Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Frit valg pr. 1.4.2006 for pædagogmedhjælpere der er fyldt 55 år
brev udsendt til pædagogmedhjælpere 26.1.2006
Frit valg pr. 1. april 2006 for visse pædagogmedhjælpere
Den 1. april 2006 træder den nye frit valgs ordning i den nye overenskomst for pædagogmedhjælpere i kraft. Bestemmelsen står i § 12 i overenskomsten for de kommunale institutioner i Københavns Kommune. Bestemmelsen suppleres af bilag 2 til overenskomsten.
Bestemmelsen giver månedslønnede pædagogmedhjælpere, der er fyldt 55 år og omfattet af overenskomstens pensionsordning ret til at vælge mellem:
- 1 uges ekstra ferie, eller
- en forhøjelse af pensionsprocenten fra 12,5 % til 14,79 %
Valget gælder for resten af overenskomstperioden og skal være foretaget senest den 1. februar 2006 (LFS: eller snarest muligt derefter).
Pædagogmedhjælpere, der opfylder betingelserne senere i overenskomstperioden, skal give meddelelse senest 2 måneder før betingelserne opfyldes, mens nyansatte, der opfylder betingelserne, skal give meddelelse i forbindelse med ansættelsen.
Hvis du som pædagogmedhjælper opfylder betingelserne/snart opfylder betingelserne, opfordres du til at foretage dit valg ved udfyldelse af vedlagte slip, som skal afleveres til personalekontoret eller din nærmeste leder senest den 1. februar 2006 (LFS: eller snarest muligt derefter).
Såfremt din arbejdsgiver ikke hører fra dig inden fristens udløb, vil du blive betragtet som havende valgt en forhøjelse af din pensionsprocent.
Du kan læse overenskomstens § 12 på bagsiden af papiret. Evt. spørgsmål bedes venligst rettet til din arbejdsgiver eller din fagforening LFS.
LFS har kontaktet Københavns Kommune om hvorledes de agter at administrere ordningen med frit valg, da overenskomsten pt. ikke er udsendt. Vi har ikke modtaget deres svar endnu. LFS vil aktivt bidrage til at oplyse og informere alle organiserede pædagogmedhjælpere og deres tillidsrepræsentanter om kravet om at foretage et valg.
Du bedes derfor læse dette materiale og den vedlagte vejledning. Brug slippen bagerst (ikke med i netversion) og afleverer den til din arbejdsgiver – så hurtigt som overhovedet muligt.
Det bemærkes, at Pensam i samarbejde med FOA – Fag og Arbejde har medvirket til at udforme informationsmateriale til de berørte pædagogmedhjælpere. Du kan altid kontakte din pensionskasse om konsekvenser af pensionsforhøjelsen.
§ 12 Frit valg ordning fra 1. april 2006
Stk. 1
Pædagogmedhjælpere,
1. der er fyldt 55 år og
2. er omfattet af den i § 11, stk. 2 nævnte pensionsordning
opnår ret til en uges ekstra ferie ud over, hvad der fremgår af ferieaftalen eller en forhøjelse af pensionsbidraget til i alt 14,79 %.
Bemærkning
Alene overenskomstansatte pædagogmedhjælpere har mulighed for at vælge mellem ferie og pension – andre grupper, der evt. via aftale er omfattet af overenskomsten, kan alene vælge ferie.
Stk. 2
For, at blive omfattet af § 12 skal begge betingelser være opfyldt den 1. april 2006 eller senere.
Der kan alene foretages valg af ferie eller forhøjelse af pensionsbidraget en gang i overenskomstperioden
A.
Ansatte pædagogmedhjælpere, der den 1. april 2006 er fyldt 55 år og er omfattet af overenskomstens pensionsordning skal senest den 1. februar 2006 meddele arbejdsgiveren om den pågældende ønsker en uges ferie med virkning fra ferieåret 2006/2007 eller en forhøjelse, med virkning fra 1. april 2006 af pensionsbidraget til i alt 14,79 %.
Det foretagne valg er gældende for overenskomstperioden.
B.
For ansatte pædagogmedhjælpere, der i overenskomstperioden opfylder begge betingelser skal senest 2 måneder før begge betingelser opfyldes meddele arbejdsgiveren om den pågældende ønsker at afholde ferie eller en forhøjelse af pensionsbidraget til i alt 14,79 %.
Det foretagne valg er gældende for overenskomstperioden.
C.
Nyansatte der på ansættelsestidspunktet er fyldt 55 år og er omfattet af overenskomstens § 11 nævnte pensionsordning, skal i forbindelse med ansættelsen oplyse om den pågældende ønsker at afholde ferie eller en forhøjelse af pensionsbidraget til i alt 14,79 %.
Det foretagne valg er gældende for overenskomstperioden.
