Indkaldelse til stiftende generalforsamling i Det Almene Område

På det ekstraordinære og stiftende repræsentantskabsmøde den 27. februar 2006 blev det besluttet, at LFS og PMF København og Frederiksberg fusionerer fra den 1. marts 2006. Derfor indkaldes du som medlem af LFS, Det Almene område til stiftende generalforsamling:

Tirsdag den 14. marts 2006, kl. 18.00 – 22.00

Selskabslokalerne, Markmandsgade 9-11, 2300 København S
Indgangen er åben fra kl. 16.45

Der serveres en let anretning i tidsrummet 17.00 – 18.00

Forslag til dagsorden:

Valg af dirigenter, referenter og stemmeudvalg
Godkendelse af forretningsorden
Godkendelse af dagsorden
Det nye Almene områdes fremtidige arbejde og prioriterede opgaver i perioden indtil ordinær generalforsamling i september 2006
Præsentation af den fusionerede bestyrelse
Suppleringsvalg til bestyrelsen
Evt.

På bestyrelsens vegne
Formand, Kirsten Annette Christensen

NB: Det Almene Området fremtidige arbejde, besluttet på generalforsamlingen den 23.09.04 og forslag til dagtilbud og institutionspolitik som er et samlet forslag til fremtidigt arbejde, kan du hente på LFS hjemmeside www.lfs.dk og klik herefter ind på Det Almene Område.
Det fremtidige arbejde vil også ligge ved indgangen til generalforsamlingen.

Da vi skal være sikre på, at få bestilt mad nok, bedes du/I tilmelde jer til spisning enten ved at indsende navn eller antsal personer og arbejdspladsens navn og adresse til Kirsten Annette Christensen, LFS, Rosenvængets Alle 16 2100 København Ø, eller maile den til kac004@foa.dk således at den er Kirsten Annette i hænde senest den 8. marts 2006

Har du lyst til at læse om det fremtidige arbejde, der blev besluttet på generalforsamlingen den 23.09.04 så læs herunder:

Dagtilbud og institutionspolitik

Den pædagogiske opgave - refleksion og anerkendelse
Børn og unges udviklingsbehov, medarbejdernes faglighed og den pædagogiske kvalitet er tæt forbundne og centrale begreber på vore arbejdspladser. Den løbende kvalitetsudvikling skal tage udgangspunkt i de pædagogiske opgaver samtidig med, at det professionelle, pædagogiske arbejde skal synliggøres.

LFS har ikke bare et ønske om, men vil bidrage aktivt og offensivt med at udvikle kvaliteten på de pædagogiske arbejdspladser. Det er medlemmerne, ledelsen på institutionerne og de tillidsvalgte, der har ekspertisen, når det handler om institutionspolitik og pædagogik.

Vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber er samfundsbærende institutioner og nogle af velfærdssamfundets grundpiller. Her udvikler børn og unge sig og lærer i socialt samvær med jævnaldrende, og her lægges grunden til de kompetencer, de skal trække på resten af livet. Der er brug for stærke, engagerede fællesskaber, hvor sammenhold, samarbejde, tryghed, respekt, anerkendelse og lige muligheder for alle er det samlende. Den pædagogiske opgave defineres ud fra et demokratisk, solidarisk og demokratisk menneskesyn.
Dagtilbud - et offentligt velfærdsgode

Udviklingen på børn og ungeområdet skal basere sig på grundlæggende værdier som solidarisk finansiering, lige muligheder for alle, social tryghed og demokratisk indflydelse. Derfor skal også dagtilbuddene fastholdes som et offentligt velfærdsgode og udvikles inden for rammerne af en demokratisk og dynamisk offentlig sektor.
LFS har et ansvar for at bidrage med holdninger og aktiv handling også på områder, der rækker ud over de særlige forhold på det pædagogiske område og medlemmernes interesser i forhold til eget arbejdsområde.
Der er et stort behov for, at fagbevægelsen markerer en holdning i forhold til udvikling af velfærdssamfundet og den offentlige sektor, således at den samlede fagbevægelses fælles interesser sættes i fokus.

