Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Pjece udgivet af LFS 1998:
Uddannelsesplanlægning i institutionerne
1. Forord
Denne reviderede udgave af Uddannelsesudvalgets pjece om praktik uddyber enkelte afsnit om praktikopgaven samt de bekendtgørelsesændringer, der er trådt i kraft 1. februar 1998.
I LFS har vi en faglig interesse i, hvordan pædagoguddannelsen udvikler sig, blandt andet fordi en 1/3 del af uddannelsen foregår i praktik i institutionerne. Vekselvirkningen mellem teori på seminariet og handling i praksis er et af uddannelsens kendetegn. Men netop det, at en del af uddannelsen i dag varetages af institutionen, giver også institutionen et stort ansvar for at varetage uddannelsesopgaven af kommende kollegaer.
Fra den 1. februar 1998 er der sket ændringer af bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen, der fortrinsvis har betydning for praktikdelen og dermed også for institutionens tilrettelæggelse af praktikforløbet.
Det nye er kort:
- Timetallet for 1. og 2. lønnet praktikperiode er 32,5 timer uanset tidsforbruget ved indkald på seminariet.
- Når 2/3 af praktikperioden er gennemført, skal institutionen indkalde seminariet og den studerende til en samtale, hvor der sker en vurdering af praktikforløbet indtil da. 2/3-dels-samtalen vil blive beskrevet yderliger i afsnittet om evaluering af praktikken.
- Ved godkendelse af praktikken har praktikinstitutionen fået større suverænitet. En godkendt praktik kan ikke underkendes af seminariet. Er en institution betænkelig ved at kunne godkende en praktik, skal seminariet indkalde til en vurderingssamtale med den studerende, praktikinstitutionen og seminariet. Rektor har den endelige afgørelse, hvis der ikke kan opnåes enighed mellem parterne.
Som en konsekvens af decentraliseringen inden for uddannelsesområdet er der stor forskel på, hvordan det fungerer fra institution til institution og fra seminarium til seminarium. Det er der for så vidt ikke noget underligt ved. Men man kan pege på nogle fælles udgangspunkter.
Udviklingen for både institutionerne og seminarierne er kendetegnet ved en udvikling væk fra de centralt fastlagte regler henimod en større grad af decentral styring. Mål og rammer fastsættes centralt og flere og flere beslutningerne træffes lokalt. Det betyder blandt andet for uddannelsen, at den styres af en rammebekendtgørelse, mens rammerne skal udfyldes lokalt gennem en studieordning.
For institutionerne er der heller ikke andre fastlagte rammer end, at alle institutioner skal kunne fungere som praktiksteder, og at pædagogerne skal kunne vejlede og selv formulere sin politik som uddannelsesinstitution.
Uddannelsesudvalget i LFS ønsker med denne pjece at være med til at sætte en proces i gang for at få institutionerne til at formulere en uddannelsespolitik og dermed tage ansvaret for uddannelsen som praktikinstitution. Pjecen er ikke en færdig opskrift, men er et ideoplæg, som forhåbentligt kan bruges som inspiration til diskussion af institutionens egen uddannelsesplanlægning.
2. Uddannelse er den professionelle udvikling af faget
Pædagoguddannelsen har en lang tradition med både at indeholde teori og praksis. Praktikken er ikke en slags mesterlære, hvor den uddannede pædagog demonstrerer en pædagogisk handlen, som den studerende kan efterligne. Den er et samspil imellem, at den studerende ser pædagoger handle, reflektere og gør egne erfaringer, der sættes i et uddannelsesmæssigt perspektiv. Institutionen bliver dermed et uddannelsessted, der både underviser, vejleder og giver mulighed for, at den studerende afprøver egne pædagogiske overvejelser.
Den enkelte studerende - en kommende kollega
Institutionerne er med til at uddanne kommende kollegaer, og det stiller krav til institutionen om, at der skabes det nødvendige faglige rum, så der er en reel mulighed for at tilrettelægge et uddannelsesforløb for de studerende i praktik.
