Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Hvad fik vi
Af Elisabeth Lockert Lange
Det nyttede
Det har været hovedbudskabet fra formand og forretningsudvalg på møder for de strejkende, for tillidsrepræsentanter og for alle andre medlemmer: ”Vi fik et bedre resultat end vi sagde nej til”. Selv om alle ikke har fået lige meget og heller ikke nok, er deres anbefaling at stemme ja.
Om det var aktionen ”Men in black”, der gjorde udslaget er uvist (flot var den i hvert fald).
Uanset så gik forhandlingerne i gang igen, kort efter de mange strejkende havde vist deres kreativitet gennem et stort antal aktioner, i gang igen – og så lå forliget der.
Hvad medlemmerne siger til det, om det bliver et ja eller et nej, ja det ved vi først efter dette blad er sendt til tryk. Det kan måske derfor synes omsonst at skrive om forløbet, når det er slut og overstået, når det kan læses. Men om tre år skal vi til det samme igen, og så kan det være godt at have ”fastholdt”, hvad det egentlig var, der skete og hvorfor.
Fra det forlød i medierne at nu var der lavet et forlig og til medlemmerne dels kunne læse nogle tal på hjemmesiden, dels blev informeret personligt på stormøder, gik der nogle dage. Dage hvor stor utålmodighed og skepsis for at sige det mildt prægede debatsiden på lfs.dk.
Mens især pædagogerne på daginstitutionerne efterlyste det konkrete resultat for netop deres gruppe, var LFS’ formand Britt Petersen travlt optaget af at regne på konsekvenserne af forliget for hver enkelt gruppe. Den slags ligger nemlig ikke i selve forligsteksten, det skal først udarbejdes og regnes efter bagefter. Så da spørgsmålene regnede ned over hende vidste hun rent faktisk ikke præcis, hvad forliget gav netop pædagogerne. Hun vidste blot at pædagogerne i København var ”hegnet ind” i forhandlingerne. De ville ikke blive ladt i stikken. Mere om det senere.
Da medierne heller ikke fik noget at vide, begyndte de at spekulere – og på et skiftende grundlag afhængig af medie. Det gav en del forvirring – og versioner med en minimal lønstigning. Spekulationerne var ganske vist spektakulære, men korrekte var de ikke.
Siden har Britt Petersen svaret på et hav af spørgsmål på debatten på lfs.dk og fremlagt resultatet på adskillige møder.
På strejkens sidste dag, den 6. maj. blev den første gruppe informeret. Det var de ca. 1200 LFS’ere, som havde været udtaget til strejken, altså pædagoger og pædagogmedhjælpere i Indre By, medhjælpere og dagplejere på Frederiksberg foruden dagplejerne i Rødovre og Gladsaxe.
Og til dem rettede Britt Petersen en dybtfølt tak: ”Hvis det ikke var for jer, ville jeg ikke stå med et bedre resultat, end vi gik i strejke for.” For strejken blev håndteret så ideelt – positivt, synligt og uden dårlige historier i medierne.
Problemer
Britt Petersen spoler tilbage: hvad var det vi gik i strejke for?
To markante grunde. For at hæve lønnen på det offentlige område, de kvindedominerede fag, derfor parolen mandeløn til kvindefag. Den anden grund var den skævdelingspulje, som lå i arbejdsgivernes tilbud, og som blev kaldt den omvendte Robin Hood. Skævdelingen betød at hvis LFS sagde ja til rammen på 12,8 pct., så ville medhjælperne kun få 12,05 pct. Også dagplejerne og de legepladsansatte skulle der tages fra i KLs oplæg.
”Vi mente at alle skulle have en lønstigning, også de grupper som KL ikke mente skulle løftes.”
Derfor sagde FOA nej til arbejdsgivernes faste ramme og skævdelingspulje, ingen af delene var til forhandling.
Britt Petersen lægger ikke skjul på at processen ikke har været let. Først og fremmest efter BUPL indgik forlig i sidste øjeblik på vej ind i Forligsinstitutionen. Dermed røg muligheden for at stå sammen og faktisk være et flertal af offentligt ansatte, som endnu ikke havde indgået forlig. Det ville ellers have været en stærk position. Sådan blev det som bekendt ikke.
”BUPLs mæglingsskitse var et problem for os. Mange tror at vundne rettigheder ikke kan tages fra én, at en overenskomst handler om at få mere. Men sådan er det ikke altid. Fx har Københavns Kommune længe gerne villet tage vores vinterafspadsering. KL kan ikke lide forskelle, og BUPL havde med deres forlig, som medlemmerne så siden har sagt nej til, handlet med afspadseringsreglerne. BUPL fik nemlig ikke flere penge, de lavede flere penge. De fik noget for at sælge deres arbejdstidsregler, forskudttidsbetalingen.”
Det ville LFS ikke.
