OK-08:

Mine krav – dine krav?

Vi har brug for din mening og dine holdninger.
FOA-medlemmernes krav skal sætte dagsordenen for de kommende overenskomstforhandlinger.

Diskussionsoplæg v. forbundsformand Dennis Kristensen

Det vigtigste, som vi i FOA beskæftiger os med, er dine løn - og ansættelsesvilkår, der fastlægges i kollektiv overenskomst.

Overenskomster og aftaler for ansatte i kommuner og regioner skal fornyes pr. 1. april 2008.
Forbundets krav til forhandlingerne med arbejdsgiverne skal afspejle medlemmernes ønsker og holdninger.

Derfor vil FOA gerne have dig med til at diskutere krav til de ansættelsesvilkår, som former hverdagen på arbejdspladsen for dig og dine kolleger.
FOA er nemlig ikke bare en serviceorganisation, hvor du kan søge hjælp, hvis du har behov for det i dit ansættelsesforhold. FOA er også en demokratisk organisation, hvor du - som aktivt medlem - har indflydelse på, hvad FOA gør.

Jeg vover at kaste mine personlige bud på temaer og holdninger ud til lokale diskussioner. Måske rammer jeg helt ved siden af med mine forslag. Jamen, så skrot dem.

I skal lokalt diskutere det I synes er de ”hotte temaer” og stille krav ud fra jeres diskussioner.
Det vigtige er, at I kommer i gang med jeres diskussioner om krav til OK-08.

Mine temaer

Jeg har udvalgt nogle temaer, som jeg synes er væsentlige i debatten om OK-08:
- Lønfremgang til alle – rummelig ramme.
- Lokale lønforhandlinger – nu med ekstra resultatløn?
- Et ordentligt liv – du skal trives med arbejdsliv og familieliv.
- Medbestemmelse – din tillidsrepræsentant kan sikre din trivsel.
- Ligestilling – mere i løn.
- Ligestilling – ret til barselsorlov til mænd.
- Seniorerne – gråt guld eller støv?
- Pension – beregnet af hele lønnen?
- Vælg selv – løn, frihed eller pension.
- Vælg selv - hvilken efteruddannelse.

Lønfremgang til alle – rummelig ramme

Størstedelen af den økonomiske ramme skal anvendes til generelle lønstigninger, der aftales ved forhandlingsbordet.
Du skal stige mere i løn end priserne stiger.
Din løn skal følge lønudviklingen for de privatansatte.

Vi har faktisk ved de seneste mange overenskomstrunder sikret reallønsfremgang for alle.
Vi har ikke opnået tidligere tiders store stigninger i pengelønnen. Men den lave inflation, har betydet, at de relativt små lønstigninger har givet fremgang i levevilkår for medlemmerne.
Den model skal vi holde fast i, men arbejdsgiverne skal også presses til at aftale en lønudvikling, som trækker din og andre offentligt ansattes løn op på et anstændigt niveau.

Lokale lønforhandlinger – nu med ekstra resultatløn?

Ændringen fra ny løn til lokal løn med lokal udmøntningsgaranti gav sikkerhed for at kommuner og regioner betaler det, der blev afsat ved OK-05 til lokal løn. Den sikkerhed vil vi ikke give fra os igen.
Kan resultatløn i kommunerne sætte rigtigt gang i lønudviklingen? – og vil staten være med til at betale?

Vi har behov for lokal løndannelse som supplement til de centrale lønaftaler.
Vi kan lokalt forhandle og aftale løn som supplement til de centralt forhandlede overenskomster.
Med pligten til at de lokale arbejdsgivere indgår lønaftaler, der fylder den lokale ramme ud har vi fået ”snor i pengene”. Hvis pengene er afsat – skal de ud som løn.
Hverken dette nye system eller de lokale forhandlinger har fået sat rigtigt skub i lønudviklingen for offentligt ansatte.

