Af Elisabeth Lockert Lange

COOL CASH

Penge, kontanter, gysser, moneter, stakater, skejser. Kort sagt cool cash, rå løn – mere i lønningsposen, så det virkelig kan mærkes.

Det er det helt grundlæggende budskab fra LFS’ medlemmer på alle de tre områder: daginstitutioner, specialområdet og dagplejen på de tre medlemsmøder, fagforeningen holdt i juni måned om de specielle krav til hver gruppes overenskomst.

Ikke at medlemmerne ikke også gerne vil have andre goder, især seniorordning ligger højt på ønskelisten.
Alligevel er det iøjnefaldende at de medlemmer som dukkede op i de meget sommervarme dage til fyraftensmøder om deres overenskomst havde løn, løn, løn som første prioritet. Noget tyder på at også det pædagogiske personale er dødtrætte af de offentligt ansattes lave lønninger.

Og taler alle beslutningstagerne ikke om at der skal gøres noget særligt for at få de unge til at søge jobs i det offentlige? Måske er det så enkelt at det er højere løn og dermed højere prestige der skal til.

Dermed ikke sagt at medlemmerne ikke også taler arbejdsmiljø. Urimeligt pressede arbejdsvilkår med alt for få hænder til alt for mange opgaver hører også til de prioriterede områder. Primært i form af seniorordninger. Men igen: når vi taler specielle krav til de forskellige grupper i LFS, så er kravet først og fremmest flere penge.

ALMENOMRÅDET

Og så det kan mærkes!

Hvad hører til overenskomstkrav og hvad hører til i andre fora og andre forhandlinger? Det vil sige: vælger man at bruge sine overenskomstmidler til løn eller noget andet i stedet for løn, barsel fx som betales af de overens-
komstmidler, som kunne være gået til højere løn. De bløde værdier koster også noget…Den skelnen skulle lige vendes og afklares på almenområdets overenskomstmøde. Det blev det først og fremmest i forbindelse med diskussionen om tid til andet arbejde med fuld kompensation.

Kort fortalt: hvis det stilles som overenskomstkrav, bliver det også betalt af overenskomst- midlerne, det vil sige af de ansatte selv. Det er jo midler, som i stedet kunne være gået til en lønforhøjelse. Sådan som fx pædagogmedhjælperne betalte for en senioruge af deres egne overenskomstmidler ved sidste overenskomst i stedet for at få pengene som en lønforhøjelse. Det var med andre ord ikke noget, de fik forærende, de købte det af deres overenskomstmidler.

Men tid til andet arbejde bør – ganske som uddannelse og opkvalificering – betales af arbejdsgiverne, ikke af de ansattes egne overenskomst(løn)midler. Det var der efter debat og afklaring enighed om blandt de ca. 40 diskussionslystne pædagoger og medhjælpere, som snakkede, debatterede og valgte områdets specielle overenskomstkrav en varm aften i juni.

Som sagt er den altoverskyggende prioritet for pædagogerne mere i løn. Både i form af reallønsfremgang (første prioritet), højere grundløn (anden prioritet), storbytillæg (fjerde prioritet) og et fjerde løntrin efter 13 års erfaring (femte prioritet).

Det er ikke et par hundrede kroner, de ansatte på daginstitutionerne taler om, nu vil de have noget der batter, 3000 til 4000 kr. om måneden. Som en lfs’er skriver på fagforeningens hjemmeside:

”Jeg vil næsten beskrive vores faggruppe som grotesk underbetalte i forhold til det ansvar og ikke mindst de mange arbejdsopgaver, krav m.m. vi hver især løser på vores arbejdspladser, og også i forhold til den lønudvikling, der er sket på det private arbejdsmarked.”

Som tredje prioritet blev seniorordninger valgt, det vil sige nedsat tid med fuld kompensation i hvert fald for pensionsindbetalinger og mindst en delvis lønkompensation, foruden omsorgsdage.

Også andre ting kommer på bordet som vigtige i det arbejdsliv, som pædagoger og medhjælpere oplever som mere og mere presset. Ud over det allerede omtalte tid til andet arbejde med kompensation, også bedre pension, aflønning af sikkerhedsrepræsentanter på linje med tillidsrepræsentanter foruden en ligestilling med lærerne i startløn. Ingen af disse krav endte dog på top 5 listen.

Pædagogmedhjælperne vil have vinterafspadsering og samme arbejdstidsregler som pædagogerne. Desuden vil de have kvalifikationstrin efter 12 og 15 års erfaring, at bestemmelserne om 1. maj, grundlovsdag, juleaften og nytårsdag indskrives i arbejdstidsreglerne for dem og endelig at kan-tillæg bliver til skal-tillæg.

HVOR LOKAL LØN?

Lokal løndannelse er et evigt konfliktpunkt. Har det givet mere i lønningsposen eller har det ikke. De som kigger på tallene gennem årene siger klart ja, mens nogle af de, som modtager lønnen hver måned, ikke kan få øje på det. Vil det give højere løn hvis LFS afskaffer det for medlemmerne? Hvis man er overbevist om lønstigningerne var kommet alligevel, så ligger svaret klart. Lokal løndannelse er i øvrigt kun 7 pct. af overenskomstmidlerne.

