Kunst på Sundbyvang

Af Elisabeth Lockert Lange

RULLENDE BILLEDVÆRKSTED

Over fire måneder har fire brugere på dagcentret Sundbyvang med koncentration og fordybelse malet en række billeder, som nu smykker stedets kantine.

De kaldte sig det rullende billedværksted, og det i helt bogstavelig forstand. De læssede maling, farver, papir, karton, pensler og blyanter på et rullebordet og kørte ind på køkkenet en gang om ugen. Der startede de med formiddagskaffe og efter en snak om, hvor de hver især var kommet til, gik de i gang. To timer i dyb koncentration kun afbrudt af enkelte grin og enkelte »øv«. Foruden den dialog der hele tiden var med den enkelte bruger.

De er pædagog Rigmor Holm og fire brugere: Hans Jacobsen, Lasse Helveg Larsen, Margrethe Lund og Karin Lisbeth Pedersen.

Vi sidder alle sammen, pædagog, de fire brugere af dagcentret, journalist og fotograf, i kantinen. Her er vi omgivet af de mange billeder. Hver kunstners billeder hænger samlet og for sig, og de er meget forskellige; hver kunstner har tydeligt sin helt egen stil.

Lidt efter lidt stiller de sig stolte op en efter en med eller ved deres billeder, nogle af dem fortæller lidt om dem. Inspirationen til billederne fik de fra blade, bøger, tidsskifter eller de valgte at tegne helt efter fri fantasi.

»Jeg havde et billedværksted sidste år, hvor metoderne var helt anderledes. Det var meget med bundne opgaver og materialer, som jeg havde valgt. Og det passede fint til projektet dengang«, fortæller Rigmor Holm.

Det er en succesoplevelse for de fire kunstnere, at deres billeder hænger og smykker i kantinen.

»Det ønskede jeg meget, da jeg syntes vores kantine trængte til et løft. Men det handler jo ikke om mine ønsker, så jeg spurgte brugerne, om de havde lyst til, at vores billeder blev en foræring til kantinen. Det syntes de var en god idé, og det blev temaet: billeder til kantinen.«

Egen stil
Hver tirsdag formiddag rullede holdet ind i køkkenet og malede. Der var ikke plads andre steder, men her må man se på muligheder og ikke begrænsninger. De var da også alle sammen meget bevidste om, at køkkenet var deres i de timer, fortæller Rigmor Holm.

De fire kunstnere valgte meget forskellige motiver og stil. To malede ud fra deres egen fri fantasi, Hans Jacobsen og Lasse Helveg Larsen. Margrethe Lund og Karin Lisbeth Pedersen malede efter andre malerier, bl.a. en del portrætter.

»Lasse var helt sin egen, han sad for sig selv, han begyndte at male senere end de andre, og han sluttede senere. Jeg forsøgte at vise ham nogle kataloger fra Louisiana til inspiration, men dem skubbede han væk. Men noget må han alligevel have set, for der sneg sig et motiv derfra ind senere«, siger Rigmor Holm. Lasse Helveg Larsens stil er ret David Hockneysk med landskaber i klare stærke farver – uanset om han har inspireret eller ikke.

Det hele startede for et par år siden med en ny struktur på dagcentret. Der var enighed om at sætte fokus på bl.a. brugerindflydelse. Det betyder bl.a. flere valgmuligheder, og de ansatte bød ind på forskellige projekter, som iværksættes udfra både kvalitetsmålsætning og kvalitetsmål.

»På den måde handler det også om at udnytte personalets kompetencer, så der er størst mulig kvalitet i det vi laver. Malerier har altid interesseret mig, og jeg var på et meget lærerigt kursus for et års tid siden, som handlede om at være en god inspirator og vejviser. Jeg lærte fx, hvor vigtigt det er at arbejde med kvalitetsmaterialer, det giver koncentration og begejstring. Derfor brugte vi til opstart ca 6.000 kr. til materialer.«

Skærpede sanser
Det allervigtigste for Rigmor Holm er at møde brugerne der, hvor de er.

»Det er ikke mine præmisser og mål der tæller, men deres. Og hvis de som fx Lasse har behov for at sidde for sig selv, er det ok. Og vælger de at bruge de samme materialer hele forløbet igennem er det også ok.«

Gruppen fik hurtigt fællesnævnerne: glæde, begejstring, fordybelse, koncentration og stolthed i deres arbejde og samvær.

»Det er meget vigtigt, at de mærker min begejstring, det giver dem en tillid til, at de godt kan. Når vi har siddet sammen, har vi været i en atmosfære af glæde, begejstring og også forundring: tænk at vi kan. Vi har også grinet meget, vi har været meget stille, og brugerne har aldrig kedet sig«, siger hun og tilføjer:

»Det er tydeligt, at de har fået meget ud af det. De har oplevet at lave noget på tværs af grupperne, og de har fået nye venskaber. Deres sanser er klart blevet skærpet, og deres glæde over billederne er tydelig. Jeg håber deres begejstring fortsætter. Jeg vil selv fortsætte med disse projekter – vi kan jo blive ved med at udvikle og finde nye måder at arbejde på.«

Fx var det tidligere ikke i orden for Rigmor Holm at kopiere andres motiver, det synes hun det er nu. Og selv om deltager- ne kopierer andres motiver, får de alligevel deres egen stil efterhånden, peger hun på.

Karin Lisbeth Pedersen har malet både portrætter, fugle og landskaber. Hun brugte hele forløbet igennem de samme materialer og alt hvad hun lavede var præcise kopier. Bl.a. har hun malet både Marilyn Monroe og Mao.

»Hun er meget reflekterende, stiller spørgsmål og appellerer til vejledning. Hun oplevede, at en nær ven døde, og at det påvirkede hendes valg af motiv, hun ville have himlen med på mange af sine billeder. Hun stiller store krav til sig selv: ville lave en tro kopi, finde frem til de rigtige farver osv.«

Margrethe Lund malede fire malerier i kraftige farver, bl.a. et af Frida Khalos selvportrætter. Iøjnefaldende malerier, som hun stolt viser frem til fotografering. Med Hans Jacobsen var Rigmor Holm i tvivl om han ville få nok ud af at være med, men han ville gerne, og han malede to flotte billeder efter fri fantasi.

»Ingen tvivl om at han blev inspireret af de andres begejstring og stemningen i det hele taget.«

Fem deltagere er det maksimale, mener Rigmor Holm.

»De endte med at være fire, som arbejdede på helt forskellig måde – og det var fint. Min erfaring er i øvrigt, at deltagerne slet ikke behøver være på samme niveau. Og at to timer er et passende tidsrum – længere tid kan de ikke holde koncentrationen.«

Billedværkstedet går over tre-fire måneder forår og efterår. I sommertiden vil de ud i naturen så meget som muligt. Bl.a. har de netop været en uge på Kløvermarken med et naturprojekt.