LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Forside Log ind / Mit LFS Meld dig ind Kontakt Presse LFS Nyt Vilkår Ingen cookie

Hovedmenu

  • LFS-logo
  • LFS
    Velkommen i LFS
     
    Hvad er LFS
     
     
    Kontakt os
     
     
    LFS-åbningstider i juli måned
     
     
    Indmeldelse & overflytning
     
     
    Kontingentsatser
     
     
    Medlemsfordele
     
     
    Medlemskab af a-kassen
     
     
    Medlemskab ved lønnet praktik
     
     
    Medlemskab og konfliktstøtte
     
     
    LFS-indskud ved genindmeldelse
     
    LFS Nyt
     
    2018
     
     
    2017
     
     
    2010-2016
     
     
    2000erne
     
     
    1990erne
     
     
    1980erne
     
     
    1970erne
     
     
    Annoncer i LFS Nyt
     
     
    Udgivelsesplan 2018
     
    Fagforeningen LFS
     
    LFS' struktur
     
     
    LFS' vedtægter
     
     
    Faglig rådgivning
     
     
    Faglig service og kvalitet
     
     
    FOAs klageinstans
     
     
    FOA - love, principper og mål
     
     
    LO - Landsorganisationen i Danmark
     
     
    Den Danske Model
     
     
    LFS og den øvrige fagbevægelses historie
     
    LFS' ledelse og kontaktpersoner
     
    Repræsentantskabet
     
     
    Hovedbestyrelsen
     
     
    Forretningsudvalget - kontaktpersoner med mobilnumre
     
     
    Ledelsens løn- og fratrædelsesvilkår
     
    Bestyrelser, sektioner, udvalg
     
    De 3 fagområder i LFS
     
     
    De 3 ledersektioner i LFS
     
     
    Seniorklubben
     
    Om lfs.dk - og vejledninger
     
    Privatlivspolitik - herunder cookies
     
     
    Ved brug af kommentarfeltet på lfs.dk
     
     
    Ved brug af debatten på lfs.dk
     
     
    Netværksgrupper for tillidsvalgte (Dit LFS)
     
     
    lfs.dk - marts 2017
     
     
    Infoskærm a-kasse
     
     
    Infoskærm
     
    LFS politik
     
    LFS strategipapir - fremtidigt arbejde 2017-2018
     
     
    LFS' alternativ til Professionsstrategi
     
     
    Visioner for den pædagogiske faglighed
     
     
    Visioner fra maskinrummet
     
    A-kassen
     
    Om A-kassen
     
     
    Ydelser fra a-kassen
     
     
    Dagpenge +
     
  • Nyheder
    Nyhedsformidling
     
    4. maj - befrielsesaftenen
     
     
    Erna prisen 2018 uddeles til seniorforsker cand. psyk. og ph.d. Karsten Tuft.
     
     
    1,5 mill. lønmodtagere samles
     
     
    Gratis inspirationsseminar om fysiske læringsmiljøer
     
     
    Københavns kommunes økonomi 2018
     
     
    Søg midler til at gøre jeres arbejdsplads bedre
     
     
    Læringsfestival 2018 i København
     
     
    LFS-kalenderen for 2018
     
     
    Meld en regel - vær med til at kassere unødvendige registreringer og krav
     
     
    Se alle nyheder
     
     
    Nyhedsarkiv
     
    Nyt job
     
    Gode råd i jobsøgningen
     
    Presse, høringssvar og udtalelser
     
    Pressemeddelelser
     
     
    Presseklip
     
     
    Høringssvar
     
     
    Udtalelser
     
    Blog
     
    Sophie Løhde tror vi er dumme, men hun bliver klogere
     
     
    Sommerferie er skam, ydmygelse og afsavn for fattigrøvene
     
     
    Kommuneaftalen: Politikere har kun respekt for kærlige puf, los i røven og truslen om at blive fravalgt
     
     
    Fagboss: 1. maj vil udstille fagbevægelsens ledere der har det hele i munden
     
     
    Man skulle tro, at magtpartierne var købt og betalt af ubarmhjertige rovkapitalister
     
