Daginstitutionsledernes generalforsamling
Af Elisabeth Lockert Lange
Hvad kan jeg hjælpe med?
Spørger Bo Asmus Kjeldgaard daginstitutionslederne, og får præcise og konkrete svar på ledernes generalforsamling.
De kunne ikke have gjort det bedre, hvis de havde planlagt det, de ca. 90 daginstitutionledere på generalforsamlingen. De kunne ikke være kommet grundigere og mere præcist rundt om alle vigtige emner og ømme punkter.
Alt sammen får de præsenteret for børne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (tidligere familie- og arbejdsmarkedsborgmester) på en så klar og konstruktiv måde at han må været taget fra mødet med endnu større respekt og lyst til reelt at gøre deres arbejde som daginstitutionsledere lettere. Begge dele, rosen for deres fantastiske arbejde og lysten til at gøre det lettere for dem, var netop hans udgangspunkt. Det første startede han med, det sidste bad han om tilbagemelding på. Og som sagt: det fik han på en ordentlig måde. Derimod nåede han ikke at svare på alle de mange spørgsmål, som lederne stillede, og derfor har vi stillet dem til ham efterfølgende. Se artiklen lidt længere henne i bladet.
Bo Asmus Kjeldgaard er glad for at visionen om en børn og unge-forvaltning for alle fra nul til 18 år nu er realiseret. Det giver muligheder, og ligeværdigheden mellem lærere og pædagoger i fusionen lover han at værne om.
Daginstitutionerne er også glade for den samlede forvaltning. I princippet. Det er noget de længe har ønsket sig, men deres vision om samarbejde, sammenhæng og klare arbejdsgange er ikke indfriet.
Det overrasker sådan set ikke borgmesteren, han erkender at strukturen i forvaltningen, som kun lige er ved at blive implementeret, og som han har overtaget, bestemt ikke er på plads endnu.
”Bl.a. er kommunikationen alt for dårlig. Man kan leve med usikkerhed, hvis det er nødvendigt, men man skal vide hvad der sker. Der er heller ikke foretaget et klart snit og valg mellem centralisering og decentralisering. Jeg mener direktionen har sat sig på to stole. Men på den anden side har jeg valgt ikke at lave helt om lige nu, det ville skabe kaos.”
Det Bo Asmus Kjeldgaard derimod har gjort er at bestille en undersøgelse af strukturen fra KLK, nærmere betegnet KLs konsulentvirksomhed. Undersøgelsen beskæftiger sig med både struktur, ressourcer (læs spareforslag) og kompetencefordeling.
”Der skal træffes valg, og jeg går ind for decentralisering, det vil jeg ikke lægge skjul på.”
Nøglepersoner
Bo Asmus Kjeldgaard er tilfreds med sine første 100 dage som børne- og ungdomsborgmester. Især det brede forlig Faglighed for alle oplever han som visionært. Også for 0-6 års området med mønsterbryderinstitutioner, styrkelse af børns læring, kost og bevægelse etc.
”Jeg ønsker at det skal ske på samme måde som i Perspektiv- planen, hvor lederne blev inddraget i at udvikle det. Faglighed for alle er nu i høring, så fortæl der om noget skal forbedres”, opfordrer borgmesteren.
Og er dermed ovre i den for daginstitutionslederne så vigtige afdeling: dialogen, medindflydelsen og arbejdsformen i forhold til forvaltning og politikere.
”Vi skal have samme arbejdsform som vi havde i familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen: en demokratisk procedure for at sikre input fra området om vigtige ting. En sådan inddrager viden og ressourcer, og I er ekstemt vigtige aktører i en nøgleposition med kontakt til alle på området. Der skal lyttes til jer”, siger han tilføjer:
”Lad mig udtrykke visionen med et spørgsmål: hvordan kan kommunen hjælpe jer til at blive de bedste ledere?”
Han har selv et par bud: kommunikation skal være i orden, lederne skal vide hvad der sker. De skal tages med på råd, derfor er det vigtigt med en arbejdsform, hvor lederne bliver inddraget. Lederne skal også have tid til udvikling og til at lede institutionen (måske i form af at lægge administrationen i de nye distrikter?….). Netværk på tværs er også vigtige. Ligeså efteruddannelse.
