ConCrit 2011 Berlin - af Marianne Olsen

5. jul. 2011

Fakta:

ConCrit er en NG-Organisation. Ideen til ConCrit opstod i 2005, under en diskussion om markedskræfternes indflydelse på det sociale - og undervisningsmæssige område og de negative konsekvenser, man kunne se, det havde haft.

ConCrit foregår, årligt, over en weekend i maj måned. Konferencen afholdes udendørs, i det offentlige rum, på gader, pladser og cafeer. Konceptet er, at alle kan deltage, også de forbipasserende, og deltagelse er gratis. Viden skal være tilgængelig og kunne diskuteres af alle, der måtte have en mening.

Hovedtalerne deler gratis ud af deres viden/meninger og konferencens deltagere, udformer workshops, efter egne ideer, kreativitet og ønsker. Hidtil har konferencen været afholdt i Barcelona 2006, Berlin 2007, Bologna 2008, Barcelona 2009, Barcelona 210 og nu i år, i Berlin, under parolen

"CONSTRUCTIVE CRITICISM.
CONCRETE CONFERENCE.
PARTICIPATION"

Fællessproget er engelsk, da der er deltagere fra mange forskellige lande.

De, der ønsker at arbejde med udformningen og koordinationen af næste års program, kan melde sig i efteråret til koordinationsgruppen og deltage i planlægningen. Med andre ord: en gennemført demokratisk proces.

Dele af fagbevægelsen støtter ConCrit økonomisk. Det drejer sig om BUPL, LFS og DM............. Læs selv mere på www.concrit.org.

Målet med ConCrit er, at danne modvægt, i form af konstruktiv kritik, (deraf navnet) til hele den nyliberalistiske bølge, der skyller ind over Europa, på tværs af lande- og faggrænser. Det nyliberalistiske menneskesyn medfører en politik,hvor det er pengene der taler og hvor vores demokratiske værdier, sættes under pres. Vores uddannelsessystemer, det sociale område og vores arbejdspladser; ja hele vores demokrati, samfund og velfærd, trues på de værdier, der værdsætter det enkelte menneskes trivsel og udvikling.

Personlig oplevelse:

2010

Fredag aften, d. 27 maj, var der indskrivning og velkomst på et "Jugendhotel" i Immanuelkirchstrasse, i Prenzlauer Berg.

Vi blev budt velkommen af koordinationsgruppen, der, foruden de praktiske oplysninger, også holdt forskellige oplæg om ConCrit og dets tilblivelse.

I år var der 158 deltagere fra 7 forskellige lande; Tyskland, Rumænien, Ghana, England, Polen, Spanien og Danmark.

Efter den formelle velkomst, var der flere deltagere, der havde forslag til diverse uformelle aktiviteter. Vi gik med en gruppe, der ville besøge et kombineret tango/danse og værtshus. Det viste sig, at være et godt valg, for vi faldt hurtigt i snak med bl.a. Mike og Anne-Marie, fra England. De er begge lektorer ved to forskellige universiteter i England. Debatten kom til at dreje sig om, hvilke vilkår den såkaldte "frie forskning" har i henholdsvis DK og UK. Ligesom her, er de fleste forskere ansat fra projekt til projekt og afhængige af diskurs, politik,økonomi,bevillinger og sponsorater. Ligesom her, er der flest mænd, der forsker og ligesom her, medfører kvinders vilkår, kønsdiskrimination.

Det blev en spændende og livlig debat og da vi gik derfra, havde vi, udover det faglige, også mødt nogle spændende, sjove og engagerede mennesker.

Lørdag d. 28/5

Lørdag d. 28/5 kl. 10. Mødestedet var parken ved "Wasser Turm" i Prenzluer Berg. Vandtårnet, som er opført i 1874, som vandforsyning til området, kaldes også: "dicher Hermann" Under 2. verdenskrig, har Gestapo, i en kort periode, brugt vandtårnet som midlertidig koncentrationslejr. Nu er der park, legeplads, boliger og børnehave på området. Sådan er Berlin. Uanset, hvor man bevæger sig i byen, støder man på Historien igen og igen. Modsætningsfyldt, gammelt og nyt, øst, vest.