Brugerne og politikerne
Både forældrene og politikerne har med forskellige indgangsvinkler interesser i uddannelsen. I forældrebestyrelserne er det naturligt i lighed med eller som en del af årsplanen at få målsat opgaven som uddannelsesinstitution. Politikerne har interesse i at have kvalificeret arbejdskraft. Endvidere har de ansvaret for fremskaffelse af praktikpladser og skal vurdere det lokale behov for uddannelsespladser i samarbejde med Praktikpladsudvalget. Styringen af uddannelserne tager også højde for lokal indflydelse. Således skal seminariebestyrelserne være sammensat af et flertal fra lokalområdet. På de tre Københavnske seminarier har LFS en bestyrelsesrepræsentant. Du kan ved at kontakte LFS få oplyst hvem der er valgt til dit seminarium.
3. Hvorfor være praktikinstitution
Vi har flere gode grunde til at modtage studerende på fritidshjemmet. Vi mener, at det er vores pligt at medvirke i uddannelsen af den kommende generation af pædagoger. Vi mener også, at de studernede kan komme med nye impulser til vores daglige arbejde, hvilket kan være med til at sikre, at vi ikke går i stampe.
Uddrag fra en institutions uddannelsesplan:
Det første møde mellem institutionen og den studerende
Tildeling af praktikpladser foregår i det centrale Praktikpladsudvalg for København og Frederiksberg. Det er afgørende, at det første møde mellem institution og den studerende er en positiv oplevelse. For København/ Frederiksberg er det aftalt, at institutionerne skal have besøg af den studerende inden praktikstart.
Formelt set er der ikke tale om en ansættelsessamtale som ved en nyansat. De er ansat med samme regler og rettigheder som pædagogerne, også når det gælder mødetider, ferie og afspadsering. Det første møde er også der, hvor den studerende kort skal orienteres om aftaler på institutionen, som kan få indflydelse på den studerendes mulighed for at planlægge. Det kunne fx være ferie, koloni eller lignende.
På det første møde er der en mulighed for at præsentere den studerende for institutionens uddannelsesmål og kort beskrive den plan, der er for uddannelsen.
4. Målsætning for praktikken
Praktikkens formål formuleres i uddannelsesbekendtgørelsen § 7 som følger:
Praktikken har jvf § 2, stk 2 til formål, at den studerende individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for pædagogiske arbejder og gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring tilegner sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver.
For at I, som institution, kan være med til at indfri formålet med praktikken, er der nogle forudsætninger, der er gode at have kendskab til. Samarbejdet med seminariet er meget centralt for institutionerne for at kunne tilrettelægge et uddannelsesforløb, der svarer til kravene i bekendtgørelsen, studieordningerne på seminarierne og niveauerne i øvelsespraktik, 1 og 2 lønnet praktik.
Samarbejdet med seminariet
Som praktikinstitution er det vigtigt, at I har et samarbejde med seminariet. Dels omkring den enkelte studerende, men også i forhold til udvikling af praktikken i uddannelsen generelt. De fleste seminarier afholder informationsdage for deres praktikinstitutioner samt inviterer vejlederen med til dele af teori-indkaldene. Seminariernes virksomhed er for de flestes vedkommende bredere end pædagoguddannelsen. Mange laver forsøgs- og uviklingsarbejder sammen med institutionerne. Samarbejdet med seminarierne vil på flere felter være med til at styrke samarbejdet omkring praktikken, og øge kendskabet til hinandens arbejdsfelter.
I forhold til den konkrete praktik, er det også vigtigt at kende til den uddannelsestænkning som seminariet bygger deres studieordning på.
Kendskab til Seminariets studieordning
Hvert seminarium har pligt til at udarbejde en studieordning, der beskriver mål og det indhold, som de har valgt skal være i uddannelsen. Det er derfor også et redskab, som institutionerne skal bruge, da praktikken kun er en del af uddannelsen. Hvis uddannelsen skal fremstå som en helhed, skal der være et vist samspil mellem seminariet og praktikstedet. Studieordningen besluttes af seminariets bestyrelse, og revideres årligt.
De fleste seminarier udsender deres studieordning til deres praktikinstitutioner. Men har institu-tionen ikke en sådan, kan den rekvireres på det seminarie, som I modtager studerende fra. Spørg på seminariet om de afholder praktikvejlederkurser, og om de har udarbejdet en praktikhåndbog til institutionerne.
Hvad kan jeres institution tilbyde den studerende.
