LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo
LFS-logo Forside Log ind / Mit LFS Meld dig ind Kontakt Presse LFS Nyt Vilkår Ingen cookie

Hovedmenu

  • LFS-logo
  • LFS
    Velkommen i LFS
     
    Hvad er LFS
     
     
    Kontakt os
     
     
    LFS-åbningstider i juli måned
     
     
    Indmeldelse & overflytning
     
     
    Kontingentsatser
     
     
    Medlemsfordele
     
     
    Medlemskab af a-kassen
     
     
    Medlemskab ved lønnet praktik
     
     
    Medlemskab og konfliktstøtte
     
     
    LFS-indskud ved genindmeldelse
     
    LFS Nyt
     
    2019
     
     
    2010-2018
     
     
    2000erne
     
     
    1990erne
     
     
    1980erne
     
     
    1970erne
     
     
    Annoncer i LFS Nyt
     
     
    Udgivelsesplan 2019
     
    Fagforeningen LFS
     
    LFS' struktur
     
     
    LFS' vedtægter
     
     
    Faglig rådgivning
     
     
    Faglig service og kvalitet
     
     
    FOAs klageinstans
     
     
    FOA - love, principper og mål
     
     
    FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
     
     
    Den Danske Model
     
     
    LFS og den øvrige fagbevægelses historie
     
    LFS' ledelse og kontaktpersoner
     
    Repræsentantskabet
     
     
    Hovedbestyrelsen
     
     
    Forretningsudvalget - og andre kontaktpersoner med mobilnumre
     
     
    Ledelsens løn- og fratrædelsesvilkår
     
    Bestyrelser, sektioner, udvalg
     
    De 3 fagområder i LFS
     
     
    De 3 ledersektioner i LFS
     
     
    Seniorklubben
     
    Om lfs.dk - og vejledninger
     
    Privatlivspolitik - herunder cookies
     
     
    Ved brug af kommentarfeltet på lfs.dk
     
     
    Ved brug af debatten på lfs.dk
     
     
    Netværksgrupper for tillidsvalgte (Dit LFS)
     
     
    lfs.dk - marts 2017
     
     
    Infoskærm a-kasse
     
     
    Infoskærm
     
    LFS politik
     
    LFS´ fremtidige arbejde - 2019-2020
     
     
    LFS strategipapir - fremtidigt arbejde 2017-2018
     
     
    LFS' alternativ til Professionsstrategi
     
     
    Visioner for den pædagogiske faglighed
     
     
    Visioner fra maskinrummet
     
    A-kassen
     
    Om A-kassen
     
     
    Ydelser fra a-kassen
     
     
    Dagpenge +
     
  • Nyheder
    Nyhedsformidling
     
    TAK FOR STØTTEN ved OK18. Vi fortsætter
     
     
    8. marts i FOA
     
     
    Vinterferieaktiviteter på Arbejdermuseet
     
     
    Inspirationsaften om virkningsfuldt pædagogisk arbejde i dagtilbud
     
     
    Læringsfestival 2019
     
     
    Åbent debatmøde på Amager: Kan EU laves om til en social union?
     
     
    Trivselsundersøgelsen, TU19
     
     
    Lukket i LFS fredag den 31. maj 2019
     
     
    Demonstration: Bak op om et nej til opholdskravet
     
     
    Pædagogisk assistent på 42 uger på Campus Carlsberg
     
     
    15.11.: Møde for ansatte på bemandede legepladser
     
     
    Jul på Arbejdermuseet
     
     
    Pension i Pensam: Gratis vejledning i StessHotline
     
     
    Pensionsdag: Ring til Pensam på søndag
     
     
    Kvinde: Du burde have fri fra den 12. november og året ud
     
     
    Kom til KRAFTVÆRKETS Julebazar 2018
     
     
    Studieture til Cuba, Nicaragua og Costa Rica
     
     
    Vægkalender 2019
     
     
    Hjemløse juletræer søger nyt hjem
     
     
    Få pladser: Juletræsfest 2018
     
     
    Tryghed - styrk dagpengene
     
     
    Overskud hele livet - forebyg stress
     
     
    Vis dit hjerte-aktioner: Støt byens velfærd
     
     
    Pædagog skriver åbent brev: Mine arbejdsvilkår er ikke OK!
     
