Netop nu
I BLINDE
Forebyggelse og behandling af stress foregår nærmest i blinde. Om indsatsen rent faktisk virker, og hvordan den i givet fald virker, ved man sjældent, fordi virksomhederne ikke måler effekten eller foretager systematiske evalueringer. Det viser et notat fra en forskningsgruppe på Statens Institut for Folkesundhed..
Forskningsmedarbejder Line Nielsen, som er en del af forskningsgruppen bag notatet, siger til magasinet Lederne, at det er vigtigt at få kortlagt området, eftersom stress er et stigende folkesundhedsproblem. ”Det er essentielt at vide, hvad der kommer ud af en given indsats. Der bliver kastet mange penge efter stress, og det er positivt. Men det er uheldigt, hvis pengene bruges til noget, der ikke virker.”
Undersøgelsen dokumenterer blandt andet, at stress primært opfattes som et individuelt problem. Få indsatser har blik for mulige årsager på et organisatorisk niveau. ”Og det gør det svært at komme stress til livs, hvis nu årsagen rent faktisk findes hos ledelsen eller arbejdspladsen som helhed. Samtidig har de, der rammes af stress en tendens til at bebrejde sig selv. Og ved at skyde skylden på sig selv kan de i værste fald gør stressen endnu værre”, siger hun.
DE UNGE VIL IKKE I DET OFFENTLIGE
Kun seks procent af eleverne på ungdomsuddannelserne vil foretrække et job i den offentlige sektor frem for en fremtid i den private sektor. Det fremgår af en undersøgelse blandt 1.278 unge på gymnasier, erhvervs- og handelsskoler, som Epinion har foretaget fra Ugebrevet A4.
Det er et resultat, som formanden for FOA - Fag og Arbejde, Dennis Kristensen, læser med gru. Han betegner personalesituationen i det offentlige som en dødsspiral. Med ubesatte stillinger, stigende arbejdspres, øget stress og flere sygedage til de som er tilbage i det offentlige.
De unges modvilje skyldes lav løn, uinteressant arbejdsindhold og lav prestige målt i forhold til at være privat ansat.
Men det syn er alt for unuanceret, mener Noemi Katzenelson, der er ungdomsforsker på Danmarks Pædagogiske Universitet. ”De unges svar bærer præg af, at de ser tingene meget sort-hvidt”, siger hun til Ugebrevet A4. Noemi Katzenelson anser de mange skaldalesager i det offentlige for at være medvirkende til at ødelægge det image, sektoren har.
VI FINDER OS IKKE I STRESS!
»Vi finder os ikke i stress!« er otte procesværktøjer mod stress, som I kan bruge på jeres arbejdsplads uden hjælp fra konsulenter udefra. De er udviklet af arbejdspsykolog Pia Ryom i samarbejde med BAR SoSu, og værktøjerne er afprøvet på 19 arbejdspladser i social- og sundhedssektoren.
Se værktøjerne - Læs mere om hele serien og om de enkelte værktøjer på http://www.etsundtarbejdsliv.dk/stress/Værktojer.aspx (link er ikke længere aktivt, red.)
OFFENTLIGE ARBEJDSPLADSER MOD STRESS
Medarbejderne i landets kommuner og regioner får nu et håndgribeligt værktøj til at angribe arbejdsbetinget stress. KL, Danske Regioner og lønmodtagernes forhandlingssamarbejde KTO har i fællesskab udarbejdet en vejledning, som skal inspirere arbejdspladserne til at forebygge og begrænse arbejdsbetinget stress.
Med vejledningen ”Arbejdsbetinget stress – et fælles anliggende” i hånden kan de lokale medarbejderudvalg og sikkerhedsudvalg rundt om i landet sætte en præcis finger på de ømme punkter i netop deres organisation og tage initiativer mod stress.
Vejledningen, som er sendt ud på de regionale og kommunale arbejdspladser, indeholder en række praktiske råd om at udarbejde stresspolitik og retningslinier, som skal sikre medarbejderne mod arbejdsbetinget stress. Det er nødvendigt da undersøgelser viser at ca. hver tiende medarbejder i den erhvervsaktive alder er stresset i et sådant omfang, at der bør sættes ind.
DET SLØJE ARBEJDSMILJØ
FOA vil gøre noget ved arbejdsmiljøet i den offentlige sektor. For der er stress og jag, sygefravær og udstødning, flugt fra faget og tidlig overgang til efterløn. Det varsler formand Dennis Kristensen i et indlæg i dagspressen.
Han foreslår bl.a. at nedsætte et arbejdsmiljøorgan i hver region, som dækker både de regionale og kommunale arbejdspladser indenfor regionens geografiske område, paritetisk sammensat af repræsentanter for de kommunale og regionale arbejdsgivere samt de offentligt ansatte. Og med et kompetent sekretariat tilknyttet. Han ønsker dog de eksisterende branchearbejdsmiljøråd (BAR) bevaret til at yde rådgivning og vejledning til regionale arbejdsmiljøorganer. Og så er der i høj grad brug for at styrke Arbejdstilsynets indsats, vurderer han.
Derudover efterlyser han en mere forpligtende indsats i kommuner og regioner. I form af et fast system for regelmæssig måling af de ansattes tilfredshed og trivsel, og til en målrettet og systematisk forbedring af arbejdsmiljøet med henblik på blandt andet forebyggelse af stress og nedbringelse af sygefravær.
Ligeledes er der brug for en systematisk lederuddannelse, hvori der også er fokus på psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering. Alt i alt kunne trepartsaftalen derfor meget passende opfordre overenskomstparterne på det offentlige område til ved overenskomstfornyelsen i 2008 at aftale en målrettet og systematisk indsats for forbedring af arbejdsmiljøet.