ConCrit foregår, som sagt, i det offentlige rum. Derfor må man sørge for, at alliere sig med vejrguderne!Denne lørdag morgen, var det lidt overskyet, men regnen holdt sig heldigvis væk og solen fik mere og mere magt, som dagen skred frem. Deltagerne lejrede sig, rundt omkring på området og ventede på dagens første hovedtaler.

Daniel Mawuli Tsikata

Det var Daniel Mawuli Tsikata fra Ghana,som var den første hovedtaler. Han er rektor for en skole i Ghana. Han indledte med at fortælle om sit lands styre og om ulandshjælpen, som bl.a. Danmark giver en del til. Korruptionen er et massivt problem i Ghana Ulandshjælpen udbetales til regeringen og det resulterer i, at pengene ikke altid når derhen, hvor de er tiltænkt. Systemet bevirker, at: "The richer become richer and the poorer become poorer", ifølge Mr. Tsikata!

Dernæst fortalte han om, hvordan den tidligere engelske kolonimagts undervisningskultur, stadig er bestemmende for det Ghanesiske skolesystem. Skolerne er kostskoler og undervisningen foregår på engelsk. Undervisningsmetoden baserer sig på tavleundervisning, højtlæsning i kor og "remseindlæring",samt korporlig afstraffelse. En undervisningsform,der ikke understøtter kreativitet og nysgerrighed, og som ikke opdrager til medindflydelse og demokrati. Holdningen i skolesystemet er , at "Play is a waste of time". Da undervisningen foregår på engelsk, og ikke på det lokale sprog, er børnene, så at sige, fremmede i deres eget land og overfor deres familier, når de vender hjem, fra kostskolen, til deres landsbyer , fordi de kun har et begrænset ordforråd på deres lokale sprog.

Mr. Tsikatas spørgsmål var derfor: "Who has the power to decide for who"?

Hans skole forsøgte imidlertid, at danne modvægt til denne undertrykkende kultur og undervisningsform, ved at give børnene medindflydelse og at til at opfordre dem, til at være kreative og nysgerrige. Det er vigtigt værdi, for hans skole, at den har sine kulturelle rødder i Ghana , i det lokale sprog og at børnene bliver opdraget til demokrati.

Efter Mr. Tsikatas oplæg, var der et kort indlæg fra tre Catalanske deltagere. På samme tidspunkt som ConCrit afholdtes, var der store demonstrationer, imod regeringen i Spanien. Deltagerne fortalte om de sidste dages demonstrationer i Barcelona, på Plaza Catalonia. Her havde politiet skadet adskillige af demonstranterne. Det spanske folk, demonstrerede for et demokrati, fri for indflydelse af store virksomheder og koncerner. Som en af deltagerne sagde: "Hvis det er Coca Cola der skal bestemme i vores land, så skal vi have mulighed for at stemme på dem"!

Den udtalelse fik stor applaus!

Så blev det tid til workshops. Styringsgruppen havde inddelt os i grupper, der nu havde tre timer til at mødes og diskutere, hvordan vi, i praksis, kan imødegå de negative neoliberalistiske tiltag, vi møder i samfundet og på vores arbejdspladser.

Desuden var der en stor gruppe, der valgte at deltage, i en demonstration imod atomkraft, der, meget belejligt, fandt sted denne lørdag i Berlin. En perfekt workshop, der jo til fulde levede op til dens formål omkring, hvordan vi, i praksis, kan øve indflydelse.

Jeg kom med i en workshop, der slog sig ned på en byggelegeplads i kvarteret. Det var et stort område med sammenklampede huse, hammere, brædder og søm til rådighed,labyrinter, dyr, klatrestativer, store træer,bålplads og sandkasse til de små. På denne legeplads, var det ikke legeredskaberne der, på forhånd definerede, hvilke lege der kunne udfolde sig her. Her havde børnenes fantasi og kreativitet, mulighed for fri udfoldelse. De andre workshops, slog sig ned på nogle af de hyggelige cafeer i nabolaget.

