Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFS-høringssvar til oplægget ”Pædagogisk Perspektivplan 2009”
Til
Børne- og Ungeforvaltningen
Københavns kommune
6.2.2009
Høringssvar til oplægget ”Pædagogisk Perspektivplan 2009”
LFS vil hermed skriftligt tilkendegive vores svar på oplægget Pædagogiske Perspektivplan 2009”.
LFS finder det positivt, at Københavns kommunes politikere og dermed forvaltningen har ønsket at formulere visionerne og værdierne for det pædagogiske område i en tæt dialog med det pædagogiske personale. Selve høringsforslaget rummer, indfanger og beskriver på udmærket vis, nogle af de vigtigste elementer i det pædagogiske relationsarbejde.
LFS mener dog, at der er få men væsentlige svagheder i høringsforslaget. Der skrives om barnet og om børn, mens anerkendelsen af børns selvstændige kulturproduktion og reproduktion er fraværende. Et enkelt sted (side 22) er beskrivelse af børns samvær dissideret forkert; ”Børnenes samvær kan medvirke til at skabe en børnekultur” Der eksistere altid en børnekultur i alle daginstitutioner, så børns samvær skaber og videreudvikler deres egne børnekultur.
LFS mener, at en anerkendelse og beskrivelse af børn og unges kulturproduktion og reproduktion vil styrke ”Pædagogisk Perspektivplan” og samtidig indarbejde nyere og væsentlige forskningsbidrag på børne- og ungdomsområdet.
Afsnittet 4.1.1 ”Børn har brug for at være en del af en kammeratskabsgruppe” formår ikke at beskrive børns kultur fællesskab selvom det er oplagt hér. Afsnittet 4.2 ”Dannelse” formår ikke her at beskrive dannelse som noget der også foregår børn og børn i mellem, selvom der ligger solid forskningsdokumentation på hvor meget børn i vuggestue, børnehave fritidshjem/KKFO og skole er medskabere af deres egen nutid og fremtid. Pædagogisk Perspektivplan giver ikke mening før der er en anerkendelse og respekt af at det unikke der sker i børnehøjde.
LFS mener at børneperspektivet skal fylde i Pædagogisk Perspektivplan, - mere end en bisætning. LFS har adskillige gange i forskellige høringssvar påpeget, at politikerne og forvaltningen bliver nødt til at skifte det smalle børnekulturbegreb ud med det brede børns kulturbegreb.
Der er en fælles erkendelse på det pædagogiske område og i samfundet; fra 3-4 års alderen spiller leg og kammeratskabsrelationer lige så vigtig en rolle som voksen-barn-relationen! Nyere forskning viser også i de mindste børns jævnalderrelationer, at de er i færd med at ”bygge” eller konstruere deres barndom.
I børns kultur er der tale om en grundlæggende kultiveringsproces som er vital. Gennem det børnene gør, konstruerer de aktivt deres relationer, venskaber og fællesskab. Der udvikler sig en (lege)kultur i og med at med at de efterligner hinanden og gentager visse (lege)handlinger, som dermed bliver til rutiner.
Det at legehandlinger dyrkes over tid og bliver til rutiner, viser at aktiviteterne hviler på udveksling af fælles følelser, en fælles forståelse og fælles intentioner børnene imellem, - og dermed er der tale om en selvstændig børnekultur produceret af børn og børn imellem. Når legehandlingerne er blevet til gentagne og forudsigelige rutiner, er der etableret en selvstændig ”toddlerkultur”. Den er ikke statisk, men dyrkes videre i stadig nye variationer. Toddlerkulturen udvikler sig desuden som en del af den øvrige kultur, såvel i daginstitutionen som i det øvrige samfund.
LFS foreslår, at børns kulturfællesskab beskrives i ”Pædagogiske Perspektivplan 2009” og som konsekvens heraf, ønsker LFS en tilføjelse og en ny ”bombe” på side 21 i afsnittet med overskriften; Læring kan være et perspektiv på pædagogiske praksis.
• Læring finder sted i relationen, i det gensidige samspil mellem børn og børn imellem
I småtings afdelingen:
LFS mener ikke man kan tale om en ”anerkendende pædagogik”. Det er et modebegreb og er meget lidt anerkendende! Modspørgsmålet er: ”findes der en ikke-anerkendende pædagogik?”. Svaret er Nej. Pædagogik reflekterer et mellemværende og pædagogik handler først og fremmest om relationer, - og ”Det er i relationen, anerkendelsen kommer til udtryk, det er relationen, der skaber gensidigheden og udfolder ansvaret” (Gustavsson,2000). Det giver derfor ingen mening at tale om en ”anerkendende pædagogik”. Pædagogik er anerkendende, ellers er det ikke pædagogik, men noget andet.
LFS mener, at det er udtryk for en disrespekt for det pædagogiske område, at der bruges snævre stillingsbetegnelser som ”pædagog” i ”Pædagogiske Perspektivplan 2009”. Der findes en lang række andre pædagogiske medarbejdere på de fritidspædagogiske institutioner, så den rigtige beskrivelse skal være ”pædagogisk(e) medarbejder(e)” og ”pædagogisk personale”. LFS forventer at denne fejl rettes.
Med venlig hilsen
p.v.a LFS
Jan Hoby
Næstformand i LFS
Til orientering er her en opstilling af forskellen mellem det smalle kulturbegreb og det brede kulturbegreb.
Børnekultur eller børns kultur
Det smalle kulturbegreb & Det brede kulturbegreb
Kultur er noget man har | Kultur er noget man er |
Produktorienteret perspektiv | Procesorienteret perspektiv |
Børnekultur | Børns Kultur |
Skabt af voksne for børn | Skabes børn og børn imellem |
Kunstnerisk og mediebårne udtryksformer som artefakter | Æstetiske praksisser som leg med råstofferne; mønstre og måde |
Mål: det gode (danske) barn Kvalitet: middelklassens kulturelle normer og værdi |
Mål: den gode leg Kvalitet; den gode leg og den gode leger |