LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2000erne
  • 2008
  • Blad nr. 14
  • Merindskrivning: Personalet siger fra
 

Sidemenu

  • Leder
     
  • Hele bladet som pdf fil
     
  • På stående fod
     
  • Merindskrivning: Personalet siger fra
     
  • Udflyttere i spil
     
  • Integrerede vuggestuer
     
  • Sejr for fritidshjem
     
  • Sådan tackler du vanskelige personer
     
  • De gode historier
     
  • Netop nu
     
  • Vær med til at udvikle socialpædagogikken i England
     
  • Nye bøger
     
  • De tre kasketter
     
  • Få bedre lys og spar energi
     
  • Netop nu
     
  • Flot MGP
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
13.11.2008  | Almen  
  
 

Merindskrivning

Tekst: Elisabeth Lockert Lange

Personalet siger fra

Tvangsmerindskrivning i de københavnske vuggestuer og integrerede institutioner? Nix!

Der skal findes 600 vuggestuepladser i København. Og problemerne med at finde disse pladser til børn, som lige straks har krav på en pladsgaranti, har efterhånden antaget mange former.

Der er den rå merindskrivning, altså at vuggestuebørn risikerer at være stuvet 14 sammen på en stue (hvad blev der af intensionerne om tidlig indsats over for risikobørn?), en merindskrivning der kan ende i tvang, sådan som vi beskrev det i sidste nummer af dette blad.

Der er truslen mod de integrerede institutioner, hvor børn til forældrenes tilfredshed kan bevæge sig fra vuggestue til børnehave inden for de samme rammer (helhed i barnets liv talte politikerne pænt om engang), institutioner som nu kan ende som rene vuggestuer. Og der er udflytterpladserne, som nu er i spil ”enfleksibel og hurtig måde at etablere ekstra kapacitet”, som Børne- og Ungdomsforvaltningen beskriver det.

Sådan var stemningen ude på institutionerne, kunne de mere end 80 tillidsrepræsentanter, der mødtes i LFS til et ekstraordinært tillidsrepræsentantmøde om merindskrivningen berette om. Frustrationen og utilfredsheden med Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning om at hæve vuggestuegrupperne fra 12 til 14 børn er til at tage og føle på.

Det betyder jo noget for kvaliteten i hverdagen, hvor mange børn der presses ind i grupperne. Tvangsmerindskrivning af flere børn i vuggestuegrupperne kan ikke undgå at få konsekvenser for børnenes trivsel, deres tryghed og deres sociale fællesskaber. Det vil øge antallet af konflikter mellem børnene, og det vil svække deres sociale og sproglige udvikling.

De større børnegrupper gør det pædagogiske personales muligheder for at levere et stykke pædagogisk kvalitetsarbejde dårligere. Når man røver både tiden og pladsen fra børnene, så siger det pædagogiske personale fra, de mener der er tale om et overgreb på vuggestuebørnene. Tilvejebringelse af flere vuggestuepladser må og skal ske med respekt for de konkrete institutioners daglige praksis og virkelighed, frivilligt med andre ord og med de nødvendige ressourcer og rammer til at løse opgaven.

Det vil også få konsekvenser for personalets eget arbejdsmiljø. Det pædagogiske personale forudser at et tiltag som dette vil gøre arbejdsmiljøet i kommunens daginstitutioner endnu ringere – og det er belastet nok i forvejen. Som  undersøgelse efter undersøgelse dokumenterer. Og det er jo ellers netop attraktive arbejdspladser kommunen har brug for og gerne vil fremme.

Som alle andre har de vel også erkendt sammenhængen mellem muligheden for at kunne levere og opleve kvalitet i sit arbejde og så ens arbejdsforhold. Tillidsrepræsentanterne forudser at det tværtimod med en forringelse som den varslede vil blive svært (endnu sværere) for Københavns Kommune at rekruttere og fastholde det pædagogiske personale.

Det bliver ikke bedre af at personalet i de københavnske dagtilbud oplever Børne- og Ungdomsudvalget som meget lidt lydhøre over for de mange alternative løsningsforslag, som mange af institutionernes personalegrupper bidrager med i deres ansvarlighed for at løse problemet med de manglende vuggestuepladser.

Tværtimod oplever mange at deres forslag bliver skudt i sænk med begrundelse i regeringens anlægsloft. Og så mener det pædagogiske personale faktisk også at der er tale om aftalebrud, hvis beslutningen om merindskrivning vedtages. Tillidsrepræsentanter skal jo som bekendt holde ro på arbejdspladsen.

Og det er netop på grund af denne funktion, at de føler sig forpligtede til at fortælle om den dybe frustration personalet på 0-6 års institutionerne føler – og den uro den giver. Og som tillidsrepræsentanterne fortæller, så findes uroen ikke kun på de institutioner, som Børne- og Ungdomsudvalget har peget på. Uroen er generel, det ulmer på hele området. LFS kan kun være enig i frustrationerne.

Mange institutioner har i dag et højt sygefravær, flere ledere er langtidssygemeldte, og rigtig mange institutioner har problemer med at kunne fastholde og rekruttere pædagogisk personale. En tvangsmerindskrivning er ikke vejen til et bedre arbejdsmiljø.

Samtidig er en del af de institutioner, som forvaltningen har udpeget til at kunne klare en tvangsmerindskrivning, institutioner som er i gang med en sammenlægning. Det vil sige at det kan være institutioner, som måske slet ikke fungerer helt og fuldt som helstøbte institutioner, der pålægges en merindskrivning, sammenlægninger tager jo tid.

LFS kræver at politikerne i Københavns Kommune tager muligheden for at Børne- og Ungdomsforvaltningen kan tvangspålægge institutionerne merindskrivning af bordet igen. I stedet bør man arbejde med alternative muligheder for at finde pladser, og til det har institutionerne bidraget med mange gode forslag allerede tilbage i august-september.

Og der kommer flere forslag i høringen netop nu. LFS har da i øvrigt også selv adskillige bud. Så, hvorfor ikke bruge eksperterne?

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/4013 Loadtid: 0.058 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/4013 Loadtid: 0.058 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/4013 Loadtid: 0.058 sek.
Download logo