af driftvilkår og ”kerneydelsen” for kommunale og selvejende institutioner.

Særligt at bemærke i forhold til de forslag der indstilles til BUU beslutning vedr. de kommunale institutioner og KKFO, - er at LFS er positive overfor Bilag 1, forslag 2 ”Velfærdsledelse”.

Et styrket fokus fra BUU, BUF og institutionernes på ledelse, tillid, samarbejde og retfærdighed vil bl.a. medvirke til opbygning af arbejdspladsernes sociale kapital, bedre arbejdsmiljø og en økonomisk bundlinjegevinst. Det giver god mening at de processer der allerede er iværksat omkring ledelse, leder APV, Pionerprojekt, trivselsundersøgelse, pædagogisk kvalitetsudvalg, klynger i udvikling I+II, Velfærdsledelsespilotprojektet, mv.  gennemføres som planlagt i processen - og at der sideløbende arbejdes med at revitalisere forvaltningens ledelsesgrundlag og at velfærdsledelse kan indgå i denne dialogbaserede proces for demokratisk og tillidsbaseret ledelse.

Den videre proces:

Det er endvidere meget positivt at der lægges op til en videre proces – og at det foreslås at der nedsættes en sparringsgruppe bestående af relevante faglige organisationer, lederrepræsentanter og områdechefer. Men sparringsgruppen skal også bestå af udpegede tillidsrepræsentanter (a la oprydnings arbejdsgruppen) – specielt fordi sparringsgruppen undervejs kan drøfte nye forslag til afbureaukratisering.

Dette sikrer at der dynamisk og fortløbende kan ske hurtige ændringer når ledere og medarbejdere støder på nye procedurer og dokumentationskrav, som opleves unødvendige eller ikke-meningsfulde. HSU har d.d nikket til dette forslag.

Med venlig hilsen

Jan Hoby, Næstformand i LFS

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/7602 Loadtid: 0.068 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/7602 Loadtid: 0.068 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/7602 Loadtid: 0.068 sek.
Download logo