Vedrørende økonomi:

Underskud på lønsummen - neddroslet indsats

Først overblik over de samlede ressourceudmeldinger til foråret

Ønsker hurtig dialog om tildeling af decentrale midler

Udviklingsplaner kan kun realiseres, hvis der ikke kommer yderligere nedskæringer

Forældres forventninger hænger sammen med forædlrebetalignens størrelse - man kan ikke vedblive at sætte taksterne op og servcen ned

Forvaltningen kan yde støtte ved adm. funktioner så der fragår mindst mulig tid fra børnene

Håber at få løn til tiden

Signaler til politikere og forvaltning fra fritidshjem og klubber

Specialskole m. KKFO:

• Underskud på lønsummen - neddroslet indsats
• Først overblik over de samlede ressourceudmeldinger til foråret
• Højeste prioritet er kompetenceudvikling
• Ønsker hurtigst muligt at kommei dialog om tildeling af decentrale midler
• Ønskr en afklaring i 2007 af, hvordan kompetenceudviklingen på det specialpædagogiske område styres.

XXX:

• Ønske om større medinddragelse i forbindelse med nye ansvarsopgaver, så der kan komme en dialog om kvalitet og indhold i f.t. virkeligheden.
• Problem at implementere nye opgaver indenfor de ønskede politiske tidsrammer.

XXX:

• Udviklingsplaner kan kun realiseres, hvis vi er i stand til at opretholde det nuværende serviceniveau og ikke bliver udsat for yderligere nedskæringer.
• Forældres forventninger hænger sammen med forældrebetalingens størrelse - derfor bør man ikke blive ved med at sætte taksterne op og servicen ned.
• Forvaltningen kan fortsat støtte ved at yde optimal støtte ved de administrative funktioner, så der fragår mindst muligt tid fra arbejdet med børnene.
• Har en forventning om renovering og vedligeholdelse af bygninger udvendigt, renovering af kloakker, belægning og udearealer.
• Forventer forbedret samarbejde med fovaltningen i distriktet.
• Håber ikke der kommer flere strukturændringer før bydelsopdelingen har været afprøvet i nogle år.
• Håber at få løn til tiden.

Ungehuset i Norgesgade:

• Problemer p.g.a. kontongentstigning pr. 01.01.07. Utilfredse forædlre og flere udmeldelser end normalt. Særligt de velfungerende og ofte danske børn, der udmeldes, mens de tilbageværende er de med 100% friplads. Ønsker en nedsættelse af kontingentet eller at klubben ændres til fritidsklub med timer til at lave socialt arbejde.
• Har som juniorklub ingen naturlig fødekæde og bruger derfor meget tid på opsøgende arbejde/udearbejde samt har mange gæster, der ikke tæller som medlemmer. Ønsker ændring til fritidsklub samt at få tildelt timer til det arbejde der forventes.
• Aldersdækningen i juniorklub på 13-14 år er for kort.
• For mange lokaler i .f.t. antal medarbejdere.
• Der arbejdes på gadeplan med nogle børn, der ikke er medlemmer, men som kræver en del. Forslag om mulighed for at indskrive disse som medlemmer, så normeringen opfyldes.
• Det adminstrative arbejde og ledelsesarbejdet fylder mere end der er afsat i normeringen, hvilket betyder at lederne ikke kan være så stor en del af børnearbejdet, som normeringen forudsætter.
• Manglende rolleafklaring i f.t. de øvrige fritidshjem og klubber i lokalområdet.
• Der er ikke budget til det opsøgende arbejde, udover lønnen til den opsøgende medarbejder.

XXX:

• Ønske om sammenhæng mellem krav og forventninger fra kommunen og budgettet.
• Ønsker positivt fokus på børns fritidsliv i institutioner.

Fritidshjemmet Hvepsen:

• Ligeværdighed i samtænkningen.
• Fritdshjemmet er et kompetent og vigtigt alternativ, og medspiller til skolens meget mere strukturerede og skemaplanlagte indlæringsmiljø.
• Fritidshjemstiden er børnenes fritid.

Thomas P. Hejles Klub:

• Afhængig af skolerne i området.
• En del børn og unge bor ikke i nræheden, så de har brug for klubben i eftermiddagstimerne, således at de ikke skal tage hjem for at komme igen om aftenen. Problem for de 14-15 årige at JK kun dækker 12-13 år.
• Har unge fra hele København inkl. omegenskommuner.
• Ønsker adgang til kommunens kursusvirksomhed selvom de er selvejende.

