Små og store fisk

Politikere - og pædagoger - på anklagebænken.
Døm selv.

Kirsten Løth, tillidsrepræsentant, medlem af almenbestyrelsen og medredaktør af Kritisk Debat tager det med anklagebænken i konferencens titel helt alvorligt. Hun placerer politikerne der og udnævner konferencens deltagere til jury.

Og så kommer anklagerne: strukturel vold mod barndommen. Bestikkelse. Tyveri og hæleri.

Vi taler om organiseret kriminalitet, hvor der er bagmænd og håndlangere.

"Og ja det er os, pædagoger, ledere, og store dele af fagbevægelsen, som er håndlangere. Vi kan ikke længere sige fra, når alt hvad vi gør sammen med børnene styres. Vi ved jo godt, hvad der er svært for barnet uden at vi behøver teste, men test giver anerkendelse. Og det er lettere at teste end at iagttage, reflektere og tale med barnet.
Det er struktureret vold."
Og bestikkelsen?

"Når vi sætter fine ord på alt det vi kan i kraft af vores uddannelse og vores profession, så bliver vi bestukket med fine titler. Fokus fjernes fra relationsarbejdet og svinger over på noget mere kontrollerbart. 
Og vi kaldes næsten akademikere..."

Tyveriet og hæleriet giver næsten sig selv:

"Fritiden stjæles fra børnene og sælges til skolen. Det er tyveri, for børnenes fritid er børnenes egen."

Anklageskriftet er præsenteret, processen starter. Håndlangerne er fundet, men det vigtigste er at finde bagmændene.

"Bestikkelsen stopper først, når nogen siger nej, og det er der først nogen der gør, når der står nogen og bakker op lige bag en", siger Kirsten Løth.

Hun bruger sig selv som eksempel, hun talte midt imod i forbindelse med indkøbsordningen, og fik en meget ubehagelig opringning fra forvaltningen. Kun det at LFS stod bag hende og sagde klart fra over for forvaltningens pres gør at hun vil turde igen. Budskabet er klart: stå sammen. Mobiliser, organiser modsvar.

Jesper Juul Mikkelsen fra Kritisk Pædagogisk Netværk støtter op om netop det budskab:

"Fremtiden er endnu færre ressourcer, færre pædagoger og flere krav fra politikere om kontrol over egen hverdag. Børnene skal være skoleparate, arbejdsparate, så de kan indgå i konkurrence og skabe profit. Det pædagogiske arbejde bliver fabrik og samlebånd, logistiske overvejelser erstatter pædagogiske. Og for børnene betyder det øget disciplinering. Tag ja-hatten af, lad være med at få det bedste ud af situationen, I er en del af arbejderklassen, og I er nødvendige for systemet. Derfor har I potentiel styrke. Drop kamp om profession og fnidder-fnadder, stå sammen med resten af arbejderklassen. Vær en kamporganisation, og vær solidarisk."