Protokollat om fridøgn og fridage
|
LFS-kommentar: Denne vejledning om ”Fridøgn og fridage” er udarbejdet til ansatte indenfor daginstitutionsområdet (almenområdet). Vejledningen er gældende indenfor alle forvaltninger (Børne- og ungdomsforvaltningen, den tidligere Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning og Uddannelses- og Ungdomsforvaltning). Protokollatet om fridøgn og fridage knytter sig til ....
|
|
LFS-kommentar: Fridøgns- og fridagsreglerne gælder for alle ansatte i ”kommunale og selvejende daginstitutioner og fritids- og ungdomsklubber samt skolefritidsordninger, børnehaveklasser mv.”. Reglerne anvendes oftest, når der gøres tjeneste på en lørdag, søndag eller helligdag. I institutioner, hvor man fast arbejder i weekenden, er det lidt mere kompliceret at sikre de ansatte en 5 dages arbejdsuge. Det er derfor denne medarbejdergruppe, som bruger protokollatet mest. |
§ 1. Fridøgn
Stk. 1
Der gives en ugentlig fridøgnsperiode med en samlet varighed på mindst 55 timer.
Stk. 2
Fridøgnsperioden kan dog opdeles i 2 fridage, hvor særlige forhold eller tjenestens karakter gør det nødvendigt. Hver delperiode skal udgøre mindst 35 timer, hvis fridøgnsperioden opdeles.
Stk. 3
I måneder, hvor der forekommer helligdage, som ikke falder på søndage, forhøjes antallet af fridage tilsvarende for ansatte, som ikke i forvejen har fri på disse dage.
Stk. 4
Sammenlægning af flere fridøgnsperioder sker ved, at perioden forlænges med 24 timer for hver delperiode, som perioden forlænges med.
§ 2. Fridage
Stk. 1
Fridage skal så vidt muligt lægges på søn- og helligdage.
|
LFS-kommentar: Bestemmelsen giver den ansatte ret til et ugentligt fridøgn svarende til 2 dage. Der er altså tale om 104 ”fridage” i løbet af et år. Reglen betyder at en ansat som hovedregel ikke kan arbejde mere end 5 dage om ugen. Fridøgnsperioden skal mindst have en længde på 55 timer. Reglen illustreres i tabellen nedenfor:
|
Stk. 2
Der skal gives frihed på mindst 30 af kalenderårets søn- og helligdage. For ansatte, der ansættes i løbet af kalenderåret, gives denne frihed forholdsmæssigt.
|
LFS-kommentar: Et sammenhængende fridøgn på (2 dage) kan dog gives som 2 enkelte ”korte” fridage. De behøver altså ikke at være parvist sammenhængende, hvis ”tjenestens tarv” gør det nødvendigt at dele fridøgnsperioden. En kort fridag skal mindst have en længde på 35 timer. Reglen illustreres i tabellen nedenfor:
|
Stk. 3
Adgangen til frihed på søn- og helligdage reduceres dog med en dag for hver 11 sygedage i kalenderåret.
Derimod medregnes sygeperioder, som falder på søn- og helligdage, ikke som fridage.
Stk. 4
Søn- og helligdage, som falder i ferieperioder, medregnes som fridage.
Stk. 5
Søn- og helligdagsfrihed skal mindst have en varighed på 35 timer.
|
LFS kommentar: Det bemærkes, at grundlovsdag, jule- og nytårsaftensdag og 1. maj ikke regnes for søgne- og helligdage. |
§ 3. Tildeling af fridage
Stk. 1
Er der ikke givet den aftalte frihed på søn- og helligdage i løbet af et kalenderår, tildeles et antal særlige feriedage i det følgende ferieår.
Stk. 2
For hver mistet fridag til og med 11 gives en halv feriedag afrundet opad til en hel feriedag. For hver yderligere mistet fridag gives én feriedag.
§ 4. Erstatningsfrihed m.v.
Stk. 1
Mistede fridage godtgøres snarest med et tilsvarende antal erstatningsfridage med tillæg af yderligere fritid på 50 % af den præsterede tjeneste. Tillægges yderligere fritid afrundes opad til hele timer.
Stk. 2
Fridage, som falder indenfor sygeperioder, erstattes ikke.
Stk. 3
Orientering om tildeling af erstatningsfridage skal ske i arbejdstiden og med et varsel på 4 døgn.
Stk. 4
For mistede fridage gives overarbejdsbetaling, hvis de ikke er erstattet med frihed inden udløbet af den kalendermåned, der følger efter normperioden.
|
LFS-kommentar: Bestemmelsen sikrer, at man får kontant afregning, hvis man ikke inden for fristen har fået afspadseret sin erstatningsfrihed. |
Stk. 5
Ved beregning af overarbejdsbetaling for mistede fridage medregnes ikke procenttillægget på 50 %, der er nævnt i stk. 1. Der gives mindst betaling for 6 timer pr. dag.
|
LFS kommentar Beregning af overarbejdsbetaling sker på grundlag af arbejdstiden på den mistede fridag afrundet opad til hele timer. Dog gives mindst betaling for 6 timer. |
Stk. 6
Hvis den mistede fridag er erstattet med en anden fridag i løbet af normperioden, men der ikke inden fristens udløb er givet den yderligere fritid, som er nævnt i stk. 1, gives der i stedet overarbejdsbetaling.
§ 5. Honorering af tjeneste på en fridag
Stk. 1
En ansat kan efter aftale frivilligt påtage sig ganske kortvarig tjeneste på en fridag, uden at denne betragtes som bortfaldet.
|
LFS kommentar: Efter denne regel kan man efter aftale sætte ”kikkerten for det blinde øje” og (kortvarigt) arbejde på en fridag, uden at man af den grund skal have en erstatningsfridag. Bestemmelsen hviler altså på, at den ansatte selv accepterer ordningen, og anvendes primært på institutioner med dyrehold, hvor fodring er nødvendig i weekenden. For denne tjeneste gives et særligt vederlag. Arbejdstiden opgøres, og der tillægges 50 %. Den forhøjede tid honoreres med overarbejdsbetaling, og der gives altid betaling for mindst 1 time. Eksempel: Arne har påtaget sig ”fodringsvagten” på institutionen. Han bruger 1 time på opgaven. Hertil lægges 50 % = ½ time og Arne får på det grundlag overarbejdsbetaling for 1 + ½ time = 1½ time. Da overarbejdsbetalingen svarer til timeløn + 50 %, får Arne i dette eksempel udbetalt 2,25 x timeløn for en times fordring. Arbejder man 2 gange på en fridag, forhøjes den faktiske arbejdstid for den 2. tjeneste med 100 %. Dvs. at 1 time efter tillæg af 100 % bliver til 2 timer. Når de 2 timer herefter kommer til udbetaling med timeløn + 50 % vil vederlaget i dette eksempel svare til 3 normaltimer. |
Stk. 2
Der gives overarbejdsbetaling på grundlag af tjenestens varighed med tillæg af 50 %. Dog gives mindst betaling for én time.
Stk. 3
Hvis der gøres tjeneste to gange på en fridag, forlænges tiden for det andet tjenesteafsnit med 100 %, og der gives mindst betaling for en time for hver tjeneste.
København, den 11. november 2005
For KL Kjeld Hansen og Sandra Høj Eriksen
For Københavns Kommune Sandra Høj Eriksen
For Frederiksberg Kommune Sandra Høj Eriksen
For BUPL Birgit Elgaard og Torben Fersløv Andersen
For FOA – Fag og Arbejde Dennis Kristensen og Jakob Sølvhøj