LFS’ uddybende kommentarer til artiklen fra Berlingske, den 30. april 2012:

”Der er behov for selvransagelse blandt pædagoger”

2.5.2012

Kvalitet af arbejdet kræver kvalitet i arbejdet

LFS har i ”Visioner for den pædagogiske faglighed” (2008) beskrevet LFS’ visioner for det pædagogiske felt. Allerede dengang havde vi en høj erkendelse af at visioner ikke er nok, de skal følges op af handlinger, der sikrer at visionerne realiseres til glæde for børn, unge og brugere.

Det er derfor ikke personlige fornærmelser vi oplever i disse dage, men faglige udfordringer. Vi har, uanset hvor ubehageligt det kan forekomme, som professionelle et stort etisk, moralsk og fagligt ansvar for at gå ind i kritikken og ikke vige udenom. Professionelle har et ansvar, uanset normeringer, nedskæringer eller andre forhold, der gør hverdagen svær. LFS mener at offentlige ansatte er nødt til at forholde sig til faglig og saglig kritik ellers risikere vi selv at åbne op for en tiltagende privatisering og markedsgørelse.

Vi vil og kan til stadighed udvikle den pædagogiske faglighed og praksis, men det kræver refleksion og selvransagelse. Vi skal ikke hige efter retfærdiggørelse og synliggørelse af egen eksistens og status, sådan som vi har set det med en overflod af dokumentation og administration, på bekostning af formålet og meningen med det pædagogiske arbejde.

Det er det LFS i mange sammenhænge har kaldt, at børnetiden kannibaliseres.
Udviklingstendenserne indenfor den nyliberale og markedsgjorte dagsorden, kan man tydeligt kan se i politikernes og arbejdsgivernes krav om effektivitet, kontrakt-, effekt-, resultat- og målstyring af de kommunale institutioner og tilbud. Vi er gået fra faglig kulturel kapital, til en markedsgjort faglig kapital – det er lige præcis heri umyndiggørelsen består.

Mennesket i centrum

LFS kæmper for et solidarisk og demokratisk velfærdssamfund, hvor alle mennesker anerkendes og opfattes som medborgere, og hvor det pædagogiske arbejde baseres på et demokratisk og humanistisk grundlag. Vi sætter mennesket i centrum, og det betyder, at vi vægter den reflekterede pædagogiske relation som nøglen til udvikling af det pædagogiske område.

LFS ønsker at sætte mål for velfærden, fællesskabet og mennesket med den intention at styrke kvaliteten i det pædagogiske arbejde, samt sikre en demokratisk udvikling af den offentlige sektor. ”Visioner for den pædagogiske faglighed” formulerer det, som LFS opfatter som vigtigt og nødvendigt i forbindelse med det pædagogiske arbejde nu og i fremtiden.

LFS ønsker til enhver tid at styrke den pædagogiske professionalitet og det pædagogiske områdes autonomi gennem præcisering af det, vi vil kendes på og det, som LFS til stadighed vil kæmpe for. LFS ønsker at fremme, styrke og udvikle solidariske faglige fællesskaber, der kan udvikle et demokratisk og lighedsorienteret velfærdssamfund.

Det er lige præcis her vi adskiller os fra mange andres udgangspunkt.

Vores faglighed skal kendes på en mangfoldighed af kvalifikationer og kompetencer

Det pædagogiske arbejde kræver mange forskellige kompetencer og kvalifikationer. Det pædagogiske personales særlige viden er kompleks og mangfoldig. Denne viden gør det pædagogiske personale i stand til at navigere i komplekse sammenhænge og at kunne skabe, deltage i og vedligeholde samspil, samt tage valg og ansvar.

Faglige kompetencer erhverves gennem uddannelse, erfaringer og løbende udvikling af og i praksis. Børns udbytte af den pædagogiske relation hænger nøje sammen med den faglighed, der er mulighed for at skabe indenfor det pædagogiske felt, den enkelte klynge og den enkelte institution.

Det er derfor vi vægter et pædagogisk videns- og uddannelsesbaseret arbejdsfællesskab. Dette skaber en professionel kultur på arbejdspladsen, hvor der kontinuerligt sker faglig sparring, vidensudvikling og sidemandsoplæring blandt alle medarbejdere. Det gør vores medlemmer i stand til at udøve praksis, planlægge praksis samt reflektere over praksis.

Det er ikke i modsætning til at vi skal kunne begrunde, beskrive, drøfte og vurdere vores handling på baggrund af generaliserede erfaringer, viden og indsigt. Dette gør os netop i stand til at kunne spejle vores praksis i relevant teori for at udvikle, kvalificere og berige praksis.