     
    Arkiv for Jan Hobys blogindlæg
     
    Salg af trøjer og merchandise
     
    Salg af trøjer og t-shirts
     
     
    Salg af merchandise
     
    Få nyheder på sms eller mail
  • Deltag
    Kulturelle arrangementer
     
    LFS koret
     
     
    1. maj i LFS
     
     
    Loppemarked i LFS
     
     
    DHL-løb (september)
     
     
    LFS suppekøkken i kulturnatten (oktober)
     
     
    Juletræsfest for børn og voksne (december)
     
    Kalender
     
    AFLYST 18.4.: Få tjek på din pension og din løn
     
     
    24.4.: Temamøde om mobning
     
     
    1. maj i LFS
     
     
    11. maj 2018: LFS holder lukket på indeklemt dag
     
     
    31.8.: DHL-Stafetten 2018
     
     
    Se hele kalenderen
     
    LFS på Facebook og YouTube
     
    Facebook med omtanke
     
     
    Otte klassiske brølere på Facebook
     
     
    Du er en reklame: Sådan stopper du det
     
    Materiale fra afholdte møder
     
    Slides fra foredrag 19:4: Menneskelige ressourcer og medarbejderens selvforståelse
     
     
    Slides fra foredrag 13.3.: Når fagsprog møder menneskesprog
     
     
    Slides fra fyraftensmøde 24. oktober: Ramus Alenkær
     
     
    Afvæbnet Kritik, Rasmus Willig, 5. oktober 2017
     
     
    Børns legefællesskaber, 6. oktober 2017
     
     
    Børn i familier med vold. Powerpoint fra møde 26. april
     
     
    Børn og seksualitet: Slides fra oplæg 1. februar
     
     
    Daginstitutionen som læringsmiljø for børn: Materiale fra temadage i januar
     
     
    Materialearkiv fra tidligere år
     
    Debatten
  • Tillidsvalgt
    Tillidsrepræsentant
     
    Når I skal vælge TR
     
     
    Skema: Registrering af tillidshverv
     
     
    TRs hovedopgaver og rolle
     
     
    TRs rammer og vilkår
     
     
    Fællestillidsrepræsentanterne i LFS
     
    Arbejdsmiljørepræsentant
     
    Når I skal vælge AMR
     
     
    Skema: Registrering af tillidshverv
     
     
    Forskellen på AMR og TR
     
     
    AMRs arbejdsområder
     
     
    2019 bliver arbejdsmiljørepræsentanternes år
     
    MED og TRIO samarbejde
     
    MED (medindflydelse og medbestemmelse)
     
     
    Arbejdsfællesskaber og tillidsdagsorden
     
     
    Trivselsundersøgelser
     
     
    Ytringsfrihed / tavshedspligt
     
    Mødeplan for tillidsvalgte
     
    17.4.: TR-stormøde i Odense
     
     
    Almenområdet
     
     
    Specialområdet
     
     
    Dagplejeområdet
     
    Information og materialer TR, AMR og TRIO
     
    Information- og orientering til TR
     
     
    Information- og orientering til AMR
     
     
    Information- og orientering til TRIO
     
    Kurser og uddannelser for tillidsvalgte
     
    Kurser og uddannelser på tillidszonen
     
     
    Fra 1.3.: Kursustilbud: Budgetforløb 2017 - om arbejdspladsens budget
     
    Værktøjer
     
    Dit LFS
     
     
    FOAs Tillidszonen
     
     
    Links
     
     
    Forkortelser
     
  • Løn, ansættelse m.m.
    Den danske model
     
    Video om Den Danske Model
     
     
    Ordforklaring - fagretsligt system
     
    Overenskomst
     
    Se DIN overenskomst
     
     
    OK 2018
     
     
    Overenskomst 2017 for privatansatte
     
     
    Overenskomst 2015-2018
     
     
    Arkiv for tidligere overenskomster
     
     
    Institutioner uden overenskomst
     
    Pension
     
    Pensioner/pensionskasser
     
     
    ATP
     
     
    Tjenestemandspension
     
     
    Førtidspension
     
     
    Radgivning fra PenSam
     
    Løn
     
    Lønorientering (satser m.v.)
     
