Integreret institution Stjerneskuddet

Til
Børne- og Ungdomsforvaltningen
buf@buf.kk.dk

17. maj 2009

Høringssvar vedr. inklusionspolitik

Der tages i dette høringssvar udgangspunkt i inklusionspolitikken primære målsætninger:

1. Åbne og udviklingsorienterede miljøer
2. Faglig, social og personlig udvikling for alle
3. Fleksibel ressourcetildeling
4. Tidlig og forebyggende indsats
5. Helhedstænkning og brobygning
6. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces

1. Åbne og udviklingsorienterede miljøer

Åbne og udviklingsorienterede miljøer er rammer hvor der i de fysiske rammer er plads til at modsvare at et barn eller en lille gruppe af børns behov for at være i ”eget rum” for at kunne reflektere og fordybe sig. Børnegruppernes størrelse har afgørende betydning som forudsætning for indsatsen. Jo flere børn i grupperne jo mere vanskeligt vil det være at skabe rum for en inkluderende indsats. Derfor er det af afgørende betydning, at der ikke sker flere merindskrivninger i daginstitutionernene. Samtidig har det afgørende betydning for indsatsen, at antallet af pædagogiske medarbejdere kan matche opgavens omfang.

Forudsætningen for at barnets eller børnegruppens behov tilgodeses, stiller store krav til visiteringen og til en evt. revisiteringen. Kravene omhandler både en organisering af en hurtig og kvalitativ visitering, herunder vigtigheden af at de pædagogiske medarbejdere der er omkring barnet og/eller børnegruppen og deres forældre, inddrages i vurderingen af barnets situation.

For at fastholde personalet i disse ”åbne og udviklingsorienterede miljøer” er det vigtigt at personalet får lov til at fastholde definitionsmagt, metodefrihed og autonomien i det pædagogiske arbejde. Fortolkningsretten skal ligge hos de fagprofessionelle i det pædagogiske praksisfelt.

Forældresamarbejdet har afgørende betydning. Det har også afgørende betydning, at forældre og pædagogiske medarbejdere har samme oplevelse og opfattelse af, hvad en inkluderende indsats betyder. Der stilles derfor krav til politikere og forvaltning om at være tydelige i formuleringen - skriftligt som mundtligt – omkring indsatsen og reelt inddrage praksisfeltet i udmøntningen.

2. Faglig, social og personlig udvikling for alle

Forudsætningen for at kunne forblive ligeværdige medlemmer af et fællesskab er at barnet og den unge har andre børn og unge at kunne ”spejle sig i”. Først her vil der være det rette grundlag tilstede for at kunne indgå i relationer. Legens betydning for barnets personlige og sociale udvikling er ikke eksisterende i forslaget til inklusionspolitik på trods af, at legen har afgørende betydning for barnets udvikling.

I forhold til den faglige udvikling af personalet, så er det vigtigt, at der tildeles ressourcer til uddannelse af HELE personalegruppen. Der findes eksempler på, at en institution er blevet tildelt 15 timers efteruddannelse og kun til pædagogerne. Dette er uacceptabelt.

3. Fleksibel ressourcetildeling

En fleksibel tildeling af ressourcer er som at ”købe katten i sækken”
Det fremgår i den indledende sætning at ressourcerne skal tildeles fleksibel (side 3 af 4, nederst) Endnu et eksempel på en meget uklar formulering. Forudsætningen for at yde en inkluderende indsats kræver viden om hvilke og hvor mange ressourcer der følger med opgaven. Samtidig nytter det ikke at ressourcer tildeles for en ganske kort periode, uden reel mulighed for at kunne spore en reel effekt af indsatsen.

Helt grundlæggende viser de projekter der allerede er etableret, at en inkluderende indsats forudsætter flere midler end de sædvanlige pladspriser kan modsvare. Der er ingen tvivl om, at en inkluderende indsats er bedre, men hvis den skal fungere ordentligt, er den ikke billigere end den nuværende indsats. Det kan tværtimod konstateres at en inkluderende indsats er dyrere.
Kreativiteten i opgaveløsningen, som det fremgår af oplægget (side 3 af 4 nederst) forudsætter tiden til at forberede, udvikle og videndele med kolleger, forældre og andre faggrupper, som forudsætning for at det kan gavne en inkluderende indsats.

