Ung i København:

Konference den 28.10.09

Noter, program og gruppearbejdet (word),

i tidsrummet 9.30 – 12.00

af Freja Thorbech

eller læs herunder:

Velkomst v/Jan Hoby

- 1996: startskuddet til en konflikt, der bredte sig
- I dag: problemerne eksploderer og er taget til
- Politikerne fordømmer optøjerne -> fordømmer den pågældende unge og mener de skal tage til takke med hvad de kan få -> minus forståelse
- Pædagoger og lærer: taler om inklusion på den horisontale facon
- I den politiske diskurs: inklusion i den vertikale model -> man må affinde sig.
- Hvis man ikke kan komme ind i et meningsfællesskab, så skaber man sit eget -> parallelsystem -> vold fra de unge = forsøg på at opnå et meningsfællesskab.
- De professionelle ved at anerkendelse er vigtig -> fører til en gensidighed mellem mennesker
- Har talt med tidligere bandemedlemmer -> mente alle at de manglede mening.
- Vi tør ikke kigge på hvordan ungdomskulturen udvikler sig.
- Her på konferencen:
- hvordan ungdomskulturen forandrer sig til den flydende modernitet
- få indsigt i de unges skabelse af deres egen fremtid
- samspil imellem det vi laver, og det de unge selv ønsker

Program for konferencen:

9.30 – 12.00 Kortlægning og debat om – hvad mener de unge om at bo i København? – hvad
mener LFS-medlemmer om indsatsen og hvordan kan det gøres endnu bedre?
12.00 – 13.00 Frokost
13.00 – 14.30 Oplæg ved Professor, Knud Illiris og Forsker, Jeanette Østergaard, om de unges
særkende. Herefter spiller forskerne bolden over til de tre borgmestre – hvad mener
forskerne om indsatsen i København?
14.30 – 15.45 Debat med Jakob Haugaard, Bo Asmus Kjeldgaard og Mikkel Warming
15.45 - 16.00 Opsamling og afslutning

De unges stemme v/Jørn Foss

- De større børn og unges perspektiv -> hvilken udvikling og ændringer der i de unges selvopfattelse, adfærd, bevidsthed og identitet, som kan definere de trends, behov og ønsker større børn og unge har til en storby.

- 12 årige drenge i Tingbjerg:
- generelt glade for klub og pædagoger
- ønskede sig en opdeling mellem små og store børn
- ønskede flere udflugter ud af huset

- Piger fra Brønshøj Boldklub, 14-15 år:
- en god pædagog er en der lytter, har tid, er fortrolig, som er på ens side.
- det går forfærdelig med integrationen
- dejligt at bo i Tingbjerg, men synd at tingene bliver ødelagt
- utryghed i byen, men ikke decideret bange

- Folehavens ungdomshus:
- 15 årige pige, der også boksede:
- var generelt glade for aktiviteterne, men boldbaner var for nedslidte
- ønskede sigt døgnåbne klubber -> mulighed for en varm seng og varm pædagog at snakke med
- flere aktiviteter ud af huset
- en pædagog skal være fortrolig, én der vil mig

- Ungdomshuset, Dortheavej:
- synes klubberne var for styrede af regler
- pædagogerne er ok, men kan ikke skabe den frihed de har brug for
- brug for langt flere aktiviteter

- Pigeprojekt i Lykkebo:
- 3 piger:
- projektet = deres redning
- de havde fået selvværd
- pædagogerne er seje, men er også gode til at sætte grænser
- var kede af at projektet skal slutte om et år

Jørn Foss, ordstyrer:

- Medarbejdernes perspektiv -> har vi de tilbud i København der er brug for og hvordan kan den daglige indsats gøres bedre
Gruppearbejdets diskussioner tager udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Der er for alvor gået ”kommunalvalg” i spørgsmålet om Københavns kommunes børne- og ungepolitik og om indsatsen overfor de større børn og unge virker - eller ikke virker?
- Vurder’, med udgangspunkt i din situation, om dig og dine kolleger har de redskaber der skal til, for at holde de unge væk fra de kriminelle miljøer?
- Og kom med forslag til hvordan den daglige indsats kan gøres bedre?
- Mediebilledet er fyldt med historier om hvordan det går galt – sjældent med de gode historier. Kom med et godt eksempel på hvordan en social- og fritidspædagogisk indsats rykker i det daglige?
- De unge efterlyser klubber uden pædagoger – hvad skal vi, som pædagogisk fagforening, sige til det? – og er det et udtryk for at den pædagogiske indsats har spillet fallit?
- Formuler spørgsmål til borgmestrene

Gruppearbejde (udsagn/konstateringer opsamlet ved at gå rundt mellem de 9 grupper):