     
    Forhåndsaftaler og Ny løn
     
     
    Lønberegner - omregning fra nutidskrone til grundbeløb og omvendt (31.3.2000-niveau)
     
     
    Lønberegner - beregn arbejdstidsbestemte ydelser (specialområdet)
     
     
    Garantilønsberegner
     
    Arbejdstidsregler
     
    Arbejdstidsregler - almenområdet
     
     
    Arbejdstidsregler - specialområdet
     
     
    Særlige fridage (bl.a. helligdage)
     
     
    Sne og job
     
    Arbejdsmiljø
     
    Arbejdsmiljøloven og dens opbygning
     
     
    Arbejdsmiljøorganisationens opgaver
     
     
    Arbejdspladsvurderinger
     
     
    Fysisk arbejdsmiljø
     
     
    Psykisk arbejdsmiljø
     
     
    Øvrige, pjecer og vejledninger
     
    Arbejdsskader
     
    Arbejdsskader for dagplejere til og fra arbejde
     
     
    Hvad er en arbejdsskade?
     
     
    Hvem kan/skal anmelde en arbejdskade?
     
     
    Frist for anmeldelse
     
     
    Inddragelse af læger
     
     
    Hvilke erstatninger kan man få efter Arbejdsskadesikringsloven
     
     
    Erstatning efter erstatningsansvarsloven
     
     
    Vold
     
     
    Følg arbejdsskadesagen i Arbejdsmarkeds Erhvervssikring
     
     
    Hvad kan LFS tilbyde?
     
    Erstatning efter erstatningsansvarsloven
    Ansættelse, afsked m.v.
     
    Funktionærloven
     
     
    Ansættelsesbreve (ansættelsesbevisloven og aftale KL/forhandlingsfællesskabet)
     
     
    Rammeaftale om deltidsarbejde
     
     
    Tidsbegrænset ansættelse
     
     
    Ændring om grænsen mellem månedslønnede og timelønnede (fjernelse af 8-timers grænsen)
     
     
    Vikarer
     
     
    Kombinationsansættelser
     
     
    Seniorjob
     
     
    Tjenestemænd
     
     
    Tryghedspulje - ved nedkæringer m.v.
     
     
    Partshøring ved afsked
     
     
    Partshøring ved negativ reference
     
     
    Tjenstlige samtaler
     
     
    Notatpligt jf. § 13
     
     
    Aktindsigt
     
     
    Børneattest
     
    Fravær: Ferie, sygdom, seniordage, barsel, omsorgsdage, tjenestefrihed m.v.
     
    Ferie
     
     
    Sygdom
     
     
    Barsel, omsorgsdage m.v.
     
     
    Seniordage og fritvalgstillæg
     
     
    Tjenestefrihed
     
    Krisehjælp og psykologisk bistand
     
    Københavns kommunes krisehjælp
     
     
    Frederiksberg kommunes krisehjælp
     
    Rummeligt arbejdsmarked
     
    Det rummelige arbejdsmarked
     
     
    Rammeaftale om seniorpolitik
     
     
    Fleksjob
     
     
    §56-aftale (tidligere §28)
     
     
    FOA-pjece: Hold fast i jobbet
     
     
    FOA-Pjece: Brug og misbrug - af løntilskudsjob på det offentlige arbejdsmarked
     
    Udviklingssamtaler (MUS/GRUS)
     
    MUS
     
     
    GRUS
     
    Uddannelse, praktik og efteruddannelse
     
    Den kommunale kompetencefond
     
     
    Jobrotation
     
     
    AMU-kursustilbud
     
     
    Uddannelser
     
     
    Praktik
     
    MED aftaler
     
    KTO-aftale om medindflydelse og medbestemmelse
     
     
    Københavns kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen: MED-aftale
     
     
    Københavns kommune, MED-aftale i Socialforvaltningen
     
     
    Københavns kommune: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens MED-aftale
     