LFS vil yde sit aktive bidrag til at sikre, at velfærdsdebatten skifter fokus fra en debat om teknokrati, økonomi og udliciteringstænkning til en debat om de værdier, som kan binde vort samfund sammen i fremtiden.
LFS ønsker at udvikle velfærdssamfundet med vægt på fællesskab frem for egoisme og på lighed frem for ulighed.

Dagtilbud som rum for udvikling og læring – gennem leg

Der er i danske daginstitutioner en bred anerkendelse af og respekt for børns leg. Legen er et af de vigtigste elementer i børns sociale, kognitive og fysiske udvikling de første 8 år. Legen er vigtig, fordi det er barnets mest oplagte rum til at udvikle selvbestemmelse, forstået som evnen til at opnå stadig større indflydelse på - og kontrol over eget liv, sammen med andre.

I legen erfarer og oplever børn væsentlige aspekter ved det at være menneske og en intuitiv erkendelse af det "fælles tredje", som knytter mennesker sammen.
Derved udvikler barnet gennem legen grundlæggende forudsætninger for at kunne være en kompetent, aktiv deltager i den moderne verden.
Det pædagogiske personale i alle dagtilbud er generelt opmærksomt på, at legen kræver tid, rum og relevant "næring". Den voksne har en betydelig pædagogisk rolle at spille i nærhed af det legende barn, i relation til barnets udvikling og læring. Ved at hægte sig på legen og bruge legens logik og det legende aspekt, kan det pædagogiske personale tilrettelægge betydningsfulde kontekster for liv og læring.
Daginstitutioner udgør en af det moderne barndoms mest oplagte sociale arenaer. Det er her, at børn, uden for familien møder, konfronteres og følges med andre børn og voksne.
I vuggestuer, børnehaver, SFO/KKFO’er og fritidshjem lægger børn byggesten til udvikling af personligheden. Herved danner børn menneskelige, sociale grundformer for at kunne deltage i samfundet og kulturen. Det pædagogiske personale spiller en afgørende rolle i at skabe rum for børns udvikling som kritiske individer.

LFS mener at en visionær børn og unge politik skal kunne sikre børn og unge gode opvækstvilkår.

Mål:

• at børn og unge møder anerkendelse og accept i alle de kommunale tilbud
• at børn og unges behov for at lege, ikke bliver underordnet specifikke læringskrav
• at børn og unge udvikler selvværd og identitetsfølelse
• at børn oplever ligestilling, mellem kønnene
• støtte til børn, unge og familier med særlige behov
• respekt for det enkelte barns og unges særpræg og behov
• respekt, ligeværdighed og forståelse for familiens baggrund og livsform uanset social og kulturel forskellighed
• at børn og unge støttes i at indgå i forpligtende fællesskaber og sociale sammenhænge
• at børn og unge oplever reel medbestemmelse og medansvar
• at børn og unge har mulighed for at opnå tillid til egne handlemuligheder
• at børn, unge og familier oplever ligeværdighed, helhed og sammenhæng i indsatserne ved overgangene (dagpleje - daginstitution, daginstitution - skole, skole - fritid, skole - ungdomsuddannelse)
• at børn og unge uanset evner, adfærd og sociale forhold har mulighed for at skabe en indholdsrig tilværelse i en stadig udviklings- og modningsproces.

Dagtilbud og institutionspolitik – i kommunalt regi

Kommunalpolitisk sker der store forandringer i denne tid. Blandt andet en kommunalreform der skal implementeres. Der har været kommunalvalg i november og både på lands- og kommunalplan er der en stærkt stigende interesse for også at markedsgøre dagtilbudsområdet.

Det er LFS’ opfattelse at alle børn og unge skal have lige muligheder for samme kvalitetsniveau i dagtilbud, uanset familiens økonomiske ressourcer.