Nogle af mødedeltagerne er inkarnerede modstandere af alle former for lokal løn, andre ser gerne at LFS forhandler med kommunen om en pose penge men vil blot ikke have lønforhandling helt ud på hver enkelt institution. Formand for daginstitutionsområdet Kirsten Annette Christensen skar igennem og spurgte: hvis fagforeningen fastholder at en given opgave betyder samme tillæg på alle institutionerne, skal lokal løndannelse så bevares? Som det netop er på området, fordi LFS centralt har forhandlet. Tilhængerne ”vandt”.

Souschefer er en truet race, det ved de fleste, som følger med i diskussionerne om struktur på daginstitutionerne. Afdelingsledere med ganske andre beføjelser og lønniveau ser ud til på sigt at erstatte dem i de (gennem sammenlægninger) større institutioner, som der vil komme flere og flere af. Vigtigt i denne ændring er det at beskytte de mennesker, som lige nu er souschefer og sørge for deres fremtid og løn. Og det gør man ikke ved at stille lønkrav for dem som ”stillingsbetegnelse”, det er penge som blot vil forsvinde når begrebet forsvinder. Efter opklarende spørgsmål bliver der nikket til at LFS i stedet i forbindelse
med overenskomsten skal sørge for omklassificeringer og lønfremgang for denne gruppe.

SPECIALOMRÅDET

Rå løn

Stemningen blandt de fremmødte pædagoger inden for specialområdet ligner til forveksling den hos de daginstitutionsansatte, nemlig: lad os få penge på bordet.

Som bekendt er basispersonalet på specialområdet sakket bagud i forhold til de daginstitutionsansatte, som jo i forvejen ikke forgyldes. Så en gedigen lønstigning må være på sin plads denne gang. Og da de fælles krav tager vare på at sikre reallønnen, må det være op til de specielle krav at sikre reallønsfremgangen.

Som en af deltagerne på mødet med specialpædagogerne lægger ud: ”Lad os lave en kravsliste uden bløde værdier!”

LFS’ formand Britt Petersen tegner og fortæller, og resultatet bliver lutter ”hårde” krav: det første er forhøjelse af grundløn med fuld gennemslagskraft, det vil sige som skubber alle opad i trin. Anden prioritet er forhøjelse af betaling for arbejde på ubekvemme tidspunkter. Som det er nu er betalingen for denne fleksibilitet, som går ud den tid, man skulle have med familien eller noget andet, alt for lav (alle ca. 30 pædagoger nikker). ”Det skal koste dyrt” siger Britt Petersen kampberedt.

En deltager fortæller at han tager ekstra job som arbejdsmand for at tjene lidt ekstra, og det taber han ikke timeløn på. ”Men min faglighed – ja den er der ikke rigtig bund i”, siger han tankefuldt.

Og en snak om det at være offentlig ansat udspinder sig – hvem gider til lav løn….

Tredje prioritet er pension af alle løndele. Fjerde er særligt for lærerne på området: at deres løn, pension m.v. sidestilles med speciallæreraftalen. Og endelig lokal løndannelse for midler som nogenlunde svarer til fordelingen ved overenskomsten 2005.

Dette sidste gav – naturligvis – en vis debat. For forhåndsaftalerne, som også er lokal løndannelse, vil de fleste jo gerne have. Og for lederne med deres store forskelligheder er lokal løndannelse rigtig vigtigt for at fange denne forskellighed op, argumenterer Britt Petersen. Hun anbefaler at bevare det men ikke med større vægt end ved sidste overenskomst.

SPARK PÅ AUTOMATEN

Tal, procenter! siger en deltager: lad os få tal på lønstigningen. Hvad går vi efter? Er 13-15 pct. som i det private urealistisk?

Sidste overenskomst gav 9,5 pct. samlet over de tre år – ikke alt i lønstigning naturligvis, andre (bløde) krav skulle jo også betales, men i samlet resultat (hvor de bløde forbedringer, som folk jo også gerne ville have, er regnet ind). Så hvis de bløde krav droppes er 13-15 pct. i lønstigning vel ikke helt tosset…

”Hvorfor skal vi ligge under det private? Vi kan jo bare beslutte at vi forlanger 15 pct., men det kræver jo at I vil strejke for det”, siger Britt Petersen og tilføjer:

”Vi vil gerne have de bløde ting oveni, men ikke i stedet for løn. Nøglen denne gang er cool cash. Og på en sådan måde at de fleste vil synes de har fået noget. Vi vil kunne se pengene.”

”Ja måske skal vi sparke på automaten denne gang for at få det sidste ud”, som en deltager så malende siger. Helle Haslund, formand for området, opfordrer til at man taler sammen og finder smertegrænsen. Og i øvrigt deltager i debatten på www.lfs.dk.