     
    Frederiksberg kommune: MED-aftale
     
     
    Kommunale politikker og retningslinier
     
    Ytringsfrihed og tavshedspligt
     
    Tavshedspligt / underretningspligt
     
     
    Ytringsfrihed / meddelelsesret
     
    Love, regler og bekendtgørelser
     
    Dagtilbudsloven
     
     
    Folkeskoleloven
     
     
    Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
     
     
    Forældreansvarsloven
     
     
    Serviceloven
     
     
    Persondataloven
     
     
    Forvaltningsloven
     
     
    Lov om offentlighed i forvaltningen
     
     
    Lov om røgfri miljøer
     
     
    Bekendtgørelser om magtanvendelse
     
     
    Socialministeriet: Veje til et godt liv i egen bolig
     
     
    Servicestyrelsens hjemmeside
     
     
    TV-overvågning af ansatte
     
     
    Ligebehandling
     
     
    Arbejdsretten
     
  • Emner
    Demonstration 7. marts: For vores velfærd
    Aktivisme og Velfærdsallince-DK
     
    Velfærdsalliance-DK: Kampen mod nedskæringer og for velfærd
     
     
    Aktivisme - at påvirke verden på den sjove måde
     
     
    Aktivisme i LFS
     
     
    LFS ungdom og aktivisme?
     
    Børn og seksualitet i dagtilbud
    Børn og angst
    Børn og sorg
    Børn og leg og læring
    Børn og køn
    Kommunale budgetter
     
    Budgetspørgeguide
     
     
    Budgetforløb
     
     
    Budget 2018
     
     
    Budgetår fra 2017 og før
     
    Seksuel chikane - eller uønsket seksuel interesse
     
    Guide. Seksuel opmærksomhed fra borgere.
     
     
    Hvem og hvor mange er udsat for seksuel chikane?
     
     
    Konsekvenser af seksuel chikane
     
     
    Dilemmaer omkring seksualitet i omsorgsarbejdet
     
    Socialpsykiatrien i Københavns kommune
     
    Debatmøde om udviklingen af socialpsykiatrien i København
     
     
    Debatoplæg: LFS om udviklingen af socialpsykiatrien i København
     
     
    FOA: Et skridt mod en mere sikker psykiatri
     
     
    FOA-udspil: Sammen om psykiatrien
     
     
    Pressearkiv i forhold til socialpsykiatrien
     
    Kommunalvalg 2017
     
    Kommunalvalg 2017: Gør det en forskel? LFS-Nyt nr. 9 (2017)
     
     
    Vi vil ikke have glasur på nedskæringerne, LFS-Nyt nr. 2 (2017)
     
     
    Kommunalvalg i København
     
     
    Kommunalvalg i dagplejen
     
     
    Kommunalvalg på Frederiksberg
     
     
    Arrangementer op til kommunalvalget
     
     
    Arkiv for tidligere kommunalvalgår
     
    Social dumpning
     
    Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)
     
     
    Ryanair
     
     
    Tiny Tots - International Daycare and Preschool
     
     
    Løndumpning i daginstitutioner
     
    Tillidsdagsorden: Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab
     
    Budget16 om arbejdsfællesskaber
     
     
    Oplæg: Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab
     
     
    Tillidsdagsorden i Københavns Kommune
     
     
    Kerneopgaven, et undervisningsforløb
     
     
    Fortællingen om arbejdsfællesskaber
     
    X-temaer
     
    Bevar dagplejen
     
     
    Bemandede legepladser
     
     
    Centerstruktur på specialområdet
     
     
    Du og LFS
     
     
    Faglighed for alle
     
     
    Fritidshjem og klubber
     
     
    Heldagsskoler
     
     
    Hjerterum
     
     
    I love fritidshjem
     
     
    Klyngestruktur på almenområdet
     
     
    Kommuneaftalen 2012
     
     
    Kvalitet i anbringelsen
     
     
    Lukkedage i daginstitutioner
     
     
    Madordning
     
     
    Mediestorm over det sociale område
     
     
    Skolereform
     
     
    Specialreformen på almenområdets dagtilbud - og inklusion
     
     
    Sprogtest
     
     
    Ung i København
     
     
    Tvangsspredning af vuggestuebørn
     
     
    Velfærd
     
     
    Danmark for Velfærd
     
  • Søg  
     

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2000erne
  • 2006
  • Blad nr. 3
  • Cochlear Implant
 