Derfor skal dagtilbud fortsat være en kommunal opgave, både i forhold til beslutninger om kvalitetsniveauet for tilbuddet, i udførelsen af opgaven og beslutninger om mål for området.
Herudover er forandringer og udvikling af dagtilbud også alt for vigtigt at overlade til kommunalpolitikerne alene. Det har afgørende betydning at forældre, børn og unge og det pædagogiske personale medinddrages i denne udvikling.
Vi ønsker en dagsorden, hvor mennesker sættes før budgetter; hvor det unikke individ sættes over standardisering, hvor den pædagogiske faglighed sættes over standardiserede ydelser og hvor demokratisk brugerindflydelse sættes over de teknokratiske styringsredskaber.
Vi ønsker en modernisering, der udvikler de offentlige tilbud med udgangspunkt i den enkelte bruger, et aktivt brugerdemokrati og i de ansattes faglighed, samt at markedsgørelsen af det pædagogiske område bremses, og at nye styringselementer også skal være med til at sikre den pædagogiske kvalitet.

Kommunalpolitisk må der nødvendigvis formuleres visioner og mål for hvordan børn og unges livsduelighed udvikles og forankres gennem mødet med en kommunes dagtilbud. Dette grundlag er nødvendigt, når der skal være sammenhæng mellem de overordnede internationale og nationale børne- og unge politikker og målsætninger for dagtilbuddenes virke.
Grundlæggende er det LFS holdning at barnet, den unge og deres familie skal ses i et helhedsperspektiv som skal medvirke til at sikre børnene og de unge nogle gode og sunde opvækstvilkår, som også skal udmøntes i de kommunale dagtilbud og de dagtilbud som kommunerne har indgået driftsoverenskomst med.

Mål:

• at alle dagtilbud skal være en kommunal opgave, både når det gælder mål og rammer for området og i opgaveløsningen
• at arbejde for at få de udliciterede og privatiserede dagtilbud tilbage i offentligt regi og under demokratisk kontrol, på landsplan og lokalt i kommunerne.
• at arbejde for en kommunalpolitisk dagsorden, hvor social ansvarlighed og en offensiv børnepolitik sættes i højsædet
• at dagtilbud skal være et kvalitativt godt pædagogisk tilbud, som bygger på værdier om respekten for det unikke individ og ligeværd
• at dagtilbud skal udvikles af demokratisk valgte politikere, med inddragelse af de pædagogiske medarbejdere og med et aktivt brugerdemokrati.

Grundvilkår for dagtilbuddene

Vilkårene for dagtilbuddene i kommunerne har gennem de sidste mange år været udsat for et stadig stigende pres. Der er indført nye styringsredskaber som betyder, der er en langt højere grad af fokus på økonomien end udvikling af den pædagogiske kvalitet. Nedskæring i personaleressourcerne og alt for få midler til kompetenceudvikling er et udtryk herfor.

Et andet særkende ved de nye styringsredskaber er at kommunalpolitikerne udmønter en”top-down” styring, som i sin konsekvens betyder at den pædagogiske faglighed reelt ikke inddrages i udviklingen af området. Ledelsen af dagtilbuddene er blevet pålagt flere og flere opgaver. Der er udlagt flere administrative opgaver og krav om en større grad af dokumentation, uden at der er tilført flere ressourcer til opgaverne. Kommunalpolitiske tiltag med standardiseringer og økonomiske stramninger der får konsekvenser for mangfoldigheden i dagtilbuddene og som er bremsende for udviklingen af området.

Det er også blevet trendy at sætte mere og mere fokus på ”den rummelige daginstitution”. Vi har som område altid betragtet dagtilbud som rummelige, men spørgsmålet er hvor rummelige dagtilbuddene skal være? Et er i hvert fald sikkert, at det ikke er til gavn for børn og unge, hvis dagtilbuddene bliver så rummelige, at det sker på bekostning af kvaliteten i dagtilbuddene. Rummeligheden skal ses i sammenhæng med dagtilbuddets fysiske rammer, personaleressource, muligheder for efteruddannelse og økonomi i øvrigt, for rummeligheden skal ikke være på bekostning af kvaliteten.