Som faglig organisation er det naturligt, at vi sammen med vores medlemmer tør sætte os selv i spil, være kritiske og udvise sund skepsis i forhold til tilsyneladende fastslåede sandheder og løsninger. Vi tør sammen yde modstand, tage valg og bevidst stillingtagen. Ligesom vi er kritiske overfor alle former for standardisering, ensretning og kommercialisering af den pædagogiske praksis. Sammen har vi derfor besluttet at være undersøgende og undrende på alt, hvad angår relationer og løsninger - hvorfor indholdet i alt det ovenstående er vedtaget i LFS’ kompetente og demokratiske forsamlinger, ligesom dialog og diskussioner trives side om side med disse beslutninger.

Helheden består af mange elementer

Det pædagogiske arbejde handler både om værdier og mål og om arbejdsvilkår. Udfoldelsen af den pædagogiske faglighed er tæt forbundet med, hvor mange ressourcer politikkerne investerer i området, men i særdeleshed hvordan ressourcerne forvaltes. Kvaliteten af en relation er afhængig af den omverden og de rammer, relationen udspiller sig i. Kvalitet af arbejdet kræver kvalitet i arbejdet. Derfor er autonomi, myndighed, økonomi, normeringer, rammer, arbejdsmiljø, ledelse og uddannelse vigtige elementer i udførelsen af det pædagogiske arbejde.

Men vi skal kunne indgå i diskussioner af disse elementer uden altid at benævne dem alle – selv når diskussionerne kan synes meget forsimplede og unuancerede, skal vi være nysgerrige, spontane, alsidige, samt have viljen til at navigere i kaos og håndtere kritik professionelt. Bare vi aldrig glemmer at få helheden med igen.
Det har eksempelvis budgetdiskussionerne i de senere år vist nødvendigheden af.

LFS stiller kontinuerligt krav om økonomi og normeringer, om tid og viden i forbindelse med diverse opgaver, om en løn der vidner om det betydningsfulde samfundsmæssige arbejde vi udfører, om gode psykiske rammer, et godt arbejdsmiljø og et godt børnemiljø (færre børn pr. voksen og mindre børnegruppestørrelser, sådan som LFS har arbejdet for ifm. sociale normeringer og det arbejde, der pågår i pædagogisk kvalitetsudvalg), om optimale fysiske rammer i form af kvadratmeter, indeklima m.m. og om æstetiske miljøer, hvad angår indretning og ergonomiske midler.

En anden grundforudsætning er at have tid til og mulighed for at udvikle og kvalificere vores faglighed via grund-, efter- og videreuddannelse. Gode lederuddannelser, en god pædagogisk uddannelse og kurser, der ikke tager afsæt i markedets logikker. Men som kvalificerer og styrker den enkelte pædagogiske medarbejders muligheder for at indgå i udviklende relationer og samarbejde om opgaveløsningen.

Vi er allerede godt på vej. Klyngerne har været med til at hæve overliggeren, bl.a. via et fælles blik på egen og andres pædagogiske praksis. Klyngerne er tænkt som dynamo for udvikling af velfærdsinstitutioner, der er kendetegnet ved mangfoldighed, demokrati, samt øget pædagogisk autonomi og myndiggørelse.

Synet af det unikke individ og den faglige autonomi er hinandens gensidige forudsætninger. Institutionerne har definitionsmagt, fortolkningsret og handlefrihed i forhold til, hvad der er god pædagogik, og hvordan en institution skal drives, organiseres og ledes. Men det forudsætter demokratisk medindflydelse og medbestemmelse på eget arbejde, samt på betingelserne for arbejdet, hvis vi skal kunne bevare en professionel autonomi, metodefrihed og flertydighed. Der er mange veje til den gode pædagogiske relation – men det skal give mening på alle niveauer. Vi skal kort sagt kunne forklare og forsvare den pædagogiske faglighed.

Pædagogik er også politik

LFS’ ”Visioner for den pædagogiske faglighed” er samtidig et fagpolitisk fundament for at kunne navigere i og udenfor institutionerne. Det danner afsæt for de prioriteringer, valg og løsninger som søges i praksis samt i diverse politiske fora.

Uanset hvor LFS gør sin indflydelse gældende bl.a. ved at indgå i arbejdsgrupper som eksempelvis ”regelsanering- og afbureaukratisering”, ”arbejdsmiljø-pionérprojektet”, ”velfærdsledelse”, eller det igangværende ”pædagogiske kvalitetsudvalg”, er dette pejlemærkerne vi sigter efter.

På vegne af LFS’ Forretningsudvalg
Britt Petersen, formand og Jan Hoby, næstformand

Læs også:
”Visioner for den pædagogiske faglighed” (2008)

Tema: LFS' alternativ til Professionsstrategi

Jan Hoby kommer også gerne ud:
Jan Hoby stiller gerne op til personalemøder i klynger og enheder for at forklare, uddybe og nuancere sine synspunkter fra interviewet fra Berlingske
mail: jaho@foa.dk
Mobil: 3094 8142