LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • Løn, ansættelse m.m.
  • Overenskomst
  • Arkiv for tidligere overenskomster
  • Overenskomst 2008-2011
  • OK-krav, tidsplan, debatoplæg og vedtagne krav
  • Debatoplæg om valgfrihed ved OK-2008
 

Sidemenu

  • OK-krav fra pædagogerne (almen)
     
  • OK-krav fra pædagogmedhjælperne (almen)
     
  • OK-krav fra dagplejerne
     
  • OK-krav fra specialområdet
     
  • Debatoplæg om valgfrihed ved OK-2008
     
  • Debatoplæg om OK-krav 2008
     
  • FOAs forberedelser er hermed officielt i gang (oktober -06
     
  • KTOs tidsplan for Overenskomst 2008
     
 Arkivmateriale
Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
1.10.2006  | Almen  Dagplejen  Special  
  
 

DEBATOPLÆG:

Skal FOA give medlemmerne mulighed for selv at sammensætte overenskomsten?

1. OK-05 og valgfrihed

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 var det et FOA-ønske, at medlemmerne selv fik mulighed for at vælge mellem flere elementer i overenskomsten.
Tanken var, at de generelle forhandlinger skulle sikre reallønnen og enkelte andre krav.

Og så kunne medlemmerne selv vælge, om de ønskede mere i løn, mere pension eller mere frihed, når det gjaldt den sidste del af overenskomstforbedringen.

Forslaget faldt af forskellige grunde. Først og fremmest på baggrund af en ret hård arbejdsgivermodstand.
Som det eneste eksempel indenfor FOAs område blev der på pædagogmedhjælperområdet indført en ordning for seniorer (+55 år), hvor medlemmerne kan vælge mellem mere ferie og mere pension.

Ved overenskomstforhandlingerne i 2005 opnåede alle kommunalt ansatte en pensionsordning på minimum 12,5%, der i sin tid var målet for pensionsudbygningen. Det kan derfor blive et vigtigt tema ved forhandlingerne i 2008, om pensionsordningerne skal forhøjes via de centrale overenskomster, eller om det i højere grad skal indgå som et tema i valgordninger, på linie med frihed og løn.
De nye 2007-overenskomster på det private arbejdsmarked kommer til at indeholde mulighed for at vælge mellem at bruge 1% af lønnen til frihed, til løn eller til pension.

2. Medlemmernes holdning

Vi ved en del om vore medlemmers holdning til spørgsmålet. I forbindelse med den store medlemsundersøgelse om Ny Løn i 2004 undersøgte vi også, om medlemmerne i fremtiden ville have en overenskomst med større valgfrihed.

Spørgsmålet lød:
Kunne du i fremtiden tænke dig en overenskomst med mere valgfrihed?

På spørgsmålet svarede 80 % at det kunne de godt tænke sig, og kun 12 % svarede nej. Mændene var lidt villigere til valgfrihed end kvinderne, dog ikke væsentligt, ligesom de unge ønskede valgfrihed lidt mere end medlemmerne over 50 år.

Undersøgelsen viser ikke store udsving. Der var klart en mere positiv holdning til valgfrihed end en negativ.
Man kan konkludere, at jo yngre desto mere sympati for muligheden for selv at vælge.

3. Hvad skal medlemmerne vælge mellem: Løn, pension, arbejdstid, frihed, andet?

Det er FOAs tanke, at fremtidige valgmuligheder, der skrives ind i overenskomsterne, skal tage udgangspunkt i, at der er et vedtaget mindsteniveau – for eksempel lønforbedringer, der sikrer reallønnen.
Det er så den sidste del af overenskomstforbedringen, der bliver stillet til rådighed for det enkelte medlems valg.
En forudsætning for et reelt og frit valg for den enkelte er, at man har en rettighed.
Valgmuligheden må ikke være betinget af arbejdsgiverens accept af valget, men den praktiske udmøntning af valget skal naturligvis aftales med arbejdsgiveren. Men den enkelte vælger selv – evt. inden for nogle få fastlagte rammer.

Valgmulighed: Løn

I ”løn” indgår også særlig feriegodtgørelse og diverse tillæg
Ønsker man som ansat at vælge mere løn, må det nødvendigvis være på bekostning af noget andet – enten pension eller frihed. Den naturlige og mest praktiske måde være at give et særligt tillæg til lønnen.

Hvis man vælger at få en procentdel af et overenskomstresultat udbetalt som løn, kunne man også give muligheden for at vælge, om man vil have det som en højere månedlig løn eller som et årligt tillæg, evt. højere særlig feriegodtgørelse.

Valgmulighed: Mere pension

I ”pension” indgår pension og for tjenestemænd supplerende pension.

Muligheden for tilvalg af mere pension kunne ske ved at en del af et overenskomstresultat, konverteres til mere pension, i stedet for højere løn eller mere ferie.
Den ekstra pension kunne så indsættes på den ansattes pensionskonto efter aftale med pensionskassen.

Valgmulighed: Mere frihed/kortere arbejdstid

I ”frihed” indgår ferie og ugentlig arbejdstid.
Man kan vælge mere frihed for en del af et overenskomstresultat, i stedet for højere løn eller mere i pension.
Det er dog ikke meningen at ansatte kan vælge en lavere pension end 12,5 procent.
Friheden kunne enten bestå i mere ferie, udover de 6 uger, eller kortere ugentlig arbejdstid.

Valgmulighed: Andet – eller kombinationer af valg

I ovenstående er der omtalt rettigheder til at vælge inden for en på forhånd fastsat økonomisk ramme. Men valgmulighederne kan forstås meget bredere: som en medlems- eller medarbejderrettighed. Det vil sige retten til at bestemme over – og vælge – mellem flere elementer i overenskomsten.

