Til Projektleder
Jens Henrik Horslund
Projektleder, Støtte, Rådgivning og Sundhed / Forandringsprogrammet
Børne- & Ungdomsforvaltningen.
Københavns Kommune
Høringssvar fra Fritidshjemmet Nord i forbindelse med Specialreformen i Københavns Kommune
Bygningsmæssige forhold:
Bygningsmæssige forhold der vil få indflydelse på kvaliteten, herunder børns, forældrenes samt personalets oplevelse af kvaliteten af den inkluderende indsats for det enkelte barn og dennes familie.
Med udgangspunkt i Fritidshjemmet Nord, som er et selvstændigt fritidshjem fysisk beliggende i samme bygning som indskolingsklasserne, 12 stk. 0- 3 klasse vil visse børn som indgår i målgruppen for specialreformen risikerer at få en negativ dagligdag og en forringet mulighed for at profitere af en styrket indsats.
Fritidshjemmets beliggenhed gør, at der er rigtig mange mennesker, børn, forældre samt ansatte der bevæger sig rundt i bygningen hver dag!
Lokaleindretningen det umuligt at finde rum, hvor man kan få ro eller mulighed for at opholde sig i stilhed eller med en væsentlig grad af ro over længere tid.
Desuden har vi en åben legeplads, hvor der er fri adgang til og fra området i gennem 6 ind og udgange.
Derfor bør forvaltningen via distrikterne kortlægge hver enkelt institution i forhold til hvordan disse bedst muligt kan sikre kvalitet for det enkelte specialbarn set med et bygningsmæssigt /indretningsmæssigt perspektiv. Altså, hvilken institution lever op til det enkelte gråzone-barns behov.
Personalemæssige konsekvenser:
I forhold til det lokale arbejdsmiljø har vi en vis skepsis, for hvor går grænsen for hvor mange børn med særlige behov en institution kan rumme?
Man bør ligeledes have fokus på de ansattes arbejdsmiljø med udgangspunkt i reformen. Nuvel, så kan vi læse at der vil ske en opkvalificering og efteruddannelse af nøglemedarbejdere på institutionen, men da hele personalegruppen vil blive påvirket af reformen vil det være på sin plads at der i specialreformen på forhånd afsættes midler til ekstern supervision af personalegrupperne på institutionerne.
Dog virker det noget useriøst at man visse steder kun efteruddanner pædagogerne og særligt grelt er det at der kun er afsat 15 timer til efter uddannelse for at løse opgaven med særlige børn. Det er slet ikke nok, hvis specialreformen og den inkluderende indsats skal have en faglig kvalitet som man kan være tilfreds med og man ønsker at Københavns Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads for det pædagogiske personale og man fortsat ønsker at fastholde og tiltrække arbejdskraft til kommunen.
Man bør ligeledes huske på, at det personale der i dag arbejder på normalinstitutioner har valgt dette fagområde, fordi det er indenfor deres faglige interesseområde. Med specialreformen ligger implicit at personalet i større omfang en tidligere kendt, skal forholde sig til specialpædagogik og specialbørn. Altså et fagområde, som ikke i samme grad har kendetegnet normalområdet før. Dette kan få konsekvenser for både fastholdelse og rekruttering af personale på institutionerne.
Desuden bør man sikre, at den enkelte institution ikke får tildelt eksempelvis 10 børn med 10 forskellige diagnoser / støttebehov og dermed 10 forskellige særlige fagområder som personalet skal uddannes i.
Lønmæssige forhold; desuden bør der naturligvis automatisk ske en lønmæssig anerkendelse overfor kommunes ansatte for at løse endnu en faglig udfordring og opgave i udviklingen af de Københavnske daginstitutioner. Måske den største udfordring til dags dato.
Tildeling af støttetimer:
Den nuværende metode til tildeling af støttetimer børn kraftigt genovervejes. I dag søges og genansøges flere gange årligt på det enkelte barn. I stedet bør man erkende at børn med støttebehov ikke bare bliver bedrer fra det ene halve år til det andet. Mange af de tildelte støttetimer bliver i dag brugt til dokumentation, ansøgninger og genansøgninger, hvilket er en kvalitetsforringelse for det enkelte barn. Støttetimer bør kun skulle søges en gang årligt samt en årlig dokumentation samt genansøgning. Der bør udvises en fortrolighed overfor de ansattes faglige kvalifikationer og en tro på, at når institutionen vurderer at der er behov for støtte - så er der et sådant behov med de timer som der søges om på det pågældende barn.