Når du og kollegerne skal indgå i projekter om at skabe bedre kvalitet for borgerne, bør det I også kunne se på lønsedlen, at en ekstra indsats fører til ekstra løn - eksempelvis i form af en kollektiv bonus. Det er det, som resultatløn egentlig handler om. Hvis resultatløn bare er en anden måde at få den samme løn på, kan det være lige meget.
Derfor skal staten efter min mening yde et ekstra tilskud til resultatløn / kollektiv bonusordning - eller regioner og kommuner skal spytte ekstra i bøssen, hvis vi skal udvide brugen af resultatløn.

Et ordentligt liv – du skal trives med arbejdsliv og familieliv

Fleksibilitet i arbejdslivet kan vendes rundt, så det ikke er dig, der hele tiden indretter sig efter arbejdsgivers krav - men så arbejdet og arbejdstiden tilrettelægges efter dine og kollegernes behov.
Allerede nu kan du kan du indgå aftale om at gå ned i tid fra fuldtids- til deltidsbeskæftigelse. Du bør modsat få ret til at gå fra deltids- til fuldtidsbeskæftigelse, hvis det er det du ønsker.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen - ligesom i fremsynede private virksomheder - med en vifte af tilbud til dig og dine kolleger om forebyggende motion i arbejdstiden, forebyggelse af stress, ergonomisk vejledning, sund mad, frugtordninger m.v kunne være et overenskomstkrav.

Et ordentligt liv – din tid:

Du får det meget bedre – og arbejder bedre – hvis du og kollegerne har stor indflydelse på hvordan I fordeler arbejdsopgaver og arbejdstid i mellem jer.
De lokale aftalemuligheder i arbejdstidsreglerne bruges for lidt. Bøtten skal vendes: Vi skal have dine ønsker – og dine behov for arbejde og fritid – op på bordfladen sammen med kollegernes tilsvarende ønsker og behov.

I skal have mulighed for at finde de løsninger, der passer jer, og samtidig sikrer, at de nødvendige arbejdsopgaver bliver udført.
Der tales og skrives meget om stress for de mennesker, der er ansat med flydende arbejdstid og meget selvstændige arbejdsopgaver.
Det er også problematisk. Men det er nu lidt af et ”luksus-problem” i forhold til de stress-faktorer, som en stor del af FOA´s medlemsgrupper udsættes for inden for en fast arbejdstid.

For dig og kollegerne handler det ofte mere om, at arbejdsgiver kalder dig på arbejde i din fritid – som er til familieliv.
Den påvirkning af dig og din families liv er ødelæggende i det lange løb. Indhug i familielivet, uden egen indflydelse, er værre end flydende arbejdstid og eget ansvar for mikset mellem arbejde og fritid.

Et ordentligt liv – fuld tid:

Jeg har indtryk af, at en del arbejdsgivere – især i social- og sundhedsområdet – ansætter personale på deltid for at gøre det nemmere og billigere at tilkalde og pålægge ekstraarbejde.
Vi bør nok skærpe reglerne, så det bliver dyrt at ”stjæle” din fritid. Vi bør i mine øjne stille os selv spørgsmålet om, hvorfor fritiden for deltidsansatte er mindre værd i kroner og øre, end den er for fuldtidsansatte. Er tiden ikke inde til at overveje krav om afskaffelse af merarbejdsbegrebet for deltidsansatte?
Flere undersøgelser har vist, at rigtig mange FOA-medlemmer gerne vil have fuld tid i stedet for den nævnte form for ”fleksibel deltid”.
”Ret til fuld tid” bør rejses ved OK-08.

Et ordentligt liv – et sundt arbejdsliv:

Sund arbejdsplads. Det er både noget med god ergonomi, sund mad og motionsmuligheder mv.
Men det er også noget med en arbejdsplads med fælles ansvar for forebyggelse af stress, sygefravær m.v.
Vi kan forebygge langt. Men vi skal også være klar til gribe ind med krisehjælp og en særlig indsats for at fastholde medarbejdere, som har svært ved at leve op til arbejdspladsens krav.
Vi skal af med ”brug og smid væk” på arbejdsmarkedet.
Vi skal over til ”kræs for, pas på og bevar” på arbejdsmarkedet.