Mål:

• at arbejde for at bremse de kommunalpolitiske tiltag der forringer området
• at den pædagogiske profession og fagets praktiske udøvelse, udføres af såvel faglærte som ufaglærte
• at få indflydelse på en reformulering af grundlaget for udviklingen af dagtilbuddene
• at de pædagogiske medarbejderes professionalisme og faglige viden inddrages i udviklingen af dagtilbuddene
• at dagtilbuddene har de personaleressourcer, der er nødvendige for en kvalitativ løsning af opgaverne
• at de kommunalpolitiske styringsredskaber på dagtilbudsområdet, bygger på den pædagogiske kvalitet og udvikling heraf
• at ledelsen af dagtilbuddene har nogle ordentlige ”værktøjer” til at udmønte en god ledelse af dagtilbuddet

Sikkerhed, sundhed og et godt arbejdsmiljø i dagtilbuddene

Der er gennem de sidste mange år blevet indskrevet flere børn i dagtilbud, med meget lidt tanke for den fysiske plads, størrelsen på børnegrupperne og hvad det efterfølgende giver af problemer med støjniveau, stress og uro. Konsekvensen af disse kommunalpolitiske beslutninger er at børn og unges opvækstvilkår, sundhed og sikkerhed er blevet forringet.

Vi har derfor også stor forståelse for at den landsdækkende forældreorganisation, FOLA har igangsat et initiativ der skal medvirke til børns ret til bl.a. en god barndom, omsorg, sundhed og et bedre miljø. Det har i sagens natur også betydning for personalets arbejdsmiljø, såvel fysisk som psykisk. Når politikerne skal efterleve FN’s børnekonvention, skal de forholde sig til disse problemer og træffe beslutninger, der kan ændre denne negative glidebane i retning af bedre og sundere miljø i dagtilbuddene.

Mål:

• at de pædagogiske medarbejdere anerkendes og sikres medbestemmelse og –indflydelse på dagtilbuddenes grundvilkår som sunde arbejdspladser
• at arbejde for og støtte op om forældreforeningen FOLA’s initiativ om ”De ti bud om børns rettigheder”
• at arbejde for bedre fysiske og psykiske rammer i dagtilbuddene
• at arbejde for at børnegruppestørrelserne bliver mindre

Nye institutions- og ledelsesstrukturer

Der er i mange kommuner stor interesse for og initiativer i gang med at ændre på institutions- og ledelsesstrukturen i dagtilbuddene.
Her skal skrives lidt mere:
- bl.a. noget omkring vigtigheden af at medarbejderne kan se formålet med forandringerne og de oplever medansvar herfor.
- og sammenkædningen med institutionsnetværk/samarbejdet på tværs af dagtilbuddene, bl.a. noget omkring forudsætningerne for netværksdannelse, styrke relationerne i mellem fagene og muligheden for vidensdeling.

Mål:

• at nye institutions- og ledelsesstrukturer, fremmer og understøtter de pædagogiske opgaver og udvikling af den pædagogiske faglighed.
• at ledelsen er funderet i pædagogfagligheden
• at medarbejderne anerkendes og sikres indflydelse og medbestemmelse
• at omstillingen ikke bare sker for omstillingens skyld, men er funderet i en udvikling af gode, sunde arbejdspladser med grundlag for videre udvikling
• at omstillingen ikke må fremme en yderligere konkurrence og markedsgørelse af dagtilbuddene
• at omstillingen medvirker til at styrke vilkårene for medarbejdernes ansættelse, arbejdsmiljø og personalepolitik
• at mangfoldigheden af kommunale dagtilbud fortsat er til stede
• at dagtilbuddene kan indgå i samarbejde på tværs af offentlige tilbud
• at der arbejdes for at etablerer en gensidig respekt og anerkendelse af de faggrupper og offentlige tilbud der skal indgå i et tværgående samarbejde
• at der dannes netværk imellem offentlige tilbud, til udveksling af viden og erfaringer

Særlige kendetegn ved forskellige typer af dagtilbud
Nedenstående er en beskrivelse af de forhold som LFS mener der særlig er kendetegnende for de forskellige typer af dagtilbud, udover de forhold der tidligere er beskrevet og generelt er gældende for alle dagtilbud.