”Den dag BUPL sagde ja, blev det vores store problem. Vi kunne risikere at få det forlig presset ned over os, hvis der kom et politisk indgreb.”
LFS kontaktede Københavns Kommune, som tog det i opløbet. Overborgmester Ritt Bjerregaard henvendte sig straks til KL og sagde at de ikke kunne leve med BUPL-forliget på grund af at det fjernede arbejdstidsreglerne. Kommunen skulle der med enten efterlade en central medarbejdergruppe frustrerede eller selv kompensere.
Hegnet ind
Der blev forhandlet videre. Alle grupperne var efterhånden på plads, undtagen daginstitutionspersonalet. Ville solidariteten holde? Det gjorde den – Dennis Kristensen sagde nej til det første tilbud, fordi 7000 pædagogisk personale i LFS så ikke ville få noget. Og det lykkedes at rykke det.
”Vi blev ”hegnet” ind, som det hedder i det sprog. Jeg vidste ikke da præcis med hvad, men jeg vidste at der var et hegn om os. Der er jo et politisk spil i hvad arbejdsgiverne siger. Tro mig vi har fået rigtig meget ekstra, også mere end vi kan sige, og man kan læse sig til. Vi taler om mindst 115 millioner kr.”
Nu har BUPL så sagt nej. Ærgerligt at vi ikke kunne stå sammen fra start, mener Britt Petersen.
Men det betyder ikke at hun vil arbejde for at LFS skal sige nej.
”Jeg tror ikke vi kan regne med at BUPL ikke indgår en aftale inden vi kunne genoptage strejken, for da vil vi være inde i juni. Det tør jeg ikke løbe an på. Hvis vores medlemmer siger nej, vil jeg selvfølgelig arbejde bedst muligt for et resultat, men det betyder at spillet er åbent igen, også spillet om arbejdstidsreglerne. Det skal man altså huske”, siger hun.
Er det så lykkedes med det forlig der ligger nu – og som du har stemt om, når dette blad udkommer?
”Jeg tror vi fik det maksimale ud af det på netop det tidspunkt da vi slog til. Og først og fremmest er det mere end vi sagde nej til. Så vi fik noget ud af at strejke.”
Det har adskillige indlæg på debatsiden på lfs.dk sat spørgsmålstegn ved. Derfor var skuffelsen stor på det første medlemsmøde den 14. maj om forliget for daginstitutionspersonalet, for hvor var de henne? Hvor var alle modstanderne af forliget, som havde skrevet så heftigt på hjemmesiden og som kunne have skabt en debat på mødet? Som en deltager efterfølgende udtrykte det:
”Øv-øv-øv... Hvor blev I af? Til medlemsmødet i Markmandsgade, alle jer som er utilfredse med forliget og som har givet jeres mening til kende på disse sider? Jeg havde set frem til en debat, som kunne belyse begge sider af ja og nej siden. Hvor er det ærgerligt at vi ikke blev beriget med jeres holdninger og synspunkter, så vi alle kan vælge hvad vi skal stemme, på et nuanceret grundlag og ud fra nogle spændende debatter.”
Procenter:Igen og igen har pædagogerne spurgt, hvor meget deres kommende lønstigning er i procenter. Er det blevet til mere end 12,8 pct.? Men netop for pædagogerne vil Britt Petersen ikke regne procenter. Men som hun siger: ”Først sagde BUPL at den var på 13,4 pct. Og det er sikkert rigtigt, de plejer at være gode til at regne. Nu siger de at vi intet har fået, ud over hvad de har fået, som de mener er 13 pct. Og det kan også være rigtigt. Jeg ved det ikke. Men det vi har fået er uden at sælge forskudttidsbetalingen, og det er mere end vi sagde nej til ved forhandlingsbordet.” Pædagogmedhjælperne, som i arbejdsgivernes tilbud kun var tiltænkt 12,05 pct. får med dette forlig 12,69 pct. Dagplejerne har fået 13,81 pct.
|
Almenområdet:
Pædagogmedhjælpere uden PGU
• 1000 kr. årligt (2000 niveau) – i København 500 kr.
• 2 trin i grundløn med fuldt gennemslag
• 3 trin efter 11 års erfaring •
0,7 pct. lokalløn
• afskaffelse af forskudttidstillæg og 37/3 afspadsering (undtagen pædagogmedhjælpere i de kommunale daginstitutioner i København)
Pædagogmedhjælpere med PGU
• 1000 kr. årligt (2000 niveau) – i København 500 kr.
• konvertering af PGU-tillæg til 6 løntrin + forhøjelse med yderligere 3 trin
• yderligere 3 trin efter 6 års erfaring
• 0,7 pct. lokalløn
• afskaffelse af forskudttidstillæg samt 37/3 (undtagen pædagogmedhjælpere i kommunale daginstitutioner i København).