XXX (specialfritidshjem):

• Børnene er i en gråzone, hvor deres handicap eller problem ikke er "alvorligt nok" og de mødes derfor ofte med almindelige forventninger, som de ikke kan honorere.
• 2 kerneopgaver på et fritidshjem: pasning og pædagogisk indhold.
• Forældrebetalingen indførelse i 2004 har siden betydet udmeldelser af nogle af de børn, der havde allerstørst behov for et fritidstilbud.
• Foreslår efterværnsmodel til når børnene er blevet større: bøfællesskaber og lign., samt klublignende aftentilbud.

XXX:

• Antallet af lukkedage nærmer sig et maksimum.
• Efterlyser supervision i f.t. pædagogiske tiltag.
• Problemer med distriktsforvaltningen samt styringsredskaber i f.t budget, løn, ansættelser mm.
• Kan ikke lave fireårig udviklingsplan, når budgetgrundlaget ikke er lagt for den periode.

Østerbrogården:

• Forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere i fritidshjemmets lokaler. Små klasser på fritidshjem i løbet af skoledagen. Brug af samtænkningstimer + at fritidshjemmene får deres formiddagstimer tilbage.
• Lade klubberne holde åbent fra kl. 10. Give unge mulighed for at komme i fritidsklubben før almindelig åbningstid, i mellemtimer og i frikvarterer.

XXX:

• Ønsker kraftig forøgelse af mulighed for kursusdeltagelse/efteruddannelse.
• Beløbet til vedligehold er udhulet.
• Krav om skriftlig udforming af politiker på alt for mange områder fra skiftende forvaltninger. Tiden går fra arbejdet med børn og unge.
• Manglende køkkenfaciliteter til at kunne leve op til kommunens kostpolitik.
• Økonomien gør det ikke muligt at leve op til kravet om mere økologisk mad.

XXX:

• Ønsker at fritidshjemmene bevares som selvstændige institutioner med fritidspædagogikken i centrum. Fritidshjemmene er et godt supplement til skolen, men ikke i skolen, hvor fritidspædagogikken vil forsvinde - to forskellige menneskesyn til grund for pædagogikken i hhv. skole og fritidshjem.
• Utilfredsstillende og utrygt for eprsonalt at diskussion om heldagsskole rejses jævnligt.
• Samtænkning er et godt initiativ, det har givet et godt samarbejde mellem skole og fritidshjem.
• Der pålægges flere og flere opgaver uden inddragelse og uden ressourcer.
• Kolonien er en værdifuld del af det pædagogiske arbejde åp institutionen.
• Når institutioonerne skal have en synlig strategi for personaleudvikling og efteruddannelse kræver det at forvaltningen og politikerne giver institutionerne støtte, inspiration og midler til arbejdet med en fælles udvikling.
• Budgettet til kurser og efteruddannelse passer ikke emd de faktiske forhold og priser på markedet.
• De gratis BUF-kurser ligger stort set alle om eftermiddagen, hvor institutionerne har børn - der bør være flere kurser om formiddagen.
• God idé med en 4-årig udviklingsplan, men problem at budgettet er for en 1-årig periode.

Smørhullet:

• Flere og flere praktiske og administrative opgaver samtidig med at ressourcerne beskæres.
• Paradoksalt at klubberne får færre midler ved mindre medlemstal, men ikke øgede midler ved forhøjet medlemstal. Udviklingsfremmende med et fleksibelt system, hvor pengene følger børnene.
• Uhensigtsmæssigt at omstruktureringen af forvaltningerne ikke har været planlagt på en ordentlig måde.
• Manglende respekt for de selvejende klubber som en selvstændig enhed fra centralforvaltning og politikere.
• Centralforvaltning behandler klubber som vuggestuer, børnehaver og fritidshjem - f.eks. ved at lave et badecirkulære, der også gælder for klubber, hvor medlemmerne er op til 18 år.
• I f.t. værdibaseret ledelse er der ikke sammenhæng mellem ord og handling. Klubberne oplever ikke respekt og der kommer stadig en strøm af nye regler, på trods af at værdibaseret ledelse skulle afløse regelstyringen.
• Oplever større centralstyring i stedet for større selvforvaltning.
• Klubberne pålægges flere administrative opgaver, mens politikere og admnistration udøver detailstyring af pædagogikken. Det burde være omvendt: adminstration til administrative medarbejdere og pædagogik til pædagoger.
• Provenuet fra færre administrative opgaver i centralforvaltningen er ikke kommet ud til klubberne.

Skrammellegepladsen i Emdrup:

• Ønsker midler til efteruddannelse svarende til det, de kommunale institutioner får.
• Utilfredstillende at man først ved slutningen af rået ved, hvilket beløb der er til overførsel til efterfølgende budgetår.
• Ofte nye udmeldinger om politiske ønsker til udviklingen af institutionerne - ofte ledsaget af besparelser. Ønsker arbejdsro.