Dagtilbud for de 0 – 6 årige

Dagtilbud der modtager børn i alderen 0 – 6 år har gennem de sidste år været udsat for en bølge af krav og ønsker om dokumentation og detailstyring, fra både lands- og kommunalpolitisk side. Dette ses særlig udtrykt ved ændringerne af Lov om Social Service i marts 2004, hvor det blev besluttet at indføre pædagogiske læreplaner for børn i dagtilbud.

Denne lovændring viser et ønske om både en høj grad decentralisering og selvforvaltning i det
enkelte dagtilbud og over for det, indførelsen af pædagogiske læreplaner, som i sin substans er udtryk for en centralisme, der i værste fald kan betyde en indsnævring af professionens ret til at definere sin egen faglighed.

Vi ønsker at det pædagogiske arbejde skal tage hensyn til børns interesser og perspektiver, samtidig med at det giver medarbejderne mulighed for et fagligt udviklende og lærerigt arbejdsliv. Det er vigtigt, at der eksisterer en grundlæggende respekt og anerkendelse af at de pædagogiske medarbejdere har en høj grad af professions- og faglig autonomi, når det gælder udøvelsen af det pædagogiske arbejde i almindelighed og det konkrete arbejde med de pædagogiske læreplaner.

Mål:

at der sikres forberedelsestid til individuel og fælles forberedelse og evaluering af det pædagogiske arbejde med læreplaner

Dagtilbud for de 6 - 17 årige

Dagtilbud, såsom fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber spiller en vigtig rolle for denne aldersgruppe. Det er stedet hvor børn og unge har mulighed for at styrke samværet med andre. Et tilbud, hvor der er mulighed for udfoldelse på egne og gruppen af børn og unges betingelser.

Når det omhandler forebyggelse, rummelighed, integration, anerkendelse og dannelse af børn og unge, skaber det pædagogiske rum en anden form for anerkendelse, mulighed for succes og accept af det enkelte barn, som ikke er mulig i skolen. Det pædagogiske rum arbejder med inkludering af alle børn og unge uanset deres skolespecifikke færdigheder.Der foregår også en demokratisk dannelse, som i sit særkende er anderledes end skolen. Der er mulighed for udvikling af væsentlige færdigheder omkring medindflydelse og medinddragelse og hermed hvad det betyder at være en del af et fællesskab.Vi mener i øvrigt, at mange af de nye opgaver som besluttes på politisk niveau, eksempelvis i forhold til rummelighed, sociale samspil, mobning osv., er opgaver som de pædagogiske medarbejdere, i kraft af deres uddannelsesmæssige og pædagogiske kompetencer, er i stand til at tackle konstruktivt.

Fritidstilbud

For de 6-10 årige er der dette særkende, at de dele af dagen i deres skole- og fritidsliv samtidigt møder den pædagogiske medarbejder og læreren. Kommunalpolitisk er der samtidigt formuleret krav om at de ansatte i fritidstilbud og skolen har en fælles forpligtigelse til at løse opgaver i et tæt samarbejde på tværs af fagene. De pædagogiske medarbejdere har en særlig viden om barnets udvikling og metoder i understøttelsen af denne og særlig omkring styrkelse af barnets sociale relationer.

Det at kunne indgå i positive sociale sammenhænge har stor betydning for barnets livskvalitet og vil også være et nødvendigt grundlag for at kunne være motiveret for indlæring i øvrigt. Derfor har det afgørende betydning, at de pædagogiske medarbejdere med, deres faglige viden, indgår som en ligeværdig part.