(Daginstitutionsledernes generalforsamling ligger den 17. maj, og inden de mange ledere kommer til orde nævner Bo Asmus Kjeldgaard demonstrationen om eftermiddagen. Han nævner modsætningen mellem de løfter for området, som regeringen giver brugerne, og de lave vækstrammer som samme regering giver kommunerne, som derfor ikke kan indfrie løfterne. Dækningsløse checks kalder han det. Netop dette paradoks er der en kvik leder, som gør ham opmærksom på let kan paralleliseres til forholdet mellem kommunen og daginstitutionerne…..for er det ikke det samme, kommunen gør?)
Ikke - eksisterende
Kort fortalt tager lederne fat i både Faglighed for alle (ikke mindst i forhold til fritidshjems- og klubområdet), decentralisering, økonomi, udlagte opgaver, reel medindflydelse og tomme pladser. Stemningen på mødet er god, og Bo Asmus Kjeldgaard viser sig åben for ledernes problemstillinger, tager noget til sig og giver tilsagn om andet.
Dorte Munk fra lederbestyrelsen fremlægger en helt grundlæggende problematik: at daginstitutionslederne er ikke-eksisterende i den nuværende struktur. Alt stopper ved distriktskontorerne.
”Vi ved ikke, hvem vi skal kontakte om vigtige problemer, som vi gerne vil løse. Vi får masser af standardmails, men hvis vi skal føle ejerskab, så skal der være nogen, som vil i dialog med os. Vi ved ikke hvem vi skal henvende os til, vi har ingen at tale med. Det har varet i over fem måneder nu, og det er katastrofalt, for de gode følelser af at vi er fælles om dette forsvinder. Velfungerende ting kan smuldre ret hurtigt. Hvad vil du gøre for at sikre den dialog med os?”
Bo Asmus Kjeldgaard deler bekymringen, han troede det var begyndt at fungere i de nye distrikter, siger han, og giver et klart tilsagn om at tage et tjek på, hvordan dialogen på lederplan fungerer derude. Han opfordrer desuden lederne til at kontakte dagtilbudschef Jan Dehn om mangler.
”Hvis der ikke er holdt distriksmøder med lederne endnu, bør der tages initiativ til det. Men Rom blev ikke bygget på én dag, og det kræver tid at komme på plads i en decentral struktur med 18.000 medarbejdere.”
For Hanne Rosenqvist fra Nordvest handler det ikke kun om struktur, men om synet på hinanden som velkvalificerede ligeværdige parter, som der bør lyttes til inden der tages beslutninger. Måske skal borgmesteren kigge på sine mellemledere og de værdisæt, de leverer videre ud, foreslår hun. For hvis lederne skal bokse med dem hele tiden, så lukker de sig til sidst inde.
”I Faglighed for alle er der tænkt på dagtilbuddene, men jeg kan ikke se at der tages udgangspunkt i Perspektivplanen, og hvor skal pengene som den koster tages fra? Hvis jeg bare skal aflevere til dette, så er det lidt ligemeget. Der er ikke mere at omfordele”.
Usynlige
Fritidshjemmene føler sig usynlige, ikke kun i den nye forvaltning og struktur men også i Faglighed for alle. Med heldagskoler og skoletilbud er det mere end svært for dem at finde sig selv, trods alle ord om ligeværdighed. 0-6 årsområdet kan de se, men er de selv bare en del af et skoletilbud?
”Vi bliver usynlige, og som om vi ikke vægter. Der sker tilsyneladende en omfordeling af midler? Og den fire-årige udviklingsplan vi alle arbejder med lige nu, hvor er bevågenheden om den? Er der slet ikke noget fremtidsperspektiv for os?”, spørger flere fritidshjemsledere.
”Det er ærgerligt at være så usynlig, især efter i årevis at have bokset med skoleforvaltningen. Skal vi nu lægges ind under skole- lederne? Rejs jer!”, siger formand for ledersektionen Niels Hansen. Og fritidshjemslederne rejser sig – der er mange!
