Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
2. april 2008
Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Strategi for alkoholbehandling
Vi er i LFS glade for muligheden for - gennem dette høringssvar - at tilkendegive vores synspunkter vedr. forslaget til strategi for alkoholbehandlingens udfoldelse i Københavns Kommune.
Indledningsvist vil vi understrege, at vi finder det positivt, at alkoholbehandlingen gøres til et kommunalt anliggende på lige fod med kommunens øvrige tilbud til kommunens udsatte borgere. Dette finder vi naturligt, og vi håber, at det på denne vis vil kunne lade sig gøre på én og samme tid at få opprioriteret området og samtidig få det til at spille sammen med den øvrige sociale indsats.
Vi har derfor hæftet os positivt ved de overordnede visioner i forslaget, men finder det nødvendigt at understrege, at så ambitiøse planer naturligvis forudsætter, at de nødvendige ressourcer er til stede. Og det er ganske enkelt ikke tilfældet!
Vi skal derfor opfordre Socialudvalget til - i forbindelse med behandlingen af forslaget til strategi - at drøfte, hvorledes de nødvendige ressourcer kan findes. Dette vil ganske enkelt være en forudsætning for en succesfuld implementering af området.
Gode viljer er ikke nok i det sociale arbejde.
Forslaget er ambitiøst på vegne af borgere med alkoholproblemer, visionerne er mange, men nogle af dem peger i modstridende retninger. På den ene side tages borgerens perspektiv - på den anden vægtes den samfundsmæssige interesse. Dette er i udgangspunktet naturligt; omvendt betyder det visse steder, at forslaget så at sige "sætter sig mellem to stole". Vi skal anbefale, at borgerens perspektiv og ønsker for egen tilværelse bliver det udslagsgivende og retningsanvisende for den samlede strategi.
Forslagets faglige ambitioner.
Forslaget er ligeledes fagligt ambitiøst. Det understreges, at de skal være tale om evidensbaseret indsats, og at indsatsen skal kunne effektstyres. Vi er i den forbindelse bekymrede for netop brugerperspektivet, idet vi finder at dette at ville arbejde vidensbaseret beskrives for instrumentelt - nærmest som en teknologi. Begrebet bruges da også direkte på forslagets side 3, der endog understreger, at behandlingsteknologier fra hele verden vil kunne anvendes i København, såfremt der er fundet evidens for deres effektivitet. Vi skal i den forbindelse erindre om, at metaforskning indenfor det sundhedsfaglige og det psykiatriske område viser, at teknik eller terapeutisk metode alene udgør 15 % af forklaringen på, om en behandlingsforløb virkede. De 85 % tilskrives andre forhold; f.eks. relationen mellem klient og behandler, der udgør 30 % af årsagen. (Mark Hubble et al) Også Center For Rusmiddelforskning har konklusioner, parallelt hertil.
Vi finder det derfor afgørende, at også disse langt blødere og mindre fast definerbare forhold indtænkes i strategien, så den ikke fremstiller behandlingsindsatsen som et instrumentelt anliggende, og forskning reduceres til ren teknologi, der oven i købet synes at kunne anvendes universelt. Dette ville være til skade for såvel borgere som resultaterne af indsatsen.
Reel adgang for borgeren.
Et omdrejningspunkt i strategien er samtænkningen af stof- og alkoholmisbrugsbehandlingen. Der er megen god mening i at se dette som to sider af samme sag, men indtages her borgerens perspektiv, bliver spørgsmålet om indgangen til behandling helt central. På den ene side skal der være en meget synlig indgang, der er kendt af kommunens borgere. På den anden side skal det være en indgang, borgeren oplever sig hjemme i og kan identificere sig med. Samtidig er det afgørende, at det er det bedst tænkelige tilbud, borgeren gives.
Dette mener vi ikke vil være tilfældet med det foreslåede.
Vi skal derfor anbefale, at der etableres en entydig indgang til alkoholbehandlingen i kommunen, - en indgang der vil være kendt af praktiserende læger og f.eks. socialcentrene i kommunen. Og en indgang, hvor borgeren i samråd med den professionelle afdækker ønsker, behov og muligheder.
Vi har noteret os, at forslaget bygger på den overbevisning, at informeres borgerne blot om den mange forskellige muligheder, så vil de kunne vælge frit. Det tror vi ikke er tilfældet; specielt ikke i så stor en kommune som København, hvor mange tilbud er til stede.
Samtidig anbefaler vi, at denne indgang ikke lægges indenfor stofmisbrugssystemet. Det vil i forvejen være forbundet med overvindelse for den enkelte at henvende sig til behandlingssystemet, og det vil derfor være afgørende, at borgeren i dette første møde kan se sig selv i behandlingen og oplever sig "på rette hylde". Vi skal derfor anbefale en særskilt alkoholindgang, der sammen med borgeren kan afdække behandlingsbehov og behandlingsmuligheder samt foretage den eventuelle videre visitation. Dette vil skabe de bedste forudsætninger for, som der står i forslaget - ikke kun i princippet, men også i realiteten - "er lige adgang for alle".
Sammenhæng mellem stofmisbrugs- og alkoholbehandling.
Såfremt det besluttes, at integrationen skal finde sted, skal vi anbefale, at det ikke blot "hele tiden fordomsfrit og nøgternt afsøges", men at der målrettet evalueres på en gradvis integration, således at den kan justeres, ændres eller helt forlades undervejs, på baggrund af konkret viden og bl.a. inddragelse af brugernes synspunkter.
Faglige forudsætninger.
Vi har noteret os, at strategien ikke opererer med de faglige forudsætninger for indsatsen. Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at kommunen i dag ikke har de faglige forudsætninger for at løfte opgaven, og at der vil skulle sættes ind med en massiv efteruddannelsesindsats for at undgå, at kommunens ansatte står med en opgave, de ikke har muligheder for at løse.
Fokus for dette høringssvar.
Som det fremgår af ovenstående har vi især responderet på de elementer i strategien, hvor vi er uenige i det forslåede. Vi vil derfor blot afslutningsvist markere, at vi finder, forslaget indeholder en lang række gode elementer; f.eks. betragtningerne over forældre med misbrugsproblemer.
Misbrugsbehandlingen i København har brug for visioner. Dette er vi helt enige i. Det kræver så til gengæld muligheden for at realisere visionerne i praksis, og vi skal her endnu engang opfordre til, at dette gøres til et særligt fokusområde i kommunens budgetbehandling. Der er i forvejen et ophobet kapacitetsproblem i stofmisbrugsbehandlingen, som f.eks. beskrevet i forvaltningens prognoser for området. Uagtet at stigningstakten synes at være mindsket, er der fortsat et ophobet kapacitetsproblem.
Lægges nu et underbudgetteret alkoholområde oveni, vil strategien blot forblive at være smukke ord skrevet på papir!
Venlige hilsner
Ulla Baggesgaard
Næstformand i LFS