Arbejdspladsvurderinger (APV)

De fleste af sikkerhedsgrupperne har formodentlig en APV. Fra starten af 1999 blev det nemlig et retskrav, at der skal foreligge en skriftlige APV på alle arbejdspladser.

APV er en systematisk metode til at sikre at arbejdsmiljøproblemerne bliver kortlagt, analyseret og prioriteret, samt at der opstilles og gennemføres en handleplan for hvordan problemerne skal søges udbedret.

Hvis arbejdet med APV prioriteres og systematiseres på arbejdspladsen, i sikkerhedsorganisationen og af arbejdsgiveren er der næppe tvivl om, at der vil ske et væsentligt løft af arbejdsmiljøarbejdet.

Modsat er der også en risiko for at arbejdsmiljøarbejdet går mere eller mindre i stå hvis ikke APV-arbejdet prioriteres, både på arbejdspladsen, i sikkerhedsorganisationen og af arbejdsgiveren.

Desværre er det langt fra på alle vore arbejdspladser, at der laves et systematisk APV-arbejde. Derudover har vi set eksempler på arbejdsgivere, der forsøger at gøre APV-arbejdet til et anliggende, som alene vedrører den enkelte arbejdsplads.

Formålet med denne lille sikkerhedsinformation er derfor at sikre at sikkerhedsgrupperne kender retsgrundlaget bag arbejdet med APV. Sikkerhedsgrupperne kan forhåbentlig så bedre medvirke til at sikre at APV-arbejdet bliver et fælles arbejde og anliggende, ikke kun for den enkelte arbejdsplads, men for hele virksomhedens sikkerhedsorganisation.

Venlig Hilsen
Olaf Christensen

Baggrund

I 1989 vedtog EF direktiv nr. 391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. I dette direktiv indgår kravet om at arbejdsgiveren skal sikre, at der bliver foretaget sundheds- og sikkerhedsmæssige vurderinger af de ansattes arbejdsvilkår.

Rådets direktiv af 12. juni 1989

Artikel 5 Generel bestemmelse

1. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet.

Artikel 6 Arbejdsgiverens almindelige forpligtelser

3. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i dette direktiv skal arbejdsgiveren under hensyn til arten af virksomhedens og/eller institutionens aktiviteter:

a) vurdere risiciene for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed , blandt andet ved valg af arbejdsudstyr, kemiske stoffer og præparater samt ved indretning af arbejdsstederne.

Som en følge af denne vurdering skal de forebyggende aktiviteter samt de arbejds- og produktionsmetoder, arbejdsgiveren anvender, om nødvendigt:

- sikre en bedre beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

- integreres i samtlige aktiviteter i virksomheden og/eller institutionen og på alle niveauer inden for arbejdsmiljøet.

EF direktivet er blevet implementeret i dansk lovgivning.

De nuværende gældende regler skal findes dels i selve arbejdsmiljøloven (bkt. Nr. 784 af 11.10.99) og dels i bekendtgørelsen (nr.867 af 13.10.94) om arbejdets udførelse (senest er revideret i 97).

Endvidere gennemgås APV i Arbejdstilsynets AT-meddelelse nr. 4.00.1/november 1998.

Indhold

Arbejdsmiljølovens § 15 Stk. 2.

En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses. Vurderingen skal indeholde følgende elementer :

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer.

4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.

Arbejdsmiljølovens § 15 a) 2.

Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres , når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år.

Arb.min. bkt. nr.867 af 13.10.94 § 6 b) Stk. 3.

Arbejdsgiveren kan selv vælge, efter hvilken metode en arbejdspladsvurdering skal udarbejdes. Ved den valgte metode skal det dog sikres, at vurderingen indeholder følgende elementer :

1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder om der er arbejdsmiljøproblemer samt problemernes art og omfang.

2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, herunder problemernes art, alvor og omfang, samt årsagerne til problemerne, for at kunne igangsætte de nødvendige løsninger.

3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Af planen skal fremgå, i hvilken rækkefølge og i hvilken takt de konstaterede problemer skal løses.

4) Retningslinier for hvordan der skal følges op på handlingsplanen, herunder hvem der har ansvaret for gennemførelse af planen, samt hvornår og hvordan der skal føres tilsyn og kontrol med de iværksatte foranstaltninger, herunder om igangsatte løsninger er fyldestgørende, og om handlingsplanen skal revideres m.v.

Krav til APV

Det primære formål med APV er at styrke og effektivisere arbejdsmiljøindsatsen, samt sikre at den bliver en integreret del af virksomhedens arbejde. Der skal derfor forefindes en skriftlig APV på samtlige af landets virksomheder.
Dette lovkrav har været gældende fra d.1.1.98, men Arbejdstilsynet har accepteret at virksomhederne har kunnet vente til 1.1.99, så APV-arbejdet kunne planlægges ordentligt inden iværksættelsen.