     
    LFS Nyt har udfordringer med distributionen (august 2018)
     
     
    Se alle nyheder
     
     
    Nyhedsarkiv
     
    Nyt job
     
    Familieplejekonsulent til Center for Familiepleje
     
     
    Pædagog til børnehuset Klatretræets vuggestue
     
    Presse, høringssvar og udtalelser
     
    Pressemeddelelser
     
     
    Presseklip
     
     
    Høringssvar
     
     
    Udtalelser
     
    Blog
     
    Sophie Løhde tror vi er dumme, men hun bliver klogere
     
     
    Sommerferie er skam, ydmygelse og afsavn for fattigrøvene
     
     
    Kommuneaftalen: Politikere har kun respekt for kærlige puf, los i røven og truslen om at blive fravalgt
     
     
    Fagboss: 1. maj vil udstille fagbevægelsens ledere der har det hele i munden
     
     
    Man skulle tro, at magtpartierne var købt og betalt af ubarmhjertige rovkapitalister
     
     
    Arkiv for Jan Hobys blogindlæg
     
    Salg af trøjer og merchandise
     
    Salg af trøjer og t-shirts
     
     
    Salg af merchandise
     
    Få nyheder på sms eller mail
  • Deltag
    Kulturelle arrangementer
     
    LFS koret
     
     
    1. maj i LFS
     
     
    Loppemarked i LFS
     
     
    DHL-løb (september)
     
     
    LFS suppekøkken i kulturnatten (oktober)
     
     
    Juletræsfest for børn og voksne (december)
     
    Kalender
     
    12.3.2019 Aktivistmøde
     
     
    Temadage for ledergrupper - lige nu
     
     
    31.8.: DHL-Stafetten 2018
     
     
    Se hele kalenderen
     
    LFS på Facebook og YouTube
     
    Facebook med omtanke
     
     
    Otte klassiske brølere på Facebook
     
     
    Du er en reklame: Sådan stopper du det
     
    Materiale fra afholdte møder
     
    Slides fra foredrag 19:4: Menneskelige ressourcer og medarbejderens selvforståelse
     
     
    Slides fra foredrag 13.3.: Når fagsprog møder menneskesprog
     
     
    Slides fra fyraftensmøde 24. oktober: Ramus Alenkær
     
     
    Afvæbnet Kritik, Rasmus Willig, 5. oktober 2017
     
     
    Børns legefællesskaber, 6. oktober 2017
     
     
    Børn i familier med vold. Powerpoint fra møde 26. april
     
     
    Børn og seksualitet: Slides fra oplæg 1. februar
     
     
    Daginstitutionen som læringsmiljø for børn: Materiale fra temadage i januar
     
     
    Materialearkiv fra tidligere år
     
    Debatten
  • Tillidsvalgt
    Tillidsrepræsentant
     
    Når I skal vælge TR
     
     
    Skema: Registrering af tillidshverv
     
     
    TRs hovedopgaver og rolle
     
     
    Digital startpakke til nyvalgt TR
     
     
    TRs rammer og vilkår
     
     
    Fællestillidsrepræsentanterne i LFS
     
    Arbejdsmiljørepræsentant
     
    Når I skal vælge AMR
     
     
    Skema: Registrering af tillidshverv
     
     
    Forskellen på AMR og TR
     
     
    AMRs arbejdsområder
     
     
    2019 bliver arbejdsmiljørepræsentanternes år
     
    MED og TRIO samarbejde
     
    MED (medindflydelse og medbestemmelse)
     
     
    Arbejdsfællesskaber og tillidsdagsorden
     
     
    Trivselsundersøgelser
     
     
    Ytringsfrihed / tavshedspligt
     
    Mødeplan for tillidsvalgte
     
    Almenområdet
     
     
    Specialområdet
     
     
    Dagplejeområdet
     
    Information og materialer TR, AMR og TRIO
     
    Information- og orientering til TR
     
     
    Information- og orientering til AMR
     
     
    Information- og orientering til TRIO
     
    Kurser og uddannelser for tillidsvalgte
     
    Kurser og uddannelser på tillidszonen
     
    Værktøjer
     
    Dit LFS
     
     
    FOAs Tillidszonen
     
     
    Links
     
     
    Forkortelser
     
  • Løn, ansættelse m.m.
    Den danske model
     
    Video om Den Danske Model
     
     
    Ordforklaring - fagretsligt system
     
    Overenskomst
     
    Se DIN overenskomst
     
     
    OK 2018-2021
     
     
    Overenskomst 2017 for privatansatte
     
     
    Overenskomst 2015-2018
     
     
    Arkiv for tidligere overenskomster
     
     
    Institutioner uden overenskomst
     
    Pension
     
    Pensioner/pensionskasser
     
     
    ATP
     
     
    Tjenestemandspension
     
     
    Førtidspension
     
     
    Radgivning fra PenSam
     
    Løn
     
    Lønorientering (satser m.v.)
     