Sidemenu

  • Leder: Personalepolitik
     
  • Småt nyt
     
  • Cochlear Implant
     
  • Tilføjelse
     
  • Tre borgmestrers visioner
     
  • Victor og Robert Regnorm
     
  • Et liv med børn
     
  • Netop nu
     
  • Nye bøger
     
  • Ingen interessemodsætninger
     
  • Lidt af hvert
     
  • Lederklummen
     
  • International tænketank
     
1.10.2006  | Almen  Dagplejen  Special  
0  
 

LFS organiserer pædagoger som arbejder med døve børn på københavnske institutioner og døveskoler. De fleste af dem deltager på en konference i denne weekend, arrangeret af Netværket for Pædagoger der arbejder med Døve, om udviklingen på området, især med fokus på børn med Cochlear Implant.

Af Elisabeth Lockert Lange

Færre døve børn i fremtiden

Der har de sidste år været stort fokus på døve børn, især fordi de nye operationer med Cochlear Implant kan gøre dem tæt på hørende. Men hvad betyder det for tilbuddene til disse børn, hvordan skal de være for bedst at tage højde for deres situation og behov? Og hvad betyder det for pædagogernes fremtidige arbejde?

Arbejdsområdet med døve børn er i rivende udvikling. Ikke kun det arbejde som snævert angår de pædagoger, som arbejder med døve børn, faktisk betyder udviklingen at pædagoger i almindelige dagtilbud også får nye udfordringer netop med børn med Cochlear Implant, ofte forkortet til CI.

De fleste har sikkert hørt at døve børn kan få forbedret deres hørelse med Cochlear Implant (se boksen). Men selv med en sådan operation kommer den normale hørelse ikke af sig selv, børnene skal stadig have særlig opmærksomhed for at udvikle deres talesprog optimalt. Hvilke forhold og tilbud er vigtige for at disse børn, som har levet i stilhed i hvert fald det første år af deres liv, kan tilegne sig og udvikle deres sprog optimalt? Og hvilke pædagogiske udfordringer giver det både for de pædagoger, som arbejder med døve børn og for de pædagoger i de almindelige børneinstitutioner, som nu skal tage sig af børnene med Cochlear Implant?

Der findes endnu ikke et færdigbearbejdet datamateriale, men der er lavet en samlet undersøgelse af alle børn med Cochlear Implant. Undersøgelsen forestås af Lone Percy-Smith fra KAS Gentofte, og dataene vil ligge klar engang til efteråret

I hvert fald er forventningerne til hvad det rent høremæssigt kan betyde for børnene øget betragteligt i de sidste år: børnene skal opnå at have et talesprog. Samtidig er forventningerne eller snarere kravene om rummelighed i både institutioner og skole steget kraftigt. Selvfølgelig med de bedste hensigter: børnene skal integreres i det sociale nærmiljø.

Vi bad Birgitte Franck, som er audiologopæd (talehørepædagog), bidrage med sin vurdering af udviklingen på området.

Hun skelner mellem de første år med Cochlear Implant til børn (fra 1993), som hun kalder en gråzone og så situationen i dag, hvor kriterierne for operationen er nogle helt andre. I starten var en del af de tidligere CI opererede for gamle til at få det fulde udbytte af en sådan operation, desuden forblev de alt for længe i døvemiljøet med brug af tegnspog. Derfor er de tidlige resultater ikke optimale, konstaterer hun.

