Kandidat til næstformandsposten i LFS:
Jan Hoby
Jeg genopstiller som næstformand i LFS. Det er 18 år siden, jeg blev valgt ind i LFS' forretningsudvalg. Det har været 18 år med fokus på at gøre LFS til en lokal fagforening med landsdækkende indflydelse, som hele tiden arbejder på at udvikle fællesskabets styrke og kollektiv handling til at skabe forvandling sammen med medlemmerne og resten af fagbevægelsen til gavn for løn, arbejdsvilkår, kerneopgaven og velfærdssamfundet.
Jeg vil fortsat anvende mine erfaringer, evner og kompetencer på den måde, der giver mest værdi for LFS. For mig handler det ikke om personlige ambitioner men om at kunne gøre en forskel, for medlemmerne. Jeg brænder for LFS, og det er medlemmernes interesser, der kommer både først og sidst for mig
Med mig får I fortsat fornyelse og visioner, der går hånd i hånd med praktisk erfaring og et hjerte, der banker 24syv for LFS’s medlemmers interesser, men også en næstformand, som brænder for at understøtte, udvikle og virkeliggøre politiske resultater og aktiviteter, som skaber varige progressive forandringer til gavn for de mange. LFS skal turde blære os med vores sejre; når tillidsfolk lander stærke lokallønsaftaler, fuld organisering eller arbejdspladsklubber eller LFS udvikler stærke bevægelser. Vi skal blæse janteloven et stykke, og vise, at LFS og medlemmerne er et vinderhold.
Det kræver lederskab, mod og vision. Det kræver, vi også taler om det, der gør ondt og går skævt, for at komme frem til noget klarere og mere virkelighedsnært. Jeg er hverken lyseslukkeren eller frelseren, men nogen er nødt til at sige det højt: Vi overlever ikke uden en forandring af fagbevægelsen. Hele fagbevægelsen mister medlemmer i hobetal: 320.000 medlemmer på ti år og mere end en million arbejdere er dækket af overenskomster men ikke medlem af de overenskomstbærende fagforeninger. Også LFS mister medlemmer.
LFS har et fælles ansvar, ligesom generationerne før os, for at sikre en fagforening til dem, som kommer efter os. Det kræver en fagbevægelse der kæmper medlemmernes sag. Ikke med fortidens sejre. Men med nye sejre, der skaber håb, drømme og visioner om et bedre samfund nu og i fremtiden; ligeløn og markante lønstigninger til alle offentligt ansatte i kvindefag, 30 timers arbejdsuge med fuld løn og personalekompensation og en pensionsalder på 60 år.
Mit fagpolitiske opstillingsgrundlag til repræsentantskabsmødet er som altid klart beskrevet i HB’s fremtidige arbejde for LFS.