Pressemeddelelse fra LFS:

Ritt havde ret…… de udviklingshæmmede kom for sent!

Ritt Bjerregaard tager sandelig de udviklingshæmmedes forhold i København seriøst.
På baggrund af de seneste dages medieomtale af forholdene på Botilbudet Tokanten, reagerer hun skarpt med at forlange en privatisering af tilsynet. Som om det i sig selv vil afhjælpe problemerne.
Samtidig har hun travlt med at placere et ansvar alle andre steder end hos sig selv.

Men Ritt kendte til problemer på området. Det var de udviklingshæmmede, deres pårørende, medarbejderne og deres organisation nemlig på Rådhuset for at fortælle hende i september måned, da de i forbindelse med budgetforhandlingerne ville overrække politikerne et hjerte og en opfordring til ikke at forringe vilkårene yderligere. ”Vis dit hjerte”, var budskabet.

Ritts svar var, at de udviklingshæmmede borgere kom for sent til at få bedre forhold, faktisk vil de få yderligere forringelser!

Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS opfordrer overborgmesteren: ”Ritt burde tage en tur på f.eks. Tokanten og se, hvad det betyder, når der i det daglige kun er to ansatte til 8 beboere. Ansatte, der udover omsorg, knus, kram og aktiviteter med beboerne også skal købe ind, lave mad, ordne vasketøj og de 1000-vis af praktiske gøremål, der hver dag skal foretages i et privat hjem. Beboere skal følges, hver gang de har et ærinde. Hun bør vide, hvordan en morgen, hvor alle beboere skal hjælpes op af sengen, vaskes, gøres i stand, gives tøj på og have morgenmad, foregår.”

Og midt i denne praktiske og travle dagligdag, skal der skrives handleplaner, laves opfølgninger, træffes aftaler for beboerne, arrangeres møder med de pårørende, introduceres nye medarbejdere og studerende.”

"Og ikke blot er økonomien for snæver", siger Ulla Baggesgaard, ”Ritt burde se de fysiske rammer omkring 8 stærkt udviklingshæmmede borgeres liv. Hun burde se, hvordan en kontinuerlig overbelægning på 33% skaber snævre rammer for tilværelsen for nogle af kommunens svageste borgere. Hvordan fire beboere deles om et badeværelse. Se stedets smalle gangarealer, hvor kørestolsbrugere og sengeliggende borgere transporteres mellem rum, der bedst kan karakteriseres som små.”

Kort sagt se hvad det betyder for beboernes trivsel og dermed også deres samvær med hinanden og med de ansatte. Opleve, hvordan konflikter kan opstå, når rammerne er så snævre.

Ritt burde opleve det hele, og frem for alt bør hun forstå, at man ikke bare kan effektivisere den hverdag og den omsorg.

For det har hidtil været devisen i Københavns kommune. Igennem 10 år har et flertal på Rådhuset bevidstløst besluttet, at der hvert år kan spares 2% på budgetterne. Det giver en samlet besparelse på en femtedel
Dertil kommer en række andre besparelser, der år for år er lagt på området – alt sammen ud fra devisen om, at falder besparelserne blot i småbidder, så kan personalet effektivisere sig ud af dem. Og så går det jo nok…. Eller?

Det samlede billede af livet i Tokanten kender vi først efter torsdag, men medieomtalen giver os et vink med en vognstang om, at ansvaret ikke bare kan tørres af på den lokale ledelse eller borgmesteren. Eller klares med mere tilsyn.
Helt grundlæggende påhviler der den samlede Borgerrepræsentation med Ritt i spidsen et stort ansvar.

Ulla Baggesgaard, næstformand i LFS kan træffes på 30948134