- Hvis politikerne vil nedprioritere området må de stå ved det -> i stedet for at lave budgetter, som ingen kan forstå
- Nogen gange er det mere klogt, at vi som pædagoger kan påvirke politikere i stedet for at de lukker klubberne og smider de unge ud
- Antallet af unge, der benytter sig af klubberne er dalet
- Vigtigt at huske det positive er der en pædagog der siger -> hans erfaring er det går godt
- Et ønske om at holde de unge i fritidsklubben
- Har ikke tilstrækkelige redskaber for at skabe det de unge har behov for -> behov for viden, efteruddannelse for at gøre noget ved det.
- Zig zag kurs fra politisk hånd
- For mange lappeløsninger -> mangler en overordnet politik.
- Ikke rart når man ikke slår til.
- Uenighed om, hvorvidt problemerne sker, fordi der er for mange regler/strukturer
- Nogle unge kan ikke rummes i de ”almindelige” klubber -> skal der så laves to forskellige typer klubber eller skal klubberne ændres?
- Et større spillerum i klubberne til at lave projekter
- Behov for flere ressourcer, men en bevidsthed om, at det ikke er en mulighed -> hvordan kan man løse problemerne uden ressourcer?
- For kortsigtede beslutninger fra politikerne, tænker kun på deres 4-årige valgperiode -> at sætte ind tidligere, eks. i børnehaven
- Man må ikke glemme forældrenes ansvar -> et bedre samarbejde mellem forældrene og pædagoger.
- Mange eksempler på forældre, der beder om hjælp, men ingen mulighed for hjælp -> forældrene vil gerne hjælpes, men ingen mulighed for at gøre det.
- Manglende samarbejde og snak mellem forvaltningerne og rådgiverne, man skal igennem for mange led for at få hjælp

Opsamling i plenum på gruppearbejde:

- Forskelligartet billede på om tingene virker -> både historier på det der virker og det der ikke virker -> efterlyser større fleksibilitet – både pædagogernes arbejdstider, lave anderledes klubber i samarbejde med socialforvaltningen.
- Tiden er et vigtigt aspekt -> mindre bureaukrati, så man kan komme i gang med de gode ideer.
- Vigtigt med en voksne de unge kan stole på -> en der følger dem hele vejen og som vil de unge.
- Mens de unge og samfundet har udviklet sig, så er klubberne forblevet de samme -> efterlyser større smidighed og en sammenhæng -> klubarbejdet skal have lov til at udvikle sig.
- Politikerne tage ikke jer med i deres betragtninger -> i kan ikke se jer selv -> det virker som et pænt stykke papir, men det virker ikke i praksis.
- Ung pige i Tingbjerg: manglende kontrol med hvad pengene bruges til.
- Man skal ikke gøre det til et fælles problem -> tage fat i dem der er problemet
- Lad være med at opretholde skellet mellem os og dem -> retorikken må på plads i første omgang.

- I Holmbladsgade i ”Buret” = socialpædagogisk indsats der virker
- Medarbejdere, der er dygtige til at søge legater, fonde osv
- Godt samarbejde på tværs af forvaltningerne -> fungerer lokalnetværket, så kommet de gode historier, så virker det.
- Området skal selv definere hvad problemet er -> skal ikke ske oppefra
- Nødvendigt fokus på de ”normale” børn.
- Relevant med åbningstider, der matcher behovet
- Restgruppe-problematik: vigtig at få taget en beslutning på institutionen om, hvem der skal arbejdes med.
- Vi er så langt ude, at den gode historie er nærvær -> en historie der er svær at fortælle.
- De gode historier kommer ikke længere end til venner og bekendte
- Et problem, når pædagogerne skal ud og sælge sig selv
- Er det OK, at der er frivillige, der hjælper til?
- Skal man lægge pengene i de almene institutioner, inden de unger ryger på gaden, så det er gadeplansmedarbejderen der skal ind?
- Nærhedsprincippet er det der virker -> det skal være nemt for borgerne at finde hen til de relevante myndigheder.
- De gode tilbud i Kbh. skal udnyttes -> vi skal hvor de er forankret henne
- Det handler om at være med til at tænke nyt -> tænke det hele forfra.
- I Roskilde er et godt eksempel biblioteket, der har åbnet om søndagen.
- Vi skal blive bedre til at bruge de ressourcer vi har i forvejen
- Hvis vi kun reparerer på det vi har, så kommer vi aldrig videre
- Hvordan bliver man udviklende og dynamisk?
- Man kan ikke, ved at starte forfra, få tilpasset alle -> alle muligheder er åbne, men det er nødvendigt med nogle konkrete beslutninger.
- Man skal ikke symptombehandle -> mere faste beslutninger -> minus lappeløsninger.
- At rydde bordet = tænke nyt -> eksempelvis skolen, som er en akilleshæl
- Den kriminalpræventive diskurs -> ”her og nu” løsninger fra politisk hånd.
- Solarier, Mc Donalds = de nye ungdomstilbud -> de unge viser vejen til, hvad de gerne vil.
- Manchester-modellen: bryde forvaltningerne ned -> minus kasseløsninger
- Minus ideologi og politik -> tillid som udvidet opmærksomhed, ikke som udvidet kontrol
- Overordnet skal der gøres op med den kriminalpræventive diskurs
- Omfordeling af ressourcerne i stedet for mange projekter.
- De politiske beslutninger afspejler ikke klubpædagogernes erfaringer.
- Økonomiske ressourcer bør samles og ikke spredes bredt ud
- Faggrænser skal brydes ned -> tættere samarbejde med forvaltningerne og psykologisk sparring -> tættere samarbejde mellem klubber og skoler.
- Evt. kunne man forankre de forskellige projekter i klubberne, så der ikke er kamp mellem klubber og projekter

- Når alle historierne om succes handler om nærhedsprincippet, kan og vil politikerne sikre nærheden i fremtiden?
- En mulighed for at udarbejde en fælles unge- og børneportal i Kbh.?
- Tværfaglighed: mulighed for at få unge praktikanter ind i lokale virksomheder og et samarbejde med skolen -> de unge får nogle værdier