Form

Da virksomhedernes størrelse og arbejdsmiljøproblemer er vidt forskellige, er der ikke opstillet specifikke krav til hverken hvordan en APV skal se ud eller hvordan den skal laves.

Den enkelte virksomhed/kommune/forvaltning/arbejdsplads kan i samarbejde med sikkerhedsorganisationen selv vælge sin egen måde at lave APV på.

Nogle steder bruger man et standardskema fra arbejdstilsynet, andre steder har man lavet sine egne skemaer. Nogle steder er det sikkerhedsgrupperne der har lavet arbejdspladsvurderingen, andre steder har man købt professionelle (eks. BST) til at gøre det. Nogle steder er det sket via kortlægnings-/spørgeskemaer og igen er der andre steder hvor man har valgt interviewform.

Der er altså tale om en udbredt metodefrihed hvor virksomheden og sikkerhedsorganisationen selv kan finde/vælge den form, som man synes bedst passer til ens arbejdspladser.

På BUPLs hjemmeside www.BUPL.dk kan man søge på APV og her finde en række eksempler på APV-skemaer om specielle emner som indeklima, støj, psykisk arbejdsmiljø, belysning, m.v.

Indhold

Der er imidlertid en række indholdsmæssige forhold som lovgivningen kræver er med i en APV:

Der skal udarbejdes en kortlægning

Dette skal ske for at sikre at de væsentligste arbejdsmiljøproblemer bliver kortlagt, så de herefter kan prioriteres, sættes i system og løses.

Der skal udarbejdes en problembeskrivelse

Dette skal ske for at have klarhed over problemernes årsag og omfang. På den måde kan man bedre kan lave en både kort- og langsigtet problemløsningsstrategi.

Der skal udarbejdes en prioriterings- og handleplan

Dette skal ske for at sikre, at der bliver foretaget konkrete initiativer til at fjerne/nedbringe de arbejdsmiljømæssige risici. Da mange udbedringer let kan være forbundet med større økonomiske udgifter, må der ske en prioritering. Derfor er det vigtigt at såvel sikkerhedsorganisationen som arbejdsgiveren er direkte inddraget i APV-processen.

Der skal udarbejdes retningslinier for opfølgning af handleplanen

Dette skal ske for at sikre at handleplanerne også bliver effektueret og fulgt op. Det er vigtigt at få undersøgt hvorvidt forskellige handleplaner også har haft den ønskede effekt eller om det er nødvendigt at sætte nye initiativer i værk.

APVen skal være tilgængelig for såvel ansatte som ledelse og Arbejdstilsyn

Dette skal ske for at sikre åbenhed omkring arbejdet, samt at Arbejdstilsynet ved et virksomhedsbesøg hurtigt kan se hvilke arbejdsmiljøproblemer en given virksomhed har og hvordan man søger problemerne løst.

Der skal gennemføres APV minimum hvert tredje år

Hvis der hverken opstår nye arbejdsmiljøproblemer eller sker ændringer i arbejdets indhold og/eller organisering kan der gå 3 år mellem hver vurdering. Hvis der derimod sker ændringer i arbejdets indhold, organisering eller fysiske rammer skal der i forbindelse hermed foretages ny APV.

Det er med andre ord vigtigt at der sker et grundigt APV-arbejde. Det kræver nogle ressourcer, specielt i opstartsfasen, men det også sikkert at hvis APV-arbejdet prioriteres vil resultaterne, i form af et bedre arbejdsmiljø, også komme.

Arbejdsgiverens ansvar

Arbejdsmiljølovens § 15 a) 1.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering.

Arb.min. bkt. nr.867 af 13.10.94 § 6 a)

Stk. 1. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen navnlig med henblik på at sikre en skriftlig behandlingsmåde i forbindelse med den nærmere planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af arbejdspladsvurderingen, og at sikre, at resultatet heraf gøres synligt, jf. § 6 b, stk. 5.

Stk. 4. En arbejdspladsvurdering skal ajourføres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v., som har betydning for virksomhedens arbejdsmiljø, dog senest hvert tredje år.

Stk. 5. En arbejdspladsvurdering skal forefindes i virksomheden og være til rådighed for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Arb.min. bkt. nr.867 af 13.10.94 § 6 a)

Stk. 6. En arbejdspladsvurdering skal ikke sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet, medmindre der er fastsat særlige regler herom i henhold til arbejdsmiljøloven.

Arb.min. bkt. nr.867 af 13.10.94 § 6 c)

Stk. 1. Hvis arbejdsgiveren ikke selv har fornøden indsigt til at udarbejde arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren indhente bistand fra en bedriftssundhedstjeneste eller andre særligt sagkyndige.

Stk. 2. Selvom der indhentes bistand fra særligt sagkyndige, er det dog stadig arbejdsgiverens ansvar, at der udarbejdes en arbejdspladsvurdering, og at kravene, der fremgår af § 6 a og § 6 b, stk. 1-5, er opfyldt.

