Dagplejeområdet

Dagplejere i Cyberspace

Af Elisabeth Lockert Lange

En ny virtuel uddannelse til pædagog har tiltrukket dagplejere. Netuddannelsen passer rigtig godt til deres arbejdsforhold og arbejdsform, mener to af de dagplejere, som går på første hold.

Dagplejerne Karin Søgård Koch og Gitte Røpke Hjerrild er ved at tage en meritpædagoguddannelse. Det er der som sådan ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige er, at de tager uddannelsen til pædagog på internettet.

Den virtuelle uddannelse er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Socialpædagogiske Seminarium, Seminariet i Esbjerg og Jydsk Pædagog-Seminarium. Og de to dagplejere er en del af det første hold på 10 studerende på Københavns Socialpædagogiske Seminarium.

Karin Søgård Koch har været dagplejer i Dragør i syv år, mens Gitte Røpke Hjerrild er dagplejer i Gentofte på sjette år. Begge tog pgu’en sidste år, og begyndte derefter på netuddannelsen i september sidste år sammen med ti andre studerende – som to af tre dagplejere.

Pædagoguddannelsen på nettet egner sig særlig godt til dagplejen. Den er indrettet med et år på orlov på fuld tid, og derefter to år med seks weender inkl. fredage. Fredagene er en del af orloven, weekenderne giver dagplejerne selv. I de to sidste år arbejder dagplejerne samtidig på fuld tid. På den almindelige merit-pædagoguddannelse studerer de studerende en aften og en dag om ugen, og en hel dag om ugen belaster dagplejegrupperne for meget til, at kommunerne vil give lov til uddannelsen.

Teoretisk viden
Karin Søgård Koch og Gitte Røpke Hjerrild valgte begge to at læse videre, fordi de havde behov for at få en teoretisk viden på den praksis, de udfører i dagligdagen.

»Vi har kun vores erfaring, fornemmelser og intuition som står over for en faglig viden hos fx dagplejepædagogerne. Vi har ikke så meget en faglig styrke og identitet. Det oplevede vi som utilfredsstillende. Derfor tog vi først pgu’en og fik derefter lyst til at gå videre«, fortæller de. Karin Søgård Koch uddyber:

»Jeg blev nysgerrig. Jeg havde snuset til det faglige i pgu’en, og så bliver man ambitiøs. Og dagplejearbejdet er hårdt fysisk krævende, så hvis man skal være fleksibel i forhold til at kunne skifte job, så må man uddanne sig.« Gitte Røpke Hjerrild fortsætter:

»Man står stærkere med en faglighed. Der bliver lagt mere vægt på hvad man siger, hvis man har en uddannelse end, hvis man er uuddannet. Man er for nem at feje af bordet.«

De to dagplejere undersøgte mulighederne for at læse videre på merituddannelsen, og fandt denne nye mulighed.

Forspring som dagplejere
Uddannelsen strækker sig over tre år. Første år er fuldtids-studium med holdundervisning, praktik og en projektperiode via nettet. De to næste år er tilrettelagt med weekendseminarer og arbejde via nettet. Fra computeren kommunikerer de studerende med hinanden og med undervisere og vejledere.

Undervisningen er ikke fag- men temaopdelt, men indhold og kompetence er det samme som på den almindelige merituddannelse. De studerende på det første hold er nu – efter en periode med holdundervisning og efterfølgende praktik – i gang med at arbejde med et projekt i grupper. Her øver de sig samtidig i at arbejde på og med nettet og hinanden gennem det. For de næste to år er det arbejdsformen.

»Når vi arbejder på nettet, skal der en vis øvetid til. Det kræver en overvindelse, og der skal være tid til at lære hinanden at kende og blive studieegnet. Dette studium er på et væsentligt højere niveau end pgu’en, og man skal lære at være opsøgende og selvhjulpen. Men det giver en frihed i forhold til at kunne tilrettelægge selv, noget som vi dagplejere er gode til, fordi vi er vant til det i vores daglige arbejde. Faktisk mener vi, at vi som dagplejere har et forspring, fordi vi er vant til at tilrettelægge og strukturere vores egen dag. Og arbejdet som dagplejer er et meget studieegnet sted, for vi kan læse midt på dagen, når de små børn sover«.

