Fra Debatten på LFS hjemmeside den: 10-2-2008:
DR ønsker ikke kritik
Desværre har DR valgt at fjerne Ulla Baggesgaards indlæg på deres blog efter det havde ligget på i kort tid. De ønsker tilsyneladende ikke kritik.
I stedet bringes det her:
Jeg er næstformand i LFS, der organiserer pædagogerne, ansat på Ringbo. Personalet på Ringbo har nu i 3 uger svævet i uvished om, hvad Bastard Films optagelser egentlig drejer sig om. Bastard Film er et selskab, der beskæftiger sig med at grave i og især konstruere skandaler. Gode historier sælger! Denne gang skal det (igen) ramme offentligt ansatte, og hele processen lægger op til afsløringer af systemets magtfuldkommenhed og de offentligt ansattes tilsyneladende tilsidesættelse af borgernes retssikkerhed.
Mine erfaringer med Bastard Film er, at de for enhver pris laver tendentiøs journalistik. Der manipuleres med optagelser. Der byttes rundt på scener og der konstrueres situationer. Bastard Film er potentielt i stand til at få enhver forældreelsket vuggestue til at fremstå som en anstalt for børneopdragelse, brutal, ensrettende og helt på personalets præmisser. Den form for "åbenhed", som Bastard Film producerer handler ikke om at sikre borgernes rettigheder. Den handler alene om kr og ører.
Det mest urimelige er, at DR vælger at betale for og lægge seere til denne form for journalistik. DR er en public service-kanal, og har dermed særlige forpligtelser, men nu handler det åbenbart mere om at skaffe seertal end noget andet.
For hvilken pris betaler beboerne på Ringbo? Ingen tvivl om, at den er dyr. Ringbos beboere er sindslidende - en del lider af paranoia, føler sig overvåget og frygter det mere end alt andet. Nu blev de overvåget og oven i købet af en ansat, de stolede på nemlig journalisten fra Bastard, der udgav sig for ansat på Ringbo. Hvilke konsekvenser har dette for de enkelte beboere på Ringbo? Og hvordan kan DR overhovedet påtage sig ansvaret for at tilføre beboerne flere belastninger? De har tilstrækkeligt, der smerter i forvejen.
Og hvad med den indirekte pris? Hvad sker, når denne tsunami af medieomtale rammer personalet? Personalets belastning har været voldsom i disse uger, hvor de har ventet på Bastards afsløringer. Og hvordan bliver det at se sig selv udstillet for åben skærm? Det koster dyrt for den enkelte ansatte. Og hvordan vil det påvirke beboerne?
Vi bliver nødt til at spørge os selv, om det er den måde, vil vil udvikle den offentlige sektor? Er det den måde, vi vil rekruttere og fastholde personale til at drage omsorg for de svageste borgere i vores fælles samfund? Og er det den måde, vi vil behandle de svageste borgere, der er så plagede af deres sindslidelser, og f.eks. er bange for stemmerne og de skjulte væsner på deres værelser. Gør vi det bedst ved at etablere skjulte kameraer i deres egen bolig? Eller gør vi det bedst ved at støtte op om de medarbejdere i den offentlige sektor, der har dedikeret sig til arbejdet med netop de sindslidende?
Vi skylder de offentligt ansatte at behandle dem fair og ikke dømme dem på baggrund af skjulte optagelser, der manipuleres og klippes sammen.
Hilsner Ulla Baggesgaard