     
    Forhåndsaftaler og Ny løn
     
     
    Områdetillæg - kommunevis
     
     
    Lønberegner - omregning fra nutidskrone til grundbeløb og omvendt (31.3.2000-niveau)
     
     
    Overenskomsten: Lønudviklingsskema (socialforvaltningen)
     
     
    Lønberegner - beregn arbejdstidsbestemte ydelser (specialområdet)
     
     
    Garantilønsberegner
     
    Arbejdstidsregler
     
    Arbejdstidsregler - almenområdet
     
     
    Arbejdstidsregler - specialområdet
     
     
    Særlige fridage (bl.a. helligdage)
     
     
    Sne og job
     
    Arbejdsmiljø
     
    Arbejdsmiljøloven og dens opbygning
     
     
    Arbejdsmiljøorganisationens opgaver
     
     
    Arbejdspladsvurderinger
     
     
    Fysisk arbejdsmiljø
     
     
    Psykisk arbejdsmiljø
     
     
    Øvrige, pjecer og vejledninger
     
    Arbejdsskader
     
    Arbejdsskader for dagplejere til og fra arbejde
     
     
    Hvad er en arbejdsskade?
     
     
    Hvem kan/skal anmelde en arbejdskade?
     
     
    Frist for anmeldelse
     
     
    Inddragelse af læger
     
     
    Hvilke erstatninger kan man få efter Arbejdsskadesikringsloven
     
     
    Erstatning efter erstatningsansvarsloven
     
     
    Vold
     
     
    Følg arbejdsskadesagen i Arbejdsmarkeds Erhvervssikring
     
     
    Skader ved julefrokosten
     
     
    Hvad kan LFS tilbyde?
     
    Erstatning efter erstatningsansvarsloven
    Ansættelse, afsked m.v.
     
    Funktionærloven
     
     
    Ansættelsesbreve (ansættelsesbevisloven og aftale KL/forhandlingsfællesskabet)
     
     
    Rammeaftale om deltidsarbejde
     
     
    Tidsbegrænset ansættelse
     
     
    Ændring om grænsen mellem månedslønnede og timelønnede (fjernelse af 8-timers grænsen)
     
     
    Retningslinjer for familienære ansættelser i frederiksberg kommune
     
     
    Vikarer
     
     
    Kombinationsansættelser
     
     
    Seniorjob
     
     
    Tjenestemænd
     
     
    Partshøring ved afsked
     
     
    Partshøring ved negativ reference
     
     
    Tjenstlige samtaler
     
     
    Notatpligt jf. § 13
     
     
    Aktindsigt
     
     
    Børneattest
     
    Fravær: Ferie, sygdom, seniordage, barsel, omsorgsdage, tjenestefrihed m.v.
     
    Ferie
     
     
    Sygdom
     
     
    Barsel, omsorgsdage m.v.
     
     
    Seniordage og fritvalgstillæg
     
     
    Tjenestefrihed
     
    Krisehjælp og psykologisk bistand
     
    Københavns kommunes krisehjælp
     
     
    Psykologisk bistand til ansatte på Frederiksberg
     
    Rummeligt arbejdsmarked
     
    Det rummelige arbejdsmarked
     
     
    Rammeaftale om seniorpolitik
     
     
    Fleksjob
     
     
    §56-aftale (tidligere §28)
     
     
    FOA-pjece: Hold fast i jobbet
     
     
    FOA-Pjece: Brug og misbrug - af løntilskudsjob på det offentlige arbejdsmarked
     
    Udviklingssamtaler (MUS/GRUS)
     