Ligeledes kan den nuværende model med halvårlige ansøgninger og genansøgninger muligvis i en vis udstrækning have en negativ effekt, i det der kan foreligge en risiko for at støtteansøgningerne bliver formuleret mere negativt end hvad nødvendigt er idet man lokalt på institutionerne forsat vurderer at det er nødvendigt med tildeling af støtte timer til et barn, som måske i andres øjne ikke er støttekrævende nok set i sammenhæng med de samlede kommunale ressourcer i Københavns Kommune.
Støttetimer skal følge barnet fra førstegangsbevillingen og til barnet slutter på fritidshjem og naturligvis fortsætte i klubregi hvis det skønnes nødvendigt af personalet på fritidshjem og klub. Dette vil give et stabilt og grundlæggende fundament for at sikre et solidt og fagligt ansvarligt pædagogisk stykke arbejde med de støttekrævende børn igennem hele deres institutions liv i kommunen.
Desuden bør man spørge sig selv om følgende: Hvad batter 10 timers støtte om ugen for et barn med støttebehov? Vi har flere gange oplevet at 5 timer er normen for støtte og 10 timer i ekstraordinære tilfælde – svære problemstillinger. 10 timer svarer til 2 timer ml. 13 og 15 i undervisningsuger med skolegang. Hertil kommer så ferieperioder, hvor barnet kan være i fritidshjem hele dagen, men stadigvæk med samme støtte time grundlag.
Vi finder det ikke rimeligt, hverken overfor barnet, forældrene eller personalet, at man ikke tildele de ressourcer som nu engang er nødvendige for at sikre en god opvækst, hvor støttebehovet anerkendes til fulde ud fra de faktuelle kendsgerninger for det enkelte barn.
Slutteligt undre vi os meget over, at børn der i børnehaven har fået tildelt støtte ikke kan overføre disse timer til fritidshjem. Det undre os hvad den faglige argumentation for dette måtte være – særligt set i sammenhæng med debatten om overgange.
Kvalitetsforringelser for de normale børn:
Man bliver også nødt til at se på, hvad dette betyder for de normale børn. På Fritidshjemmet Nord, som er beliggende i et velfungerende område på Østerbro har vi allerede hørt de første nervøse spørgsmål om, hvad specialreformen vil betyde for de normale børn dvs. børn uden diagnoser.
Vi er enige i, at det er ganske sundt for andre børn at være sammen med og opleve den mangfoldighed som de særlige børn bidrager med, men det kræver også at der følger støttetimer med så alle får gavn af hinanden. Men man må også udvise et fagligt ansvar og sætte nogen grænser for, hvornår man ikke skal inkluderes i normalinstitutionerne og erkende at visse special børn set over et livsforløb ikke vil få nogen særlig gavn af, at have været placeret i en normal daginstitution, hvor der ikke er en specialist viden, som f.eks. special daginstitutionerne har i dag.
En risiko kan være, at de velfungerende forældre samler deres børn på specifikke institutioner eller vælger privat pasning, hvilket underminerer specialreformens grundlag.
Det vil være en god idé at udarbejde en informationsskrivelse til alle forældre i Københavns Kommune, hvor specialreformens indhold, formål, konsekvenser m.m. præsenteres og forklares kort og overskueligt for alle parter.
Definitions afklaring:
Vi har svært ved at gennemskue, hvilke børn man taler om under definitionen ”grå zone børn” og opfordre til, at man benytter sig af de faglige termer indenfor faget, eksempelvis ADHD, Tourettes syndrom osv. Så hvad menes der helt konkret med Gråzone børn?
Med venlig hilsen
Ledelse, Personale samt Forældrebestyrelsen på
Fritidshjemmet Nord
Sionsgade 7
2100 København Ø
For ledelsen, Leder, Gerda Mickelsen
For Personalet, Tillidsrepræsentant, Thomas Enghausen
For Forældrebestyrelsen, Formand, Pia Andersen
Bilag:
Som bilag har vi vedhæftet følgende skrivelse fra LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger som vi tilslutter os fuldt ud.
Høringssvaret er tematiseret med udgangspunkt i omdrejningspunkterne for den foreslåede politik.
1. Åbne og udviklingsorienterede miljøer
- fokus på børn og unges aktive deltagelse i hverdagslivets fællesskaber.
2. Faglig, social og personlig udvikling for alle
- fokus på den enkeltes kompetencer, ressourcer og læring.
3. Fleksibel ressourcetildeling
- fokus på at øge fællesskabets mulighed for at imødekomme det enkelte barns behov.
4. Tidlig og forebyggende indsats
- fokus på at øge den tidlige og forebyggende indsats således at flere hjælpes i tide.
5. Helhedstænkning og brobygning
- fokus på det tværfaglige samarbejde for at de særlige behov imødekommes
6. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces
- fokus på at være inkluderende skal udvikles med høj grad af deltagelse, fælles forståelse og medejerskab.