Stk. 3
De nærmere betingelser for afholdelse af ferie eller forhøjelse af det samlede pensionsbidrag fremgår af overenskomstens bilag 2.
Valgordning for pædagogmedhjælpereover 55 år
VALGORDNINGEN FOR PÆDAGOGMEDHJÆLPERE TRÆDER I KRAFT 1.4.2006
Alle pædagogmedhjælpere, der er fyldt 55 år eller fylder 55 år efter den 1. april 2006 får nu muligheden for at vælge mellem en uges ekstra ferie eller en højere pensionsindbetaling.
Pensionsordningen til pædagogmedhjælpere, og andre ufaglærte grupper på det offentlige område, har ikke så mange år på bagen. Derfor vil erfarne pædagogmedhjælpere ikke have så stor en pension til deres alderdom som andre grupper der har haft en pensionsordning i hele deres ansættelsesforhold. Der har derfor været rejst krav til overenskomstforhandlingerne gennem flere omgange om, at gruppen af ældre pædagogmedhjælpere skulle have en højere pensionsindbetaling end andre, og yngre pædagogmedhjælpere.
Samtidigt har der også, ved de sidste par overenskomstforhandlinger været rejst krav om at der indføres en generel seniorordning gældende for alle ældre pædagogmedhjælpere.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 fik FOA muligheden for, at slå to fluer med et smæk. Det blev det aftalt, at pædagogmedhjælpere der er fyldt 55 år og er omfattet af den overenskomstmæssige pensionsordning med virkning fra den 1. april 2006 har ret til at vælge mellem:
- 1 uges ekstra ferie, eller
- en forhøjelse af pensionsprocenten fra 12,5 % til 14,79 %
Er du allerede fyldt 55 år inden den 1. april 2006, sker valget senest den 1. februar 2006 . Fylder du først 55 år efter den 1. april 2006 , skal du vælge om du vil have ferie eller mere i pensionsindbetaling senest 2 måneder før du fylder 55 år. Er du nyansat eller skal til at ansættes som pædagogmedhjælper, og er du fyldt 55 år, sker valget i forbindelse med ansættelsen. Valget gælder for en hel overenskomstperiode ad gangen. Det valg du skal til at foretage nu gælder indtil 31. marts 2008. Herefter skal der foretages et nyt valg, og du kan til den tid ændre dit valg hvis du synes.
Hvis du vælger ferie
Er du fyldt 55 år inden ferieårets start, dvs. inden den 1. maj 2006, kan du holde en ekstra ferieuge i hvert af ferieårene, der går den 1. maj 2006 til den 30. april 2007 og fra den 1. maj 2007 til den 30. april 2008.
Fylder du først 55 år i løbet af ferieåret, kan du holde en forholdsmæssig andel af en uges ferie i det år. I det efterfølgende ferieår, dvs. fra 1. maj 2007 til 30. april 2008 kan du holde en hel ferieuge. Du kan læse mere i bilag 2 til overenskomsten, som du kan finde på www.foa.dk under løn og job.
Hvis du vælger pension
Hvis du vælger ekstra pensionsindbetaling er der en række produkter kan du vælge for de ekstra 2,29% pensionsbidrag.
De ekstra 2,29% pensionsbidrag indsættes på din eksisterende pensionsordning til forbedring af pensionen. Hvis du er interesseret i at vide, hvor meget din pension cirka vil stige på grund af forhøjelsen af pensionsbidraget, kan du gøre brug af vedlagte eksempelberegning.
Der er regnet eksempler for følgende produkter:
- livsvarig alderspension (udbetales hver måned så længe du lever)
- ratepension (udbetales hver måned i 10 år)
- alderssum (udbetales som engangsbeløb)
Du skal være opmærksom på, at du kan vælge at bruge de omvalgsmuligheder, der er i din pensionsordning, hvis du vil have ændret på dine produkter.
Forudsætninger for beløbene
Beløbene i eksempelberegningerne er en rettesnor for, hvad du faktisk kan forvente at få udbetalt, hvis du har en pensionsgivende løn på 16.500 kr. (beløbene er angivet før skatter og afgifter). Beløbene er beregnet for en kvinde på et standardberegningsgrundlag (G82) med en opgørelsesrente på 1,5%. Det er forudsat, at der indbetales ekstra pensionsbidrag frem til udbetalingstidspunktet.
Sådan gør du
Den ekstra pension afhænger af din nuværende løn, af din nuværende alder og hvornår du ønsker at få udbetalt din pension.
Tallene er beregnet ud fra en løn på 16.500 kr.
- Start med at vælge skemaet for det produkt, du gerne vil have. Hvis du er fyldt 60 år, kan du kun vælge ratepension og alderssum, hvis du allerede har disse produkter i forvejen i din pensionsordning. Hvis du vælger ratepension, skal du være opmærksom på, at produktet skal være valgt mindst 5 år før du ønsker, at få udbetalt din pension.
