Sprogstimulering

Af Elisabeth Lockert Lange

DER ER LEG I SPROG

En integreret institution i Tingbjerg har med en film dokumenteret, hvordan sprog indgår i alt, hvad de foretager sig med børnene i hverdagen.
Sprogstimulering og integration kan foregå på mange måder. Nogle laver sproggrupper, andre bruger sprogpædagoger.

I den integrerede institution 0-6 års institution Sommerfuglen i Tingbjerg har de besluttet, at sprog indgår i hele institutionens liv. Sprogstimulering er en naturlig del af den almindelige hverdag. Og det har de lavet en film om: »Sprog og leg«.

Sommerfuglen har 70 vuggestue- og børnehavebørn, og de har i alt 17 nationaliteter i institutionen; kun et par børn er danske. Men dansk er til gengæld institutionens fællessprog.

»Vi har meget bevidst sproget med i alt, hvad vi gør. Vi siger fx ikke til et barn »tag din flyverdragt på.« Vi spørger barnet, hvad tøj det nu skal have på og hvilken farve det er«, fortæller leder Annette Bartels.

Det er ikke kommet af sig selv. Det er en pædagogisk linje, de har besluttet og er enige om i huset. Hele personalegruppen er med i det, og de bruger hinanden meget ved at spørge, hvordan de andre gør. Det holder gejsten oppe og sikrer, at alle husker det hele tiden. I hvert fald en gang om måneden tager de emnet op og taler om deres metoder, og hvordan de hver især taler med børnene, sådan at alle sprogets nuancer hele tiden kommer med. Hele gruppen har desuden fået kurser i sprogstimulering.

»Målet er at have metoden på rygmarven, for det er et kendetegn her i institutionen, at sådan kan og gør vi. Og vi starter i vuggestuen. Det er vigtigt, at de allerede fra de er helt små får et godt forhold til sproget. Derfor prøver vi hele tiden at få sproget frem i dem, og fortæller dem, at uanset hvor korrekt det er, er det godt. Vi klapper og roser og opmuntrer dem på alle måder til at bruge sproget. Og børnene er glade for at bruge sproget.«

Gentagelse og visualisering
Den glæde ses tydeligt på filmen. Den varer lidt under en time og er filmet af en professionel filmmand Jeppe Jeppesen (DFF). Han har bagefter sammen med en professionel klipper, leder Annette Bartels og sprogpædagog Gertrud Jørgensen, som er tilknyttet institutionen, redigeret de seks timers optagelse ned til det færdige resultat. Og det var svært at vælge ud, fortæller Annette Bartels, for det hele er jo relevant.

Filmen veksler mellem scener, hvor de voksne indgår og fri leg børnene imellem. De første viser Sommerfuglens grundlæggende metoder, de sidste illustrerer tydeligt, at børnene taler dansk sammen. Filmen kommer hele vejen rundt om dagligdagen i institutionen, børnene spiser, tager tøj af og på, synger, leger og får fortalt eventyr.

»Som man kan se i filmen, er sprog og integration grundlæggende i vores pædagogik, og sprogarbejdet er en del af hverdagen. Alt bliver gentaget og gentaget, og så visualiserer vi det. Vores vision er, at børnene her har så gode sproglige kompetencer, at de er på niveau med danske børn, når de starter i skolen.«

Filmen illustrerer med de mange forskellige situationer, hvordan de kobler alle oplevelser med sprog. Når de synger med børnene, bevæger de sig samtidig i forhold til sangens ord. Handler den om fugle, så flyver de. Når de fortæller eventyr, har de samtidig figurer fra eventyret, som børnene flytter på og fortæller om. Eller de bruger billeder i forbindelse med en historie, den voksne spørger, og børnene fortæller selv med og sammenholder det med de billeder, de sidder med. Navneleg med navnesedler kombineres med sang. Ugedage, årstider og tal indgår også i leg, samling, sang og snak.

De bruger poser med eventyrfigurer eller dyr i, og børnene sætter ord på. De maler og tegner, og barnet kalder farverne ved deres navne. En sang som »Se min kjole« er populær. Børnene lytter til en lyd og skal sige navnet på den genstand, som frembringer lyden. En lugt bruges på samme måde. Også følelser får børnene lov at identificere og sætte ord på via dukketeater. Og det hele foregår i en atmosfære af leg og begejstring.

Når børnene skal have tøj af og på, fx før de små skal sove, eller inden de skal ud på legepladsen, er sproget også i brug. Den voksne spørger fx hvad barnet skal have på nu, og barnets svarer: strømper, sko osv. Når de spiser, taler de om hvad de spiser.

Gentagelserne, visualiseringen og koblingen af leg, spørgsmål og svar, sanseindtryk, sang og bevægelser er grundstammen i Sommerfuglens metode. På den måde bliver sproget integreret i alle aktiviteter og dagligdags situationer, og børnene bliver på en naturlig måde opfordret til at sætte ord på ting og begreber.

Begejstrede forældre
Filmen blev optaget i marts-april og med forældrenes fulde opbakning. Filmen er også blevet vist for forældrene, som er meget begejstrede, fortæller Annette Bartels. De finder jo ud af, hvor meget der rent faktisk sker i institutionen, og dokumenterer over for dem, hvor meget deres barn lærer.

De ansatte skriver desuden hver dag på en seddel på tavlen, hvad dagen er gået med, og de tager også mange billeder, som de hænger op.

Tosprogede børn i Børnshøj-Husums daginstitutioner gennemgår, når de er tre år, en sprogvurdering ud fra et skemamateriale, hvor børnenes svar på spørgsmål viser deres dansksproglige niveau. Efter et år i institutionen bliver barnet igen sprogvurderet. Det er socialcentrets pædagogiske konsulent Vibeke Kirst, som står for det, og det sprogstimulerende arbejde hæver den pædagogiske kvalitet på området, mener hun.

»Et fokus på sprogarbejde generelt gør, at man på institutionerne bliver meget bevidst omkring det pædagogiske arbejde. Og stor bevidsthed om det pædagogiske arbejde er altid med til at hæve kvaliteten.«

I vurderingsmaterialet, den såkaldte pædagogernes værktøjskuffert, indgår både en række genstande og en række spørgsmål. Fx bliver barnet bedt om at række pædagogen »den lille bold« eller pege på »dukkens øjne«.

I starten havde pædagogerne ingen ensartet værktøjskasse, så materialet er udarbejdet dels for at lette arbejdet for dem og dels for at gøre vurderingen af børnenes sproglige niveau ensartet «, siger Vibeke Kirst. Den bruges af alle institutioner i Brønshøj-Husum og Bispebjerg, og den udvikles løbende.

Den viden som institutionen har via sprogvurderingen bruger de voksne i deres snak med det enkelte barn. »På den måde er det et meget individuelt arbejde med hvert barn, for vi ved jo, hvor det befinder sig sprogligt, og vi taler med det og stiller spørgsmål ud fra den viden«, siger Annette Bartels