En periode hvor glæden ved arbejdet er det vigtigste at give videre; nævner en institution. Som uddannelsesinstitution har man et medansvar for uddannelsen af kommende kollegaer. Men ingen institutioner har den bredde, som den studerende skal have kendskab til i sit uddannel-sesforløb. Derfor bliver det vigtigt, at institutionen har gjort sig overvejelser om, hvilke muligheder institutionen netop har, som den studerende kan indgå i. Hvad kan den studerende lære ved at være en del af jeres pædagogiske praksis.
Det centrale i pædagogfaget er en professionel handlekompetence. Vi har en teoretisk kompetence, der gør, at vi kan reflektere praksis - de reflekterende praktikker kan i handlingsøjeblikket overveje og se mange forskellige mulige handlinger, og har kriterier for at vælge den mest hensigtsmæssige. Det er denne handlekompetance, som den studerende skal gøre sig erfaringer med.
Den erfaring kan den studerende få på mange forskellige måder. Men det er vigtigt, at det sker i et samspil med vejlederen, og at refleksionen kan ske i en åbenhed, der fremmer den studerendes læreproces.
Målsætning og uddannelsesplan
Uddannelsesplanen har til formål at beskrive uddannelsesforløbet i institutionen. Den skal være en vejledning for den studerende, men lige så meget en forpligtelse for institutionen, så den studerende for mest muligt ud af praktikperioden.
Den studerende i praktik har krav på et fagligt feedback og en evaluering af sit arbejde. Derfor er målsætningen for praktikperioden omdrejningspunktet. Det er vigtigt for begge parter at have mål for praktikken. Derudover kan det være svært at modtage kritik som studerende, hvis det ikke fra starten af perioden er klart for begge parter, hvilke forventninger der er i institutionen til den studerende.
Målsætningen danner også grundlag for, at den endelige praktikvurdering kan finde sted. En ikke godkendt praktik får konsekvenser for den enkelte studerende, hvorfor det er vigtigt, at der både er et fagligt og sagligt grundlag, der danner baggrund for vurderingen. Under praktikken skal målene bruges som udgangspunkt for indholdet i vejledningen. Den studerende bliver afslutningsvis vurderet på sit arbejde i forhold til målene og indfrielse af disse. Dette understreger vigtigheden af at målene er skriftligt formuleret fra institutionens side allerede fra starten af praktikken.
I bekendtgørelsen er der ved revisionen i 1998 strammet op om institutionens ansvar, der står:
Praktikstedet fastlægger, ved periodens begyndelse i samarbejde med seminariet og den studerende, målene for den studerendes uddannelsesmæsseigee udbytte af perioden. Målene skal ligge inden for rammerne af de regler om praktikken, der er fasat i bekendtgørelsen og studideordningen.
Institutionen skal på forhånd have gjort sig sine mål med at være uddannelsesinstitution klart og formuleret det i en skriftlig plan for praktikken. Der er forskel på de enkelte studerende, men institutionen kan, ved at udarbejde en målsætning og en uddannelsesplan sikre en ensartet tilgang til uddannelsesarbejdet, som er kendt og formuleret, og som der efterfølgende kan evalueres på.
Det kræver, at praktikinstitutionerne forholder sig skriftligt til målsætning af praktikken, og det kræver, at institutionen afklarer sig i forhold til målene i bekendtgørelsen og seminariets studieordning.
Praktikinstitutionerne har et stort ansvar, for at den studerende får mest muligt ud af sin praktik. Derfor kan det være en fordel at rejse diskussionen i personalegruppen, så uddannelsesplanen og målene afspejler jeres institution.
Diskussionen om uddannelse på institutionen kan indeholde følgende:
1. Forventninger til den studerende i forhold til:
- Deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde.
- Deltagelse i tilrettelagte pædagogiske forløb.
- Involvering og initiativ overfor børn/forældre eller bruger/pårørende.
- Faglig refleksion og overvejelser over egne praksis.
- Arbejdspladsens organisering, mødeplan osv.
2. Mål som institutionen skal indfri:
- Beskrivelse af vejledningens rammer; hvor ofte, hvor mange timer, med hvem og så videre.
- Formidling af forskellige funktioner i institutionen, fx ledelsen, tillidsmandsararbejdet, andre faglige afdelinger og samarbejdsrelationer med andre instanser osv.