- Overvej hvornår du ønsker at få udbetalt din pension. Øverst i skemaet vælger du den ønskede udbetalingsalder fx 60 år, 62 år eller 65 år.
- Til venstre i skemaet vælger du den alder, du fylder næste gang.
- I det felt, hvor rækken med din alder og kolonnen med den ønskede udbetalingsalder, du har valgt krydser hinanden, finder du det beløb, din pension vil stige, hvis du har en løn på 16.500 kr.
Eksempelberegning på hvor meget din pension forhøjes med de ekstra 2,29% pensionsbidrag
De angivne beløb er en rettesnor for, hvad du faktisk kan forvente at få udbetalt, hvis du har en pensionsgivende løn på 16.500 kr. (beløbet er angivet før skatter og afgifter).
Forudsætninger for beløbene:
Beløbene er beregnet for en kvinde på et standardberegningsgrundlag (G82) med en opgørelsesrente på 1,5%. Det er forudsat, at der indbetales ekstra pensionsbidrag frem til udbetalingstidspunktet.
<
Livsvarig alderspension
|
|||
|
Udb. alder |
Udb. alder
62 år |
Udb. alder
65 år |
55 år
|
89 kr.
|
134 kr.
|
215 kr.
|
56 år
|
70 kr.
|
114 kr.
|
192 kr.
|
57 år
|
52 kr.
|
94 kr.
|
169 kr.
|
58 år
|
34 kr.
|
74 kr.
|
146 kr.
|
59 år
|
17 kr.
|
55 kr.
|
124 kr.
|
60 år
|
|
37 kr.
|
102 kr.
|
61 år
|
|
18 kr.
|
81 kr.
|
62 år
|
|
|
61 kr.
|
63 år
|
|
|
40 kr.
|
64 år
|
|
|
20 kr.
|
Beløbene angiver den månedlige ydelse.
<
Ratepension ved alder |
|||
|
Udb. alder
60 år |
Udb. alder
62 år |
Udb. alder
65 år |
55 år
|
171 kr.
|
242 kr.
|
352 kr.
|
56 år
|
135 kr.
|
205 kr.
|
313 kr.
|
57 år
|
101 kr.
|
170 kr.
|
275 kr.
|
58 år
|
33 kr.
|
135 kr.
|
239 kr.
|
59 år
|
|
100 kr.
|
203 kr.
|
60 år
|
|
66 kr.
|
167 kr.
|
61 år
|
|
33 kr.
|
133 kr.
|
62 år
|
|
|
99 kr.
|
63 år
|
|
|
66 kr.
|
64 år
|
|
|
33 kr.
|
Beløbene angiver den månedlige ydelse.
Alderssum
(produktet skal være valgt senest ved 60 år) |
|||
|
Udb. alder
60 år |
Udb. alder
62 år |
Udb. alder
65 år |
55 år
|
19.081 kr.
|
27.017 kr.
|
39.292 kr.
|
56 år
|
15.149 kr.
|
22.952 kr.
|
34.969 kr.
|
57 år
|
11.285 kr.
|
18.972 kr.
|
30.757 kr.
|
58 år
|
7.480 kr.
|
15.069 kr.
|
26.650 kr.
|
59 år
|
3.723 kr.
|
11.233 kr.
|
22.642 kr.
|
60 år
|
|
7.454 kr.
|
18.725 kr.
|
61 år
|
|
3.716 kr.
|
14.888 kr.
|
62 år
|
|
|
11.117 kr.
|
63 år
|
|
|
7.395 kr.
|
64 år
|
|
|
3.699 kr.
|
Beløbene angiver sumudbetalingen ved udløb.
Det er nu du skal vælge
Har du ikke allerede valgt om du vil have ekstra pension eller ekstra ferie, skal du gøre det nu, hvis du er fyldt 55 år, eller gør det inden for den nærmeste fremtid
Har du ikke fra kommunen fået en blanket du skal udfylde, har vi optrykt en blanket på bagsiden af denne pjece (ikke med i netversionen).
Den kan du enten rive af eller kopiere – udfylde og give til din leder. Så sørger lederen for resten. Vælger du ikke at reagere på denne eller kommunens henvendelse (for selvejende institutioners vedkommende, bestyrelsens henvendelse) vælger arbejdsgiveren for dig, og du ender med at få mere pension indbetalt.
Det er under alle omstændigheder vigtigt at du reagerer, så der træffes et aktivt tilvalg, hvad enten du vælger pension eller ferie.
Du skal være opmærksom på, at vælger du pension, skal du først vælge hvilken type pension du vil have, når pensionsselskabet henvender sig til dig.