København har en mangfoldighed af dagtilbud. Tilbud som målrettet kan modsvare de almen fungerende børn og børn med særlige behov. Den inkluderende indsats må aldrig være på bekostning af denne mangfoldighed af dagtilbud. Når mangfoldighed af dagtilbud mindskes vil risikoen for at børn vil opleve eksklusion være større, frem for oplevelsen af inklusion. ”Fællesskabet” skal give mulighed for individuel bevægelighed og social mobilitet

4. Tidlig og forebyggende indsats

En tidlig og forebyggende indsats for at hjælpe i tide, stiller store krav, som nævnt tidligere, til visitationen og inddragelse af praksisfeltet både i forhold til visitation og revisitation.
Det fremgår af forslag til politik (side 4 af 4, 2. afsnit) at det gavner flest børn og unge at blive i fællesskabet i deres vante miljøer, frem for at blive udskilt til specialområdet, idet alle har et ønske om at være ”normale”. Ved alene at have fokus på hvad der gavner de fleste børn og unge, vil der altid være risiko for en eksklusion frem for inklusion, da fokus flyttes fra det enkelte barn og den unge og hvilket tilbud der matcher barnet bedst.

5. Helhedstænkning og brobygning

Der formuleres et ønske om helhed og sammenhæng i opgaveløsningen og de professionelle skal samarbejde på tværs af traditionelle kulturer for også at udvikle et fælles fagligt sprog om de enkelte børn – dette er en rigtig god hensigt. Det har bare afgørende betydning, at der etableres en bevidsthed omkring de kulturelle barrierer der altid vil forekomme i et tværfagligt samarbejde. Kulturelle barrierer som forudsætter iværksættelse af flere forløb for etablering af samarbejdet. Forløb der tager tid.

På nuværende tidspunkt vil der være etableret nogle formelle organer der mødes på tværs institutioner, lokalområder og forvaltningsmæssige ressortområder inden for egen forvaltning og på tværs af forvaltning. Men de nuværende erfaringer fra praksis, viser tydeligt at der er langt fra beslutning og iværksættelse af tværfaglige organer og så en daglig praksis for at kunne udføre opgaver på tværs af arbejdsområderne. Dette kræver langt større indsats end der hidtil er set både i tiden hertil og den økonomiske ressource til opgaven.

Pædagogisk arbejde i institutioner og tilbud handler både om værdier og mål og om arbejdsvilkår. Udfoldelsen af den pædagogiske faglighed er tæt forbundet med, hvor mange ressourcer politikkerne investerer i området. Kvaliteten af en relation er afhængig af den omverden og de rammer, relationen udspiller sig i. Kvalitet af arbejdet kræver kvalitet i arbejdet. Derfor er autonomi, myndighed, økonomi, normeringer, rammer, miljø, ledelse og uddannelse vigtige elementer i udførelsen af det pædagogiske arbejde.

6. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces

Forudsætningen for en fælles forståelse og medejerskab, kræver helt grundlæggende at forvaltningernes ansvarlige for indsatsen mener reelt medejerskab. Som eksempel kan vi allerede nu konstatere, at der sker eksklusion af visse medarbejdergrupper i forbindelse med kurser hvor der arbejdes med begrebet inklusion.
I en dynamisk og vedvarende proces forudsættes at de pædagogiske medarbejdere kontinuerligt får mulighed for kvalificeret supervision.
I forbindelse med indsatsen skal der sikres tiden til vidensoverdragelse.
Der bør iværksættes målrettet indsats omkring introduktion til og gennemførelse af observationer af mønstre mellem børn i en gruppe.
Det er vigtig at opbygge faglige fællesskaber, netværk o.s.v.. Forudsætningen for at dette kan udmøntes er tid og mere tid.