Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Debat
Svanen, der blev til en grim ælling - eller hvad?
”Der kommer en artikel om Svanehuset i avisen…” To uger gik der fra vi fik denne kedelige og uforståelige besked, til kritikerens blyant havde tværet os til. To uger gik vi og ventede på kritikerens lup. Nu har vi læst artiklen og ved, hvad vi skal forholde os til.
Men hvem gider høre på os?
Hvor er det dog ærgerligt, at K. Krogh og M. Frich ikke har spurgt os. De fravælger folk, der kan nuancere billedet af Svanehuset. Denne ensidige fremstilling af vores arbejdsplads medfører frustration og utryghed blandt personale, beboere og forældre.
Vi arbejder inden for et område med et belastende psykisk arbejdsmiljø. Der ligger et arbejdspres på grund af den forventede skriftlighed, der hele tiden kræver en større og dybere dokumentation, vores normering på området, den manglende rekruttering osv.
Hvad tænker I på, Kasper Krogh og Morten Frich, at omtale os så ensidigt uden at have flere vinkler med? Tror I, at det nu bliver nemmere at rekruttere? Tror I at der nu vil opstå færre fejl?
Vi sidder med en mistro til nyt personale, om deres motiver er reelle, eller om det er endnu en journalist med skjult agenda? Vi sidder med følelsen af at vores ageren i forhold til de metodiske overvejelser og refleksioner, vi har i dagligdagen, konstant bliver sat på spidsen. Dette udløser en konstant tvivl om, hvorvidt vores pædagogiske overvejelser bliver anerkendt. Gang på gang oplever vi at skulle navigere i gråzoner med etiske dilemmaer, hvilket vi er gode til. Hvor er anerkendelsen for det gode arbejde vi dagligt udfører?
For at efterleve jeres krav om et fuldstændigt fejlfrit miljø, kræver det, at vi for fremtiden skal agere som robotter. Hvor er menneskeligheden, etikken og omsorgen i det?
Selvom vi har procedurer, der skal forhindre, at der sker fejl, og vi er opmærksomme på, at vores børn er helt afhængige af, at vi passer på dem, sker der fejl, det vil vi ikke kunne undgå. Det vigtigste er, at der her hos os er et miljø, hvor der er åbenhed omkring at der sker fejl, så de kommer frem i lyset og vi kan lære af dem, så vi kan handle og reflektere på dem.
Vi er faktisk et Svanehus med ansatte, der udfører og yder et godt fagligt og professionelt arbejde. På trods af mediernes heksejagt, der fortæller læserne det modsatte. Vi skal brændes og vi ved ikke, hvornår og hvorfor. Det er provokerende og frustrerende.
Vi oplever at Svanehuset er en arbejdsplads med en god og åben dialog. Hver gruppe har en AMU repræsentant, en SU repræsentant, en ”lokal” afdelingsleder, en tillidsrepræsentant, en fagforening, en forstander, hvis dør altid er åben. Hvis dette ikke indbyder til åben dialog, hvad gør så?