Byggelegeplads

De tre timer,vi havde til rådighed, fløj af sted. Det var den generelle oplevelse, i begge workshops, at markedskræfternes indflydelse, udøver en uhensigtsmæssig indflydelse på vore arbejdspladser, samt koloniserer, via sin retorik, det sociale og undervisningsmæssige områdes værdier. Når vores sprog og begreber, i talesættes med markedsstyringsbegreber,umyndiggøres de pædagogiske værdier og begreber. Det bliver tallene på bundlinien, der sætter dagsordenen!

Oplevelsen, i begge grupper, var også, at ytringsfriheden,og især kritikken, har svære vilkår. Det er pengene og rationaliteten, der har fortrinsret, ikke hensynet til de enkelte mennesker, etikken og pædagogikken. Alting skal kunne måles, vejes og gøres til genstand for en værdiansættelse.

Hvis man udtaler sig kritisk, i forhold til den diskurs der udstikkes, enten fra ledelse eller politikere,er man i fare for, enten at ryge ud ved næste sparerunde, eller for at blive fyret. Det medfører, at man er bange for at sige sin mening, om sin organisation og derfor undlader at bruge sin medindflydelse og medbestemmelse. Man tier hellere, og bider sin uenighed i sig.

Derved får udemokratiske, undertrykkende og hierarkiske processer frit spil og bevirker, foruden et dårligt arbejdsmiljø, at folk bliver utilfredse,syge og stressede. I begge workshops var man enige om, at det er en kamp om værdier, en kamp om menneskesyn; en ideologisk og politisk kamp.

Workshop - der arbejdes

Efter workshoppene , samledes vi igen ved "Wasserturm", hvor de næste talere stod for tur.

Den første taler var lærer og kom fra Holmstrup efterskole i Danmark. Denne skole så det som sin vigtigste opgave, at give de unge medindflydelse og derved opdrage til demokrati. "Demokrati læres ikke udelukkende i klasseværelset- det leves"!

Det var dog stadig de voksne der definerede, hvilke forhold de unge havde indflydelse på.

Et eksempel var en konflikt omkring, at bære kasketter ved middagsbordet. De voksne mente, at de unge skulle tage kasketterne af, når de spiste. I stedet for et rigidt forbud, holdt lærere og elever et fællesmøde og undersøgte, hvorfor det var vigtig for de unge, at beholde deres kasketter på. Det blev synligt for de voksne, at kasketterne, dybest set handlede om de unges identitet og at det derfor var så vigtigt for dem, at beholde kasketterne på. Herefter accepterede lærerne kasketter ved middagsbordet.

Det var kun et af mange eksempler på, hvordan denne skole, havde en anerkendende tilgang til deres elever. De unge lærer, at det er vigtigt at have indflydelse på deres eget liv og at det kan nytte at opponere,forklare og søge indflydelse. "Læring er, at deltage i eget liv". En viden, skolen håber, de unge, efterfølgende tager med sig ud i samfundet.

Den anden taler var Christian Åbro,UCC, og medlem af etisk råd. Christian Åbro har netop udgivet en bog om Pædagogers Etik. Etikken er en central del af det pædagogiske arbejde. Etikken kan fortælle os noget om, hvad der sker, og hvorfor det sker og endelig kan etik gøre os klogere på, hvad der bør ske. Er etik noget vi lærer igennem uddannelse "Har børn en etik" Er det etikken som sikrer den pædagogiske kvalitet? Er etik det samme som holdninger? Der var mange spørgsmål at tænke over.

Christian Åbro mener, at vi skal frygte det perfekte. For når vi , som civilisation, prøver at perfektionerer, demonstrerer vi samtid vores uformåen.