    MUS
     
     
    GRUS
     
    Uddannelse, praktik og efteruddannelse
     
    Den kommunale kompetencefond
     
     
    Jobrotation
     
     
    AMU-kursustilbud
     
     
    Uddannelser
     
     
    Praktik
     
    MED aftaler
     
    KTO-aftale om medindflydelse og medbestemmelse
     
     
    Københavns kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen: MED-aftale
     
     
    Københavns kommune, MED-aftale i Socialforvaltningen
     
     
    Københavns kommune: Sundheds- og Omsorgsforvaltningens MED-aftale
     
     
    Frederiksberg kommune: MED-aftale
     
     
    Kommunale politikker og retningslinier
     
    Ytringsfrihed og tavshedspligt
     
    Tavshedspligt / underretningspligt
     
     
    Ytringsfrihed / meddelelsesret
     
    Love, regler og bekendtgørelser
     
    Dagtilbudsloven
     
     
    Folkeskoleloven
     
     
    Lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
     
     
    Forældreansvarsloven
     
     
    Serviceloven
     
     
    Databeskyttelseslov
     
     
    Forvaltningsloven
     
     
    Lov om offentlighed i forvaltningen
     
     
    Lov om røgfri miljøer
     
     
    Bekendtgørelser om magtanvendelse
     
     
    Socialministeriet: Veje til et godt liv i egen bolig
     
     
    Servicestyrelsens hjemmeside
     
     
    TV-overvågning af ansatte
     
     
    Ligebehandling
     
     
    Arbejdsretten
     
  • Emner
    Aktivisme og Velfærdsalliance-DK
     
    Velfærdsalliance-DK: Kampen mod nedskæringer og for velfærd
     
     
    Aktivisme - at påvirke verden på den sjove måde
     
     
    Aktivisme i LFS
     
     
    LFS ungdom og aktivisme?
     
    Kommunale budgetter
     
    Budgetspørgeguide og økonomisk ordbog
     
     
    Budgetforløb
     
     
    Budget 2019
     
     
    Budget 2018
     
     
    Budgetår fra 2017 og før
     
    Børn og seksualitet i dagtilbud
    Børn og angst
    Børn og sorg
    Børn og leg og læring
    Børn og køn
    Seksuel chikane - eller uønsket seksuel interesse
     
    Guide. Seksuel opmærksomhed fra borgere.
     
     
    Hvem og hvor mange er udsat for seksuel chikane?
     
     
    Konsekvenser af seksuel chikane
     
     
    Dilemmaer omkring seksualitet i omsorgsarbejdet
     
    Socialpsykiatrien i Københavns kommune
     
    Åbent brev til BR
     
     
    FOA og SL: Positivt med politisk fokus på profit på velfærd
     
     
    Presseklip: Manglende økonomi i Københavns socialpsykiatri
     
     
    TR' ere: Arbejdet med psykisk syge er blevet opbevaring og brandslukning
     
     
    Debatmøde om udviklingen af socialpsykiatrien i København
     
     
    Debatoplæg: LFS om udviklingen af socialpsykiatrien i København
     
     
    FOA: Et skridt mod en mere sikker psykiatri
     
     
    FOA-udspil: Sammen om psykiatrien
     
     
    Pressearkiv i forhold til socialpsykiatrien
     
    Social dumpning
     
    Frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP)
     
     
    Ryanair
     
     
    Tiny Tots - International Daycare and Preschool
     
     
    Løndumpning i daginstitutioner
     
    Tillidsdagsorden: Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab
     
    Budget16 om arbejdsfællesskaber
     
     
    Oplæg: Fra arbejdsplads til arbejdsfællesskab
     
     
    Tillidsdagsorden i Københavns Kommune
     
     
    Kerneopgaven, et undervisningsforløb
     
     
    Fortællingen om arbejdsfællesskaber
     
    X-temaer
     
    Bevar dagplejen
     
     
    Bemandede legepladser
     
     
    Centerstruktur på specialområdet
     
     
    Du og LFS
     
     
    Faglighed for alle
     
     
    Fritidshjem og klubber
     
     
    Heldagsskoler
     
     
    Hjerterum
     
     
    I love fritidshjem
     
     
    Klyngestruktur på almenområdet
     
     
    Kommunalvalg 2017
     
     
    Kvalitet i anbringelsen
     
     
    Lukkedage i daginstitutioner
     
     
    Madordning
     
     
    Mediestorm over det sociale område
     
     
    Skolereform
     
     
    Specialreformen på almenområdets dagtilbud - og inklusion
     
     
    Sprogtest
     
     
    Ung i København
     
     
    Tvangsspredning af vuggestuebørn
     
     
    Danmark for Velfærd
     
  • Søg  
     

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2000erne
  • 2006
  • Blad nr. 9
  • Vær åben-sæt grænser
 