Medbestemmelse – din tillidsrepræsentant kan sikre din trivsel

Du og din tillidsrepræsentant har brug for at blive hørt og at være med til at bestemme, hvordan trivslen øges på arbejdspladsen.
Din tillidsrepræsentant skal have ordentlig tid til arbejdet med at sikre indflydelse til dig og dine kolleger.

Første betingelse for øget trivsel er at du og kollegerne aktivt søger at forbedre jeres trivsel på arbejdspladsen.
Anden betingelse for øget trivsel er, at arbejdsgiveren lytter til dig, dine kolleger og din tillidsrepræsentant - og er åben for reel medbestemmelse.
Tredje betingelse for øget trivsel er, at der er tid og rum til at din tillidsrepræsentant kan arbejde aktivt med konkrete initiativer og forslag.

Jo flere opgaver med drøftelser, forhandlinger og aftaler på arbejdspladserne I får, jo vigtigere bliver det, at jeres tillidsrepræsentant faktisk har tid til at beskæftige sig seriøst med disse opgaver.
Derfor bør der være pligt for din arbejdsgiver til at forhandle og aftale tid til tillidsrepræsentantarbejdet.
Forliget på det private arbejdsmarked 2007 indeholder ekstra løn for at være tillidsrepræsentant.
Til OK-08 på det offentlige område, må vi diskutere, om ekstra løn til tillidsrepræsentanter skal aftales centralt – eller om forskellige lokale lønaftaler allerede sikrer en fornuftig ekstra aflønning af tillidsrepræsentanter.

Ligestilling – mere i løn?

Har kommuner og regioner penge til ekstra lønforbedringer til kvindegrupperne – især FOA´s?
Eller – vil et flertal i Folketinget ”pumpe” tilstrækkeligt med ekstra penge ud til kommuner og regioner, så den mere retfærdige løn kan nås?

Og – kan vi i fællesskab holde politikerne fast på tilsagn om at bruge penge til formålet – bedre løn til offentligt ansatte kvinder?
Lige løn for arbejde af samme værdi – kan alle være enige om. Men hvorfor er lønnen så stadig lav i den offentlige sektor, hvor kvinder dominerer inden for de traditionelle kvindeområder pleje, omsorg og børnepasning?
Folketingspolitikere har stået i kø for at fortælle, at de – også – synes, at lønnen til kvinderne i den kommunale og regionale sektor bør hæves.
Jeg er helt enig i at lønnen skal op. Men der skal mange penge til – og langt flere penge, end der normalt er til rådighed til overenskomstfornyelser.

Ligestilling – ret til barselsorlov til mænd?

Hidtil har vi i ligestillingens navn skabt rettigheder for kvinder – og muligheder for mænd. Men mænd holder sig tilbage med barsel. Måske kan rettigheder forbeholdt fædre lokke dem til at tage en større del af orloven med børnene.

Vi kan fremme ligestillingen ved at gøre det almindeligt og attraktivt for mænd at tage en stor del af barselsorloven sammen med deres børn.
Ved OK-2007 på det private arbejdsmarked blev det aftalt at noget af orlovsperioden forbeholdes fædrene.
Det kan godt være at denne model skurrer i ørerne, i forhold til valgfrihedstemaet. Men her prioriterer jeg altså en reel ligestilling over de frie valg.

Seniorerne – gråt guld eller støv?

De ældre medarbejdere i kommuner og regioner forgyldes ikke. De står derimod først i køen, når der skal spares og afskediges medarbejdere.
I stedet for seniormuligheder – må vi have aftalt - seniorrettigheder.
Der tales meget - ved festlige lejligheder - om det grå guld, altså de ældre, som arbejdsgiverne siger, at de gerne vil beholde på arbejdsmarkedet.