Hvad med samtænkningen, hvor er den? Og hvilket læringsbegreb er det der opereres med (pædagogernes er nok et andet og mere nuanceret end skolernes, vurderer en leder).
Bo Asmus Kjeldgaard tyr til selve rapportens ord om at ting skal ske ”med inspiration fra samtænkningen”. Med overhead viser han alle de steder i Faglighed for alle, hvor han ser fritidshjemmene.
”I udvalget er der flertal for SFO’er, og ikke for fritidshjem. Men vi skal sørge for at så mange af de gode erfaringer fra samtænkningen kommer med som muligt. Fx i forhold til ledelse, så der ikke bliver mindre suverænitet.”
Den udmelding får Jørgen Petersen fra Valby til at vise sin bekymring:
”Har politikerne allerede nu bestemt sig for SFO’er og uden den evaluering af samtænkningen som ellers er besluttet? Hvis det er korrekt så meld det klart ud!”
Usynligheden gælder også klubområdet, fortæller Maria Rømer fra Indre By.
”Hvad vil du med klubberne? Det har vi brug for udmeldinger om. Vi er bekymrede i København når vi ser KLKs sparekatalog. Skal vi fx nu betale for at få lavet administration, som vi i sin tid fik lagt ud på institutionen uden penge til det. I stedet for at samle spareforslag fra hele landet, hvorfor erkender I ikke at dette er en storby med helt særlige forhold?”
Ja, klubberne mangler i forliget, det erkender Bo Asmus Kjeldgaard, det tager han til sig. Sparekataloget bekymrer ham derimod ikke så meget, det beskriver han som en del af den politiske proces, nogle vil spare, han vil styrke området, og alle besparelser vil ikke blive vedtaget. Han peger på heldagsskoler, som er ”endt” som tre forsøg i tre områder, hvor der er helt særlige forhold, og det bliver som et kombineret skole og fritidstilbud.
Mange opgaver
Der er flere ud- og opfordringer.
En leder fra Ydre Nørrebro gør opmærksom på distriktets mange problemer med tomme pladser. Hun skal skære 12 procent på budgettet, og står alene med problemet, trods det at politikerne lovede kapacitetstilpasning. Hun opfordrer til at borgmesteren ”tager åget af” hendes skuldre, så hun kan arbejde ordentligt med økonomien.
”Og så er det nu der er mulighed for at have færre børn i hver gruppe – grib chancen.”
En anden leder savner efteruddannelse, rigtige diplomuddannelser for pædagogiske ledere, ikke kun for skolelederne.
Et andet problem borgmesteren præsenteres for er manglende pædagogiske konsulenter på fritidshjemsområdet i flere distrikter. Det gør det svært med de svære børnesager.
Der lægges mange opgaver ud på institutionerne, faktisk kommer de i en lind strøm, politikker, planer, undersøgelser osv. Henrik Knudsen fra Børnshøj opfordrer politikere og forvaltning til for hver opgave at lave præcise indholds- og formålsbeskrivelse, sætte et tidsperspektiv på og et økonomisk perspektiv.
”Det vil betyde en synliggørelse af opgaverne, det kan vi forholde os til (og eventuelt sende en regning bagefter). Hvis vi skal omstille, så fortæl os hvad der ikke skal gøres. Det vil hjælpe meget på ledelsen i dagligdagen.”
Bo Asmus Kjeldgaard indrømmer blankt at der sendes mange opgaver ud.
”I må omstille jer inden for egne rammer. Men vi bestræber os på at beskrive det.” Et hurtigt ”ja, uddannelse er vigtig for lederne, ja det er alvorligt at der mangler pædagogiske konsulenter, det tager jeg med hjem; ja jeg vil gerne lukke de gamle institutioner, hvor der er for mange tomme pladser, men de konservative vil ikke, ja jeg er også imod omstillingspuljen, men den er der stadig” – og så var der ikke tid til mere.
”Men fritidshjem og klubber er ikke længere usynlige for mig!”, siger Bo Asmus Kjeldgaard og haster videre til et nyt møde (i øvrigt også et LFS-arrangeret møde, nemlig med specialbørnehaverne). Og lederne haster videre med anden halvleg af deres generalforsamling.