Byen i billeder

Dronning Caroline Amalie har genoptaget traditionen med en årlig kunstudstilling.

Årets tema var byen og dens boliger i alle afskyggninger.Mød kameraet i den ene hånd og blokken i den anden står jeg og kigger på den topfyldte sal med masser af kunstværker, masser af børn og masser af voksne, som er mere end almindeligt interesserede i de mange sjove ting der står og hænger rundt om i lokalet. Forståeligt nok, det er jo deres børn der har frembragt det, og de og vi andre får et nyt blik ind i børnenes kreativitet og væsen.

En dreng hiver fat i mig og spørger om jeg har lyst til at se hans maleri. Og selvfølgelig har jeg det. Han går foran ind i et værelse ved siden af salen med alle kunstværkerne og peger på et ekspressivt rødt billede. Det hedder ”Byens sidste dag”. Hvad han lige mener med det, finder jeg aldrig ud af, han smiler og smutter ind igen.

Mange husker måske de årligt tilbagevendende og imponerende kunstudstillinger i Dronning Caroline Amalie. Med fine og opfindsomme kunstværker, som demonstrerede en kreativitet og fantasi hos børnene, som ikke kun forældrene blev fascineret af, men også var af en karat, hvor andre end familien kunne se det spændende i projektet.

Kunstudstillingerne har ligget stille i de år, hvor Dronning Caroline Amalie 1 og 2 er blevet lagt sammen (det kan læse om på de foregående sider). Og i år er det første gang som sammenlagt at institutionen tager tråden og traditionen op igen – institutionens første store fællesprojekt.

At dømme efter interessen var det en stor succes, det gik bare helt vildt godt, som de unge siger. Salen med alle værkerne var proppet til bristepunktet med børn, forældre og bedsteforældre. Der blev snakket, vist frem, kigget, rost, ih’et og åh’et, fotograferet, drukket saftevand og spist sandwich.

Der var tre afdelinger så at sige: børnehavens kunst, fritidshjemmets og klubbens. Børnehavens tema var byen, dens huse og børnenes boliger. Fritidshjemmet havde valgt fantasi og drøm som udgangspunkt, og klubben havde ladet kreativiteten blomstre, som pædagogen sagde.

Det pudsige var at mange af værkerne også fra fritidshjem og klub faktisk var huse og by – eller relateret til det. Det gav udstillingen en ramme som holdt fint sammen på den, samtidig med at der skete meget forskellige ting i de enkelte værker.

Der var dukkehuse hvor der virkelig var kælet for detaljerne med beboere i modellervoks og trappe til en hems. Der var et hus med pingviner i mange farver, et hus med høns, et hus med juleaften, en piratbåd, en frugtby – og ”en sindssyg rutschebane.” EL