LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger

Genveje

LFS-logo Log ind / Mit LFS Tillidsvalgt Løn LFS Nyt
Vilkår/privatliv Kontakt os Meld dig ind

Linklinje

  • Forside
  • LFS
  • LFS Nyt
  • 2022
  • Nummer 8
  • Mangler du et eller flere fag for at kunne starte på merituddannelsen?
 

Sidemenu

  • Leder: Det årlige budgetcirkus og budgetlovs-boomerang-effekten
     
  • Det er et voksenperspektiv, når man hele tiden vil tale om børns kønsidentitet
     
  • Normkritik er meget mere end bare kønsidentitet
     
  • Krible-krable undervisning giver nye ideer til leg i naturen
     
  • Sandt eller falsk? Bliver børn hyperaktive af sukker?
     
  • Medlemsportræt: Jeg har heldigvis ikke et gran af vold i mig
     
  • Almenområdet: Kampvalg og klapsalver
     
  • Dagplejeområdet: Genvalg, engagement og masser af strikketøj
     
  • Specialområdet: Genvalg og faglige diskussioner
     
  • TRIO-indkald
     
  • Mangler du et eller flere fag for at kunne starte på merituddannelsen?
     
  • Kronik: Om pædagogers handletvang og børns modstand
     
  • Juletræsfest i LFS
     
  • Noter
     
11.10.2022  |
  
 

Mangler du et eller flere fag for at kunne starte på merituddannelsen?

Det har aldrig været nemmere for erfarne pædagogmedhjælpere at få tilbudt en merituddannelse til pædagog. Men nogle snubler over den forhindring, at de mangler et eller flere adgangsgivende fag. Nu har KVUC skabt et deltidsforløb, hvor man kan gøre sig klar til meritpædagoguddannelsen, mens man er i arbejde.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

København mangler pædagoger og finansierer derfor gerne meritpædagoguddannelser til erfarne og dygtige pædagogmedhjælpere, der gerne vil have papir på deres kompetencer.

Men for en række af de eftertragtede kandidater til merituddannelsen er der én stor forhindring: De opfylder ikke adgangskravene. Der kræves nemlig fire fag på gymnasialt niveau: Dansk (A), Engelsk (B), Psykologi (C) og Samfundsfag (C).

Man kan allerede i dag tage den såkaldte ”pædagogpakke” på HF, hvor man tager de fire fag på et år.

Men nu har KVUC, som er Københavns største voksenuddannelsescenter, skabt en pædagogpakke, som man kan tage, mens man arbejder ved siden af.

”Den helt indlysende fordel er, at man ikke skal tage et år ud af kalenderen, hvor man skal leve på en SU. De fleste oplagte kandidater er jo voksne og har måske familie og børn,” siger Anita Lindquist, som er rektor på KVUC.

Alle er pædagogmedhjælpere

Deltidsforløbet for pædagogmedhjælpere er tilrettelagt, så man modtager fysisk undervisning én dag om ugen. Dette kræver altså samarbejde fra arbejdspladsen. De øvrige fem ugentlige undervisningstimer foregår online. Dertil kommer læsning og opgaveskrivning.

”Hvis man mangler alle fire fag, tager det to år. Hvis man fx kun mangler et fag, kan man typisk færdiggøre sin pædagogpakke på et halvt år, ” siger Anita Lindquist, som peger på, at alle fag i deltidspædagogpakken er tilrettelagt, så de giver mest mulig mening for kommende pædagoger.

”Vi ser for os, at det kan blive et virkeligt spændende studiemiljø, fordi alle deltagere er voksne og har den samme baggrund som pædagogmedhjælpere. Undervisningen kommer i vidt omfang til at tage udgangspunkt i praksis, og vores erfaring er, at voksne, der kommer tilbage på skolebænken, kan bruge deres erfaring og ballast på en virkelig god måde,” siger Anita Lindquist.

Ordblind eller skoletræt

KVUC er helt bevidst om, at nogle pædagogmedhjælpere har afholdt sig fra at tage pædagoguddannelsen, fordi de har dårlige erfaringer med sig fra deres skoletid.

”Vi har på KVUC mange studerende, som har haft afbrudte skoleforløb. Nogle har bare ikke trives i skolen, andre lider eksempelvis af ordblindhed, som aldrig er blevet opdaget, og det har gjort deres skolegang til en serie af nederlag, ” siger Anita Lindquist.

KVUC screener derfor alle nye elever for ordblindhed og tilbyder hjælpemidler, hvis det er tilfældet.

”Vi oplever gang på gang, at det er livsforandrende at få at vide, at det var det, der er galt, og at få de rigtige hjælpemidler. Så det er ikke nogen forhindring for at tage en uddannelse, ”siger Anita Lindquist, som også oplever, at dårlige skoleoplevelser kan erstattes af bedre, når man tager uddannelse i voksenalderen.

”Vi er vant til at undervise folk, der har været væk fra uddannelsessystemet i mange år, så det skal man ikke lade sig skræmme af. Vores erfaring er, at folk opdager, at det ikke er nær så slemt at gå i skole, som de huskede det – erhvervserfaring og modenhed gør en kæmpe forskel. ”


Pædagogpakken har fire fag

Du skal have fire adgangsgivende krav på gymnasialt/HF niveau for at blive optaget på pædagoguddannelsen, nemlig Dansk A, Engelsk B, Psykologi C og Samfundsfag C.

Det gælder, uanset om det er den ordinære pædagoguddannelse, eller om det er meritpædagoguddannelsen, som tager lidt kortere tid, og som du kan tage, hvis du har to års erhvervserfaring fra det pædagogiske felt. Du kan ofte få din merituddannelse finansieret af din kommune. Spørg din leder eller i LFS.

De fire fag udbydes som en samlet ”pædagogpakke”.

Du kan tage pædagogpakken på to måder:

  • Fuldtidsforløb på et år, hvor du går på et fast hold med ca. 24 timers undervisning om ugen.
  • Deltidsforløb på to år, hvor du skal møde ind én dag om ugen, og hvor den øvrige undervisning foregår hhv. online og med hjemmearbejde.

Rådgivning og hjælp

Har du spørgsmål til en af pædagogpakkerne, eller er du interesseret, men i tvivl om det er noget for dig, kan du få råd og vejledning hos vejlederne i KVUC’s HF Vejledning. Ring på tlf. 82 32 66 07, skriv en e-mail til hf@kvuc.dk eller book en tid til vejledning på kvuc.dk.


Sociale medier

 

Relaterede sider:

LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø

Cvr: 32848516
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk

Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening
med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15612 Loadtid: 0.025 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16          Tlf: 3544 4546               Cvr: 32848516
2100 København Ø                E-mail: lfs@lfs.dk          Ean: 5790002131097
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
 
 
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15612 Loadtid: 0.025 sek.
Download logo
LFS-logo-hvid
LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
Rosenvængets Allé 16
2100 København Ø
Tlf: 3544 4546
E-mail: lfs@lfs.dk
Cvr: 32848516
Ean: 5790002131097
 
English name: The National Organization of Social Education (LFS)
LFS er hovedstadens største pædagogiske fagforening med mere end 11.000 medlemmer, og er landets eneste enhedspædagogiske fagforening. Læs mere
© Copyright 2016 - LFS
Indholdet må ikke gengives eller frames uden tilladelse. Links til sider er altid tilladt.
Sidens adresse: https://www.lfs.dk/15612 Loadtid: 0.025 sek.
Download logo