De fremhæver begge to, at det ikke er for at komme ud på en institution, at de vælger pædagoguddannelsen, men for at få en større viden, faglighed og kompetence. De har begge to en ambition om at blive dagplejepædagoger.

»Vi tror det vil være godt med dagplejepædagoger med erfaring fra dagplejen selv. Vi ser også nu, at holdningen til dagplejen er ved at ændre sig. Der er forældre, som søger dagplejen, hvor de før »nøjedes« med en dagplejeplads.«

Samler erfaringer
Holdet er netop nu i projektperioden. De studerende skriver indlæg til hinanden og kommenterer på hinandens. Vejlederne vejleder fagligt både fysisk og på nettet. Arbejdet skal til sidst samles til en rapport for hver gruppe.

»Vi får en masse erfaringer med, hvordan vi bedst kan arbejde og samarbejde. Hvad der egner sig til det mere strukturerede med egentlige indlæg og dagsorden, og hvad der egner sig til chatformens hurtige ajourføring. Projektgrupperne har deres eget konferencerum, et infotek med information fra underviserne, vi skriver på mail til hinanden, vi har en café til small talk og et bibliotek«, fortæller de to dagplejere, som begge fremhæver, at der er et behov for uddannelse i dagplejen.

»Der er mange fordele ved netarbejdet. Konferencerne er en langsommere proces, fordi man skal gøre det skriftligt, men til gengæld har man så også virkelig noget at have sine meninger i. De er gennemreflekterede. Og man lærer også at give en hurtig tilbagemelding om, at man vender tilbage med noget mere. Vi ved hvad det betyder for én ikke at få svar med det samme«, fortæller de og fortsætter:

»En anden fordel er, at man ikke kan melde sig ud af fællesskabet eller putte sig i baggrunden. Det bliver der lagt mærke til her i langt højere grad, end hvis man sidder og taler sammen. Man kan se, hvem der sidst har været inde på siden – man er synlig på en anden måde.«

Men der er også faldgruber, fortæller de. Man risikerer at gå glip af et socialt fællesskab med holdet, og man skal være meget opmærksom på, at man ikke kun henvender sig til sin egen gruppe på nettet, men udveksler med hele holdet.

Nyt og eksperimenterende
Uddannelsen kræver ikke kendskab til brug af computer. Men det er bestemt en fordel med et minimumskendskab, vurderer Karin Søgård Koch og Gitte Røpke Hjerrild.

»Man bør også have en computer. Seminariet stiller godt nok rum med en computer til rådighed, så man kan skrive opgaver der, men det er upraktisk, for mange studerende kommer langt væk fra.«

Både Dragør og Gentofte har betalt udgiften til seminariet for de studerende, men det er forskelligt hvordan kommunerne administrerer det. Til gengæld faldt de to dagplejere ned i et hul i forbindelse med deres orlovsydelse. Lige da VUS blev lavet om til SVU. De kom i klemme mellem de to systemer og har måttet klare sig på vikarjobs og lignende bl.a. i sommerferien. Men det sker næppe for de næste hold, da den ny ordning fungerer nu.

»Netuddannelsen er et meget selvstændigt studium, og man kan godt mærke, at det er på et begynderplan. Det tekniske har ikke været i orden, fx er der ikke en computer til hver vejleder, og det giver problemer i forhold til tidsfrister. Og uddannelsen lægger jo ellers op til frihed. Det ville også have været godt med en computer i klassen i starten«, siger de og fortsætter:

»Man kan mærke det er nyt. De er stadig famlende, og det er så et spørgsmål om de næste hold kan bruge vores erfaringer, og om vores erfaringer kommer til at ændre de kommende holds virkelighed.«

Københavns Socialpædagogiske Seminarium holder informationsmøde for interesserede på seminariet på Sydhavns Plads 4 den 23. april kl.19. Her vil bl.a. Gitte Røpke Hjerrild og Karin Søgård Koch fortælle om deres erfaringer.