”Kriterierne for en operation er i dag helt anderledes. Ikke mindst i forhold til tidspunktet for en operation, som helst skal være mellem 1 og 1 1/2 år. Derfor ser vi også i stigende grad tidligt CI opererede børn, som har en normal sproglig udvikling som fire-årige.”

Det auditive i front

En sådan udvikling kommer ikke af sig selv. Tværtimod taler Birgitte Franck for en meget bevidst indsats. Både i forhold til den faglige støtte barnet har brug for og i forhold til forældrene.

”Jeg mener fx at forældrene skal være med til undervisningen, når talehørepædagogen underviser deres barn. Barnet skal jo i i starten lære at skelne lyde. Fx hvordan lyder det når et toilet skylles ud. I starten skal der være fokus på barnets lydbevidsthed, for derefter at øge dets sprogforståelse og aktive ordforråd. Netop fordi denne daglige del er vigtig, skal forældrene være med. Og de skal superviseres af pædagoger, der ved noget om netop dette felt.”

Det er med andre ord først og fremmest børnenes auditive sans, der skal stimuleres, fremhæver hun. Derfor skal man heller ikke bruge tegn sammen med disse børn ud over måske støttetegn i starten efter operationen.

”Det er vigtigt at dem der er omkring barnet arbejdet med den auditive sans. Hvis man bruger tegn vinder det visuelle sprog, for det vil være lettere for barnet i starten. Men hvis man er stædig og siger nej til at bruge tegn, og ellers holder tungen lige i munden, så er det min oplevelse at man som regel vil se en talesproglig udvikling efter en tid. Og den sker i hop.”

Birgitte Franck forudser på sigt færre børn på døveskolerne. Det skyldes bl.a. at den tidlige screening for høretab, som nu praktiseres, gør at man finder de allerfleste hørehæmmede børn tidligt, så tidligt at de med fordel kan CI opereres. Samtidig er det tydeligt at den udvikling der sker i udlandet på området også efterhånden smitter af på Danmark. Og hvis vi skeler til udlandet bliver der færre døveskoler og færre døve børn i det hele taget.

”Jeg mener også at det er en rigtig udvikling. Når jeg taler med forældre til hørehæmmede børn og børn med Cochlear Implant, så ønsker de at deres barn skal være i hjemmiljøet. De bliver bekymrede når barnet skal køres langt væk for at gå i institution eller skole. Og så er det jo også en politisk trend at børnene skal integreres i rummelige almindelige daginstitutioner i hjemmiljøet”, siger hun og fortsætter:

”Børnene skal lære at høre og lære at tale, derfor er det vigtigt at de befinder sig i et normalt hørende miljø. Måske skal de starte i et segregeret miljø, men ikke for længe. For øjeblikket oplever jeg at børnene – af flere årsager – forbliver for længe i det særlige miljø. Men der er en udvikling på vej.”

På landsplan er der en klar stigning i antallet af børn med Cochlear Implant i almindelige børnehaver og skoler. Og et tilsvarende fald i antallet af børn i døvebørnehaver.

Det enkelte barn i centrum

Udviklingen kræver noget af pædagogerne. Det er vigtigt, at der ikke blot sættes fokus på de CI opererede børn men at opmærksomheden også rettes mod udviklings- og forandringsmuligheder blandt bl.a. pædagogerne. Altså firkantet sagt gå med udviklingen snarere end give den modstand.

Birgitte Franck vurderer at det er vigtigt at pædagogerne ikke bare fortsætter med at bruge tegnsprog.

”De bør tale dansk som hovedsprog og så individuelt ser på, om der skal bruges dansk med støttetegn. I det hele taget er det altafgørende at se på det enkelte barn og vurdere ud fra det.”

Der skal med andre ord nytænkes, og der skal smides en del gamle overbevisninger og arbejdsmåder over bord.

