Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Københavns Kommune
Socialforvaltningen
Mål- og rammekontoret for misbrug og bolig
Bernstorffsgade 17, 4. sal, værelse 440
1592 København V
27. august 2008
LFS bemærkninger til forslag til Københavns Kommunes Hjemløsestrategi
Indledende bemærkninger
LFS skal indledningsvis understrege, at vi finder det positivt, at Socialudvalget fremlægger et nyt forslag til en samlet strategiudvikling på området. Netop hjemløseområdet har været under forandring gennem de seneste 10 år men de tiltag, der har fundet sted i perioden, har efter vores opfattelse været for fragmenterede og ukoordinerede.
Samtidig har der pågået en faglig udvikling på området, som netop muliggør en mere overordnet strategi.
Vi kan tilslutte os de overordnede visioner og mål. Dog forekommer strategien vældigt ukonkret, hvilket naturligvis kan være et bevidst valg. Vi ser således frem til den kommende proces, hvor strategien skal udmøntes i konkrete planer og handlinger og byder gerne ind på at deltage positivt i denne proces.
Vi har ligeledes positivt bemærket, at strategien tager afsæt i dilemmaet mellem overgreb og omsorgssvigt, eller - set lidt mere overordnet - dilemmaet mellem borgerens selvbestemmelse contra samfundets krav om ”normalisering”. Vi er således helt enige i, at dette er et fundamentalt dilemma i den sociale indsats. Et dilemma, medarbejdere og ledere på området konkret skal håndtere dagligt, og som naturligt sætter den enkeltes dømmekraft på prøve.
Med dette udgangspunkt vil vi kommentere på udvalgte dele af forslaget:
At se den hjemløse som et unikt individ.
I en tid med krav om evidensbaseret praksis, effektstyring på fremmedbestemte mål og økonomisk rationalitet er der en risiko for, at den enkelte borger i det sociale system mister netop retten til at blive betragtet som et selvstændigt, værdigt menneske og af systemet gøres til en ”metervare”. Vi mener derfor, at der må gøres bestræbelser på at fastholde fokus på netop det unikke individ.
Ligeledes finder vi det afgørende at fastholde, at forandringsprocesser i menneskers liv ikke foregår lineært efter en universel skabelon, men ift personbårne ønsker, behov, potentialer og livsomstændigheder – og i en proces med mange frem- og tilbageskridt. Socialpædagogisk arbejde er en møjsommelig proces, hvor ethvert fremskridt er positivt.
Vi finder, at forslaget til strategi søger at balancere mellem disse krav på den ene side og respekten for det enkelte menneske på den anden og vil i den forbindelse opfordre til, at dette fokus fastholdes, når strategien udmøntes i planer og handlinger. Den bedste forandringsteori – også på dette område – er at betragte den hjemløse som et selvstændigt menneske, der har brug for støtte i processen frem mod at realisere egne håb, drømme og ønsker.
I denne forbindelse bliver også spørgsmålet om relationer og kontinuitet synligt. Vi finder det – i lighed med forvaltningen - problematisk, at der er så mange skift i relationen mellem den enkelte hjemløse borger og den enkelte professionelle på området. Vi er derfor enige i, at øget kontinuitet må være et bærende princip i den videre konkretisering.
Sammenhæng og samarbejde mellem tilbuddene.
Vi oplever, at området i for høj grad fungerer fragmentarisk og usammenhængende. Idet vi anerkender, at det kan være vanskeligt at skabe sammenhæng i så differentierede tilbud, mener vi det bør være et højt prioriteret indsatsområde de kommende år. Det gælder såvel botilbuddene som Socialcentrene, der i øvrigt synes fraværende i strategien?
Det vil i den forbindelse være naturligt at udbrede det gensidige kendskab mellem de mange forskellige tilbud. Dette kan f.eks. ske gennem konkret udgivelse af en ”parlør”, der beskriver de enkelte tilbud.
Dette vil dog selvsagt ikke gøre det alene. Der skal – ud over en samlet strategi - også personlige møder til. Noget vil finde sted i centerdannelserne, men processen må initieres gennem forvaltnings-tiltag. Disse kan f.eks., tænkes ind i en kompetenceudviklingsramme.
En bred vifte af differentierede tilbud.
Vi er enige i forslagets overvejelser om og planer for udbygning af området. Der er – trods områdets mangfoldighed – brug for endnu mere differentierede tilbud, eksempelvist ift de målgrupper, der nævnes i forslaget.
Uddannelse og professionalisme.
Forslaget til strategi pointerer behovet for professionalisering. Vi har gennem de senere år med glæde noteret os, at der er sket en tilgang af pædagoger til området og vil opfordre til, at der i forbindelse med udmøntningen af strategien sættes en proces i gang mht rekruttering af kvalificerede medarbejdere.
Der er i disse år en faldende tilgang af nyuddannede pædagoger, og der er rift om dem på det samlede (og brede) pædagogiske område.
Vi mener derfor, det vil være væsentligt, at der iværksættes tiltag for både at synliggøre området og gøre det attraktivt som arbejdsområde.
Grunduddannelse gør det imidlertid ikke alene. Der er brug for videre og kontinuerlig kompetenceudvikling. Vi tror, de nye centerdannelser kan blive en god ramme om sådanne tiltag, og skal opfordre til, at der – ad politisk vej – findes ressourcer til dette.
Samarbejde udadtil.
Især er der – som det vil være jer bekendt – problemer ift samarbejdet med BIF. Vi skal derfor foreslå, at Socialforvaltningen tager initiativ til en analyse af disse vanskeligheders karakter og enten selvstændigt eller evt. i regi af Økonomiforvaltningen udarbejder en plan for, hvorledes dette samarbejde kan tilrettelægges, så de mest udsatte borgere i kommunen sættes i centrum for indsatsen.
Udslusning og efterværn.
I forslaget nævnes kort udslusningsstøtte. Vi vil i den forbindelse opfordre til, at denne støtte tænkes og planlægges bredere; nemlig både i form af en ”overflytningsstøtte” fra et tilbud til et andet og i form af et mere målrettet efterværn, hvor behovet er der.
Ressourcer til udfoldelse af strategien.
Vi finder det yderst problematisk, at store dele af planen hviler på en pt. ufinansieret ressourceforøgelse til området.
For os at se er det afgørende for gennemførelse af planens visioner og mål, at der afsættes flere midler til området. Vi håber derfor, at det politiske flertal, der har foreslået, at Københavns Kommune får en ny og samlet strategi, også vil prioriterer de nødvendige midler for at planen kan realiseres.
Ellers risikerer vi at stå tilbage med flotte målsætninger og en gruppe borgere, der end ikke nåede at registrere, at politikerne vil dem det godt.
Vi ser frem til den videre proces, og deltager gerne heri.
Venlige hilsner
Ulla Baggesgaard
Næstformand i LFS