Sidemenu

  • Leder: God sommer
     
  • Småt nyt
     
  • Integration skal skabes
     
  • Netop nu
     
  • Med udgangspunkt i barnet
     
  • Væveriet
     
  • Sansefestival
     
  • Vær åben-sæt grænser
     
  • Støj
     
  • Din egen uddannelse
     
  • Nye bøger
     
  • Debat
     
  • Bagsiden: Sommer for børn
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
1.10.2006  | Almen  Dagplejen  
0  
 

Når børn leger doktor-lege og piller ved sig selv:

Af Tine Sejbæk

Vær åben – og sæt grænser

Når børn eksperimenterer med deres seksualitet, skal man være åben og accepterende. Samtidig skal man kunne sætte grænser. Som pædagog handler det om at finde en mellemvej mellem 70’ernes totale åbenhed og vor tids pædofili-forskrækkelse, mener Anna Louise Stevnhøj fra Børns vilkår.

Hvad gør man som pædagog, når man observerer en fireårig pige, der bruger det meste af dagen på at gnide sig selv mellem benene med en pude? Skal man blande sig uden om, fordi det er sundt og godt? Eller er adfærden et tegn på, at noget i hendes udvikling er forstyrret? Er det en alderssvarende seksuel leg, når den ene femårige dreng opfordrer den anden til at pille ved hans tissemand? Eller er det et seksuelt overgreb. Eller er det et symptom på, at barnet har været udsat for et sådant?

Spørgsmålene er mange, og derfor lavede Børns Vilkår sidste år bogen “Børn og seksualitet” for bl.a. pædagoger. Her opfordrer de til at bevare den åbenhed og accept i forhold til børns seksualitet, der var stærkt på mode i 1970´erne og 80´erne. Men samtidig erkende, at der af og til skal sættes nogle grænser. Selv om det er naturligt for børn at udforske deres seksualitet, og man aldrig må skælde eller skamme et barn ud, kan visse lege godt gå for vidt. F.eks. må børn ikke stikke ting op i sig selv eller hinanden. Lige som det er ok at sige fra, hvis et børnehavebarn onanerer dagen lang.

Anna Louise Stevnhøj fra Børns Vilkår, forfatter til “Børn og seksualitet”, er tit ude til temadage i institutioner. Og hun har opdaget, at der i grove træk er to holdninger blandt pædagoger.

”Enten er alt, hvad børn finder på i forhold til krop og seksualitet, bare godt, eller også er man så bange for forældreklager, at man lukker det hele. Og siger til børnene, at “Det dér skal I bare holde op med”. Og det er her, at det er vigtigt at finde en mellemvej.”

Hendes erfaring er også, at pædagoger kan være bekymrede for børn, som er meget ivrige og interesserede i sex og seksuelle lege. For hvornår er det for meget?

”Den kan være hamrende svær. Så det er sundt at reflektere og være i tvivl. Det er også fuldstændig reelt at være bekymret, hvis barnet har en atypisk adfærd. At man tænker på, om det trives, eller om der foregår noget forkert hjemme.”

Nogle steder er pædagoger vældigt usikre over for forældrene. ”Jeg synes ikke, at pædagoger overreagerer. Eller er hysteriske overhovedet. Men de er pressede af forældre, der, især omkring de store byer, kan være nervøse for, hvad der foregår. Jo tættere på hovedstaden, jo større nervøsitet. Ude på landet, f.eks. et sted som Sydfyn, er det langt mere afslappet. De store pædofili sager har også haft en betydning, og Vadstrupgård-sagen foregik jo tæt på København. Og så tror jeg også, at jo mindre samfund, jo større tillid tilpædagoger. Man kender de andre børns forældre. Og man møder pædagogen henne i Brugsen. Der er en anden tillid til, at det er fagfolk, der passer ens børn.”

Normalt og mindre normalt
Men hvad er normal adfærd for mindre børn i forhold til seksualitet – og hvad er ikke? Hvornår er en seksuelt betonet leg forsvarlig og i orden? En tommelfingerregel er, at alt er okay, hvis de børn, der leger seksuelle lege, er lige gamle og ligeværdige, og det er børn, der også ellers ville lege sammen. Legen skal være frivillig for alle parter. Og den skal være spontan og foregå i en positiv atmosfære af nysgerrighed og opdagelseslyst.