Den sidste taler, i denne omgang, kom fra Berlin og var lærer på de "Demokratiske skoler" i Berlin. Dem findes der tre af, i Berlin, men det er en world wide organisation. Et af organisationens formål er, at beskytte børns rettigheder. Et andet, at sørge for at bevare tankefriheden hos børnene. Men det overordnede formål er, at lære børnene demokrati, ved at "leve" det.

Derfor er børnene medbestemmende om alt. De er med til at lægge budget og med til at ansætte lærere. Børnene bestemmer, hvornår de vil møde, hvilke fag de vil undervises i og hvilken viden de vil have. De træffer aftaler med lærerne ang. læsestof og læring. Det er ikke altid, skolens lærere besidder den ønskede viden, men så tilvejebringer skolen et undervisningstilbud. For eksempel ønskede en pige, at lære kinesisk. Der var ikke en lærer på skolen, der kunne undervise i kinesisk, men skolen traf så en aftale med universitetet, i Berlin, og pigen fulgte, med succes, undervisningen der.

Senere talte min kæreste og jeg om, at denne ideologi og skoleform, må være inspireret af A.S Neills, "Summerhilskolen", som han grundlagde i 1921 i Suffolk, England. En såkaldt "fri" kostskole, som stadig eksisterer og som står for progressiv, demokratisk undervisning.

Lørdagens sidste programpunkt, var fællesspisning på en hyggelig libanesisk restaurant, beliggende i området i Prenzlauer Berg. Udover spisningen, var der optræden af "Der Singende Tresen. Et band fra Berlin, som kan beskrives som en vedkommende, politisk kommentar til hverdagen, iblandet en eksperimenterende "Brechts" tone og med rod i den jødiske Klezmer musik. (Søg selv på You Tube og hør dem).

Det blev en superhyggelig aften, hvor der var lejlighed til at mødes på kryds og tværs, og til at more sig, skønt vi var godt trætte efter alle de input, vi havde modtaget i løbet af dagen.

Søndag d. 28/5

Trætte eller ej; søndagens program, begyndte kl. ti med et oplæg fra Rasmus Willig, RUC . Rasmus Willig er i øjeblikket direktør for forskergruppen "Sociologisk kritik" og forsker i kritik.

Rasmus Willig mener, at kritik er en forudsætning for at være et sundt menneske. Hvis vi ikke kan komme af med vores kritik, på den ene eller anden måde, så blive vi stressede, frustrerede og kan endog blive syge. Kritik fungerer som en slags "ventil" og er derfor en sund og nødvendig reaktion, som er livsfarlig at undertrykke.

Rasmus Willig har opfundet et system, der, ved hjælp af piktogrammer visualisere kritikkens veje i vores samfund.. På samme måde, som vejskilte dirigerer trafikken, så kan piktogrammer visualisere, hvordan kritik afgives og modtages. Kritik rejser ad mange forskellige veje. Sommetider kolliderer den med andre meninger. Sommetider må man parkere sin kritik. Sommetider møder den en spindoktor som sender det tilbage i hovedet på dig og sommetider bliver man nødt til at give sin kritik et servicetjek

Den bagvedliggende moral, for udformningen af piktogrammerne er, at et demokratisk samfund er et, der tillader, og åbner mulighed for, at dets borgere, frit kan fremkomme med deres kritik. I ethvert samfund, er kritik forventeligt og forudsigeligt, til tider endog en del af agendaen. Hvordan balancerer man mellem dette og den nødvendige, relevante kritik?

Rasmus Willig fortalte, om en ny form for kritik, "critical mass", en bevægelse, der startede i San Francisco. (beskrevet af Chris Carson). Criticall mass er en uorganiseret bevægelse, uden ledere og medlemmer, som manifesterer sig ved, at folk, uden forudgående ansøgning om tilladelse til at demonstrere, mødes og cykler, sammen. Da politiet ikke kan forbyde folk at cykle og da der ikke er regler for, hvor mange der må cykle samtidig, på de samme veje, kan man ikke forbyde "demonstrationen". Ej heller findes der en organisation at anklage, eller ledere der kan påtage sig et ansvar for demonstrationen. Der findes kun mennesker, der cykler sammen, hvilket jo er fuldt legalt, men som samtidig, er en måde, at manifestere sin utilfredshed med noget på.