- Institutionens målbeskrivelse i forhold til bekendtgørelsen og studieordningen. Hvad vægtes og hvorfor.
Uddannelsesplanen er der, hvor I beskriver, hvordan institutionen vil praktisere gennemførelsen af målene.
Det kunne være på et personalemøde, at I diskuterede mulighederne i jeres arbejde, og at konklusionerne indgik i institutionens uddannelsesplan. Det vil betyde, at den studerende ikke gør sig urealistiske forventninger om, hvad der er muligt netop hos jer. Den studerende får dermed mulighed for at opsætte realistiske uddannelsesmål for sin praktikperiode hos jer.
Uddannelsesplanen kan indeholde følgende punkter:
1. Institutionens uddannelsesmål.
2. Hvilken medarbejder er praktikvejleder:
- Navn.
- Uddannelsesmæssige kvalifikationer.
- Ansættelsesmæssige betingelser.
- Formøder.
3. Krav og forventninger til den studerende:
- Øvelsestuderende (herunder meritstuderende).
- Lønnet praktikperiode.
- Lønnet praktikperiode.
4. Vejledning:
- Vejledningens former.
- Mål for vejledningen.
- Tidsplan og tilrettelæggelse for vejledningen.
5. Undervisning:
- Hvilke emner/temaer der undervises i.
- Hvilke medarbejdere der underviser.
- Eventuelt samarbejde med andre institutioner/afdelinger om undervisning.
6. Det første møde mellem den studerende og institutionen.
7. Specielle regler/retningslinier for arbejdspladsen.
8. Instruktion i arbejdets udførelse.
9. Beskrivelse af de faglige kontaktflader som det er muligt for den studerende at indgå i.
10. Samarbejdet med seminariet, herunder indkaldelse og møder på institutionen.
11. Vejledning i forhold til praktikopgaven.
12. Mulighed for faglige diskussioner og input f.eks. på p-møder, stuemøder osv.
13. Beskrivelse af den studerendes muligheder for selvstændige pædagogiske aktiviteter.
14. Praktisk orientering; mødeskema, arbejdsforhold, ferie, mødevirksomhed og så videre.
15. Den endelige vurdering af praktikken.
- Former for evaluering
- Kriterier for evalering
- Midtvejsevaluering for øvelsepraktikken, - 2/3-delssamtalen for 1. og 2. lønnet praktik
- Godkendelsesprocedure for praktikken
- Evaleringsmødet
Det er en fordel, at seminariet har et eksemplar af både Uddannelses- og Årsplanen, da dette giver den studerende et godt indblik i, hvad det er for en institution, som vedkommende skal i praktik i.
Vejledning af den studerende
I bekendtgørelsen om pædagoguddannelsen beskrives vejledningen af de studerende, som et vigtigt element i praktikperioden. Vejledningen er der, hvor den studerende åbent kan reflektere over sine egne handlinger og der, hvor vejleder og den studerende forholder sig til målene for praktikken. Et praktikforløb uden en eneste fagligt tilrettelagt samtale mellem pædagog og studerende giver et for ringe fagligt udbytte for den studerende. De fleste institutioner har dog også valgt at gennemføre konference- eller vejledningstimer i et eller andet omfang. Den studerende har ansvaret for planlægningen af indholdet af vejledningstimerne. Vejlederen har ansvaret for, at der afsættes tid til vejledning.
Uddannelsesansvaret er placeret hos lederen, som oftets har delegeret det til en pædagog. Derfor er det vigtigt, at der er en anerkendelse på institutionen af vejledningens betydning i praktikforløbet. Der skal skabes rum til, at den studerende kan gøre sig erfaringer med den pædagogiske praksis, men lige så vigtig er den faglige refleksion over praksis. Der skal også skabes mulighed for at vejlederen kan få tid og mulighed for at vejlede den studerende.
Formålet med vejledning er:
- At gøre den studerende fortrolig med praksisfeltet.
- At støtte den studerende i at tilegne sig og udvikle (deres) praksiskundskaber, handlekompetencer og faglige identitet.
- At støtte den studerende i tilrettelæggelsen og bearbejdningen af såvel arbejds- som lærerprocesser,
- At støtte studerende i at reflektere over sine handlinger og sætte ord og begreber på deres praksiskundskab og refleksioner.