”Der skal også fortsat være fokus på at en del børn har andre vanskeligheder ud over at være døve, det gælder faktisk en tredjedel af børnene. Men i modsætning til tidligere, hvor et barn både skulle være normalt begavet, dansk, have både far og mor og være døv for at få en CI operation, så opererer man nu også hørehæmmede og retarderede børn. Og med gode resultater. For et stærkt retarderet barn er små lydlige fremskridt også store fremskridt. Men et hjerneskadet barn er selvfølgelig stadig hjerneskadet, selvom det får en CI operation og bliver ”hørende”. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i det enkelte barn, man har med at gøre og opstille målsætninger stille og roligt ud fra det barn.”

Økonomi spiller som regel, for ikke at sige altid, en rolle i enhver indsats. Og når Birgitte Franck ser på udlandet, især England, kan hun blive bekymret. For her får de integrerede hørehæmmede børn ganske vist støtte, men det er ikke en fagligt kvalificeret støtte.

”Jeg spurgte engang deltagerne til et foredrag om, hvor vigtig de vurderer at økonomi er for hvilken indsats der vælges. 93 pct. af deltagerne sagde at den er vigtig. Selvfølgelig vil mange kommuner tage børnene hjem, fordi de har et godt pædagogisk tilbud. Der skal være de påkrævede støttetimer til dem, der skal måles på akustikken i børnehaver og skoler – for støj vil stadig være et problem for disse børn, og der vil være brug for teknisk udstyr til dem. Og teknisk udstyr skal man være forberedt på er dyrt. Når økonomien så er lagt ud på den enkelte skole og institution, som skal vælge mellem akustik og fx bøger, så kan jeg blive bekymret. Man kan dog håbe på at børn med Cochlear Implant får bedre mulighed for til gengæld at blive bedre integreret på det hørende arbejdsmarked.”

Og pædagogerne….

Hvor skal pædagogerne gå hen? Måske til daginstitutionerne. Måske som støtte for børn med Cochlear Implant eller hørehæmmede børn. Sværest bliver det naturligvis for de døve pædagoger, men Birgitte Franck understreger at et barn med Cochlear Implant ikke skal have en døv pædagog.

”Jeg tror det er vigtigt, at man udnytter disse institutioners særlige viden om de helt små hørehæmmede børn, men jeg har også en forventning om, at børn med høretab, som opdages tidligt og CI opereres, for manges vedkommende bør have et stort set alderssvarende sprog i 3-4 års alderen. Jeg mener faktisk man skal have store forventninger til børnenes talesproglige formåen. Det er nogen hårde processer, for pædagogerne vil opleve at det er andre værdier og kompetencer der nu skal udvikles. Uanset hvor dygtige de er på deres område, skal de aflære at bruge tegn. Her er det vigtigt at det ikke bliver den enkeltes problem men at institutionen går ind.”

Uanset holdning så er fremtiden uden tvivl færre børn på skolerne. Og det er skolerne nødt til at ruste sig til.

”Jeg ved godt at nogle synes det er synd for børnene at de ikke lærer tegnsprog. Jeg mener at hvis de skal lære tegnsprog, så skal det være som første fremmedsprog, efter et almindeligt talesprog. Og måske vil de slet ikke lære tegnsprog til den tid, hvis de allerede er ”hørende”. Nogle vil jo have en identitet som hørende, andre som CI opererede. Igen er det vigtigt hele tiden at have det enkelte barn for øje og vurdere hvad dets behov er.”

Birgitte Franck opfordrer til at der nu sættes fokus på, hvordan disse integrerede børn med Cochlear Implant klarer sig med hensyn til faglig kompentence og social trivsel over en længere årrække. Alle deres problemer er jo ikke løst ved at inkludere dem i normalbørnehaver og normalskoler, deres trivsel og udvikling skal følges nøje, ikke kun deres sproglige udvikling.

”En ting er at få udviklet et alderssvarende talesprog, noget andet er at få nogle børn med social kompetence, glade og tilfredse børn i gruppen af hørende kammerater.”Birgitte Franck har tidligere holdt oplæg om netop dette emne. Et af disse oplæg er efterfølgende trykt som artikel på www.danaflex.com (firmaet Danaflex’ hjemmeside) med titlen Inkludering af børn med Cochlear Implant.