Ikke-uddannet klubpædagog
• 1 trin i grundløn med fuldt gennemslag
• 0,7 pct. i fritvalg
• 1,25 pct. i lokalløn Pædagoger/støttepædagoger/klubpædagoger
• 2 trin i grundløn
• 0,7 pct. i fritvalg
• 1,25 pct. i lokalløn
Souschefer
• 1 trin i grundløn
• 0,7 pct. i fritvalg
• 1,25 pct. i lokalløn
Ledere
• 1 trin i grundløn
• 2 x 1,25 pct. i lokalløn
• 15 pct. pension
• 5 seniordage i alt
Alle arbejdstidsbestemte tillæg forhøjes med 4,5 pct. udover reguleringsordning.
Britt Petersen forstår souschefernes harme og skuffelse, især souschefer på de mindre daginstitutioner har problemer, for souscheferne kommer altid i klemme ved overenskomstforhandlingerne.
”Souschefernes opgaver og løn hænger ikke sammen, og vi har sammen med BUPL Hovedstaden forsøgt at kompensere for det i vores fællesforhandlinger om lokalløn. Jeg vil ikke påstå at det er lykkedes 100 pct., men vi har faktisk brugt rigtig mange penge på gruppen.”
Pædagogmedhjælperne er en gruppe, som ofte ikke får det de skal i lokal løn. Og når arbejdsgiverne skylder en gruppe penge, udløser det en regulering, som alle i gruppen får del i. Så selv om medhjælperne i Københavns Kommune og i Frederiksberg får det de skal i lokalløn, tjener de også på at de andre ikke gør det. Den gæld er regnet med ind her, derfor får medhjælperne så relativt meget.
”Men det er samtidig grunden til at der ”kun” er afsat 0,7 pct. i netop lokal løndannelse til medhjælpergruppen. Det er bedre at lægge det på løntrin til netop dem.”
Og de ikke-uddannede klubansatte? De får kun ét løntrin, men de beholder deres forskudttidsbetaling, får 0,7 pct. i fritvalgsordning og 1,25 pct. i lokal løn.
”Jeg ved godt at medlemmer aldrig tror de får noget ud af lokal løn, men det gør de altså. I den sidste overenskomstperiode faktisk 6,5 pct. i lønudvikling. Derfor har vi beholdt de 1,25 pct.”, siger hun og fortsætter:
”Hvis man kun ser på løntrin kan det se ud, som om vi ikke har fået det samme som BUPL’erne sagde nej til. Tro mig det har vi. Og mere til, for vi har fået det uden at sælge vores forskudttidsbetaling.”
Til dette kommer for alle grupper KTO-forliget med generelle lønstigninger og forbedringer i form af forhøjelse af feriegodtgørelse, bedre barsel og seniordage. Se på lfs.dk/ok2008
Dagplejeområdet:
Dagplejere
• 2 trin på grundløn
• gæsteplejevederlag hæves med ca. 50 kr. + pensionsgivende og gæstebørn falder ikke i hul.
• dagplejeres PGU-tillæg konverteres til 5 trin + hæves med yderligere 3 trin
• 0,7 pct. i fritvalg
• ret til at sige nej til gæstebørn for dagplejere over 58 år
• 1 ekstra afspadseringsdag pr. år
• afspadsering for mere end 3 timers aftenmøde
• 0,7 pct. i lokalløn
Dagplejepædagoger
• 2 trin i grundløn
• 1,25 pct. i lokalløn
• 0,35 pct. i fritvalg
Pladsanvisere
• 1 trin i grundløn
• 1,25 pct. i lokalløn
• 0,7 pct. i fritvalg
Souschefer
• 1 trin i grundløn
• 15 pct. pension
• 2 x 1,25 pct. i lokalløn
• 5 seniordage i alt
Ledere
• 1 trin i grundløn
• 2 x 1,25 pct. i lokalløn
• 5 seniordage i alt
At gæstebørn ikke ”falder i hul” betyder at det gæstebarnsvederlag, som dagplejeren får, ikke forsvinder, når et af hendes sædvanlige børn fx er syge, og hun får et gæstebarn, som altså tidligere ”faldt i det hul”.
I frit valg-ordningen ligger at den pågældende procent af lønnen kan bruges til løn, pension eller seniordage (det sidste for folk over en bestemt alder). Som løn svarer det til 2/3 løntrin.
Retten til at sige nej til gæstebørn er også vigtig, hvis fysikken ikke holder. Og afspadseringsdagen er en måde at give dagplejerne, som jo arbejder op til 48 timer om ugen, den eneste mulige form for tidsnedsættelse. Den ugentlige arbejdstid på 48 timer er nødvendig for at tilgodese forældre som selv arbejder fuld tid.