Mål:

arbejde for at bevare mangfoldigheden af institutionstyper til de 6-10 årige og herunder, at fastholde typen, fritidshjem, forankret under serviceloven.

Klubber

Klubberne der er målrettet de 10 – 17 årige skal fortsat være et vigtigt tilbud, i forhold til den forebyggende indsats overfor kommunernes større børn og unge. Klubben er det fri-sted hvor børn og unge dyrker kammeratskabsrelationer, fælles interesser og afprøver demokratiske spilleregler ved indflydelse på klubbens dagligdag.

Klubben og dens medarbejdere har en afgørende betydning for indsatsen i lokalområdet overfor de større børn og unge der færdes på gader og stræder, som har brug for støtte til at kunne forbedre sine opvækstvilkår. Derfor er klubmedarbejderne også omdrejningspunktet for, i samarbejde med SSP og andre kulturtilbud i lokalområdet, at guide de større børn og unge til at forbedre deres egne livsvilkår.

Mål:

at fastholde og udvikle klubmedarbejdernes anerkendelse og respekt, som vigtige nøglepersoner i et lokalområde.

Bemandede legepladser

I nogle kommuner er der etableret offentlige legepladser, hvor der også er ansat pædagogiske medarbejdere. Disse bemandede legepladser er et ligeværdigt tilbud, og en del af den mangfoldighed af dagtilbud som kommunerne har. Vedligeholdelsen af de inden- og udendørsarealer på de bemandede legepladser er under al kritik. Det er dybt beskæmmende, at de sikkerhedsmæssige vilkår og det fysiske arbejdsmiljø på legepladserne ikke lever op til de lovgivningsmæssige krav, når der her dagligt færdes mange børn, forældre og det pædagogiske personale, som har krav på at kunne udføre sit arbejde på en sund arbejdsplads.

Mål:

• at fastholde de bemandede legepladser som et ligeværdigt pædagogisk tilbud
• at der bevilges økonomi til, at forbedre de fysiske rammer og sikkerheden på legepladserne
• at sætte fokus på de særlige rammer de bemandede legepladser giver for børn og unges udvikling

Børn og unge med særlige behov

Mennesker mellem 0 - 17 år er alle børn og unge. Nogle har et anderledes liv, særlig behov og derfor brug for et dagtilbud der kan modsvare disse behov, men ikke desto mindre er de alle… mennesker. Dette grundlag skal der nødvendigvis være skærpet opmærksomhed omkring ved politiske beslutninger om etablering, drift og den pædagogiske udvikling i dagtilbuddene. Når dette er sagt, er det samtidigt nødvendigt at forholde sig til hvilke dagtilbud der kan modsvare det enkelte barns behov. Skal det være en støttepædagogbevilling, en basisgruppe, et specialdagtilbud, eller et tilbud der har udviklet en pædagogisk praksis, med ekstra personaleressourcer, og rum så barnet kan indgå i et ligeværdigt samvær med alment fungerende børn og unge?

Ovennævnte beskriver en mangfoldighed af strukturelle grundvilkår for dagtilbuddene. Samtidig er særkendet at børnene og de unge altid vil udgøre en mindre gruppe i en kommune eller vil være marginaliserede af den ene eller anden årsag. Derfor er det nødvendigt i enhver kommune, og for så vidt på tværs af kommunerne, at træffe politiske beslutninger der sikrer overblikket over dagtilbuddene og personaleressourcerne hertil, der kan modsvare denne gruppe af børn og unges særlige behov. Og samtidigt sikre at viden og videnspersoner på området fastholdes og udvikles.