Det kunne f.eks. være:
• Ret til tilrettelæggelse af arbejdstiden, enten for alle eller for mindre grupper, f.eks. børnefamilier eller seniorer.
• Ret til at vælge mellem arbejdstidsbestemte tillæg (og andre variable tillæg) og et fast tillæg.
• Ret til at vælge om man vil have over/merarbejde udbetalt, afspadseret eller evt. opsamler over året til mere ferie.
• Ret til at vælge andet end ferie for de feriedage, der ligger ud over 4. ferieuge
• Ret til kurser, uddannelse og efteruddannelse.

4. Valgfrihed findes allerede

Der er i dag flere forskellige muligheder for at vælge. Det enkelte medlem kan selv vælge mellem ordninger – eller valgene kan være fastlagt i en lokalaftale.
Både KTO-aftalerne, lovgivningen og overenskomsterne åbner flere steder for valg.

• Den 6. ferieuge kan i høj grad placeres som den ansatte ønsker. Og i fald man ikke ønsker den afholdt, kan den udbetales.
• Man kan i dag vælge, hvordan den 5. ferie uges skal behandles, hvilket dog kræver enighed med arbejdsgiveren.
Den 5. ferieuge kan efter aftale med arbejdsgiveren overføres til afholdelse det/de efterfølgende år eller eventuelt udbetales.
• Forældre har store frihedsgrader i forbindelse med barselsorlov/fædreorlov, hvor den sidste del kan deles mellem forældrene, spredes på enkeltdage, holdes som deltidsorlov etc. Dele af valgfriheden kræver dog arbejdsgivers accept.
• Den ansatte kan, efter aftale med arbejdsgiveren, vælge at konvertere løn til kortere arbejdstid, ved at gå på deltid iht. deltidsaftalen.
• Den ansatte kan vælge at konvertere løn til pension ved egenbetaling til en supplerende pensionsordning.
Sådanne ekstraordinære indbetalinger er skattefradragsberettiget ved indbetalingen.
• I pædagogmedhjælperoverenskomsten er der en mulighed for at Seniorer kan vælge mellem én uges ekstra ferie eller 2,29 procent mere pension.

5. Faglige dilemmaer

Nye individuelle valgmuligheder kan have både fordele og ulemper.
Fordelene kunne være, at man får flere valgmuligheder. Det betyder, at den enkelte kan tilpasse valget til den situation i livet man befinder sig i, hvilket Forbundet, med de mere generelle aftaler vi laver, ikke nødvendigvis rammer.

Nogle af ulemperne kunne være en individualisering af de vilkår, som vi grundlæggende betragter som fastlagt i kollektive rammer. Det fælles pres for forbedringer svækkes måske.
Det kan blive sværere at argumentere for gennemførslen af et centralt krav, hvis det kan gennemføres af den enkelte lokalt.
Vi er ofte blevet mødt med argumentet fra arbejdsgiverne om, at vores krav bare kan forhandles lokalt. Den enkelte kommer så til at skulle vælge mellem fx efteruddannelse eller mere i pension. Der kan også være en risiko for, at man centralt, både FOA og arbejdsgiverne fralægger sig ansvar for områdets udvikling, men alene lægger op til, at det er den enkeltes ansvar.

I Sverige har man allerede erfaringer med valgfrihed. 700.000 lønmodtagere (inden for industrien) har siden 1998 kunnet vælge, at indsætte en del af overenskomstforbedringen på en individuel arbejdstidskonto.
Herefter kan man vælge mellem ekstra fridage, mere i løn eller tidligere pensionering. Den ansatte kan en gang om året beslutte, hvordan arbejdstidskontoen skal bruges.
Erfaringerne fra den svenske model viser, at 33 procent valgte løn, 43 procent valgte frihed og 24 procent valgte pension. Kvinder vælger i højere grad frihed end mænd og de unge vælger i højere grad løn end ældre.
De svenske erfaringer peger på, at øgede valgmuligheder indebærer nogle dilemmaer:

Frihed frem for pension

Når vi ved, at kvinderne i større omfang end mændene vil vælge frihed frem for pension indebærer det, at der på lang sigt vil opstå øget ulighed i pensionsudbetalingen til kvinder og mænd, specielt når vi også ved, at kvinder i højere grad en mænd er på deltid.

Frihed frem for løn

Når vi ved, at kvinderne i større omfang end mændene vil vælge frihed frem for løn indebærer det, at det på længere sigt kan give ligestillingsproblemer, når vi samtidigt ved at mænd generelt er højere lønnede end kvinder?
Hertil kommer igen spørgsmålet om pension, da denne jo beregnes af lønnen.

Løn frem for pension

Når vi ved, at de unge vælger løn frem for pension indebærer det, at de unge, der valgte løn frem for pension, vil være dårligere stillet pensionsmæssigt, når de skal til at leve af den.

Løn og Pension frem for frihed

Når vi ved, at nedslidningen særligt inden for FOAs arbejdsområder er høj, indebærer det, at det måske på længere sigt forøger de arbejdsmiljømæssige problemer, medlemmerne allerede har, når man vælger højere løn og/eller pension i stedet for frihed eller lavere arbejdstempo.

6. Hvad skal FOA mene

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 skal FOA rejse krav til forbedringer af overenskomsterne. Spørgsmålet er, om FOA skal rejse krav om øget ret for den enkelte til selv at vælge hvilke forbedringer der skal gælde for dem?

Svaret er op til Jer!

Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/1603 Loadtid: 0.050 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/1603 Loadtid: 0.050 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/1603 Loadtid: 0.050 sek.
Download logo