Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
30. maj 2008
Vedr. høring af ny tilsynsmodel i Socialforvaltningen.
Idet vi takker for muligheden for at blive hørt, vil vi indledningsvist bemærke, at vi i LFS betragter tilsynet med kommunens botilbud som både en foranstaltning til sikring af borgernes retsstilling og som et udviklingsredskab ift den praksis, der udfoldes i kommunens botilbud.
Vi er enige i intentionerne bag den nuværende tilsynsmodel, der på den ene side vægter kontrollen og på den anden vægter diskussionen af og dermed også refleksionen over praksis. Dette gør tilsynsopgaven dilemmafyldt og kompliceret, hvilket stiller store krav til både de ansatte i tilsynet og til de ansatte på botilbuddene.
Den ene del er lovgivningsmæssigt faktuelt bestemt – den anden en del af forvaltningens forpligtelse til at støtte botilbuddenes forstandere og medarbejdere med at udvikle sig i takt med beboernes behov. Denne anden del indbefatter bl.a. værdier, etik og socialpædagogisk praksis; alt sammen elementer, der må ses i nær tilknytning til de nye DU-kontores øvrige indsats omkring drift og udvikling.
Vi kan derfor tilslutte os et valg af model, der – udover den beskrevne grundmodel – rummer et tilsyn, der netop indebærer kvalitetsudviklingselementet. Vi er dog ikke enige i, at hele opgaven bør udliciteres. (Se herunder.)
Vi har desuden følgende konkrete bemærkninger:
- Vi er enige i, at kvaliteten i tilsynet er mere afgørende end antallet af tilsyn, og vi kan derfor tilslutte os fravalget af tilvalg 1.
- Vi finder det afgørende, at tilsynet rent fysisk møder brugere og pårørende, hvorfor vi fuldt ud tilslutter os tilvalg 2.
- Mht tilvalg 3 er vi ligeledes enige. Et dialogbaseret tilsyn med fokus på den socialpædagogiske indsats kan være et værdifuldt bidrag til at styrke kvalitetsudviklingen.
- Ideen med et auditorkorps forekommer os interessant, men vi er også her enige i fravalget. Et auditorkorps vil være voldsomt ressourcekrævende, og vi mener – på linie med indstillingen – at fokus bør være på daglig drift og udvikling. Fravalget af tilvalg 4 forudsætter dog, at tilvalg 2 og 3 tilvælges.
Afslutningsvist finder vi det dog nødvendigt at pointere, at vi er bekymrede for den foreslåede adskillelse særligt tilvalg 3 og DU-kontorernes indsats omkring drift og udvikling. Vi ser en stor risiko for, at det eksterne tilsyns udviklingsopgave ikke vil være i tråd med DU-kontorets udviklingsinitiativer eller intentionerne hermed. Der er – efter vores opfattelse – således risiko for, at væsentlige sammenhænge går tabt. Kvalitetsudvikling i de enkelte døgntilbud kan naturligvis ikke sikres gennem sporadiske kontrolbesøg. Kvalitetsudvikling kræver, at der arbejdes med tilførsel af viden og refleksion over praksis.
Et sådant løbende kvalitetsudviklingsarbejde må systematiseres og tilrettelægges på en måde, så det bliver en del af den pædagogiske hverdag. Det må være en tilbagevendende proces, der sikrer stillingtagen til botilbuddets praksis, og som sætter nye pædagogiske udviklingsmål for botilbuddet. Dette gør en tæt sammenhæng til SOF helt central.
Idet vi har bemærket os, at grundmodellen ifølge indstillingen kan stå alene, skal vi derfor anbefale, at tilvalg 2 og 3 fortsat varetages af forvaltningen.
Venlige hilsner
Ulla Baggesgaard
Næstformand i LFS