Mål:

• at alle børn og unge skal møde anerkendelse, accept og betragtes som ligeværdige og unikke mennesker
• at der er respekt for det enkelte barns særpræg og behov
• at der til enhver tid er den støtte der er brug for til børn, unge og deres familier, der har et særligt behov
• at alle børn og unge uanset evner, adfærd, handicap og sociale forhold har nogle gode opvækstvilkår og får mulighed for at skabe en indholdsrig tilværelse
• at der til stadighed udvikles og etableres dagtilbud der kan modsvare børn og unge med særlige behov
• at der fastholdes og udvikles psykologisk og pædagogisk viden om børn og unge med særlige behov
• at der er de personaleressourcer der er brug for ved løsningen af disse særlige opgaver

Generelle mål:

• at der afsættes den nødvendige økonomi og tid til, at opfylde de kommunalpolitiske krav om dokumentation af de pædagogiske opgaver.
• at fastholde mål og metodefrihed i dagtilbuddene, således at mangfoldigheden forsat kan udvikles
• at der stilles krav at om få tilført økonomiske midler, der gør det reelt muligt at overholde lovgivningen på området.
• at der tilføres økonomiske midler til kompetenceudvikling af medarbejderne og de får tiden hertil
• at højne respekten og anerkendelsen af de pædagogiske medarbejdere, deres profession og faglighed

Fagforeningens opgave

For at sikre medlemmernes interesser og for at få afgørende indflydelse på udviklingen på det pædagogiske område er det nødvendigt, at fagforeningen er stærk og på forkant. Medlemmerne gør fagforeningen stærk. For det er medlemmernes engagement, deltagelse og aktivitet, der gør fagforeningen dynamisk og demokratisk. Grundlaget er et menneskesyn, som bygger på demokrati, nærhed, tryghed, respekt, mangfoldighed, fællesskab og solidaritet, og som skal præge hele fagforeningens daglige arbejde og udadvendte aktiviteter.Nærhed og tryghed forstået som mulighed for indflydelse og kontakt, samt kort afstand mellem medlemmet og fagforeningens politiske ledelse, er den første forudsætning for en faglig stærk og demokratisk organisation.

Og, ikke mindst, i en fagforening med en bred vifte af medlemsgrupper, skal der være respekt for mangfoldigheden. Der skal være plads til, at alle ikke har samme opfattelse i alle forhold. Det enkelte medlems synspunkter skal respekteres og accepteres som en del af grundlaget for beslutningerne. Vi betragter mangfoldigheden som en kvalitet, der kan styrke og udvikle fagforeningen.

Fællesskabet i en fagforening er en styrke i sig selv, som vi skal værne om og udvikle. Det betyder blandt andet, at vi i fællesskab skal medvirke til at de medlemmer der ikke kan udføre et arbejde på lige vilkår med andre, sikres mulighed for at kunne blive på arbejdspladserne på særlige vilkår.

Ligeledes vægter vi solidariteten meget højt. Det forpligter at være fælles med andre om en opgave. Det gælder solidaritet på arbejdspladsen, solidaritet med andre faglige grupper og solidaritet i det danske samfund såvel som globalt. Det sociale og samfundsmæssige engagement er tæt forbundet med det at arbejde i en samfundsbærende institution. Det forpligter og kalder på en solidaritet med plads til både medbestemmelse og til selvbestemmelse.

Fagforeningen vil arbejde for at præge og påvirke de politiske dagsordener. I den forbindelse vil vi arbejde for at dette sker i samarbejde med BUPL’s lokale fagforeninger.

Mål:

• at arbejde for 100 % organisering af medlemmer
• at fagforeningen skal sikre, at erfaring og vidensopsamling fra arbejdspladserne bæres videre til kommunalpolitikerne
• at de pædagogiske arbejdspladser afspejler mangfoldighed og rummelighed, både når det gælder børn og unge og det pædagogiske personale
• at videreformidle oplysninger og skabe mulighed for debat om emner som er relevante for arbejdspladserne, det enkelte medlem og den pædagogiske profession; eks.vis. Fagligt ansvar og Socialpolitisk forum
• at udvikle samarbejdet med andre fagforeninger og sociale bevægelser i Danmark og Europa, for at sikre et solidarisk og demokratisk Danmark og Europa. Gennem f.eks. Fagligt ansvar, Socialpolitisk forum, Danmarks Sociale Forum og Europa Social Forum (ESF).