Småt nyt

Rettelse

ConCrit starter tidligere end vi skrev i sidste nummer af LFS Nyt.
Nemlig allerede fredag den 27. maj kl. 20.00.

Det vil sige at ConCrit 2011 i Berlin løber fra den 27. maj kl. 20.00 til den 29. maj kl. 17.00.

Og husk at deadline for ansøgning af tilskud til deltagelse til ConCrit er mandag den 7. marts.

Læs mere på lfs.dk og www.concrit.org (link er ikke længere aktivt, red.)

Solidaritet i Odense

Formanden for LO Harald Børsting kaldte stormødet i Odense den 2. februarfor historisk. Mødet samlede over 5.000 fagligt aktive, og aldrig før har fagbevægelsensamlet så mange af sine tillidsvalgte for at tale med en stemme. Enstemme for solidariteten ? og for at sikre efterlønnen.

Dagen efter strejkede adskillige faggrupper rundt om i landet, i første rækkebuschauffører, reddere, stilladsarbejdere, bagagefolk i lufthavnen og renovationsarbejdere.Efterlønnen er måske nok den umiddelbare årsag til utilfredsheden,men den er i højere grad den sidste dråbe.

Ny indkøbsordning

Københavns Kommune gør nu op med deres upopulære indkøbsordning.Institutionerne får større frihed og større fleksibilitet, når de store centraleindkøb ryger ud og de i stedet får et købekort. Den nye indkøbsordning skal gøredet let og enkelt - og billigt - for medarbejderne at købe ind fx på nettet.

Friheden er i første omgang lagt i hænderne på forvaltningerne, Børne- ogUngdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen, og detbliver dem der afgør, hvor meget de enkelte institutioner selv må bestemme overkøb af brød, frugt og mælk. Købekortet skal være klar til brug i september. Så kanvi måske slippe for at se øko-peberfrugter til 19 kroner stykket. Til gengæld bestårindkøbsaftalerne på el, telefoni, it-udstyr og kontormøbler, de ligger centralti Koncernservice.

Socialrådgivere i børnehave

Københavns Kommune har ansat syvsocialrådgivere, der skal tilknyttes i alt42 daginstitutioner. Socialrådgiverne skalsammen med daginstitutionernes personalespotte børn, som har begyndende socialeproblemer. I første omgang er det godt 3000børn i alderen 0-6 år i 40 børnehaver og vuggestueri Valby, på Vesterbro og i Bispebjerg,som jævnligt vil få besøg af en socialrådgiver.Og fra marts udvides ordningen med tosocialrådgivere, der tilknyttes 13 daginstitutioneri Amager Vest.

De jævnlige besøg skal skabe en bedrekommunikation mellem daginstitutionerneog de sociale myndigheder i Socialforvaltningen,eftersom socialrådgiverenbliver indgangen til detsociale system, når deropstår konkrete bekymringerfor et barn. Dentidlige indsats er et led iKøbenhavns Kommunesstrategi for arbejdet medudsatte børn og unge ogderes familier.

Udsatte 5-9-årige skal hjælpes på vej

Skole og fritidsaktiviteter er helt centralesteder at sætte ind, hvis udsatte børn skalhjælpes på vej og undgå at blive isoleret frabørneflokken. Det viser en SFI-rapport omforebyggende foranstaltninger til 5-9-årige.

Rapporten Forebyggende foranstaltninger5-9 år gennemgår fem målrettede indsatser oggiver en række bud på, hvordan man bedst kanhjælpe de udsatte børn på vej. Det gælder om atfå børnene til at kunne fungere i en almindeligskole, i en almindelig SFO og til almindelige fritidsaktiviteter, forklarer Mette Lausten, derer en af forskerne bag undersøgelsen. Se mere på www.sfi.dk

Sprogtest af 3-årige er et overgreb

Så er børne- og ungdomsborgmester Anne Vang igen på banen med test af 3-årige. Det er som bekendt ikke første gang. ?Konsekvenser af testkulturen i det pædagogiske landskab er store for børnene og for den pædagogiske fagligheds fremtid. Synet på barndommen ændres fra et ressourcesyn til et problem- og mangelsyn, og børn påduttes etiketter som "risikobørn", "ressourcesvage børn", "børn med porøst netværk", siger LFS' næstformand Jan Hoby. Han konstaterer at politikerne ganske vist taler om respekt for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske faglighed, men sprogtesten er udtryk for det modsatte, en systematisk diskvalifikation.

Anerkendt forskning viser derimod at gode normeringer i daginstitutionerne er nært forbundet med bedre udviklingsmuligheder i børns tænkning, sprogforståelse og sociale udvikling. Gode normeringer betyder færre adfærdsproblemer og gør børn lagt mere "skoleparate".

Antimobbeprogrammer virker

Oplysning til forældre og forbedret opsyn og hjælp i skolegården er nogle af de elementer i antimobbeprogrammer, der virker. Det viser en forskningsoversigt fra SFICampbell. Programmerne reducerer i gennemsnit mobning med cirka en femtedel. www.sfi-campbell.dk(link er ikke længere aktivt, red.)

Danmark skoleret hos FN's Børnekomité

Danske topembedsfolk har skullet forklare FN's Børnekomité i Geneve, hvorfor Danmark på en række områder krænker udsatte børns rettigheder. Danmark er på vej væk fra grundlæggende principper i Børnekonventionen, vurderer Børnerådet og 10 danske Ngo?er på børneområdet, som har rejst alvorlig kritik af udsatte børns forhold i Danmark. Det handler bl.a. om den nedsatte kriminelle lavalder til 14 år, om varetægtsfængsling af børn i isolation i ugevis, om børn der afsoner fængselsstraf i fængsler for voksne, om urimelig forskelsbehandling i asylsystemet, om manglende klage klagemuligheder og om manglende specialundervisning og støtte i undervisningen. I øvrigt har Danmark ikke en børneombudsmand, sådan som man har det i alle de andre nordiske lande.

Bedre vilkår for dagplejere

Det kan være vanskeligt for landets kommuner at rekruttere og fastholde dagplejere, bl.a. fordi jobbet som dagplejer mangler mulighed for fleksibilitet i løbet af arbejdsdagen. Nu skal der derfor ses på, hvordan vilkårene for dagplejen kan forbedres. For det første ved at identificere forskellige typer udfordringer som kommunerne oplever i arbejdet med at rekruttere og fastholde dagplejere, og for det andet ved at videregive gode erfaringer. Undersøgelsen er en del af regeringens projekt Mere tid til velfærd. Et inspirationskatalog forventes offentliggjort på Socialministeriets hjemmeside samtidig med at dette læses.

Hold på seniorerne

Langt de fleste arbejdsgivere gør ingenting for at holde på ældre medarbejdere. Det kan ellers sagtens lade sig gøre, viser en ny og aktuel medlemsundersøgelse fra FOA blandt 1300 af forbundets efterlønnere. Det er enkle ting som "mere respekt og anerkendelse", "opfordring til at blive" foruden bedre arbejdsvilkår og nedsat tid. På op mod halvdelen af efterlønnerne ville dette have betydet at de var blevet længere. Omvendt betyder det ikke at der ikke stadig brug for efterlønnen.