”Men det kan stadig køre ud af en tangent. Så man skal også bruge sin almindelige, sunde fornuft. For selv om tre børn er lige gamle og gode venner, kan man godt risikere, at at en af dem ved et uheld er blevet eksponeret for nogle stærkt seksuelle aktiviteter. Og at sådan et barn sætter noget i gang, det ikke kan overskue. F.eks. et barn, der ved at uheld har set noget porno ligge derhjemme. Man må som voksen have den holdning, at det er ikke anderledes, end hvis en gruppe børn havde fået den sindssyge idé at lege ude på nogle jernbaneskinner, så stopper man det også. Men for mange kan det knibe med at se det i den kontekst, fordi børn og seksualitet er så tabubelagt.”

Anna Louise Stevnhøj har f.eks. været i en daginstitution, hvor der i området var nogle store drenge, som et mindre barn så op til. De fik det mindre barn til at foretage noget stærkt grænseoverskridende med et endnu yngre barn. De havde fortalt drengen nogle saftige detaljer om, hvad voksne gør og sagt “Det tør du ikke gøre med dem i børnehaven”. I sådan en situation er vi nødt til at forholde os til det og gøre nogle grænser klare, mener Anna Louise Stevnhøj. Hvis der foregår noget, som man mener ikke er okay, får børn ikke traumer, hvis man stopper dem. Så længe man ikke gør det på en “skammende” måde.

”Med hensyn til at stoppe det på en ordentlig måde, så skal man blot gøre det, ligesom man ellers ville have stoppet andre ting. Der er også perioder, hvor man ikke længere orker, at børn leger med vand, for nu er man træt af alt det våde tøj. På samme måde kan man godt sige:”Nu gider vi ikke flere numselege!” Den slags lege kan være som en epidemi. Så må man lave noget andet. Også fordi dem, der ikke er så interesserede i det, kan risikere at blive kørt ud på et sidespor. Og der er masser af børn, man hverken ser onanere og lege seksuelle lege. Det er totalt normalt.”

Man ved ikke hvorfor, der er den forskel. ”Personligt er jeg overbevist om, at det ligger lidt mere på overfladen hos nogle børn end andre. Og måske er der også noget tilfældigt i det. Om man f.eks. fanger fidusen ved at onanere eller ej. Og de, der er mest interesserede, er tit også dem, der har fået nogle in-put. F.eks. fordi en ældre fætter eller bror har været en øjenåbner.”

Anna Louise Stevnhøj plejer at opfordre til, at man har nogle gode billedbøger om køn, krop og forplantning stående fremme i institutionen. På den måde får børn mulighed for at stille de spørgsmål, de har. Det allervigtigste er nemlig, at man får signaleret til børn, at det her må de gerne spørge om. Hvis der er en tilladende atmosfære omkring seksualitet, er der samtidig en større sandsynlighed for, at barnet vil komme og fortælle om det, hvis det roder sig ud i noget, eller hvis dets grænser bliver overskredet. Voksne skal dog kun give de forklaringer, barnet efterspørger, altså ikke nødvendigvis alle detaljer, hvis barnet spørger om, hvordan babyen kommer ind i maven.

”Gør det stille og roligt og i små bidder. Barnet får alligevel brug for at få de forklaringer mange gange. Og så skal man ikke kalde det, børn laver, for “bolle-lege”. Man skal ikke bruge for seksualiserende ord om børnenes leg. Begynder man som voksen at lægge seksuelle betydninger og ord ind over børnenes aktiviteter, giver man børnenes oplevelser en anden og forkert betydning. Man stjæler så at sige deres frirum og forvandler deres lege til en afart af voksenseksualitet”, siger Anna Louise Stevnhøj.

Brug jeres faglighed
Som pædagog kan man risikere på den ene side at være usikker over for at stoppe børns seksuelle lege af frygt for at gøre dem skade, men også være usikker over for forældre, der kan være lette at skræmme. I sidstnævnte tilfælde mener Anna Louise Stevnhøj, at det er vigtigt at argumentere ud fra sin viden og faglighed.

