DEBAT:
Ønskeudsættelse i stedet for behovsudsættelse
At skelne mellem menneskers behov og deres ønsker er ikke så enkelt, hverken børns eller voksnes. Der er dog ved en nærmere betragtning specifikke forskelle. ”Jeg er tørstig”, dette udsagn kan næppe diskuteres, det er en oplevelse af en mangeltilstand. ”Jeg vil ha’ en cola”, her er det tydeligvis lysten (ønsket), der er på spil.
Et behov er kun til stede, når det ikke er dækket. Ligesom et behov ikke kan erstattes af et andet. Du bliver ikke mindre tørstig af at få en skive rugbrød. Ønsker derimod kan sagtens erstattes af andre ønsker, og selvom et ønske er opfyldt, dukker der snildt flere op. Behov er universelle: Mad, drikke, søvn, beskyttelse mod kulde og lignende. Der ligger ikke en hensigt bag behov, de vil altid være legitime.
Ligheden mellem behov og ønsker er, at de begge fungerer som motivationsfaktorer for os. De sætter os i gang med at handle.
Hvis dit behov for mad opfyldes, kan du føle dig tilfredsstillet. Det kan du også, når et ønske bliver opfyldt – dog med ovennævnte forskel, at der tit melder sig et nyt ønske, som skal tilfredsstilles.
Ønsket om tilfredsstillelse bliver tit en kampplads i familien, og det kræver god omtanke hos forældre ikke at blive enten for rigide eller for eftergivende i forhold til børns ønsker. Tit er der andet på spil i barnet, som det kun kender umiddelbar tilfredsstillelse af for at komme over. Barnet kan ikke selv differentiere mellem behov og regressive ønsker. De føles ens for barnet. Situationer med regression hos barnet kræver fleksibilitet og indlevelse af os. Det er vigtigt at forstå barnets regression som en sund reaktion på vilkår, der belaster barnet – og ikke som en sygelig eller forkælet adfærd.
Barnets erfaringer med opfyldelse af behov og ønsker skaber en forestilling i barnet – en forventning. Disse forventninger har barnet ikke en chance for at give realitet. Jul og fødselsdage bliver let til helt uhåndterbare situationer, som ofte giver næring til forventninger om ”den uendelige lagkage”, og resultatet bliver skuffelse og frustration frem for glæde og ”mæthed”.
Med fare for at understøtte en rigid kønsopfattelse af mænd og kvinder, vil jeg alligevel påstå, at de fleste børn i de fleste familier har regnet ud af hvilken forælder, de kan få mest udbytte – mest lov til regression (til at gøre sig lille). Som psykologen Steen Visholm skriver, er det en vigtig problematik i familien, at forældrene både er retfærdige og anerkender forskelle over for børnene. (Forfremmede søskende, Hans Reitzels Forlag)
Blandt psykologer og pædagoger er det almindeligt at tale om vigtigheden af, at barnet lærer behovsudsættelse. Måske skulle vi hellere kalde det ønskeudsættelse – og i øvrigt bruge tiden på at hjælpe barnet med, hvad det egentlig har brug for.
Om forfatteren
Ib Jensen er uddannet pædagog i 1977-80 med speciale i småbørnsmusik. Har arbejdet i vuggestue, fritidshjem, som leder og som underviser på Jægerspris Socialpædagogiske Seminarium. Ib Jensen har desuden lavet programmer for DR med musik for vuggestuebørn og medvirket i DR-programmerne ”Børnenes hemmelige verden” og ”Søskendes hemmelige verden”. Han modtog i 2020 Ernaprisen fra Dansk Pædagogisk Historisk Forening. Ib Jensen har siden 2019 været blogger på Den Kritiske Pædagogiske Højskole (https://denkritiske.com/)