- At integrere studerendes nye erfaringer med kendte meningsstrukturer samt at almengøre og generalisere erfaringerne.
- At hjælpe studerende med at analysere praksis med begreber, principper og forståelsesmåder hentet fra teorifeltet for på den måde at udvikle teoriforståelse af praksis.
- Gennem evalueringsprocessen at forholde sig anerkendende, konstruktiv kritisk og vurderende til den studerende handle- og refleksionskompetance.
Uddrag fra: Den gode pædagog, 1995
Vejledningen omfatter forskellige former. I praktikken vægtes det, som har til formål at understøtte lærerprocesserne for den studerende, det kan være følgende former: Almen vejledning, supervision, pædagogfaglig vejledning og undervisning.
Vejledningen skal indholde de forskellige former alt efter den enkelte studerendes behov. I praktikken er der mange oplagte situationer, hvor den studerende kan tilegne sig indsigt og erfa-ringer, der kan anvendes i nye sammenhænge, og hvor den studerende i samarbejde med vejlederen systematiserer og generaliserer erfaringerne.
Evaluering af praktikken
For at det skal blive en god praktik, er det vigtigt, at der i forløbet er et samarbejde mellem praktikinstitution, seminariet og den studerende.
Den studerende skal have mulighed for undervejs i forløbet at få en konstruktiv og faglig feed-back på det, hun har ydet i praktikken. Der skal have været mulighed for at lære af egen erfaring med støtte og opbakning fra vejlederen. Men der skal selvfølgelig også være plads til at kunne forandre og udvikle sig. Vejledningen, og diskussion af målene er derfor central i forhold til den endelige vurdering af praktikken.
I bekendtgørelsen er der en 2/3-samtale, som skal gennemføres, når der ca. er gennemført 4 måneder af praktikken. Praktikstedet har ansvaret for gennemførelsen af mødet mellem praktikinstitution, seminariet og den studerende. Vejlederen skal på mødet fremlægge, om hun forventer, at den studerende opfylder målene for praktikken. Og i fald det vurderes at den studerende ikke gør det, skal der gives anvisninger for, hvad der skal ændres i resten af praktikken.
Er I som institution usikre på, om I vil kunne godkende en praktik, er det en god idé at have alt på skrift, dette gælder ikke kun målene, men også den vurdering, som der gives ved 2/3-samtalen. Ved den endelige vurdering vil en eventuel betænkelighed ved godkendelsen af praktikken blandt andet hvile på de muligheder, som den studerende har haft for at forandre ved sin praksis.
Hvis praktikken er forløbet godt, så er det udelukkende praktikinstitutionen, der kan godkende forløbet ved en praktikvurdering. Den kan ikke omstødes af seminariet eller af rektor. Er I betænklige ved at godkende den studerendes praktik, er det seminariets ansvar at indkalde til en praktikvurdering, hvor praktikstedet skriftligt har begrundet vurderingen. Den studerende skal have mulighed før samtalen at komme med sine skriftlige vurderinger af praktikken. I situationer hvor parterne ikke kan nå til enighed, er det rektor, der træffer afgørelsen.
Forløber en praktik sådan, at I er i tvivl om, om I vil godkende den, er det meget vigtigt at I skriftligt og i samarbejde med den studerende forsøger at ændre problemet. Det kan få afgørende betydning for den afgørelse, der senere hen skal træffes ved den endelige praktikvurdering.
Evalueringen af praktikken er en proces- og målevaluering. Det handler ikke om at standpunkts-bedømme den studerende, men om at se den udvikling, den studerende har været igennem i perioden i forhold til de opsatte mål. Evalueringen handler også om vejledningen, og om der har været givet mulighed for at forandre ved de områder som er blevet påtalt.
En god faglig evaluering kræver, som nævnt, at institutionen har en uddannelsesplanlægning og et formål med at være en uddannelsesinstitution, og at kriterierne og proceduren, der anvendes ved evaluering af praktikken, er kendte og gennemskuelige for vejlederen og den studerende.
Hvis du vil vide mere
- Lov om Pædagoguddannelsen 1992
- Bekendtgørelse 930 af 8 dec. 1997
- Den gode praktik, 1995 BUPL og SL
- Kort og godt om praktik. PLS 1998
- Overenskomsten for studerende i praktik. LFS