”Når forældre til et barn i vuggestuen beklager sig over, at barnets tøj er beskidt og mener, at det derfor ikke bør spise selv, vil man som pædagog sige “Det SKAL børn! De skal lære at spise, og det er godt for motorikken”. I sådan en situation kan pædagoger altid finde ud af at være pædagoger og argumentere fagligt. Det kan knibe mere i forhold til børns seksualitet. Fordi området er tabubelagt, risikerer man at stå der som privatperson uden egentlig at kunne argumentere fagligt. Også i denne sammenhæng skal pædagoger kunne sige “Jeg er sådan set pædagog, jeg ved noget om børns udvikling”, siger Anna Louise Stevnhøj, der også opfordrer til, at man laver en politik på området (se faktaboks).

”Det giver meget at reflektere og få diskuteret sine holdninger igennem i personalegruppen. Man er langt mere tryg i forhold til forældrene, hvis man ved, at ens kolleger siger det samme. Er man ikke helt sikker på, hvad kollegerne siger, kan det være svært at tage en konflikt, hvis nogle forældre f.eks. synes, at alle doktor-lege burde forbydes. En idé kan også være at sætte opslag op i institutionen - eller give børn breve med hjem, så forældrene får at vide, at pt er børnene meget optaget af seksuelle lege. Jeg tror helt klart, man skal være offensiv. Det signalerer tryghed. Hvis man undgår at snakke med forældrene om, hvad der foregår, signalerer man, at man ikke har styr på det.”

Men hvornår har et barn en så unormal adfærd, at man som pædagog skal gøre noget? Som hovedregel skal man kigge på den enkelte situation, på barnet og dets omgivelser. Hvis et barn har en seksualiseret adfærd, kan det være fordi barnet ikke har det godt. Det kan også skyldes, at det har set noget, det bearbejder. F.eks. porno derhjemme. Eller at det har været vidne til forældres seksualitet. Deciderede faresignalerne er, når et barn vil tvinge andre til at lege seksuelle lege. Eller hvis barnet ved alt for meget om sex i forhold til sin alder.

”Tvang og pres er langt det værste. Hvis børn har en decideret seksuel adfærd over for andre børn mod deres vilje, så skal man gøre noget! Sådan et barn skal man få set på af én, der har forstand på det. Især hvis barnet tvinger andre børn, der er svagere end det selv.”

Onani i enrum
Fra ca. to års alderen vil nogle børn onanere målrettet. Og i tre- fire års alderen har en del børn perioder, hvor de onanerer meget åbenlyst. Her skal man bruge takt og varsomhed, når man siger til barnet, at onani er noget, der foregår i enrum. Men selv ret små børn kan fint forstå budskabet. Når man ser barnet pille, kan man gribe chancen og spørge, om det er en dejlig fornemmelse. Det er vigtigt, at man også viser, at man synes, det er noget godt og rart, barnet laver. Derefter kan man tage barnet ved hånden og stille og roligt sige, at man virkelig godt kan forstå det, og at det er bedst at gøre, når man er alene med sig selv. Man kan så følge barnet til et afsides hjørne af institutionen og fortælle det, at det skal gå derhen, når det rører ved tissemanden/tissekonen.

”For kort tid siden var jeg ude at undervise pædagoger i en børnehave, hvor en pædagog gav et eksempel på noget, der var gået over hendes grænse. Hun fortalte, at der hver morgen sad der en søvnig lille dreng i sofaen over for hovedindgangen og pillede sig i tissemanden. Man må godt mærke, hvad sådan noget gør ved én. Uden at skælde barnet ud kan man sødt og venligt sige, at hvis du skal pille dig i tissemanden – og det er dejligt for dig, det kan jeg godt se – må du gå hen på madrassen og tage et tæppe over dig og hygge dig. Drengen sad lige der, hvor alle forældrene gik igennem, og de undrede sig! Samtidig følte pædagogen også, at han blev udstillet. Og det er sundt at reagere på.”

Hvad der er ok og ikke ok handler også om barnets alder. ”Jeg spurgte pædagogen, om hun også ville have reageret, hvis det havde været et vuggestuebarn, og hun sagde “Nej!!” En varm dag fornylig passede jeg selv nogle børn, hvor en knap treårig dreng rendte rundt med sin lille tissemand mellem fingerene hele dagen. Og sådan noget er helt fint, han aner jo ikke, hvad han gør. Men hvis han havde været fem år, ville man måske sige “Okay...?!” Vi lever i et samfund med nogle regler og begrænsninger. Og dem kan man godt lære børn på en anerkendende og venlig måde”, siger Anna Louise Stevnhøj.

