Leder
DUMPEKARAKTER ELLER RELEVANT KRITIK
Pædagoger uddannes dårligt. Børnene deltager i et socialt eksperiment. Ministeriet bør gribe ind.
Sådan lyder nogle af overskrifterne i den avis, jeg vågnede til forleden morgen. Dagen efter kunne jeg i samme avis læse, at KL foreslår en delvis sammenlægning med læreruddannelsen.
Baggrunden er den rapport, Evalueringsinstituttet har offentliggjort i foråret, der grundigt og kritisk beskriver den nuværende uddannelses styrker og svagheder, og som formulerer en række anbefalinger til et videre reformarbejde. Det er blot svært at genkende rapportens konklusioner i den nuværende medieomtale.
Jeg er enig i langt de fleste konklusioner i selve rapporten. Uddannelsen bør forandres. Der bør stilles flere krav til undervisning og niveau. Det er betænkeligt, at der fra flere sider stilles spørgsmålstegn ved, om for mange slipper uhindret igennem uddannelse og eksamen. Seminariernes prioriteringer er for forskellige. Der skal ses og ændres på praktikforløbene. Der er i høj grad behov for en praktikvejlederuddannelse. Jeg er således enig i evalueringens saglige påvisning af, at der skal en reform og en ny uddannelse til nu.
Det skal være en uddannelse, der tager sit udgangspunkt i de fordringer, det pædagogiske arbejdsmarked stiller og i de vilkår og krav, der stilles til de nyuddannede pædagoger.
Men det er ikke nok. Løsningen er ikke alene en ny uddannelse. Dertil er det pædagogiske arbejdsfelt for bredt og i øvrigt under konstant forandring. Det må være en uddannelse, som klæ’r de uddannede pædagoger på, for at følge med udviklingen i et samfund, der er præget af høj udviklingshastighed. Brugernes krav og behov forandres. Det pædagogiske område forandres og nye former kommer til. Det stiller store krav til både uddannelse og uddannede pædagoger om kontinuerligt at udvikle sig fagligt og personligt og forandre det pædagogiske arbejde. Det er store krav at stille til en uddannelse, men det er krav, der må tages alvorligt af alle parter.
Lige nu raser mediekrigen om pædagoguddannelsens evaluering og fremtid. Undervejs hænges de sidste 12 uddannelsesårganges pædagoger ud i pressen. Det er helt, helt urimeligt, mener jeg. Debat er en god ting, men jeg så gerne – og deltager gerne i – et mere dialogpræget samarbejde omkring en fremtidig uddannelse. Evalueringen er klar; anbefalingerne er klart formuleret – nu må parterne og ministeriet i gang.