Der hersker altså ingen tvivl om at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at der forefindes en APV på arbejdspladserne. Det kan ikke og skal ikke gøres til et anliggende for den enkelte arbejdsplads og dens sikkerhedsgruppe.

Det betyder ikke at lederrepræsentanten i sikkerhedsgruppen er ansvarsfri. Det er naturligt at den lokale lederrepræsentant aktivt medvirker i både udarbejdelsen og opfølgningen af den enkelte arbejdsplads APV.

Arbejdsgiveren derimod skal sikre at hele virksomhedens APV-arbejde koordineres og prioriteres.

Professionel rådgivning

Det er ligeledes arbejdsgiverens ansvar at sikre at de mennesker der skal udføre selve APV-arbejdet også har de nødvendige forudsætninger til at gøre det.

Det vil sige at hvis det er sikkerhedsgrupperne der laver APV-arbejdet, så skal de have den nødvendige viden om APV samt tid til rådighed.

Som det fremgår kan arbejdsgiveren ikke købe sig fri af sit ansvar ved at lade arbejdsmiljøprofessionelle udføre arbejdet.

Der er imidlertid ingen tvivl om at professionelle arbejdsmiljøaktører (eks. BST) med fordel kan inddrages. Det gælder både i udarbejdelsen af forslag til og systematisering af APV-arbejdet og i udarbejdelsen af kort- og langsigtede løsningsforslag på forskellige arbejdsmiljøproblemer.

Sikkerhedsorganisationen skal inddrages

Arbejdsmiljølovens § 15 Stk. 3.

Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen.

Arb.min. bkt. nr.867 af 13.10.94 § 6 a)

Stk. 2. For at sikre, at alle arbejdsmiljøforhold inddrages i arbejdspladsvurderingen, skal arbejdsgiveren sørge for, at virksomhedens sikkerhedsorganisation inddrages i og deltager i hele processen vedrørende planlægningen, tilrettelæggelsen, gennemførelsen og opfølgningen, samt ajourføringen af arbejdspladsvurderingen. Det skal gennem en påtegning på arbejdspladsvurderingen fra sikkerhedsorganisationen dokumenteres, at sikkerhedsorganisationen har været inddraget.

Det er vigtigt at sikkerhedsorganisationen er inddraget helt fra opstartsfasen af APV-arbejdet. Det gælder sikkerhedsudvalget når APV-arbejdet skal planlægges og koordineres og det glæder sikkerhedsgruppen når der skal udarbejdes APV på den enkelte arbejdsplads.

Sikkerhedsorganisationen er den der kender områdets arbejdsmiljøproblemer, arbejdsrutiner og arbejdskulturer. Det er derfor også sikkerhedsorganisationen der er bedst til at rådgive om hvordan APV-arbejdet bedst kan komme til at fungere indenfor virksomhedens område.

Sikkerhedsorganisationen skal ikke bare orienteres, den skal direkte medinddrages og være med til at opstille retningslinier for hvordan der arbejdes videre med arbejdspladsernes APV.

Det drejer sig om hvordan APV-arbejdet indgår i såvel den konkrete som den overordnede prioritering af hele forvaltningens, kommunens, bydelens arbejdsmiljøproblemer.

Det drejer sig om om hele evaluerings- og opfølgningsarbejdet.

I forbindelse med evaluerings- og opfølgningsarbejdet er det vigtigt for sikkerhedsgrupperne, at sikre at der foreligger tilgængelige og klare retningslinier for arbejdet med APV.

Som det nævnes i Artikel 6 i Rådets direktiv (side 2) skal arbejdsgiveren sikre at APV-arbejdet integreres i samtlige aktiviteter i virksomheden og/eller institutionen og på alle niveauer inden for arbejdsmiljøet.

Det er i selve denne konkrete beskrivelse af hvordan APV-arbejdet integreres i virksomhedens aktiviteter, at man får en klar pejling på hvor meget arbejdsgiveren vil omsætte smukke ord om et bedre arbejdsmiljø til konkret handling.

Afslutning

LFS vil løbende behandle APV-arbejdet i fagblad, arbejdspladsudsendelser og på sikkerhedsgruppemøder.

Der er nemlig ingen tvivl om at APV-arbejdet fortsat vil være de næste mange års krumtap eller nødvendige dåseåbner i arbejdsmiljøarbejdet.

Vi håber med denne korte opridsning af regelgrundlaget for APV, at sikkerhedsgrupperne er bedre klædt på til det fortsatte arbejde med APV.

Vi vil endvidere anbefale at samtlige sikkerhedsgrupper anskaffer og sætter sig grundigt ind i AT-anvisning nr.4.00.1/november 98.

Anvisningen er på 9 A5 sider og giver et fint overblik over formål og indhold af APV-arbejdet.

Venlig Hilsen
Olaf Christensen