Seniorpolitik i kommuner og regioner er i virkeligheden ofte noget med ubrugte muligheder.
Der er meget få pligter for arbejdsgiverne og tilsvarende rettigheder for de ansatte til særlige goder, der kan gøre det attraktivt at blive længe på arbejdsmarkedet.
På lærerområdet er der ret til reduceret ”skoletid” for lærere over 60 år. For pædagogmedhjælpere over 55 år er der ved OK-05 indført ret til at vælge mellem en ekstra uges ferie – og ekstra indbetaling til pensionsordning.

Pension – beregnet af hele lønnen?

På det private arbejdsmarked beregnes pensionsbidraget af den samlede løn. Det tilsvarende kunne medvirke til et mere passende forhold mellem løn og pension f.eks. til aften- og nattevagter.
Det bliver meget dyrt at gennemføre i regioner og kommuner.

Ved OK-05 valgte de fleste faggrupper i FOA at bruge overenskomstpenge på at forhøje indbetalingerne til pensionsordning.
Man kan altid diskutere om forholdet mellem din løn i den erhvervsaktive periode af livet og i din økonomi som pensionist er det rette. Altså - bliver der indbetalt tilstrækkeligt til at sikre dig en økonomisk fornuftig alderdom i forhold til din løn?
For de, der arbejder meget på ubekvemme tidspunkter – og får en stor del af lønnen i form af ulempetillæg – bliver pensionen forholdsvis dårlig i forhold til lønnen. Det skyldes, at der ikke beregnes pensionsbidrag af weekend-tillæg, aften- og nattillæg m.v.

Vælg selv – løn, frihed eller pension

Du skal selv have ret til at bestemme hvordan du vil have (nogle af) forbedringerne ved overenskomstfornyelser.
Vi skal have afsat en del af resultatet af OK-08 til valgfrie løsninger, som passer det enkelte medlem.

Den grundlæggende ide bag valgfrihed om ansættelsesvilkår er, at det enkelte medlem kan prioritere mellem forskellige vilkår indenfor fastlagte rammer.

Man kan på forskellige stadier i livet have forskellige behov for og ønsker om penge, frihed, uddannelse og pensionsindbetaling:
• Børnefamilier har behov for ekstra frihed
• Unge familiers har behov for penge til etablering.
• Ældre medarbejdere har behov for mere fritid
• Nogle har behov at forbedre fremtidige pensionsvilkår.

Vælg selv - hvilken efteruddannelse

FOA-medlemmer ønsker generelt at udvikle sig fagligt og individuelt i forhold til arbejdsplads og arbejdsopgaver.
Er det OK, at FOA aftaler med arbejdsgiverne, at der bruges ”overenskomstpenge” på efteruddannelse – hvis vi sikrer, at du så får ret til efteruddannelse efter eget valg?

FOAs medlemmer skal have forbedrede muligheder for at udvikle deres kompetencer både gennem det daglige arbejde og gennem efter- og videreuddannelse.
Arbejdsgiverne er enige i, at udvikling af medarbejdernes kompetencer er nødvendig for effektiv opgavevaretagelse og udvikling af arbejdspladsen.

Vi ved af erfaring, at vores arbejdsgivermodparter – centralt – ikke vil eller kan binde den enkelte kommune til konkrete rettigheder til kompetenceudvikling.

Det gælder i hvert fald, så længe det blot er arbejdsgivernes penge, der bruges til kompetenceudvikling.
Skal vi gå efter at få afsat overenskomstmidler øremærket til kompetenceudvikling ved de centrale forhandlinger – altså en slags uddannelsesfond? – og hvor langt skal vi gå for at sikre valgfrihed til uddannelsesformål for den enkelte?

Det var så mine bud på temaer til OK-08.
Måske har jeg ramt helt ved siden af det, der optager dig og dine kolleger på arbejdspladserne.
Hvis det er tilfældet, så husk:
Vi har brug for din mening og dine holdninger.
FOA – medlemmernes krav skal sætte dagsordenen for de kommende overenskomstforhandlinger.

Med venlig hilsen
Dennis Kristensen
Forbundsformand