1. Åbne og udviklingsorienterede miljøer - fokus på børn og unges aktive deltagelse i hverdagslivets fællesskaber.
- Åbne og udviklingsorienterede miljøer er rammer hvor der i de fysiske rammer er plads til at modsvare at et barn eller en lille gruppe af børns behov for at være i ”eget rum” for at kunne reflektere og fordybe sig.
-Børnegruppernes størrelse har afgørende betydning som forudsætning for indsatsen. Jo flere børn i grupperne jo mere vanskeligt vil det være at skabe rum for en inkluderende indsats. Samtidig har det afgørende betydning for indsatsen, at antallet af pædagogiske medarbejdere kan matche opgavens omfang.
- Det fremgår af forslag til politik (side3 af 4, 1. afsnit): Det enkelte barn skal have et tilbud der svarer til barnets behov. Forudsætningen for at barnets eller børnegruppens behov tilgodeses, stiller store krav til visiteringen og til en evt. revisiteringen. Kravene omhandler både en organisering af en hurtig og kvalitativ visitering, herunder vigtigheden af at de pædagogiske medarbejdere der er omkring barnet og/eller børnegruppen og deres forældre, inddrages i vurderingen af barnets situation.
- Åbne og udviklingsorienterede miljøer forudsætter at synet på barnet ses som - forskellighed er en ressource frem for en begrænsning.
- Fokus på dét barnet kan, - frem for mangelsynet hvor fokus er på dét barnet ikke kan.
- Vigtigt at der kontinuerligt inddrages erfaringer fra praksisfeltet.
- Vigtigt at fastholde definitionsmagt, metodefrihed og autonomien i det pædagogiske arbejde. Fortolkningsretten skal ligge hos de fagprofessionelle i det pædagogiske praksisfelt.
- Det beskrives i indstillingen til Børne- og Ungeudvalget, at målgruppen især er børn med problemer i forhold til adfærd, kontakt og trivsel (AKT-børn)- Forudsætningen for at kunne drage omsorg for denne målgruppe, er at de rette betingelser er til stede og der er etableret en fælles forståelse for indsatsen, som nævnt tidligere – synet på barnet - de fysiske rammer - ressourcer – inddragelse af alle praksisfeltet.
- Forældresamarbejdet har afgørende betydning. Det har også afgørende betydning, at forældre og pædagogiske medarbejdere har samme oplevelse og opfattelse af – hvad betyder en inkluderende indsats? – har vi en fælles forståelse for indholdet og omfanget af indsatsen? – som forvaltning. Stiller krav til politikere og forvaltning om at være tydelige i formuleringen - skriftligt som mundtligt – omkring indsatsen og reelt inddrage praksisfeltet i udmøntningen.
2. Faglig, social og personlig udvikling for alle - fokus på den enkeltes kompetencer, ressourcer og læring.
- Forudsætningen for at kunne forblive ligeværdige medlemmer af et fællesskab er at barnet og den unge har andre børn og unge at kunne ”spejle sig i” - identificere sig med andre børn. Først her vil der være det rette grundlag tilstede for at kunne indgå i relationer.
- Børn og unge har brug for venskaber – hvor de ”spejler sig”.
- Fokus skal holdes på barnets/den unges virkelige liv i ”nutiden”, - og skal tage udgangspunkt i det hele menneske og dets potentialer og behov.
- Fokus bør være på barnets/ den unges evne til mestring af eget liv.
- Menneskets egenaktivitet er fundament for menneskets udvikling og væren.
- Legens betydning for barnets personlige og sociale udvikling er ikke eksisterende i forslag til politik for den inkluderende indsats – desuagtet hvilken afgørende betydning legen har.
- Menneskesynet er ud fra perspektivet at; forskellighed er en ressource. Social inklusion og rummelighed betyder, at man (forsøger) bekæmper udstødelsesmekanismer frem for de udstødte individer. Altså konstruerer en ny humanistisk og dermed socialt funderet tilgang til inklusionsbegrebet, som afspejler praksis.
- Inklusion er ikke synonym for en ”ny normalisering”.
3. Fleksibel ressourcetildeling - fokus på at øge fællesskabets mulighed for at imødekomme det enkelte barns behov.
- En fleksibel tildeling af ressourcer er som at ”købe katten i sækken”.
- Det fremgår i den indledende sætning at ressourcerne skal tildeles fleksibel (side 3 af 4, nederst) Endnu et eksempel på en meget uklar formulering. Forudsætningen for at yde en inkluderende indsats kræver viden om hvilke og hvor mange ressourcer der følger med opgaven. Samtidig hermed nytter det ikke at ressourcer tildeles for en ganske kort periode, uden reel mulighed for at kunne spore en reel effekt af indsatsen.