”Som gruppe står vi for skud. Bliver filmet med skjult kamera og kritiseret. Og får samtidig lav løn. Hvis de gerne vil tiltrække nye, må de hæve fagets status, og så må de vise os respekt, bl.a. ved at give mere i løn”, konstaterer hun. Og det var ingen uenig med hende i.

DAGPLEJEOMRÅDET

Lønstigning og seniorordning

Næsten 50 dagplejere og dagplejepædagoger ville gerne være med til at afgøre, hvilke specielle krav til overenskomsten, der skal stilles for dem hver især, krav som skal ses i sammenhæng med de fælles generelle krav (se boksen).

Krav til overenskomstforhandlingerne er jo hele tiden en afvejning, fortæller formand Britt Petersen dem. Vil vi have seniorordninger, koster det. Derfor: vil vi have dem så meget at vi vil acceptere lavere løn for det? Vil vi betale for uddannelse? Eller mener vi at det klart er arbejdsgiverens opgave? De fleste af deltagerne er helt afvisende over for tanken om selv at bidrage til planerne om to ugers selvvalgt uddannelse, arbejdsgiverne må give det, der skal til i dagligdagen, og engelskkurser kan man vel tage selv…

Hvad med lokal løndannelse? Siden sidste overenskomst er der opnået sikkerhed for pengene, det vil sige at ingen kommuner kan undlade at betale den aftalte lokale løn uden at blive straffet ved at skulle af med endnu flere penge. Hvad får dagplejerne ud af lokal løn? Uden tvivl noget er Britt Petersens vurdering. Men det opleves sikkert sammenblandet med sidste overenskomsts ”oversættelse” af dagplejerne til fuld løn. Og det nikkes der til.

”Kollegerne siger seniorordning”, lyder det fra en deltager. Og ja seniorordninger er et af de fælles generelle krav, for hvis ordningerne ikke er øremærkede i selve overenskomsten, så bliver de ikke til noget. Det er set med al tydelighed de sidste tre år. Derfor kan man jo godt vælge også at stille dem som specielle krav.
For dagplejerne er seniorordninger mere komplicerede, for nedsat tid ligger måske ikke lige for. Men måske færre børn, som vil give en mindre belastning i dagligdagen, er en mulighed eller færre dage. Hvis seniorordningen først er finansieret i overenskomsten, er der intet problem i at diskutere forskellige modeller i kommunerne. Det handler jo også om fastholdelse, understreger Britt Petersen.

En mindre knurren lyder fra en deltager: hvorfor skal vi betale for det. Hvorfor kan arbejdsgiveren ikke sørge for et ordentligt arbejdsliv.

Men der er enighed: seniorordninger skal ind, men det skal mere i løn altså også. For både dagplejere og dagplejepædagoger er disse to topprioriteterne. Som grundlønsstigning for dagplejepædagogerne og som ekstra trin for erfaring for dagplejerne. Og som en tredje kommer for begge grupper forhøjelse af feriegodtgørelsen.

Herefter skiller vandene mellem de to grupper. Mens dagplejepædagogerne vælger ikke at forlænge listen har dagplejerne yderligere en række krav.

Det er bl.a. pensionen, som de gerne ser hævet. En småbørnsnormering (når nu vi taler om nedslidning og fastholdelse…) er også et stort ønske. Og så må gæstebørn ikke ”falde i hul”. For de uindviede handler det om at et gæstebarn, som jo ellers giver noget ekstra, fordi det er en ekstra belastning, ikke gør det hvis et fast barn er væk af den ene eller anden grund. Så falder gæstebarnet i det ”hul” det faste barn har efterladt. Men opgaven er jo alligevel en ekstra belastning, som dagplejerne vil have løn for.

De har bl.a. et krav om omsorgsdage til alle, om vikarordninger, tillæg for at passe børn med særlige behov, fire børn ændres til fuld løn, sidestilling lønmæssigt af pædagoguddannelse med pgu’en. Foruden en række krav for ansatte på vikarhuse, som du kan læse på www.lfs.dk under temaet overenskomst.

De fælles generelle overenskomstkrav er:

LØN: generelle lønstigninger der mindst sikrer reallønnen. Stigningen gives som en kombination af grundlønsløft til alle og en fast kronestigning på løntrinene (hermed sikres at de lavtlønnede får en reallønssikring, da alene procentstigning tilgodeser de højestlønnede).

STORBYTILLÆG: der indføres et særligt tillæg for at fastholde og rekruttere personale til storbyerne. Tillægget skal bl.a. kompensere for de ekstreme stigninger der har været i boligudgifterne. Stedtillæggene bevares og gøres 100 pct. pensionsgivende inden for denne overenskomstperiode.

SENIORORDNINGER: der aftales og afregnes seniorrettigheder til den enkelte som en del af de centrale forhandlinger (det vil sige at der ikke skal bruges penge lokalt til det). Den endelige udformning af de konkrete aftaler laves lokalt i kommunerne for den enkelte gruppe – bl.a. af hensyn til dagplejerne.

PENSION: alle løndele gøres pensionsgivende i overenskomstperioden. For nogle grupper kan det være store dele af lønnen som ikke nu er pensionsgivende fx ulempetillæg.