Specialområdet:
Ledere
• 3.500 årligt (2000-niveau)
• 15 pct. pension
• 2 x 1,25 pct. i lokalløn
• 5 seniordage
Mellemledere samt børne- og ungdomskonsulenter
• 1 trin i grundløn + årligt tillæg kr. 4000 (31.03.2000 niveau)
• 14,5 pct. pension
• 1,25 pct. lokalløn
• 5 seniordage
Øvrige uddannede grupper
• 2 trin i grundløn
• 14 pct. i pension
• 1,25 pct. lokalløn
• 5 seniordage
Lærerne har fået særligt brev om deres procenter etc.
Alle arbejdstidsbestemte tillæg øges med 4,5 pct. udover reguleringsprocent. 37/3 ordningen fra kl. 13 videreføres.
”Jeg må være ærlig”, kommenterer Britt Petersen denne overenskomst.
”Specialområdet har intet fået, som de ikke kunne have fået uden strejken. Normalt samforhandler vi med SL, og jeg ville have elsket at lave noget, som var bedre end det, SL har fået. Det lykkedes ikke. For SL har ikke solgt ud af noget, nogen havde i forvejen, og de har ikke ændret på lokalløn. Derfor var der ingen muligheder for at lave noget der var anderledes. Så socialpædagogerne i LFS skal tåle at leve med de godt 12,8 pct. som SLs socialpædagoger får. Og det er et udmærket resultat – bortset fra at de ikke har fået noget ekstra. Men vi er dygtige til at forhandle lokalt, og derfor har LFS’ socialpædagoger også den bedste lokale lønudvikling i landet, og det fortsætter vi med i de næste år. For i København har vi vores egne lokale forhandlinger – og der kan vi forsøge at ”stikke af.”
Regneeksempler:Pædagoger på daginstitutioner og med 6 års erfaring vil i 2010, hvis lokallønsmidlerne fordeles ligeligt, være steget med 2.800 kr. pr. mdr. – hertil kommer forhøjelse af feriegodtgørelse, seniordage osv. Pædagoger med 10 års erfaring vil i 2010, hvis lokallønsmidlerne fordeles ligeligt være steget med 3166 kr. pr. mdr. Pædagogiske konsulenter som den 31. marts 08 har løn svarende til løntrin 46 vil i 2010, hvis lokallønsmidlerne fordeles ligeligt, være steget med 3.643 kr. pr. mdr. – hertil kommer forhøjelse af feriegodtgørelse, seniordage osv. Konsulenter som den 31.marts 08 har en løn svarende til løntrin 48 vil i 2010, hvis lokallønsmidlerne fordeles ligeligt, være steget med 3863 kr. pr. mdr. – hertil kommer forhøjelse af feriegodtgørelse, seniordage osv. Ledere på daginstitutioner med grundløn 33 + 7 trin i størrelse og med 6 års erfaring vil i 2010, hvis lokallønsmidlerne fordeles ligeligt, være steget med 3585 kr. pr. mdr. – hertil kommer forhøjelse af feriegodtgørelse, seniordage osv. For ledere med grundløn 43 + 2 trin i størrelse er det tilsvarende tal 5772 kr. pr. mdr., og for ledere med grundløn 27 + 5 trin i størrelse og med 10 års erfaring er stigningen på 2485 kr. pr. mdr. – hertil kommer forhøjelse af feriegodtgørelse, seniordage osv. |
Ligeløn bedre i Albanien end DanmarkDanmark er helt nede på en 39. plads, hvad angår ligeløn. Kravet om mandeløn til kvindefag er et skridt i den rigtige retning, mener ligestillingsforsker. Der er lang vej til ligeløn i Danmark, som ligger efter lande som Albanien, Benin og Botswana på World Economic Forums indeks fra 2007 for ligeløn. Det skriver Information. Karen Sjørup, der er centerleder for ligestillingsforskning på RUC, mener at forliget mellem FOA og Kommunernes Landsforening er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning. Hun mener, at Folketinget skal nedsætte en ligelønskommission snarest, som kan klargøre, at der er et problem. Kilde: NET-Redaktionen. |
Strejkekroner til ældre og socialområdetBørne- og ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) foreslår at de penge, der ikke er udbetalt i løn til ansatte i strejke i stedet bruges til velfærd, især til ældre, der har lidt under konflikten og til socialområdet. Foreløbig viser en beregning at det drejer sig om mindst otte millioner kroner. Præcis hvad de sparede penge skal bruges til, beslutter et økonomiudvalgsmøde den 20. maj, men Bo Asmus Kjeldgaard håber på en fifty-fifty ordning mellem de to meget betrængte områder: De ældre og socialområdet. Børne- og ungdomsudvalget har tidligere besluttet, at forældre, der ikke har kunnet få deres børn passet, får refunderet betaling for de dage. Den tilbagebetaling er fraregnet de godt otte millioner kroner. |