- Helt grundlæggende viser de projekter der allerede er etableret, at en inkluderende indsat forudsætter flere midler end de sædvanlige pladspriser kan modsvare. Derfor kan det konstateres at en inkluderende indsats ikke er billigere men dyrere.
- Kreativiteten i opgaveløsningen, som det fremgår af oplægget (side 3 af 4 nederst) forudsætter tiden til at forberede, udvikle og videndele med kolleger, forældre og andre faggrupper, som forudsætning for at det kan gavne en inkluderende indsats.
- København har en mangfoldighed af dagtilbud. Tilbud som målrettet kan modsvare de almen fungerende børn og børn med særlige behov. Den inkluderende indsats må aldrig være på bekostning af denne mangfoldighed af dagtilbud. Når mangfoldighed af dagtilbud mindskes vil risikoen for at børn vil opleve eksklusion være større, frem for oplevelsen af inklusion.
- ”Fællesskabet” skal give mulighed for individuel bevægelighed og social mobilitet.
4. Tidlig og forebyggende indsats - fokus på at øge den tidlige og forebyggende indsats således at flere hjælpes i tide.
- En tidlig og forebyggende indsats for at hjælpe i tide, stiller store krav, som nævnt tidligere, til visitationen og inddragelse af praksisfeltet både i forhold til visitation og revisitation.
- Det fremgår af forslag til politik (side 4 af 4, 2. afsnit) at det gavner flest børn og unge at blive i fællesskabet i deres vante miljøer, frem for at blive udskilt til specialområdet, idet alle har et ønske om at være ”normale”. Ved alene at have fokus på hvad der gavner de fleste børn og unge, vil der altid være risiko for en eksklusion frem for inklusion, da fokus flyttes fra det enkelte barn og den unge og hvilket tilbud der matcher barnet bedst
5. Helhedstænkning og brobygning - fokus på det tværfaglige samarbejde for at de særlige behov imødekommes
- Der formuleres et ønske om helhed og sammenhæng i opgaveløsningen og de professionelle skal samarbejde på tværs af traditionelle kulturer for også at udvikle et fælles fagligt sprog om de enkelte børn – dette er en rigtig god hensigt. Det har bare afgørende betydning, at der etableres en bevidsthed omkring de kulturelle barrierer der altid vil forekomme i et tværfagligt samarbejde. Kulturelle barrierer som forudsætter iværksættelse af flere forløb for etablering af samarbejdet. Forløb der tager tid.
- På nuværende tidspunkt vil der være etableret nogle formelle organer der mødes på tværs institutioner, lokalområder og forvaltningsmæssige ressortområder inden for egen forvaltning og på tværs af forvaltning. Men de nuværende erfaringer fra praksis, viser tydeligt at der er langt fra beslutning og iværksættelse af tværfaglige organer og så en daglig praksis for at kunne udføre opgaver på tværs af arbejdsområderne. Dette kræver langt større indsats end der hidtil er set både i tiden hertil og den økonomiske ressource til opgaven.
- Pædagogisk arbejde i institutioner og tilbud handler både om værdier og mål og om arbejdsvilkår. Udfoldelsen af den pædagogiske faglighed er tæt forbundet med, hvor mange ressourcer politikkerne investerer i området. Kvaliteten af en relation er afhængig af den omverden og de rammer, relationen udspiller sig i. Kvalitet af arbejdet kræver kvalitet i arbejdet. Derfor er autonomi, myndighed, økonomi, normeringer, rammer, miljø, ledelse og uddannelse vigtige elementer i udførelsen af det pædagogiske arbejde.
- Fokus på det professionelle pædagogiske råderum, autonomi, metodefrihed og flertydighed.
- Der er mange veje til den gode pædagogiske relation.
- Fokus på at det unikke individ og den faglige autonomi er hinandens gensidige forudsætninger.
6. Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces - fokus på at være inkluderende skal udvikles med høj grad af deltagelse, fælles forståelse og medejerskab.
- Forudsætningen for en fælles forståelse og medejerskab, kræver helt grundlæggende at forvaltningernes ansvarlige for indsatsen mener reelt medejerskab. Som eksempel kan vi allerede nu konstatere, at der sker eksklusion af visse medarbejdergrupper i forbindelse med kurser hvor der arbejdes med begrebet inklusion.
- I en dynamisk og vedvarende proces forudsættes at de pædagogiske medarbejdere kontinuerligt får mulighed for kvalificeret supervision.
- I forbindelse med indsatsen skal der sikres tiden til vidensoverdragelse.
- Der bør iværksættes målrettet indsats omkring introduktion til og gennemførelse af observationer af mønstre mellem børn i en gruppe.
- Det er vigtig at opbygge faglige fællesskaber, netværk o.s.v.. Forudsætningen for at dette kan udmøntes er tid og mere tid.