Hvor blev socialpolitikerne af?
MED-systemet er skabt for at skabe og sikre medindflydelse og medbestemmelse i en dialog mellem medarbejdere og ledelse. Meningen med det er at skabe bedre arbejdspladser og bedre opgaveløsning. Så langt så godt.
I Københavns Kommune har Socialforvaltningen indført MED-udvalg og MED-system, et arbejde som medarbejdersiden lægger meget tid og mange kræfter i. Hvilket også er nødvendigt, hvis det på nogen måde skal leve op til sit formål.
Lige nu arbejder de enkelte forvaltninger i kommunen på højtryk med budgettet for næste år. Det lyder måske som tidligt, men der skal analyseres, prioriteres og vurderes i forhold til næste års besparelser, før de kan lægges frem for Økonomiudvalget som Socialudvalgets forslag.
Selve prioriteringen er medarbejdersiden ikke en besluttende del af, det er politikernes bord, men klogt nok vil de gerne høre, hvad medarbejdersiden vurderer det har af personalemæssige konsekvenser at spare på de forskellige områder.
Der skal spares ca. 35 mill. kr. på Socialforvaltningens område næste år. Og foreløbig har forvaltningen ”kun” fundet besparelser på ca. 39 mill. kr. til udvalgets prioritering. Udvalgets politikere vil gerne have flere besparelser at vælge imellem så at sige og involverer derfor MED-systemet.
I MED-aftalen ligger nemlig muligheden for at medarbejdersiden netop i forbindelse med budgetforhandlingerne kan mødes med politikerne og give deres råd og vurdering.
Medarbejderrepræsentanterne mødte velvilligt og velforberedte op til det aftalte møde i HovedMED midt i april. Og nu kommer vi til historiens pointe: det gjorde politikerne ikke. Eller rettere det gjorde kun to partier med to repræsentanter hver, Enhedslisten og Socialdemokraterne.
Medarbejderrepræsentanterne sad linet op, ca. 15 mennesker på en lang række på den ene side af bordet i forventning om at politikerne ville sidde på den anden side af bordet. Om ikke alle de 11 mulige, så dog flere end fire. De fraværende politikere har sikkert rigtig gode grunde til ikke at dukke op, alligevel bredte der sig en stemning af skuffelse.
”Vi oplevede ikke lige følelsen af at vi blev prioriteret”, fortæller Helle Haslund, medlem af forretningsudvalget i LFS med ansvar for specialområdet, og LFS’ repræsentant i HovedMED.
”Uanset at grundene til ikke at dukke op sikkert er gode, så føles det som mangel på respekt for de medarbejdere jeg repræsenterer. Jeg blev skuffet.”
Hun fortsætter:
”Jeg ved at Socialforvaltningen gerne vil MED-systemet, og det vil vi også, men så må politikerne også tage det alvorligt. Dette er et af de steder, hvor politikerne kan vise medarbejdere at man gerne vil høre os, og give en cadeau for indsats. Det gjorde de politikerne der var der og respekt for dem”, siger Helle Haslund og henviser til en syge- og fraværsdialog i Socialforvaltningen, som har nedsat sit sygefravær betragteligt, så betragteligt at folk er bange for at blive fyret, hvis de bliver syge. Nu er der brug for et klap på skulderen fra politikerne – og initiativer til forebyggelse. Men når politikerne ikke dukker op…
ella