Få en fælles holdning
Der kan være mange gode grunde til at lave en decideret seksualitetspolitik i daginstitutionens virksomhedsplan. Bl.a. kan åbenhed omkring institutionens holdninger forebygge angst hos forældrene, som vil være mindre tilbøjelige til at panikke, hvis der opstår situationer, de bliver forskrækkede over. Desuden får personalegruppen opgraderet viden og afstemt holdninger.

  • Det er en god idé at udpege en eller flere tovholdere, der sætter sig ind i emnet ved at læse, tage på kursus etc. og sørger for at følge op.
  • Den skriftlige politik skal både indeholde institutionens overordnede værdier og de mere praktiske “regler”.

De overordnede værdier kan bl.a. indeholde en beskrivelse af de pædagogiske målsætninger. F.eks. kunne man starte med:”I børnehaven/skolefritidsordningen Mælkebøtten er vores målsætning, at børnene skal have mulighed for at udvikle sig til hele mennesker. Det indebærer, at de får et positivt forhold til deres kropslige udvikling og kønsidentitet. Vi vil gerne støtte børnene i, at det er naturligt at interessere sig for krop, køn og seksualitet, lige som vi vil arbejde på, at børnene lærer at vise respekt for både egne og andres grænser. Derfor vil vi besvare børnenes spørgsmål, når de spørger om kropslige funktioner, køn, forplantning og sex. Lige som vi ikke vil forhindre dem i alderssvarende lege, hvor de udforsker egne og hinandens kroppe. Vi ser det til gengæld som vores ansvar, at børnenes leg aldrig må være krænkende og grænseoverskridende, og at man aldrig må lege på en måde, så man kan volde skade på sig selv eller andre som f.eks. ved at indføre genstande i hinandens kropsåbninger”. Fra bogen “Børn og seksualitet”

At tackle børns seksualitet
“Er en flok børn i gang med en doktorleg i puderummet, skal pædagogen helst have en fornemmelse af, hvem der er med i legen, og hvad der foregår. Hvis han/hun er tryg ved, at børnene i denne gruppe er ligeværdige, må man gerne lade børnene være.

Men hvis man ikke er helt sikker på, at den yngste i gruppen er helt med på det, der foregår, må man også gerne gå ind og opfordre børnene til at komme med på legepladsen – og f.eks. sige, at “her i børnehaven har vi jo altså en aftale om, at man beholder underbukserne på”. Hvis man har sådan en aftale. Man må også gerne stikke hovedet ind og spørge, hvad der foregår – uden at være anklagende. Børnene må gerne kigge og pille. Men de må ikke stikke ting op i sig selv eller hinanden, for det giver risiko for rifter og infektioner. Der må heller ikke være mundkontakt med kønsorganer. Der er for stor risiko for, at et barn ikke kan overskue aktiviteten og vil opleve den grænseoverskridende, selv om det ikke var sådan ment”. Fra “Børn og seksualitet”

Pædagoger begår sjældent overgreb
I medierne kan det se ud som om, det mest er pædagoger og lærere og så fremmede børnelokkere, der begår seksuelle overgreb mod børn. Sådan er det reelle billede slet ikke. Der er langt større risiko for, at et barn oplever et seksuelt overgreb i den nærmeste familie eller i familiens nære omgangskreds. En undersøgelse fra 2002 viser, at krænkeren kun i fire pct. af tilfældene var en lærer, træner, pædagog eller spejderleder.

Det typiske billede af et lille barn, der udsættes for overgreb, holder heller ikke. Det er faktisk gruppen af 12-14- årige piger, der er allermest udsatte. Selv om der foregår overgreb i alle aldersgrupper. Kilde: Børn og seksualitet

Man kan købe bogen “Børn og seksualitet” for 75 kroner ved at henvende sig til Børns Vilkår på telefon 35. 55.55. 59. www.bornsvilkar.dk eller bv@bornsvilkar.dk

Kommentarer (0)

Log ind for at skrive kommentarer.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.800 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/616 Loadtid: 0.075 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.800 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/616 Loadtid: 0.075 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.800 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/616 Loadtid: 0.075 sek.
Download logo