Fritidsklubben FUN:

• Oplever at mange unge med anden etnisk baggrund ikke kommer som medlememr fordi forædlrene fravælger det p.g.a. økonomi,manglende kendskab og fordomme og de unge fravælger det p.g.a. kontrol og faste, traditionelle institutionsrammer. Ønsker mulighed for kontingentfri perioder for at forædlre og unge kan opnå kendskab til klubberne. (ca. 75% af medlemmerne bleb meldt ud,d a bydelens to klubber påhørte med at være kontingentfrie).
• Ønsker åbne væresteder uden regsitrering, gerne med en socialrådgiver tilknyttet.
• Ønsker et inspirationskorps som klubberne kan booke f.eks. til aktiviteter som dans, teater, rollespil, pigerum, de stille drenge etc.
• Har en gammel gæld fra tidligere ledelse, de skal afdrages over de næste 20 år.

Klub First Floor, ydre Nørrebro:

• Vil stærkt fraråde at klubområdet udsættes for økonomiske nedskæringer
• Har problemer med at skaffe midler til deltagelse af lærere i projekt Gadeteam.
• Opfordrer til at gøre ungdomsklubberne kontingentfri.
• Ønsker at øge klubbernes politiske status og gøre dem til et omdrejningspunkt i lokalområdets arbejde, f.eks. i forbindelse med diverse projekter, der på en eller anden måde kunne knyttes til kubben, der jo også er der, når projektet er færdigt.
• Tilknytning af job- og uddannelseskonsulent til alle klubber.
• Ønsker at samarbejdet fortsat sker adskilt mellem Ydre og Indre Nørrebro, eventuelt med oprettelse af et tværgående samarbejdsforum.
• Ønsker sikkerhed for at kunne bevare udvidet åbningstid og medlemsalder op til 23 år mm.
• Mange ikke-vestlige familier kender ikke begrebet "ungdomsklub", som de forbinder med hash, alkohol etc. Åbenhed kan betyde at naboer/familier i området kommer på besøg og fordomme kan vendes.

Fritidscenteret Brydes Alle 40-42:

• Ønsker bedre muligheder for at benytte idrætsanlæg i eftermiddagstimerne.
• Ønsker støtte omkring sund mad/kostpolitik i form af bedre køkkenfaciliteter, gode indkøbsaftaler med forhandlere af sunde madvarer, konsulenter.
• Har behov for mulighed for vikardækning ved deltagelse i (gratis eller billige) kurser, samt tid til planlægning, evaluering, fordybelse, sidemandsoplæring mm.

Blommen:

• Ønsker at forvaltningen sørger for undervisning og information i.f.t. økologi og sund kost samt at det bliver økonomisk og praktisk muligt at skaffe varer, f.eks. gennem indkøbsaftaler og lister over leverandører.
• Ønsker at besparelser på drift ved ressourcestyring (el og vand) tilfalder institutionen, også som led i at gøre besparelsernes positive element synligt for børnene.
• Ønsker ro og ressourcer til at gennemføre den ønskede udvikling.
• Frygter at for mange konkrete krav til indholdet i den pædagogiske virksomhed vil udslette institutionens særlige kendetegn og egenkultur og fratage institutionen muligheden for at handle på brugernes behov.
• Nytænkning, udvikling og flere opgaver kræver flere ressourcer.
• En service svarende til den stigende forældrebetaling hænger ikke sammen med lukkedage, nednormeringer og budgetbesparelser.
• Ønsker en afklaring af fritidshjemmenes fremtid som selvstændig institutionstype i forhold til at skulle lgge visisonære planer 4 år frem.

Højdevangens Fritidscenter:

• Udviklingsplanerne kan kun realiseres såfremt institutionen ikke udsættes for yderligere økonomiske nedskæringer.
• Man kan ikke blive ved med at sætte taksterne op og servicen ned i f.t. forældrenes forventninger.
• Ser posistivt på udviklingsplanerne som en synliggørelse af fritidspædagogikken, men arbdjet har været meget ressourcekrævende og der bør overvejes på hvilken måde ressourcerne i et fritidshjem bruges bedst, før der indføres flere forbrugende tiltag.
• Svært at acceptere årlige besparesler, når mans er pengerigeligheden i samfundet.
• Tildelte støttepædagoger fjernes efter beslutning i forvaltningen om generelle besparelser på området - altså ikke i f.t. de berørte børn og deres familier.