Hvis du vil vide mere om piktogrammene og Rasmus Willigs teorier og arbejde, kan du søge mere information på: www.piktokritik.dk

Herefter fulgte den sidste workshop. Workshoppens opgave var, at finde konkrete tiltag på, at imødegå de konsekvenser vi ser, af markedskræfternes indflydelse og de neoliberalistiske værdier.

Det blev en svær opgave, som ikke sådan lige kunne klares på tre timer! Oplevelsen var, også i denne workshop, at uretfærdighed og magtesløshed, fylder så meget, hos den der har oplever det, at det er svært, at flytte sit fokus,over til konstruktiv kritik og handling! Hvordan kommer vi fra holdning til handling, så magtesløsheden ikke vinder? Det er et svært spørgsmål, som der ikke er et entydigt svar på.

Konklusionen i workshoppen blev, at vi, i lighed med eleverne på Holmstrup efterskole, skolerne i Ghana og "cykelmyggene" i San Fransisco, også skal bruge vores medindflydelse, hvor vi kan, for at fremme demokratiet. Vigtigheden af, ikke at lade sig skræmme og af, at benytte sin medindflydelse, ytringsfrihed og demokratiske rettigheder, er så meget mere påkrævet nu,hvor det ikke længere synes, at kritik og uenighed, ses som positive, udviklende faktorer.

Rent "lavpraktisk", blev vi også enige om, at vi fremover kan bruge ConCrits Facebookside som oplysnings - og diskussionsforum. På den måde, kan vi fortsat, dele viden, oplevelser og meninger.

Foredrag i parken ved Dicher Hermann

Tlbage til Vandtårnet, til evaluering af ConCrit. Alle deltagere havde haft en udbytterig oplevelse. Det eneste kritikpunkt var, at restauranten, vi besøgte lørdag aften, ikke var gearet til at modtage så mange mennesker. Mange havde måttet stå i kø, før de fik deres mad! Ja, ja...selv den lille kritik, har også ret!

Man kan spørge sig selv, hvad en bevægelse, som ConCrit kan udrette? Hvordan undgår man, at ConCrit udvikler sig til et surrogatterapeutisk forum, der ikke formår at hæve sig op over hverdagens trakasserier for en lille sluttet kreds af lærere, pædagoger og akademikere? Hvordan kan ConCrit fastholde sit mål, med at være et forum for konstruktiv kritik? Og hvordan kan ConCrit blive en af de platforme, der kan dæmme op for de neoliberalistiske tiltag i vores samfund, udelukkende ved at deltagerne, årligt, mødes til en konference,i forskellige europæiske byer?

Til det vil jeg svare, at det ikke er det enkeltes menneskes handling og holdning der virker. Det er summen af alle vores handlinger og holdninger, der virker. Oplevelsen af, at du ikke står alene med dine holdninger og din kritik, giver den fornødne styrke og tillid til, at det nytter at tale imod de værdier, der forringer vores demokratiske rettigheder. Således har deltagerne, på ethvert given tidspunkt, selv ansvar for, at påvirke ConCrit og dets udvikling, så det formår at fastholde den konstruktive kritik, overfor udemokratiske processer. Man kan derfor håbe, at organisationen, kan vokse sig til en medlemsstørrelse, der bliver istand til at påvirke den politiske dagsorden. Organisationer som Greenpeace, Nej til Atomkraft og andre NGOér, som har politisk gennemslagskraft, er jo også startet et sted!

Derfor: jo flere, der vælger at deltage, i en organisation som ConCrit, på tværs af fag-og landegrænser, jo bedre. Demokrati er ikke en ene rejse,men en rejse i fællesskab!

Med Venlig hilsen:
Marianne Olsen.
Døveskolens elevhjem Callisensvej