Kære Kirsten Nissen

I sidste nr. af Socialpædagogen har du en kommentar under overskriften "Pligt og svigt" - en kommentar, hvor du - med udgangspunkt i bl.a. medieomtalen af Tokanten - moraliserer over pligt og svigt i det socialpædagogiske arbejde. Du har tidligere i december givet udtryk for lignende synspunkter i dagspressen og her bl.a givet udtryk for at forholdene på Tokanten må udspringe af en lukket, negativ kultur på stedet.

Du er naturligvis i din gode ret til at have en mening også om dette, men dine kommentarer foranlediger mig til at kommentere på pligt og svigt i fagligt arbejde.

Det må være enhver valgt tillidsrepræsentants pligt kun at udtale sig om forhold, man ret faktisk ved noget om, og du kunne af gode grunde ikke vide noget om hverken kulturen, hverdagen eller den pædagogiske praksis i Tokanten. For det første fordi de ansatte på Tokanten ikke er organiseret i Socialpædagogerne, de er nemlig organiseret i LFS. For det andet fordi du ikke ventede de ganske få dage fra skandalen blev blæst op i Berlingske d. 16.12. til redegørelsen blev offentliggjort d. 20.12. En redegørelse, der frikendte personalet på Tokanten helt og aldeles. Der havde ikke fundet mishandling sted og beboerne var ikke blevet pumpet med medicin. Der var alene tale om ledelsessvigt.

Det er svigt, når en forbundsformand kaster sig aktivt ind i en medieskabt skandale og puster til ilden på så lemfældigt et grundlag.

Hvordan du agerer overfor medlemmer af Socialpædagogerne, er naturligvis et indre anliggende hos jer. Når du er med til at sparke til medlemmer af LFS, der i forvejen er udsat for en mediestorm, har du svigtet både de ansatte i Tokanten og det socialpædagogiske område groft.

Godt nytår

Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS.