LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2000erne
  • 2003
  • Blad nr. 22
  • Småt nyt
 

Sidemenu

  • Leder
     
  • Småt nyt
     
  • Tjenstlig samtale
     
  • Den støttende tr'er
     
  • Indkøbsordning
     
  • Flerbørnsdagpleje
     
  • Cubas handicappede
     
  • Nye bøger
     
  • Lederklummen
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
14.9.2007  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

Småtnyt

Redigeret af Elisabeth Lockert Lange

Hjemmeside for Børneplanen

Københavns Kommune har oprettet en ny hjemmeside for at gøre det let at følge udviklingen i Børneplanen, som skal opfylde pladsgarantien i 2005.
På www.kk.dk/borneplanen (link er ikke længere aktivt, red.) kan man få overblik over Børneplanens udvikling, de nye pasningsordninger og barnets plads på ventelisten. Da Børneplanen blev sat i gang havde Københavns kommune 10.992 vuggestuepladser, tallet er nu 11.386 vuggestuepladser, og for at opnå pasningsgaranti i 2005 skal man op på i alt 12.404 vuggestuepladser.

Hjemmesiden indeholder information om både eksisterende og nye institutioner, og om de forskellige nye pasningsordninger der etableres i forbindelse med Børneplanen. Der er også tilbud om en nyhedsmail-service, som interesserede kan tilmelde sig for at få sidste nyt via et elektronisk nyhedsbrev.

Kemikalier i legetøj

Der er ingen sikkerhed for, at der ikke er skadelige kemikalier i legetøj. Legetøjstekstiler tjekkes ikke for sundhedsskadelige stoffer, selvom man ved, at de kommer fra de samme lande som almindelige tekstiler, hvor der er påvist uønskede sundshedsfarlige stoffer.

Miljøstyrelsen mener, at det må være producenters og importørers ansvar at tjekke legetøjstekstilerne, mens Dansk Handel og Service siger, at det er en umulig opgave, så længe EU-landene ikke stiller samme krav til produkterne.

Pen-Sam-penge ud af blakkede firmaer

Pensionsselskabet Pen-Sam, der forvalter FOA-medlemmernes pensionsmidler, har i sidste måned trukket investeringer for 250 millioner kroner ud af ni multinationale selskaber. Beløbet svarer til over fem procent af Pen-Sams samlede udenlandske investeringer. Blandt de ni selskaber er Coca-Cola, elektronikgiganten Samsung, Wal-Mart, som er verdens største dagligvarekæde, dagligvareproducenten Nestlé og olieselskabet Total Fina Elf.

Aktieposterne sælges fra, fordi de ni selskaber ikke lever op til de etiske retningslinier, der er vedtaget af Pen-Sams forbrugergrupper og delegerede i de demokratisk valgte medlemsforsamlinger. Retningslinierne slår bl.a. fast, at pensionsselskabet ikke investerer i virksomheder, der overtræder basale rettigheder som menneskerettigheder og lønmodtagerretigheder. Læs mere på www.pensam.dk

Større lønstigninger i 2004

Der er udsigt til større lønstigninger i det offentlige på grund af stigninger på det private område. Udmøntningen af reguleringsordningen i den (amts)kommunale sektor kan beregnes til 0,69%. Det er 0,67 procentpoint mere end forudsat ved indgåelsen af KTO-forliget i 2002. Samlet set betyder det, at lønningerne i den (amts)kommunale sektor i alt vil stige ca. 3% i 2004. Kommunerne har ikke brugt Ny løn, men har sparet så meget på de individuelle løntillæg, at de næste år skal betale godt en mia.kr. i efterregulering til 650.000 ansatte i amter og kommuner. KL erkender, at der er problemer med at få Ny Løn til at fungere.

Sparer på ulande

Regeringen har fjernet rammebevillingen på 44 mio. kr. til fagbevægelsens Ulandssekretariatet. Dog vil »igangværende projekter og indgåede aftaler blive videreført og fuldført«. Statsministeren begrunder besparelsen med, at han ikke mener, at det er skatteyderne som skal betale, men at fagbevægelsen kan søge fra sag til sag.

»Med alle de penge som fagbevægelsen har i sine formuer, kan de godt videreføre sekretariatets drift, hvis de giver dette prioritet«, sagde han til Folketinget.

Sekretariatsleder i Ulandssekretariatet, Steen Christensen ser besparelsen en dybt urimelig politisk diskriminering, men at det da er noget at statsministeren mener de igangværende projekter kan videreføres og fuldføres. Han peger på det usædvanlige i at bede kun én af DANIDA’s samarbejdspartnere om selv at betale for at udføre og implementere den udviklingspolitik som Folketinget har vedtaget.

Mens regeringen hævder, at Ulandssekretariatets arbejde er solidaritetsarbejde, som fagbevægelsen selv bør betale ud af sin formue, fremhæver sekretariatet, at deres arbejde drejer sig om bistandsarbejde helt i tråd med regeringens egen strategi om et bæredygtigt arbejdsmarked. Bl.a. kamp mod børnearbejde, oplysning om AIDS, organisering af lærere og sygeplejersker så de ikke forlader hjemlandet m.m.

Konstitueret formand i dagplejen

Marianne Rosell, dagplejer i Ledøje-Smørum og fællestillidsmand for dagplejerne i Københavns Amt, er konstitueret som formand for dagplejeområdet i LFS. Det er hun frem til generalforsamlingen næste år i september, hvor der skal vælges en ny formand.

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/2255 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/2255 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/2255 Loadtid: 0.031 sek.
Download logo