FAKTA:
I Danmark er der 4-5.000 døve børn og voksne. I dag har 132 børn og 148 voksne fået Cochlear Implant. På verdensplan er tallet 65.000, hvoraf halvdelen er børn. Man regner med, at tallet vil stige til det dobbelte i løbet af få år. Cochlear Implant er velegnet til: • børn, som er født med meget stort høretab, og hvor høreapparatet ikke hjælper • børn og voksne, der er født hørende, men som har meget stor hørenedsættelse på grund af ulykke eller sygdom, oftest meningitis • børn og voksne med høretab, som tidligere har brugt høreapparat, men hvor apparatet ikke længere hjælper. Kilde: Helse

Cochlear Implant Cochlear Implant (CI) er betegnelsen for en operation, der kan hjælpe døve til at opfatte lyd. CI er en lydforstærker, som er opereret ind i øret og stimulerer hørenervens ender direkte. Som ved et almindeligt høreapparat modtager CI lydbølger via en udvendig mikrofon. Den sender elektriske signaler til et forstærker- og signalbehandlingssystem i en taleprocessor, hvor signalerne bliver kodet med henblik på taleforståelse.
Hele dette apparatur befinder sig udenpå brugeren ligesom et almindeligt høreapparat. Fra taleprocessoren, der med sin antenne er placeret bag øret og fastholdes magnetisk, sendes signalerne trådløst nogle få mm. til en modtager, som er indopereret i knoglen under huden. Denne signalmodtager er forbundet med 22 - 24 elektroder, som fra modtagerens plads i knoglen bag øret er ført gennem mellemøret og via det runde vindue ind i det indre øres nederste spiralkanal. Elektroderne er isolerede, så strømmen fra de enkelte elektroder - uden at påvirke hverken kranium, mellemøre eller de defekte sanseceller i det indre øre - når ind og stimulerer de perifere ender af hørenerven, som er modtagelig for den pågældende tone.

CI giver ikke normal hørelse. Men hvis barnet findes velegnet til operation (fungerende hørenerve) er det muligt at give lydoplevelser til personer, der ikke kan bruge høreapparat. Det er vigtigt med så tidlig operation som muligt for at barnet kan udvikle et verbalt sprog.

CI blev i begyndelsen overvejende indopereret på voksne, men har i de senere år gennemgået en rivende udvikling og udføres i dag især på børn. I Danmark blev det første døve barn opereret i 1993. Efter operationen er det nødvendigt med intensiv sprogtræning. Kilde: www.hoerelse.info

Dorthe Bleses er forskningsadjunkt ved Center for Børnesprog på Syddansk Universitet. Hun er projektleder på projektet ”Dansk-sproglig udvikling hos døve og hørehæmmede børn”, et projekt støttet af Oticon Fonden og universitetet. Projektet omhandler børn op til seks år og omfatter bl.a. CI operede børns sprogudvikling.

Center for Børnesprog, som er udgangspunkt for forskningen, udgør Danmarks eneste samlede forsknings- og udviklingsmiljø inden for danske børns tidlige sprogtilegnelse. Forskningen er rettet mod at etablere evidensbaseret dokumentation for danske børns sprogtilegnelse. Forskningen er på ingen måde kun rettet mod hørehæmmede børn, tværtimod spænder det fagligt fra normale børn til børn med specifikke vanskeligheder, fx nedsat hørelse. Fokus er på hvilke faktorer, der hæmmer og fremmer tilegnelsen, samt hvilke egenskaber ved sproget der udgør særlige udfordringer.

Vi vender her i bladet på et senere tidspunkt tilbage til Dorthe Bleses projekt og den specifikke forskning, hun har lavet om den tidlige ordforrådsudvikling hos børn i alderen fra nul til seks år med høreproblemer, inklusiv børn med Cochlear Implant.

Kommentarer (0)

Log ind for at skrive kommentarer.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 12.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/743 Loadtid: 0.072 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 12.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/743 Loadtid: 0.072 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 12.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/743 Loadtid: 0.072 sek.
Download logo