Skrammellegepladser
Af Elisabeth Lockert Lange
Skabende leg
En undersøgelse af skrammellegepladsernes historie og idé….lyder det forældet? Eller er det netop hvad vi i disse styrings-, lærings- og strukturtider har brug for?
”Skrammellegepladsen” hedder et kompendium, som undersøger og gennemgår skrammellegepladsens eller som den senere kom til at hedde byggelegepladsens historie og særlige pædagogiske karakter og værdi fra den første i Emdrup i 1943 til Byggeren i 1974. Undersøgelsen er lavet og skrevet af pædagog og cand.pæd. Ole Schultze Henriksen, som selv har arbejdet i 20 år på diverse byggelegepladser. Den er udgivet af Dansk Pædagogisk Historisk Forening og Samling sammen med CVU København og Nordsjælland.
Denne type legeplads eksisterer i realiteten ikke mere i deres oprindelig form. Legepladserne er nedlagt eller lagt ind under klubber og andre fritidstilbud. Om det mener forfatteren: ”byggelegepladserne (har) efter min mening mistet tidligere tiders originalitet, kraft og idealisme, så det i dag er svært at skelne dem fra den ”normale” daginstitution.” Grunden er primært de store både strukturelle og indholdsmæssige forandringer, som hele børneområdet udsættes for i disse år. Og for at forstå sit fags nutid skal man kende sin fortid, mener forfatteren.
Det er dette, undersøgelsen tager sit værdimæssige udgangpunkt. Tidsmæssigt er udgangspunktet John Bertelsen og Emdrup Skrammellegeplads, som åbnede i 1943. Med andre ord under besættelsen. Legepladsen opstod i et større boligbyggeri i Emdrup, og den blev udformet af den berømte havearkitekt C. Th. Sørensen. Hans mål var at skabe et sted hvor børnene fi k ”muligheder for at skabe og lege. De kan drømme og fantasere og gøre drømme og fantasier til virkelighed.”
Hans mål var at give byens børn de samme rige muligheder som børn på landet havde.
John Bertelsen var legepladsens eneste ansatte. Han kaldte stedets pædagogik for skrammologi. Og hvad karakteriserer så denne pædagogik? Dens bærende element er legen, og John Bertelsen anså legen for at være kilden til børns udvikling og opdragelse til det senere voksenliv. Det produktive arbejde og skabens betydning i opdragelsesprocessen er grundlæggende.
”På bygge- og klunsepladsen fi nder barnet næring for sin fantasi og sin opdagelsestrang, det leger mekaniker, opfi nder, stilladsarbejderen, som ikke kender til svimmelhed osv.”
På byggelegepladsen tager børnene ansvaret for deres leg. De former den selv under deres leg og beskæftigelse. Initiativet kommer fra børnene selv, og de har mulighed for at realisere deres planer. Hvis materialerne er der vil de inspirere børnene til leg. En skabende leg.
Skrammologien, altså skrammellegepladspædagogikken er ikke omgivet af eller forklaret med teorier. Den er først og fremmest en praksis. Ole Schultze Henriksens teoretiske udgangspunkt er det marxistiske, den samfundsmæssige nødvendighed og den historiske materialisme. Men også psykoanalysens begreber inddrages.
Skrammellegepladsens praksis er den frie leg, det frie arbejde og det frie individ i fokus. Og på trods af meget lidt teori var holdningen at opdragelse ikke kan ses løsrevet fra hele samfundet og dets udvikling.
Undersøgelsen kommer langt omkring, både teoretisk, tidsmæssigt og fysisk. Ud over Emdrup besøger forfatteren bl.a. Peter Fabervej i Århus, hulebyen i Brede, Hudegrunden, Ellemarken og Byggeren for blot at nævne nogle. Undersøgelsen er oprindeligt forfatterens kandidatspeciale. Den kan fås i Dansk Pædagogisk Historisk Forening og Samling.