1. maj tale 2023 af Kirsten Gunvor Løth

På denne dag, hvor vi er halvvejs mellem forårsjævndøgn og sommersolhverv, er vi på vej mod lysere tider. Og det har vi brug for at huske hinanden på i disse dage. 

Her på fagbevægelsens juleaften står vi et mørkt sted. Ikke bare fordi vi lever med en regering, der excellerer i at skabe forringelser for helt almindelige mennesker. Både dem der er i arbejde, og dem der ikke er. De stjæler helligdage og vil have indvandrerkvinder i tvangsarbejde.

Men også fordi, vi har rod i egne rækker. Fagbevægelsen har som alle andre organisationer, hvor der er mennesker med magt, problemer med grænseoverskridende adfærd. Det er et problem i politiske partier. På offentlige og private arbejdspladser. I studenter- og elevbevægelser. Og selvfølgelig også i fagbevægelsen. 

Vi er ikke en særlig type organisation med en særlig type mennesker, der har en særlig evne til at handle etisk alle årets dage. Vi er helt almindelige mennesker, der til tider opfører os meget lidt kønt.

Omfanget af træls og grænseoverskridende adfærd vokser, hvis man som organisation ikke formår at skabe tryghed, og når man ikke håndterer og sanktionerer retfærdigt, når det går galt. 

Den kommende tid vil vise, om vi er i stand til at håndtere det med åbenhed, kaste et kritisk blik i eget baglokale og sanktionere syndere retfærdigt.

Men opgaven for fagbevægelsen er den samme som i går. Som i forgårs. Og som i sidste uge, og som den altid har været:  At skabe håb om en retfærdig verden med lighed og solidaritet. Og at vise, at håb og visioner kan blive til virkelighed.

Det kræver en fagbevægelse, hvor der er rart at være. Hvor der er sjovt at være. Hvor visionen er tydelig, og hvor flere får lyst til at være med. 

Ellers kan vi glemme alt om en verden, hvor det er sikkert, trygt og meningsfuldt at gå på arbejde. 

Hvis ikke vi i fagbevægelsen kan kigge hinanden over skulderen af frygt for at miste magten, så kan vi skyde en hvid pind efter en verden, hvor vi arbejder mindre og har mere fritid.

Hvis ikke fagbevægelse kæmper for andre end dem, der har et arbejde, så kan vi lige så godt lukke butikken. For alle skal have et sikkerhedsnet, når livet rammer. Det er sikkerhedsnettet, der sikrer lighed. 

Og vigtigst af alt, så skal fagbevægelsen stå i spidsen for at passe på den klode, der skal bære rundt på os. Der er ingen planet B.

Derfor er det så vigtigt, at hvem ikke kommer til at stå i vejen for hvad.

FH skal vælge en ny formand. Den formand skal ikke bare være en, der trutter ren røv. Den skal også have røv i bukserne. Det skal være en, der på den lange bane kan skabe visioner og omsætte dem til virkelighed.

Visioner om:

•  En offentlig sektor, der er værd at arbejde i
• Et arbejdsliv, hvor fuld tid er 30 timer
• Et liv, hvor alle der bliver ramt, har et økonomisk sikkerhedsnet, som man rent faktisk kan leve for

Hvis fagtoppen fra nu af bruger alt sit krudt på hvem og ikke på hvad, så skal vi give dem kam til deres hår!

Ellers ender det som i admiralens vise: At den med tanker så få og små, er den, der ender med kors og bånd og stjerner på.

Vi skal mere end nogensinde holde blikket på de magthavere, der bruger magten:

• Til at smadre velfærdsstaten.
• Til at fastholde uligeløn. 
• Til at sørge for, at vi dør før vi kan gå på pension.

Lad os stå sammen og udfordre hinanden i kampen om det store hvad. 

For kun sådan kan vi vinde over dem, der bruger magten til at skabe mere ulighed.