LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • Emner
  • Aktivisme og Velfærdsalliance-DK
  • LFS ungdom og aktivisme?
  • Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge
 

Sidemenu

  • Unge bakker op om fagbevægelsen
     
  • Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge
     
  • Unge overser tillidsrepræsentanten
     
31.1.2008  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Ugebrevet A4 16/4 2007 NR. 14

Den offentlige sektor skal kæmpe hårdt for de unge

Blot seks procent af de unge på landets ungdomsuddannelser vil foretrække at arbejde i det offentlige frem for det private. Lønnen er for lav, mener de unge. Flere eksperter advarer om, at det offentlige taber kampen om de unges gunst, hvis ikke der gøres noget afgørende ved den offentlige sektors image.

REKRUTTERING Den offentlige sektor skal lægge sig gevaldigt i selen, hvis den skal gøre sig håb om at finde afløsere til de mange tusinde job, der bliver ledige i landets kommuner og regioner, når de store efterkrigsårgange går på pension. Spørger man ungdommen på landets gymnasier, erhvervs- og handelsskoler, er det nemlig ikke et job i det offentlige, der står øverst på ønskelisten.

Blot seks procent af de unge - svarende til 1 ud af 17 - vil hellere arbejde i den offentlige end i den private sektor. 47 procent svarer, at de foretrækker det private arbejdsmarked, mens 42 procent svarer, at de ligeglade med, om de arbejder i det offentlige eller det private. Det viser en meningsmåling, som Epinion har foretaget for Ugebrevet A4 blandt 1.278 unge i alderen 16-19 år.

En af årsagerne til den ringe interesse for den offentlige sektors tilbud kan være, at arbejdet i landets kommuner og regioner nyder yderst ringe prestige. Blandt de unge er det således blot 1 ud af 25, der forbinder et arbejde i det offentlige med højere prestige end et arbejde i det private.

Resultaterne af undersøgelsen er alarmerende læsning for politikere i landets 98 kommuner og fem regioner. Ifølge et utal af undersøgelser står det offentlige nemlig foran en sand åreladning af medarbejdere i de kommende år, og derfor er det alfa omega, at de historisk små ungdomsårgange ikke på forhånd vælger det offentlige fra.

Samtidig må undersøgelsen også skabe dybe furer i panden på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), hvis højt profilerede kvalitetsreform - der skal sikre kvaliteten i den offentlige service i en tid med stadig større krav fra borgerne og stadig færre hænder - netop beror på, at det offentlige bliver bedre til at tiltrække motiverede og højt kvalificerede unge.

Formanden for de godt 200.000 offentligt ansatte organiseret i fagforbundet Fag og Arbejde (FOA), Dennis Kristensen, er dybt rystet over resultaterne af Ugebrevet A4's undersøgelse.

»Det er basunblæsen foran dommedagsporten. Hvis ikke det offentlige kan sikre sig en rimelig andel af de små årgange, så er vi endnu dårligere kørende. Vi vil komme til at opleve ubesatte stillinger, og så vil arbejdspresset vokse, hvilket vil føre til stress og sygedage blandt de offentligt ansatte. Og så er vi i gang med en dødsspiral,« siger han.

Fra landets førende forskere er meldingen også, at man skal tage resultaterne af Ugebrevet A4's undersøgelse meget seriøst. Den indikerer nemlig, at det offentlige kan få enorme problemer med at vinde de unges gunst.

»Hvis arbejdsmarkedet ikke ændrer afgørende karakter, vil de unge have enorme muligheder for at vælge og vrage på jobmarkedet. Her kan det offentlige komme til kort, hvis det ikke forbedrer sit image,« siger forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Noemi Katznelson, der forsker i unges uddannelsesvalg og karriereovervejelser.

Professor ved institut for økonomi, forvaltning og politik på Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen maler med samme sorte pensel.

»For offentlige ledere må den her undersøgelse være alarmerende læsning. Bundlinjen er selvfølgelig, at den offentlige sektor på et i forvejen presset arbejdsmarked kan få meget svært ved at rekruttere tilstrækkeligt med arbejdskraft,« siger han.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/2801 Loadtid: 0.029 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/2801 Loadtid: 0.029 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/2801 Loadtid: 0.029 sek.
Download logo