LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • Løn, ansættelse m.m.
  • Fravær: Ferie, sygdom, seniordage, barsel, omsorgsdage, tjenestefrihed m.v.
  • Sygdom
  • Plejeorlov pasning af døende
 

Sidemenu

  • Lov om sygedagpenge
     
  • Københavns kommune: Vejledning om frihed ved lægebesøg, undersøgelser mv.
     
  • Socialforvaltningens sygefraværspolitik
     
  • Sygedagpengereform 2009 - plancher
     
  • Sygeguide
     
  • Lov om helbredsoplysninger
     
  • Kritisk sygdom
     
  • Plejeorlov pasning af døende
     
  • Pasning af handicappet barn
     
  • Fraværet til livs - på den gode måde
     
  • Tidlig indsats i forbindelse med sygefravær i København
     
  • Omsorgssamtalen - Frederiksberg kommune
     
  • Sygefraværspolitikker
    BUF sygefraværspolitik
     
    SOFs sygefraværspolitik
     
    Sundheds- og omsorgsforvaltningens sygefraværspolitik
     
1.10.2006  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Plejeorlov - pasning af døende

Ret til orlov fra arbejde

Med virkning pr. 1. april 1997 har en offentligt ansat overenskomstmæssigt ret til hel eller delvis tjenestefrihed for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Med virkning pr. 1. april 1999 indføres overenskomstmæssigt ret til lønopfyldning til sædvanlig løn.

En forudsætning for ret til orlov er, at vedkommende der søger orlov har fået bevilget plejevederlag jf. Lov om Social Service § 119.

Reglerne er reguleret i:

  • Rammeaftalen om fravær af familiemæssige årsager
  • Lov om Social Service § 119

Optjening af anciennitet og pensionsalder til personen på orlov

Perioder med hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af nærtstående medregnes i anciennitet og optjening af pensionsalder.

For overenskomstansatte indbetaler arbejdsgiveren pensionsbidraget i orlovsperioden.

Retten til optjening af anciennitet og pension er trådt i kraft 1. april 1997 via overenskomstaftale.

Hvem kan få orlov?

I loven er det angivet, at der skal være tale om en nærtstående, der stilles således ikke krav om egentligt slægtskab. Det kan f.eks. være en mand, kone, datter, søn, kæreste, en god ven eller anden person, som står den døende nær.

Man kan indgå i pasningen alene eller eventuelt dele den med andre (f.eks. søskende, der passer en døende forældre).

Betingelser for ordningen

Det er en betingelse for bevilling af plejevederlag, at:

  • Terminalfasen er indtrådt
  • Det efter en lægelig vurdering er muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet
  • Såvel den syge som den nærtstående er indforstået med etableringen

Økonomi

Den, der passer den døende, får et plejevederlag, der svarer til 1,5 gange det beløb, vedkommende ville have været berettiget efter lov om sygedagpenge, i tilfælde af egen sygdom.

Plejevederlaget må aldrig overstige den hidtidige løn.
I ganske særlige tilfælde kan kommunen beslutte at yde et højere vederlag end de 1,5 gange dagpenge.

Den døende kan få hjælp til dækning af egen udgift til medicin, sygeplejeartikler og lignende uden hensyn til egne økonomiske forhold.

Dertil kommer vederlagsfri hjemmepleje, såfremt denne i øvrigt er bevilget.

Hvor længe kan man få plejeorlov?

Der kan ikke opstilles faste regler for længden af plejeforholdet.

Ordningen kan dog tidligst etableres, når helbredende behandling anses for udsigtsløs.

Af lovbemærkningerne fremgå det, at indsatsen handler om at forbedre livskvaliteten i et afgrænset tidsrum.

Den der har plejeorlov skal senest 2 hverdage efter dødsfaldet underrette arbejdsgiveren om hvornår vedkommende genoptager arbejdet. Man har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter den nærtståendes død, medmindre andet er aftalt med arbejdsgiveren.

Ordningen søges og bevilges hvor?

Tjenestefrihed søges hos arbejdsgiveren.

Ordningen søges og bevilges i bopælskommunen hvor den dødende bor. Ofte er det hjemmeplejen, der administrerer ordningen.

Hospitalsafdeling, egen læge eller hjemmesygeplejen kan være behjælpelig med ansøgning.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/462 Loadtid: 0.039 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/462 Loadtid: 0.039 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/462 Loadtid: 0.039 sek.
Download logo