Høringssvar i forbindelse med forslag til principper for ny budgetmodel for 0-9 årsområdet:

Vi priser at der tænkes nye tanker mht. at lette institutionsledernes hverdag og forældrebestyrelsens overblik.

Efter gennemgang af principperne ved Morten Petersen i Brønshøj i går aftes, ser vi os endeligt i stand til at fremkomme med følgende indsigelser og bemærkninger:

Bagudrettet budget:

Vi mener at hvert regnskabsår skal afsluttes i forhold til det gennemsnitlige børnetal samme år.

Det bliver nemt for indviklet og snørklet for en pædagoguddannet leder, at styre et budget som baserer sig på andre tal, end de som er aktuelle her og nu.

Det giver mening at kunne afslutte årets regnskab og umiddelbart kunne se om man har overskud eller underskud. Det er enkelt at regne med, så længe der er tilgængelige nøgletal pr. plads. Forvaltningen har personale som er uddannet til at lave beregninger og overslag på den økonomiske udvikling. Politikerne kan bedre - end den enkelte institutions folk - beregne sig frem til hvor mange familier der vil flytte ind og ud af byen m.v.

- At indregne diverse puljer i pladsprisen:

Her må vi pointere, at vi ikke kender til alle forvaltningens eksisterende puljer!

Vedr. de puljer vi kender, mener vi, at puljer som den til støttepædagoger, handicaptillæg, pension og barsel skal bibeholdes, da den enkelte institution ikke selv styrer disse forhold.

Derimod kan vi se en mening i at fordele puljerne til studerende, koloni og Diplomuddannelsen.

Normering af personale:

Det undrer os særdeles at man fravælger politikernes mulighed for styring af voksenressourcerne og dermed overordnet at kunne styre kvaliteten af de københavnske dagtilbud. Som det er lagt frem, kan den enkelte enhed (ledelse og bestyrelse) frit vælge om de vil bruge pengene på mad, inventar, voksenhænder eller julegaver til børnene.

Vi mener at det er rigtigst at have et separat lønbudget.

Vi kan ikke gennemskue om lederlønnen skal være en del af det samlede lønbudget eller ej.

Det er lige så svært for os at gennemskue om det skaber ensartethed ml. store og små institutioner med en grundbevilling på 300.000 kr. Hvor er skillelinien ml. en rentabel og en urentabel institution alt efter om det er en vuggestue, børnehave eller et fritidshjem?

Børnenormering:

Vi mener det er et rigtigt princip at have en højeste børnenormering. Dette af hensyn til den til enhver gældende norm for plads (m2) til det enkelte barn.

Det er også rigtigt at lave regel for at distriktet skal godkende en eventuel overnormering, bl. a. fordi det er vigtigt, at distriktet har overblik over søgningen. Hvis forældre i et bestemt område eksempelvist søger én institution uden pladser frem for en anden med ledige pladser, er der mulighed for at der skal laves en handleplan. Årsagerne kan være mange, f.eks. kan det være, at fritidshjemmets fødeskole ikke har flere børn - eller det kan være, at det pædagogiske tilbud ikke modsvarer forældrenes ønsker.

Husleje, skatter og afgifter:

Da kommunens institutioner bor vidt forskelligt, i lejligheder af mursten / træhuse, i lejede ejendomme / i ejede af Københavns Ejendomme, i gamle / i nye bygninger, i vedligeholdte / i forfaldne, så mener vi at institutionerne skal have dækket den faktiske udgift.

Gårdmænd & rengøringsassistenter:

Med samme argumentation som under afsnittet om Husleje, skatter og afgifter, mener vi at budget for disse grupper, skal være bestemt af objektive opmålinger af den enkelte institution.

Med håb om at regnskaber og mulighed for overholdelse af givne budgetter ikke ender med at blive endnu mere indviklet end det har været hidtil.

Med venlig hilsen

Anni Beck, Leder

Karen Ribergaard, Tillidsrepræsentant

Anne Henckel Johansen, Bestyrelsen

LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger