Nyt fra seniorklubben
Seniorklubben i LFS var på udflugt til Fensmark ”Holmegaards glasværk” den 22. maj 2008.
Vi startede fra Valby Station kl. 8.30 med Ravensborg Bus A/S, der var godt nok et par stykker, som havde set forkert på tiden, men de fandt selv dertil.
Efter en skøn tur ankom vi til stedet, og der var bestilt guide til rundvisning på hele glasværket – Det var en stor oplevelse.
Kl. 11.30 samledes vi i Bryghuset til en lækker platte som alle hyggede sig med.
Kl. 15.00 kaffe med en skøn kage til.
Kl. 16.00 var vi mætte og trætte men hyggede os i bussen mod København. En rigtig god dag.
Man ønskede hinanden god sommer og på gensyn den 26. august 2008 hvor turen går til Helsingør. Der kommer brev ud efter den 7. august med pris og tid.
På bestyrelsens vegne Doris Axelsen.
Seniorklubbens bestyrelse ønsker alle medlemmer samt alle i huset en god ferie og tak for hjælpen i vores arbejde med klubben.
På bestyrelsens vegne Doris Axelsen.
Kommentarer (0)
Log ind for at skrive kommentarer.