Sektorplan for børn og unge

Det rigtige tilbud

Af Elisabeth Lockert Lange

Det første høringsudkast for sektorplanen for børnefamilier med særlige behov er ved at blive skrevet, og udkastet skal i høring i løbet af efteråret. LFS har tidligt været med i processen og givet sine anbefalinger. Først og fremmest at det er vigtigt at udvikle i stedet for at afvikle.

Sektorplanen for børnefamilier med særlige behov er planlagt til at skulle i Borgerrepræsentationen i juni næste år.

Netop nu er forvaltningen ved at skrive det første høringsudkast. Men inden da fik LFS mulighed for at påvirke debatten, i og med at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget inviterede de faglige organisationer til et dialogmøde sidst i august. At LFS kommer så tidligt ind i forløbet er noget nyt og positivt, fremhæver næstformand og politisk ansvarlig for specialområdet, Ulla Baggesgaard.

»Ved arbejdet med denne sektorplan griber man processen an på en anden måde end ved de tidligere. På dialogmødet fremlagde vi vores synspunkter, og der blev lyttet. Det skete i en meget positiv ånd og er et synligt bevis på, at det nye udvalg ønsker viden til at træffe deres beslutninger på.

I efteråret bliver sektorplanen sendt i høring, og da er det vigtigt, at medlemmer af LFS, som arbejder på området, deltager aktivt i høringsprocessen, mener hun.

»Det er mit indtryk, at der bliver lyttet anderledes denne gang, så medlemmerne skal gribe chancen for at ytre sig. På den måde er de også med til at styrke medarbejderindflydelsen og demokratisere kommunen.«

LFS vil selvfølgelig også arbejde videre med sektorplanen i dens næste runder, og det er tanken, at hele faggruppen inklusiv børn- og ungekonsulenterne indkaldes til møde for at få dannet et faggruppeudvalg til at arbejde videre med planen.

Efterlyser behovsanalyse

Arbejdet med en sektorplan for børnefamilier med særlige behov gør det muligt også at formulere en egentlig anbringelsespolitik for kommunen. Dvs. en plan for hvad der skal ske inden en anbringelse med handleplan og udredning, selve anbringelsen med indsatsen for barnet og familien og efter anbringelsen med udslusning og efterværn.

»Ideelt set kan sektorplanen indeholde disse overvejelser, og udformningen af de konkrete tilbud bør tage udgangspunkt i dem«, vurderer Ulla Baggesgaard.

Hun peger på, at den økonomiske styring på området skaber en række problemer.

»Budgettets bundlinje er afgørende for, hvilke tilbud det enkelte barn eller ung får. Det der er råd til, er det tilbud der gives«, siger hun og efterlyser en egentlig behovsanalyse som udgangspunkt for budgetlægningen - og at økonomi i mindre grad styrer anbringelserne.

»Vores centrale budskab i forhold til sektorplanen er, at det er vigtigt at udvikle i stedet for at afvikle. Kommunen har allerede afviklet mere, end den burde have gjort. Man skulle have lyttet til alle de mange udviklingsforslag og udviklingstiltag, der rent faktisk har været, men som ikke fik nogen gennemslagskraft, fordi der mangler fleksibilitet i systemet.«

Ud over de egentlige døgninstitutioner er der hybeltilbud, opholdsteder og familiepleje (hvor de to sidste er private).

»Ved hybeltilbud må vi skelne i forhold til de unge. Nogle af dem kan klare et hybeltilbud med en lav grad af pædagogisk støtte, men andre har det for svært til at drage nytte af det tilbud. Kommunen lukkede for nogle år siden halvdelen af ungdomspensionspladserne over en meget kort årrække, og de fungerede heller ikke optimalt, bl.a. fordi de var udsultede gennem længere tid. I stedet oprettede man hybler. Men hybler er ikke brugbare for flertallet af den gruppe unge, som boede på ungdomspensionerne. Det er de til gengæld for en anden gruppe unge. På den måde lukkede man ét hul og åbnede et andet. Og så sparede man en masse penge«, siger hun.

Det tætte tilbud

LFS er fortaler for at skabe en mere fleksibel tilrettelæggelse af tilbudene. At man, med udgangspunkt i analyser af de aktuelle behov, udvikler nye tætte pædagogiske tilbud, der i højere grad kan opfange behovene.

»Der er gode erfaringer med det tætte tilbud. Fx vil vi meget gerne være med til at se på etablering af mindre boformer med pædagogisk støtte, miniinstitutioner som er tilknyttet de eksisterende institutioner. Vi foreslår, at man i højere grad laver institutioner, som kombinerer det mere døgninstitutionsprægede fx med pædagogisk personale med fordelene ved opholdsteder, altså den mindre enhed. Og behov ændrer sig, så der bør laves fleksible tilbud, som kan ændre sig med behovene,«, vurderer Ulla Baggesgaard.

Fagforeningen ser meget gerne en mere systematisk metodeudvikling og metodeudveksling, ikke mindst så personalet kan holde sig ajour med brugergrupperne. Desuden mener foreningen, at man bør se på muligheder og problemer i de tilbud, børnene får på de interne skoler.

LFS efterlyser større synlighed om de relevante tilbud. Fx via et informationssystem på tværs af lokalcentrene til at informere om de muligheder der er, så det ikke er op til den enkelte sagsbehandler at samle og vedligeholde viden.

»Kommunen kunne udnytte stordriftsfordele, hvis det i højere grad blev et fælles ansvar mellem centralforvaltningen, lokalforvaltningerne og institutionerne at sikre forudsætningerne for den rigtige anbringelse. Og det ville give mulighed for at udvikle nye tilbud hurtigt«, siger Ulla Baggesgaard og tilføjer, at LFS anbefaler en mere fleksibel administration på lokalcentrene, fx i den situation hvor en ung fylder 18 år og straks flyttes ud af børne-familieteamet. Ofte til manglende opfølgning. Også tendensen til, at de unge opsøges og aktiveres, men uden at der er mulighed for bolig og voksenkontakt, mener LFS er et problem, som bør løses med den nye sektorplan.

Flere tilbud

Grundlæggende er der behov for flere tilbud - både døgnpladser og dagpladser. Både af de nævnte individuelle boformer tilknyttet eksisterende institutioner og flere tætte hybeltilbud. Tilbud bl.a. til børn og unge med psykiske lidelser, voldsomt udadreagerende børn, unge som kommer ind under ungdomssanktionen og unge med et massivt hashmisbrug.

»Området er under pres, det kan vi se de steder, hvor der lige nu er lav belægning. Men fremfor at lukke pladser hvor der er lav belægning, mener vi, at man skal gå ind og se konkret på hvorfor. Det handler ikke nødvendigvis om, at behovet ikke er der«, præciserer Ulla Baggesgaard.